Fremsat den 26. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service,
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om
socialtilsyn
(Udvidet anvendelse af unge- og
forældrepålæg, ensretning af indsatsen for
anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden
på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 48, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 50«: », eller en
ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
2. I
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »støtte«: », jf. dog
§ 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
3. I
§ 52, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 50«: », eller en
ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
4. To
steder i § 52 a, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 52, stk. 3«: »,
eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
5. I
§ 54, stk. 1, indsættes
efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«: », eller §
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«, og i
§ 54, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«:
»eller § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
6. I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 76 a, stk. 2,«:
»eller efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
7. § 57 a,
stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) at
barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en
overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven, knivloven eller er mistænkt eller sigtet
for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis
grovhed,«
8. I
§ 57 a indsættes efter stk.
3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1
træffes uden forudgående gennemførelse af en
børnefaglig undersøgelse, jf. § 50.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
9. I
§ 57 a, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »samtykke«: », jf. dog
§ 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
10. Overskriften før § 57 b affattes
således:
»Børne- og
ungepålæg«.
11. I
§ 57 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »12-17 år et ungepålæg«
til: »10-17 år et børne- og
ungepålæg«.
12. I
§ 57 b, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »problemer«: », jf. dog
§§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.«.
13. I
§ 57 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2,
og stk. 3, 1. pkt., ændres
»ungepålæg« til: »børne- og
ungepålæg«.
14. § 57
b, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er
mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven,
knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,«.
15. I
§ 57 b, stk. 3, nr. 2,
ændres »tidspunkt eller« til:
»tidspunkt,«, og i nr. 3
ændres »skade.« til: »skade eller«,
og der indsættes som nr. 4:
»4)
deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål,
herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.«
16. I
§ 57 b indsættes efter stk.
3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Børne- og ungepålæg efter stk. 1, jf. stk. 3,
nr. 2-4, iværksættes uden forudgående
gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse,
jf. § 50.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
17. I
§ 57 b, stk. 4, der bliver stk. 5,
i stk. 6, der bliver stk. 7, og i stk. 8, der bliver stk. 9, ændres
»ungepålæg« til: »børne- og
ungepålæg«.
18. I
§ 57 b, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 5 og 8«til: »stk. 6 og
9«, og »ungepålægget« ændres
til: »børne- og ungepålægget«.
19. § 57
b, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Overholder barnet eller den unge ikke et børne- og
ungepålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det
vurderes relevant, straks underrette politiet og anmode om bistand
til kommunens udøvelse af beføjelser efter § 64,
stk. 2.«
20. I
§ 57 c indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for børn og unge, der er
omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5. Stk. 1-3
finder anvendelse i sager, som afvises af
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 42, stk. 1, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal
senest 7 dage efter modtagelse af sagen fra
Ungdomskriminalitetsnævnet indkalde til
netværkssamråd efter stk. 1.«
21. I
§ 58 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Børn og unge-udvalget kan ikke træffe afgørelse
efter stk. 1-3 i sager om børn og unge, der er henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk.
5.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
22. I
§ 63 a, stk. 4, indsættes
efter »på døgninstitutioner«: », og
at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse
om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige
situationer i forhold til børn under 12 år«.
23. I
§ 63 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »i stk. 1« til: »i stk. 2, nr. 1-3,
eller § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
24. I
§ 63 c, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 2«: »eller § 17,
stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
25. I
§ 64, stk. 1, ændres
»og § 68 a« til: »§ 68 a, samt §
12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, og § 32 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
26. I
§ 64, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »ungepålægget« til:
»børne- og ungepålægget«.
27. I
§ 64, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 57 b«: »eller
stedet, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et
forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal
gennemføres«.
28. I
§ 64, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »§ 50«: »eller den
ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
29. I
§ 65, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bedste«: », jf. dog stk.
6«.
30. I
§ 65, stk. 2, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Ankestyrelsen kan dog ikke træffe en foreløbig
afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, når
afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal
orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde
omfattet af 2. pkt. og om afgørelser efter 1. pkt.,
når afgørelsen vedrører et barn eller en ung,
der er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
31. I
§ 65, indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Ankestyrelsen kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1
og 3 i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. I sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen
træffe afgørelse om at pålægge
kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2.
pkt.«
32. I
§ 66, stk. 2, indsættes
efter »§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7,«:
»eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
33. I
§ 66 a, stk. 7, indsættes
efter »nr. 7,«: »eller efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
34.
Efter § 66 a indsættes:
»§ 66 b. Formålet
med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutioner
efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er at varetage omsorgen og
sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn og unge.
Opholdssteder og døgninstitutioner skal arbejde
målrettet med at understøtte uddannelse,
beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte
børn og unge.«
35. I
§ 68, stk. 12, indsættes som
3. pkt.:
»Hvis en
ung frem til sit fyldte 18. år har været anbragt som
led i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udarbejder
kommunalbestyrelsen en handleplan, jf. § 140.«
36. I
§ 68 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«:
»eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet,«.
37. I
§ 68 a, stk. 3, ændres
»eller § 58, stk. 1,« til: »§ 58, stk.
1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet,«.
38. I
§ 68 a, stk. 4, nr. 1,
ændres »barnets forhold, jf. § 50,« til:
»barnets eller den unges forhold, jf. § 50 eller §
31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
39. I
§ 68 a, stk. 4, nr. 2,
indsættes efter »§ 140«: », eller et
revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
40. I
§ 68 b, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 140«: », eller
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
41. I
§ 68 d indsættes efter
»eller § 58«: »eller efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
42. I
§ 68 e, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »§ 50«: », eller den
ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
43. I
§ 68 e, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »§ 140«: », eller
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
44. I
§ 69, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »af anbringelsessted«: »,
jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
45. I
§ 70, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan, jf. § 140 a« til: »relevante dele af en
helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
46. I
§ 70, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan« til: », relevante dele af en helhedsorienteret
plan eller forbedringsforløbet«.
47. I
§ 70, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 148, stk. 1«: »og
3«.
48. I
§ 70, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 148, stk. 1«: »og
3«.
49. I
§ 70, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »§ 140«: »eller §
13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
50. I
§ 70, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan« til: », relevante dele af en helhedsorienteret
plan eller et revideret forbedringsforløb«.
51. I
§ 71, stk. 5, indsættes
efter »børnefaglig undersøgelse efter §
50«: »eller en ungefaglig undersøgelse efter
§ 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«,
og efter »§ 51, stk. 1 og 2« indsættes:
», eller § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
52. I
§ 71 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med en
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller i forbindelse
med en afgørelse om ungefaglig undersøgelse under
ophold på en institution, indlæggelse på et
sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen
er tilknyttet, jf. § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, træffe afgørelse efter stk.
3-5.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
53. I
§ 75, stk. 1, indsættes
efter »§ 63 b, stk. 1«: »og 3«.
54. I
§ 75, stk. 1, ændres
»samt« til: »efter«, og efter »lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge«
indsættes: »samt foreløbige afgørelser i
sager om et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller der er i et forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, efter §§ 63, 68 a, § 71, stk.
3-5, og § 78, stk. 4, og § 11, stk. 2 og efter § 15
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter
§ 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og §
32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
55. I
§ 75, stk. 1, indsættes
efter »behandles i børn og unge-udvalget«:
»eller Ungdomskriminalitetsnævnet«.
56. I
§ 75, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 51«: »eller
vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
57. I
§ 75, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »Hvis børn og
unge-udvalget«: »eller, når et barn eller en ung
er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller er i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
Ungdomskriminalitetsnævnet«, og efter »skal
børn og ungeudvalget« indsættes: »eller
Ungdomskriminalitetsnævnet«.
58. I
§ 75, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes efter »Børn og unge-udvalgets«:
»eller Ungdomskriminalitetsnævnets«.
59. To
steder i § 75, stk. 6, 3. pkt.,
indsættes efter »børn og unge-udvalgets«:
»eller Ungdomskriminalitetsnævnets«.
60. I
§ 75, stk. 6, indsættes som
4. pkt.:
»Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes
dog efter §§ 63 og 68 og efter § 14, stk. 2-4, og
§ 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller
en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller der er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
61. I
§ 75 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget, jf. stk. 1, eller direktøren
for Ankestyrelsen, jf. stk. 5, skal straks orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig
afgørelse efter stk. 1, der vedrører et barn eller en
ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller der er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
62. I
§ 148 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de
forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, fører tilsyn med de tilbud, som
Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn
eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf.
§§ 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen
fortsat opfylder sit formål, herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former
for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
denne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
63. I
§ 148, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes efter »stk. 1«: »og 3«.
64. To
steder i § 158, stk. 1,
indsættes efter »lov«:
»eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
65. I
§ 158, stk. 2, indsættes
efter »lov«: »eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
66. I
§ 159, 1. pkt., indsættes
efter Ȥ 52, stk. 3, nr.
7«: », og § 14, i §
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
67. I
§ 159, 2. pkt., indsættes
efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«: », og § 14
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
§ 2
I lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 507 af 2. maj 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 702 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 3, ændres
»§§ 4, 5, 7-9, 12-14, 16« til
»§§ 4-5, 7-9, 12-14, 15 a, 16-16 b«.
2. I
§ 2, stk. 5, ændres
»§§ 4-16« til: »§§ 4-16
b«.
3. I
§ 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
§§ 3-16 b og 21-24 finder anvendelse over for børn
og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter §
14, jf. §§ 15-17, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.«
4. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
»institutionen«: », jf. dog stk. 2«.
5. I
§ 4 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret
døgninstitution og en særligt sikret afdeling efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, skal
fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere
regler og retningslinjer for ophold på
institutionen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I
§ 4, stk. 2, som bliver stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: » eller stk.
2«.
7. I
§ 4 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan personalet
ved et anbragt barns eller en anbragt ungs overtrædelse af
reglerne i en husorden, som er fastsat efter stk. 2,
fastsætte passende reaktioner over for barnet eller den
unge.
Stk. 5.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet
af husordener efter stk. 2.«
8.
Efter § 4 indsættes før overskriften før
§ 5:
»Nedsættelse eller fratagelse af
lommepenge på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, samt
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger«
Ȥ 4 a.
Kommunalbestyrelsen kan, medmindre særlige forhold taler imod
det, træffe afgørelse om nedsættelse eller
fratagelse af lommepenge i en nærmere afgrænset
periode, når et barn eller en ung, der er anbragt på en
delvis lukket døgninstitution, delvis lukket afdeling
på en døgninstitution, sikret døgninstitution
eller særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
i lov om social service, har begået grovere eller gentagne
overtrædelser af reglerne i en husorden fastsat efter §
4, stk. 2.«
9. §
9 affattes således:
Ȥ 9. Personalet
på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
lov om social service kan fastholde eller føre et barn eller
en ung til et andet opholdsrum.
Stk. 2. Det er
en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at barnet
eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende
chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de
øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre,
der opholder sig på anbringelsesstedet.
Stk. 3.
Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk.
1, når barnet eller den unge overtræder regler i en
husorden fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er
nødvendig for at bringe overtrædelsen til
ophør.«
10. I
§ 11, stk. 1, indsættes
efter »Børn og unge-udvalget«: »eller
Ungdomskriminalitetsnævnet«.
11.
Efter § 15 indsættes før overskriften før
§ 16:
»Begrænsning af adgang til ekstern
kommunikation på sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger«
Ȥ 15 a. Lederen af en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service
skal fastsætte regler i husordenen efter § 4, stk. 2,
der begrænser de anbragte børns og unges adgang til
telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til at kunne
finde sted på nærmere afgrænsede områder
på institutionen og i bestemte tidsrum.
Stk. 2. Regler
efter stk. 1 kan omfatte bestemmelser om, at de anbragte
børn og unge skal aflevere egne mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikationsudstyr til personalet, som kan opbevare
det under anbringelsen.
Stk. 3. Lederen
eller dennes stedfortræder kan beslutte, at de fastsatte
regler efter stk. 1 kan fraviges for anbragte børn eller
unge, når særlige forhold taler herfor.«
12. I
§ 16, stk. 3, ændres
»sikredede døgninstitution eller særligt sikret
afdeling« til »sikrede døgninstitution eller
særligt sikrede afdeling«.
13. I
§ 16 indsættes efter stk. 3
som nye stykker:
»Stk. 4.
Ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter
stk. 1 eller 2 må der foretages klap uden på
tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Personalet
kan kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj,
hovedbeklædning og sko af.
Stk. 5. Ved
undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1
eller 2 på sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social
service kan der foretages kropsvisitation i form af
undersøgelse af kroppens overflader samt
gennemsøgning af tøjet. Personalet kan til brug for
undersøgelsen af tøjet kræve, at barnet eller
den unge tager sit tøj af.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og
7.
14.
Efter § 16 indsættes før overskriften før
§ 17:
»Tv-overvågning af indendørs
fællesarealer på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger«
»§ 16 a. På delvis
lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,
i lov om social service skal indendørs fællesarealer
tv-overvåges.«
»Døralarmer til værelserne
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger«
»§ 16 b. På delvis
lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,
i lov om social service, skal der være døralarm ved
indgangen til de anbragte børns og unges værelser.
Stk. 2. Lederen
og dennes stedfortræder på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service skal beslutte, at der skal ske anvendelse af
døralarm efter stk. 1, når det er nødvendigt
for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller
sikkerhedshensyn iagttages.
Stk. 3.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler for
anvendelse af døralarmer.«
15. I
overskriften til kapitel 5
indsættes efter »indberetning,«: »pligt til
anmeldelse af personfarlig kriminalitet«, og efter § 21
indsættes før overskriften før § 22:
»Pligt til anmeldelse af personfarlig
kriminalitet«
Ȥ 21 a. Lederen af en
delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling
på en døgninstitution, en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller dennes
stedfortræder, har pligt til at politianmelde personfarlig
kriminalitet, der har fundet sted på
institutionen.«
§ 3
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018, som
ændret ved § 2 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 2, nr. 4, udgår
»og«.
2. I
§ 7, stk. 2, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5)
indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service og«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 57 b, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1114 af 30. august 2018, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af lov om social service § 57 b, stk. 9.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning og
baggrund | 2. | Hovedpunkter i
lovforslaget | 2.1. | Ændringer som
følge af lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.1.1. | Forudgående samtale med barnet eller
den unge | | | 2.1.1.2. | Støtteforanstaltninger efter §
52 i lov om social service | | | 2.1.1.3. | Økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren | | | 2.1.1.4. | Støtte til
forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med anbringelse
af barnet eller den unge uden for hjemmet | | | 2.1.1.5. | Døgnophold | | | 2.1.1.6. | Netværkssamråd | | | 2.1.1.7. | Afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke | | | 2.1.1.8. | Dispensation for aldersgrænsen ved
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner | | | 2.1.1.9. | Fuldbyrdelse af afgørelser om
adgang til hjemmet | | | 2.1.1.10. | Valg af konkret anbringelsessted og
godkendelse af anbringelsessteder | | | 2.1.1.11. | Efterværn og opretholdt anbringelse
for unge, der er anbragt uden for hjemmet frem til deres 18.
år | | | 2.1.1.12. | Videreførte anbringelser | | | 2.1.1.13. | Kommunalbestyrelsens afgørelse om
valg af konkret anbringelsessted | | | 2.1.1.14. | Myndighedernes opgaver i forbindelse med
adoption | | | 2.1.1.15. | Ændring af anbringelsessted | | | 2.1.1.16. | Tilsyn efter §§ 70 og 148 i lov
om social service | | | 2.1.1.17. | Samvær og kontakt | | | 2.1.1.18. | Ankestyrelsens beføjelser | | | 2.1.1.19. | Foreløbige afgørelser efter
§ 75 i lov om social service | | | 2.1.1.20. | Betaling | | | 2.1.1.21. | Tilbageholdelse i forbindelse med en
anbringelse | | 2.1.2. | Ministeriets
overvejelser | | 2.1.3. | Den foreslåede
ordning | | | 2.1.3.1. | Forudgående samtale med barnet eller
den unge | | | 2.1.3.2. | Støtteforanstaltninger efter §
52 i lov om social service | | | 2.1.3.3. | Økonomisk støtte til
forældremyndighedens indehaver | | | 2.1.3.4. | Støtte til
forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med anbringelse
af barnet eller den unge uden for hjemmet | | | 2.1.3.5. | Døgnophold | | | 2.1.3.6. | Netværkssamråd | | | 2.1.3.7. | Afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke | | | 2.1.3.8. | Dispensation for aldersgrænsen ved
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner | | | 2.1.3.9. | Fuldbyrdelse af afgørelser og
adgang til hjemmet | | | 2.1.3.10. | Valg af konkret anbringelsessted og
godkendelse af anbringelsessteder | | | 2.1.3.11. | Efterværn og opretholdt anbringelse
for unge, der er anbragt uden for hjemmet frem til deres 18.
år | | | 2.1.3.12. | Videreførte anbringelser | | | 2.1.3.13. | Kommunalbestyrelsens afgørelse om
valg af konkret anbringelsessted | | | 2.1.3.14. | Myndighedernes opgaver i forbindelse med
adoption | | | 2.1.3.15. | Ændring af anbringelsessted | | | 2.1.3.16. | Tilsyn efter §§ 70 og 148 i lov
om social service | | | 2.1.3.17. | Samvær og kontakt | | | 2.1.3.18. | Ankestyrelsens beføjelser | | | 2.1.3.19. | Foreløbige afgørelser efter
§ 75 i lov om social service | | | 2.1.3.20. | Betaling | | | 2.1.3.21. | Tilbageholdelse i forbindelse med en
anbringelse | 2.2. | Styrket anvendelse af
pålæg for børn og unge i risikozonen og deres
forældre | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.1.1. | Forældrepålæg efter
§ 57 a i lov om social service | | | 2.2.1.2. | Ungepålæg efter § 57 b i
lov om social service | | | 2.2.1.3. | Støtteforanstaltninger efter §
52 i lov om social service | | 2.2.2. | Ministeriets
overvejelser | | | 2.2.2.1. | Udvidelse af anvendelsesområdet for
børne- og ungepålæg og
forældrepålæg | | | 2.2.2.2. | Målgruppen for børne- og
ungepålæg | | | 2.2.2.3. | Børne- og ungepålæggets
indhold | | | 2.2.2.4. | Håndhævelse af børne-
og ungepålæg | | | 2.2.2.5. | Børnefaglig undersøgelse
forud for meddelelse af forældrepålæg og
ungepålæg | | 2.2.3. | Den foreslåede
ordning | | | 2.2.3.1. | Styrkelse af
forældrepålæg | | | 2.2.3.2. | Styrkelse af ungepålæg | | | 2.2.3.3. | Afgrænsning af kommunalbestyrelsens
kompetence | 2.3. | Klare krav til en
virksom indsats | | 2.3.1. | Gældende
ret | | 2.3.2. | Ministerets
overvejelser | | 2.3.3. | Den foreslåede
ordning | 2.4. | Pligt til
fastsættelse af husordener på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger og konsekvenser ved
overtrædelse af husordener | | 2.4.1. | Gældende
ret | | 2.4.2. | Ministeriets
overvejelser | | 2.4.3. | Den foreslåede
ordning | 2.5. | Tydeliggørelse
af reglerne om fysisk magtanvendelse på opholdssteder og
døgninstitutioner og øget adgang til fysisk
magtanvendelse på delvis lukkede døgninstitutioner,
delvis lukkede afdeling på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger | | 2.5.1. | Gældende
ret | | 2.5.2. | Ministeriets
overvejelser | | 2.5.3. | Den foreslåede
ordning | | 2.5.4. | Forholdet til den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og
Børnekonventionen | | | 2.5.4.1. | Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention | | | 2.5.4.2. | Forholdet til
Børnekonventionen | 2.6. | Begrænsning af
adgang til ekstern kommunikation på sikrede
døgninstitutioner | | 2.6.1. | Gældende
ret | | 2.6.2. | Ministeriets
overvejelser | | 2.6.3. | Den foreslåede
ordning | | 2.6.4. | Forholdet til den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og
Børnekonventionen | | | 2.6.4.1. | Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention | | | 2.6.4.2. | Forholdet til
Børnekonventionen | 2.7. | Adgang til
kropsvisitation og gennemsøgning af tøj på
sikrede døgninstitutioner | | 2.7.1 | Gældende
ret | | 2.7.2 | Ministeriets
overvejelser | | 2.7.3 | Den foreslåede
ordning | | 2.7.4 | Forholdet til den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og
Børnekonventionen | | | 2.7.4.1. | Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention | | | 2.7.4.2. | Forholdet til
Børnekonventionen | 2.8. | Tv-overvågning af
indendørs fællesarealer og døralarmer til
værelserne | | 2.8.1 | Gældende
ret | | | 2.8.1.1. | Tv-overvågning af
fællesområder | | | 2.8.1.2. | Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven | | | 2.8.1.3. | Døralarmer til
værelserne | | 2.8.2. | Ministeriets
overvejelser | | 2.8.3. | Den foreslåede
ordning | | | 2.8.3.1. | Tv-overvågning på
fællesarealer | | | 2.8.3.2. | Døralarmer til
værelserne | | 2.8.4. | Forholdet til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og
Børnekonventionen | | | 2.8.4.1. | Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention | | | 2.8.4.2. | Forholdet til
Børnekonventionen | 2.9. | Pligt til anmeldelse af
personfarlig kriminalitet | | 2.9.1. | Gældende
ret | | 2.9.2. | Ministeriets
overvejelser | | 2.9.3. | Den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer mv. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning og
baggrund
Ungdomskriminaliteten har i en
årrække været faldende. Antallet af sigtelser og
mistanker for straffelovsovertrædelser mod børn og
unge mellem 10 og 17 år er således mere end halveret de
seneste 10 år. Der er dog stadig en lille del af en
ungdomsårgang, som står for en uforholdsmæssig og
alt for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet.
Den kriminelle lavalder er 15
år, og børn skal ikke i fængsel, men når
børn og unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan
det være starten på en kriminel løbebane, som
kan ende med omfattende og alvorlig kriminalitet.
I den nuværende indsats mod
ungdomskriminalitet mangler der fælles retning og konsekvens.
Hverken det sociale system eller retssystemet evner at gribe
tidligt nok ind og hjælpe de unge, inden de havner på
samfundets skyggeside. De unge oplever ikke at blive stillet til
ansvar for deres kriminelle handlinger.
Der er ikke behov for en helt ny
værktøjskasse med sociale foranstaltninger for
børn og unge, men indsatsen skal løftes og fokuseres.
Det skal ske gennem skræddersyede og længerevarende
indsatser på grundlag af den eksisterende sociale
værktøjskasse, hvor barnets eller den unges udvikling
følges tæt, og der skal være en hurtig reaktion,
hvis barnet eller den unge igen kommer på afveje. Det skal
sikres, at kommunerne iværksætter de nødvendige
indsatser, så børn og unge kommer ud af
kriminalitet.
Der er derfor behov for en ny og
helhedsorienteret indsats, der har et klart mål: Børn
og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i
fællesskabet. Det er af afgørende betydning for det
enkelte barn og den enkelte unges muligheder i livet. Det er
samtidig afgørende for, at Danmark også på langt
sigt vil være et trygt og sikkert land.
Med afsæt i regeringens
udspil "Alle handlinger har konsekvenser" fra oktober 2017 har
regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en
politisk aftale om en reform af indsatsen mod
ungdomskriminalitet.
Reformen har fem
fokusområder:
1.
Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes
2. Børn og
unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig
konsekvens af kriminel adfærd
3. Ensrettet
indsats for anbragte kriminalitetstruede unge
4. En effektiv
forebyggende indsats for alle børn og unge
5. Effektiv
implementering og opfølgning
Dette lovforslag har til
formål at gennemføre de initiativer i aftalen, der
vedrører fokusområde 2 om børn og unge i
risikozonen og deres forældre og fokusområde 3 om en
ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge.
Mindre forseelser kan være en
glidebane til gentagne eller grov kriminalitet. Det skal derfor
sikres, at børn og unge i risikozonen oplever en klar
reaktion på deres kriminelle adfærd, så de ikke
intensiverer, deres kriminelle løbebane. Derfor
foreslås det at styrke anvendelse af pålæg for
børn og unge, hvilket skal medvirke til at sikre, at
børn og unge, som begår kriminalitet tidligt i livet,
ikke ender i en kriminel løbebane. Kommunerne skal derfor
kunne give pålæg til børn på 10 og 11
år, og kommunerne skal i alle tilfælde hurtigt kunne
træffe afgørelse om pålæg for børn
og unge mellem 10 til 17 år, når der er risiko for, at
et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes, at et
frivilligt samarbejde ikke er tilstrækkeligt til at
afhjælpe problemerne.
Samtidig skal forældre til
kriminalitetstruede unge i højere grad end i dag forpligtes
til at tage ansvar og støtte barnet eller den unge i at
komme ud af kriminaliteten.
Der er i dag væsentlige
forskelle i den pædagogiske praksis på tværs af
døgninstitutioner, herunder hvordan der arbejdes med unge,
der er mistænkt eller dømt for kriminalitet. Indsatsen
for anbragte unge skal derfor ensrettes, så det sikres, at de
anbragte unge mødes med en forudsigelig og tryg hverdag, der
understøtter, at den unge kommer tilbage på ret kurs.
Det skal samtidig sikre ro og orden og skabe et fælles
vurderingsgrundlag, som socialtilsynene kan følge op
på i det løbende tilsyn med institutionerne.
Med lovforslaget foreslås en
række ændringer af lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, der skal sikre, at de sikrede og delvist
lukkede døgninstitutioner til enhver tid har de rette
redskaber til at bringe den unge tilbage på rette spor og
sikre, at den unges anbringelse sker under sikre og trygge
forhold.
Lovforslaget skal ses i
sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som har til formål
at udmønte andre dele af den politiske aftale, herunder
navnlig fokusområde 1 (fødekæden til den
hårde kerne skal stoppes), der vedrører indsatsen over
for børn og unge mellem 10 og 17 år, som begår
alvorlig eller omfattende kriminalitet.
De øvrige initiativer i den
politiske aftale, herunder navnlig initiativerne i
fokusområde 4 om den tidlige forebyggende indsats over for
alle børn og unge og fokusområde 5 om effektiv
implementering og opfølgning, vil blive gennemført
administrativt med henblik på ikrafttræden samtidig med
de to fremsatte lovforslag.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Ændringer som følge af lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Forudgående samtale med barnet eller den
unge
Efter § 48, stk. 1, i lov om
social service skal der, inden der træffes afgørelse
efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63,
§ 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, finde en
samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, hvis
der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet
eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes
tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den
unges bedste taler herfor.
Kommunen er efter bestemmelsen
forpligtet til at afholde en samtale med barnet eller den unge,
inden der træffes afgørelse. Bestemmelsen har bl.a.
til formål at sikre, at barnet eller den unge får
mulighed for at bidrage til sagens oplysning.
2.1.1.2. Støtteforanstaltninger efter § 52 i lov
om social service
Det fremgår af § 52,
stk. 1, i lov om social service, at kommunen skal træffe
afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov
om social service, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlig behov for støtte, herunder som følge af
kriminel adfærd.
Kommunen kan i den forbindelse
iværksætte hjælp inden for følgende typer
af tilbud:
- Ophold i
dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
(§ 52, stk. 3, nr. 1),
- praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52,
stk. 3, nr. 2),
- familiebehandling
eller behandling af den unges problemer (§ 52, stk. 3, nr.
3),
- døgnophold
for både forældremyndighedsindehaveren den unge og
andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal
plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en
døgninstitution, eller i et botilbud (§ 52, stk. 3, nr.
4),
-
aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller
netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en
døgninstitution (§ 52, stk. 3, nr. 5),
- udpegning af en
fast kontaktperson for den unge eller for hele familien (§ 52,
stk. 3, nr. 6),
- anbringelse af
den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted (§ 52,
stk. 3, nr. 7),
- formidling af
praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den
unge (§ 52, stk. 3, nr. 8), og anden hjælp, der har til
formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og
pædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 9).
Kommunens valg af foranstaltninger
skal som udgangspunkt ske på grundlag af den
forudgående udarbejdede børnefaglige
undersøgelse, jf. § 52, stk. 2, i lov om social
service. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog
iværksættes foreløbig eller akut støtte
efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.
Afgørelse om
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social service
træffes som udgangspunkt med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, jf. § 52, stk. 1, i lov
om social service. Er der tale om anbringelse uden for hjemmet,
skal både forældremyndighedsindehaverne og den unge,
som er fyldt 15 år, samtykke til både anbringelsen og
formålet hermed, jf. § 52, stk. 1, 4. pkt.
Foranstaltningerne skal
ophøre, når formålet med foranstaltningerne er
nået, når de ikke længere opfylder deres
formål, eller når den unge fylder 18 år, jf.
§ 68, stk. 1, i lov om social service.
2.1.1.3. Økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren
Kommunalbestyrelsen kan efter
§ 52 a i lov om social service træffe afgørelse
om at yde økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren til bl.a. udgifter, som er en
følge af foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når
det må anses for at være af væsentlig betydning
af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for
støtte, og forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
tilstrækkelige midler til det. For en nærmere
gennemgang af § 52 i lov om social service henvises til pkt.
2.1.1.2. og 2.2.1.3. Der kan eksempelvis være tale om
dækning af udgifter til f.eks. fritidsaktiviteter,
efterskoleophold m.v., der indgår som en del af indsatsen.
Der kan endvidere være tale om tilskud til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste som følge af familiebehandling
iværksat efter § 52 stk. 3, nr. 3 og 4, hvis
forældrene på grund af deres deltagelse i
familiebehandlingen i en kortere, afgrænset periode ikke kan
varetage deres arbejde.
2.1.1.4. Støtte til
forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med anbringelse
af barnet eller den unge uden for hjemmet
Efter § 54, stk. 1, i lov om
social service skal kommunalbestyrelsen tilbyde
forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i
forbindelse med en anbringelse af barnet eller den unge uden for
hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7. Kommunen er forpligtet til
at tilbyde en støtteperson til
forældremyndighedsindehaveren, hvad enten afgørelsen
om anbringelse er truffet med samtykke efter § 52, stk. 1, i
lov om social service eller uden samtykke efter § 58 i lov om
social service.
Efter § 54, stk. 2, i lov om
social service skal kommunalbestyrelsen endvidere under barnets
eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk.
3, nr. 7, træffe afgørelse om støtte til
forældrene efter stk. 1, efter § 52, stk. 3, eller efter
anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke
til at løse de problemer, som har været årsag
til anbringelsen med henblik på at støtte
forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge
ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller
den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte en særskilt plan for støtten til
forældrene.
2.1.1.5. Døgnophold
Rammen for, hvad et
døgnophold skal omfatte, er reguleret i § 55, stk. 1, i
lov om social service. Efter bestemmelsen modtager barnet eller den
unge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk
rådgivning og behandling under et døgnophold efter
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7. Har barnet eller den unge
særlige behov, kan der endvidere under døgnopholdet
foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi
eller anden behandling.
2.1.1.6. Netværkssamråd
Efter § 57 c, stk. 1, i lov om
social service skal kommunen senest 7 dage efter, at kommunen har
modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år
er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet
indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt
relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til
et netværkssamråd. Der er ingen formel
aldersgrænse for anvendelse af netværkssamråd, og
disse kan således også finde anvendelse i forhold til
børn og unge under den kriminelle lavalder.
Ved alvorlig kriminalitet
forstås eksempelvis vold, voldtægt, røveri,
grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg
på sådanne overtrædelser. Det er ikke et krav, at
den unge er dømt for kriminaliteten.
På baggrund af
drøftelser på netværkssamråd skal kommunen
efterfølgende udarbejde en handleplan for, hvilke
initiativer og handlepligter der kan modvirke yderligere
kriminalitet, jf. § 57 c, stk. 2, i lov om social service. Der
er ikke tale om en juridisk forpligtende aftale, men om en aftale
hvor alle involverede parter gensidigt aftaler at støtte den
unge.
Efter § 57 c, stk. 3, i lov om
social service skal kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse
til netværkssamråd vurdere, om der er behov for at
revidere handleplanen, hvis kommunalbestyrelsen inden for 1
år efter netværkssamrådets afholdelse, jf. stk.
1, modtager dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge
under 18 år for gentagen, alvorlig kriminalitet.
Det afhænger af en konkret
vurdering af kriminalitetens omfang og karakter sammenholdt med de
øvrige oplysninger om barnet eller den unge, herunder
oplysninger fra eksisterende børnefaglige
undersøgelser, øvrige forebyggende indsatser, der
allerede måtte være iværksat mv., om der er
grundlag for at træffe afgørelse om eventuelt
yderligere foranstaltninger over for den unge. Det kan f.eks.
være en beslutning om, at der skal udarbejdes en
børnefaglig undersøgelse, eller at en eksisterende
undersøgelse skal opdateres. Kommunen kan også
træffe afgørelse om støtteforanstaltninger
eller et ungepålæg efter henholdsvis § 52 eller
§ 57 b i i lov om social service, hvis betingelserne herfor er
opfyldt.
Det er centralt, at den unge og
familien frivilligt deltager i netværkssamrådet, fordi
de oplever det som en god idé. Der er ikke direkte
reaktionsmuligheder i det sociale system, hvis barnet eller den
unge og familien udebliver fra netværkssamrådet.
Netværkspersoner er desuden ikke forpligtet til at
møde op, ligesom deltagelse kræver samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, hvis denne er
fyldt 15 år.
2.1.1.7. Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke
Efter § 58, stk. 1, 1. pkt., i
lov om social service kan børn og unge-udvalget uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der
er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet
eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3,
nr. 7. Det er en betingelse, at der er en åbenbar risiko for,
at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af enten utilstrækkelig omsorg for eller
behandling af barnet eller den unge, overgreb, som barnet eller den
unge har været udsat for, misbrugsproblemer, kriminel
adfærd, andre svære sociale vanskeligheder hos den unge
eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet
eller den unge. Der kan kun træffes afgørelse herom,
når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan
løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet, jf. § 58, stk. 1, 2. pkt., i lov om social service.
Det er ikke en betingelse for at iværksætte en
anbringelse, at kommunalbestyrelsen først har
afprøvet alternative foranstaltninger.
Efter § 58, stk. 2, kan
børn og unge-udvalget, når hensynet til barnet eller
den unge på afgørende måde taler for det,
beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet
efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den
unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Bestemmelsen er særligt rettet mod tilfælde, hvor det
kan frygtes, at barnet eller den unge vil blive krævet
hjemgivet umiddelbart efter, at anbringelsen har fundet sted, selv
om der er behov for en længerevarende indsats over for barnet
eller den unge og familien.
Det følger af § 58,
stk. 3, at såfremt en ung, der er fyldt 15 år,
erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og
unge-udvalget uanset betingelserne i § 58, stk. 1,
træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for
hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen
må anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til den unges særlige behov, og problemerne ikke kan
løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Efter § 58, stk. 4, kan
formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget træffe foreløbig
afgørelse efter § 58, stk. 1-3, om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke, når betingelserne i § 75 i lov om
social service er opfyldt.
2.1.1.8. Dispensation for aldersgrænsen ved anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner
§ 63 a, stk. 1, i lov om
social service fastslår, at børn og unge-udvalget kan
træffe afgørelse om anbringelse af børn og unge
i alderen 12-17 år på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. §
52, stk. 1, og § 58, når betingelserne herfor er
opfyldt. Betingelserne for anbringelse på en delvis lukket
døgninstitution eller en delvis lukket afdeling er, at det
er afgørende for den socialpædagogiske behandling at
kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at
kunne fastholde barnet eller den unge fysisk, jf. § 63 a, stk.
2. Der skal endvidere være risiko for, at barnets eller den
unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund
af 1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge, 2)
misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller 3) andre
adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den
unge.
Efter § 63 a, stk. 4, i lov om
social service kan børne- og socialministeren
fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og
forholdene under en anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner.
Efter § 63 b, stk. 5, kan
børne- og socialministeren fastsætte nærmere
regler om, at børne og unge-udvalget kan træffe
afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen for
anbringelse på sikrede døgninstitutioner i
særlige situationer i forhold til børn under 12
år.
2.1.1.9. Fuldbyrdelse af afgørelser om adgang til
hjemmet
Efter § 64, stk. 1, i lov om
social service har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at
afgørelser efter §§ 51, 57 b, 58 og 63, § 68,
stk. 2, og § 68 a i lov om social service fuldbyrdes.
Bestemmelsen omfatter således fuldbyrdelse af
afgørelser om:
-
Gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse
under indlæggelse (§ 51).
-
Ungepålæg (§ 57 b).
- Anbringelse uden
for hjemmet uden samtykke (§ 58).
- Lægelig
undersøgelse og behandling uden samtykke (§ 63).
- Hjemgivelse
(§ 68, stk. 2).
-
Videreførelse af anbringelse (§ 68 a).
Kommunalbestyrelsens ansvar
omfatter således fuldbyrdelse af en række
tvangsmæssige afgørelser efter kapitel 11 i lov om
social service.
Fuldbyrdelsen af afgørelser
omfattet af § 64, stk. 1, i lov om social service
vedrører afgørelser, der træffes uden samtykke
fra barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne.
Efter § 64, stk. 2, har kommunen med henblik på
fuldbyrdelse af afgørelser, hvor
forældremyndighedsindehaverne ikke samarbejder om
fuldbyrdelsen, mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller
gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med
henblik på at fuldbyrde afgørelser omfatter af §
64, stk. 1. Kommunen kan alene eftersøge barnet eller den
unge hos forældremyndighedens indehaver. Opholder et barn
eller en ung sig hos andre end forældremyndighedens
indehaver, kan kommunen ikke eftersøge og medtage barnet
eller den unge efter reglerne i § 64, stk. 2, i lov om social
service.
Kommunen kan endvidere efter §
64, stk. 2, 2. pkt., hente og bringe barnet eller den unge til
stedet, hvor et ungepålæg efter § 57 b i lov om
social service skal opfyldes.
Efter § 64, stk. 3, i lov om
social service kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og
uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens
indehavers bolig og rum, når 1) adgangen til hjemmet sker som
led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50
og må anses for nødvendig for at afgøre, om der
er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller
en ungs sundhed eller udvikling, og 2) forældrene har
modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges
støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige
foranstaltninger.
Efter § 64, stk. 3, kan
kommunen påse forholdene i hjemmet og herunder også
tale med barnet eller den unge, men adgangen kan alene være
af kortere varighed. Kommunen kan efter bestemmelsen få
adgang til opholdsrum mv. i hjemmet, men kan ikke efterse private
gemmer, f.eks. skuffer, skabe eller andre steder, som ikke er
umiddelbart synlige og tilgængelige, som det er
tilfældet, hvis adgangen til hjemmet sker med henblik
på at fuldbyrde en afgørelse efter § 64, stk. 1,
jf. stk. 2.
Kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse
skal ske i overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage tvangsindgreb efter
§ 64, stk. 2 og 3, må således kun anvendes, hvis
mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,
og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet
med indgrebet. Tvangsindgrebet vil derudover skulle foretages i
overensstemmelse med reglerne i §§ 3-8 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Efter § 64, stk. 4, i lov om
social service yder politiet bistand til kommunen ved
udøvelsen af beføjelser efter bestemmelsens stk. 2 og
3. Rammerne for politiets magtanvendelse i forbindelse med denne
bistand fremgår navnlig af §§ 15-16 i
lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015 om politiets
virksomhed. Heraf følger bl.a., at politiet i forbindelse
med sin bistand til kommunerne vil kunne anvende magt, forudsat at
magtanvendelse er nødvendig og forsvarlig ved
udøvelsen af bistanden. Dette indebærer bl.a., at magt
kun må anvendes, hvis mindre indgribende midler ikke findes
at være tilstrækkelige.
2.1.1.10. Valg af konkret anbringelsessted og godkendelse af
anbringelsessteder
Efter § 66, stk. 2, i lov om
social service er det en betingelse for, at der kan træffes
afgørelse om anbringelse af børn og unge efter §
52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, på et anbringelsessted, at
anbringelsesstedet er godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2,
stk. 2, 6 eller 7, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.
Det er således en betingelse
for, at et barn eller en ung kan anbringes på det
pågældende anbringelsessted, at det konkrete
anbringelsessted er godkendt som generelt egnet af socialtilsynet i
forhold til at varetage den pågældende målgruppes
behov.
§ 66 a, stk. 7, i lov om
social service fastslår, at hvis en efterskole, en fri
fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling har otte pladser
eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter
§ 52, stk. 3, nr. 7, skal den enkelte plads være
godkendt som konkret egnet i forhold til det pågældende
barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
2.1.1.11. Efterværn og opretholdt anbringelse for unge,
der er anbragt uden for hjemmet frem til deres 18.
år
Når en ung fylder 18
år, er det væsentligt, at kommunen får planlagt
en ordentlig overgang til voksenlivet for den unge, herunder i
forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det gælder,
uanset om den unge har været anbragt uden for hjemmet eller
har modtaget andre typer af foranstaltninger efter kapitel 11 i lov
om social service.
Efter § 68, stk. 12, i lov om
social service skal kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune
senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved
det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt
den unge har behov for efterværn eller opretholdt
anbringelse, jf. § 76 a, og i givet fald træffe
afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal
iværksættes efter §§ 76 eller 76 a.
Kommunalbestyrelsen skal inden da i samarbejde med den unge have
revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den
unges videre forløb med hensyn til uddannelse og
beskæftigelse samt øvrige relevante forhold.
Bestemmelsen har til formål
at sikre, at unge, der har behov for denne særlige
støtte, gives mulighed for en mere glidende overgang til
voksentilværelsen, herunder også i forhold til
uddannelse og beskæftigelse.
Hvilke forhold, kommunen i
øvrigt skal inddrage i revisionen af handleplanen,
afhænger af den konkrete sag. Der kan f.eks. være tale
om boligforhold, familiesituation mv.
2.1.1.12. Videreførte anbringelser
Efter § 68 a i lov om social
service kan børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 52,
stk. 3, nr. 7, har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3
år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en
videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har
opnået en så stærk tilknytning til
anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt
må antages at være af væsentlig betydning for
barnets eller den unges bedste at forblive på
anbringelsesstedet.
Afgørelser om
videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke
forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet
afgørelse efter § 62 (de lovbestemte
genbehandlingsfrister). Efter bestemmelsens stk. 3, kan børn
og unge-udvalget træffe afgørelse om
videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at
betingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, ikke
længere er opfyldt.
Formålet med bestemmelsen er
at give børn og unge, der har været anbragt mere end 3
år, tryghed i anbringelsen, hvis barnet eller den unge har
opnået en så stærk tilknytning til
anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt
må antages at være af væsentlig betydning for
barnets eller den unges bedste at forblive på
anbringelsesstedet. Der kan træffes afgørelse om
videreført anbringelse, selv om barnet eller den unge har
været anbragt på flere anbringelsessteder. Det
afgørende er barnets eller den unges tilknytning til
anbringelsesstedet.
Bestemmelsen tager primært
sigte på børn og unge, der er anbragt i plejefamilier,
men vil også kunne anvendes i forhold til børn og
unge, der er anbragt på en døgninstitution eller
på et opholdssted.
2.1.1.13. Kommunalbestyrelsens afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted
§ 68 b, stk. 1, i lov om
social service fastslår, at kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om valg af anbringelsessted i
overensstemmelse med handleplanen, jf. lovens § 140.
Kommunalbestyrelsen skal ved valg
af anbringelsessted vælge det anbringelsessted, der bedst kan
imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal
lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at
tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere,
om en anbringelse i en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr.
1-3, er mest hensigtsmæssig. Hvis barnet eller den unge har
søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal
kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted, medmindre
de øvrige søskendes eller barnets eller den unges
behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.
En afgørelse efter § 68
b, stk. 1, omfatter valget af det konkrete fysiske sted, dvs. om
der f.eks. vælges den ene plejefamilie frem for den
anden.
2.1.1.14. Myndighedernes opgaver i forbindelse med
adoption
Det følger af § 68 d i
lov om social service, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en
afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for
hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1,
eller § 58, i lov om social service, hvor det må
antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en
længere årrække, skal overveje, om hensynet til
kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst
taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.
Efter bestemmelsen er
kommunalbestyrelsen forpligtet til at overveje adoption som et
alternativ til en anbringelse i tilfælde, hvor det må
antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en
længere årrække. Bestemmelsen skal sikre, at
kommunen overvejer adoption som indsats i tilfælde, hvor
alternativet er, at barnet eller den unge vil være anbragt i
en længere årrække. Det er således som
udgangspunkt ikke relevant at overveje adoption, hvis der f.eks. er
tale om en ung, der på anbringelsestidspunktet er 16-17
år, eller hvis der er tale om et yngre barn, men hvor
anbringelsen f.eks. skyldes en midlertidig sygdom eller krise hos
forældrene, og barnet således kan forventes at blive
hjemgivet igen. Omvendt vil det være relevant at overveje
adoption, hvis f.eks. forældrenes historik i forhold til
andre børn, forældrenes længerevarende misbrug
eller permanente psykiske problemer indikerer, at der formentlig
bliver tale om en længerevarende anbringelse.
Efter § 68 e, stk. 1, i lov om
social service skal kommunalbestyrelsen forelægge en sag for
børn og unge-udvalget, hvis den vurderer, at adoption af et
barn eller en ung ikke kan gennemføres med samtykke fra
barnets eller den unges forældre, jf. § 7 i
adoptionsloven, og at adoption vil kunne gennemføres uden
samtykke fra forældrene efter § 9, stk. 2-4, i
adoptionsloven. Forelæggelsen skal indeholde en indstilling
om, at barnet eller den unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i
adoptionsloven.
Indstillingen skal endvidere
indeholde den børnefaglige undersøgelse, jf. §
50, handleplanen, jf. § 140, en redegørelse for, at
betingelserne for adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2-4,
i adoptionsloven er opfyldt, og oplysninger om barnets eller den
unges holdning til den påtænkte adoption, jf. § 6,
stk. 1 og 3, i adoptionsloven.
En indstilling om adoption i
medfør af § 9, stk. 3 eller 4, i adoptionsloven skal
endvidere indeholde en redegørelse for, at betingelserne for
anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet i § 58,
stk. 1, er opfyldt.
2.1.1.15. Ændring af anbringelsessted
Efter § 69, stk. 1, i lov om
social service skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det
løbende tilsyn med barnet eller den unge på
anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2, og § 148, i det
omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til
formålet med anbringelsen, træffe afgørelse om
ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse mv. under
opholdet. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af
anbringelsessted kræver samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12
år, jf. § 69, stk. 2. Efter § 69, stk. 3, kan
børn og unge-udvalget dog træffe afgørelse om
ændring af anbringelsessted, hvis der ikke kan opnås
samtykke hertil efter stk. 2. Ved afgørelsen skal
børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med
anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i
opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for
støtte bedst imødekommes ved en ændring af
anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret
anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf.
§ 68 b, stk. 1.
Forældremyndighedsindehaveren
og den unge over 15 år har ret til advokatbistand, hvis der
ikke er givet samtykke til flytningen. Flytningen kan i disse
tilfælde ikke iværksættes, før børn
og unge-udvalgets afgørelse foreligger. Hvis behovet for
flytning er så akut, at det ikke kan afvente en behandling i
børn og unge-udvalget, vil en afgørelse kunne
træffes som en foreløbig afgørelse efter
reglerne herom.
Der skal forud for en
afgørelse om ændring af anbringelsessted
gennemføres en samtale med barnet eller den unge, så
det sikres, at barnet eller den unge har haft mulighed for at give
sine holdninger og ønsker til kende, jf. § 48 i lov om
social service.
2.1.1.16. Tilsyn efter §§ 70 og 148 i lov om social
service
Kommunalbestyrelsen fører
tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18
år samt vordende forældre i kommunen lever, jf. §
146, stk. 1, i lov om social service. Tilsynspligten har også
en mere konkret karakter, idet kommunalbestyrelsen skal være
opmærksom på omstændigheder, der giver formodning
om, at børn og unge har behov for individuel støtte,
jf. § 146, stk. 2, i lov om social service. Tilsynet
føres på en sådan måde, at der kan
sættes ind med en tidlig indsats i de tilfælde, hvor et
barn eller en ung må formodes at have behov for særlig
hjælp og støtte. I tillæg til det generelle
tilsyn efter § 146 i lov om social service har
kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med børn
og unge, som kommunalbestyrelsen har iværksat
foranstaltninger over for, jf. §§ 70 og 148 i lov om
social service.
Efter § 70, stk. 1, i lov om
social service skal kommunalbestyrelsen senest 3 måneder
efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet,
den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen
skal ændres, og om handleplanen, jf. lovens § 140, eller
relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, skal
revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6
måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.
Afgørelse om revision af handleplanen eller relevante dele
af en helhedsorienteret plan træffes så vidt muligt med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år. Formålet med tilsynet er at sikre, at
formålet med den eller de iværksatte foranstaltninger
til stadighed opnås.
Det følger af § 70,
stk. 2, i lov om social service, at ved anbringelse uden for
hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter § 70, stk. 1, og
af behovet for revision af handleplanen eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan ske på baggrund af det løbende
tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1, i lov om
social service og efter kontakt med
forældremyndighedsindehaveren.
Tilsynet efter § 148, stk. 1,
skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på
anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge,
jf. § 70, stk. 2, 2. pkt. Samtalen skal så vidt muligt
finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra
anbringelsesstedet. Bestemmelsen er udtryk for en minimumsstandard,
og kommunalbestyrelsen skal altid vurdere, hvordan og hvor ofte,
der skal føres tilsyn. Det vil bero på en vurdering af
det enkelte barns eller den enkelte unges behov. I nogle sager vil
det være nødvendigt at besøge barnet eller den
unge hyppigere. Andre gange kan den supplerende kontakt
foregå telefonisk eller via møder på
forvaltningen.
Vurderingen af indsatsen under en
anbringelse uden for hjemmet skal omfatte en stillingtagen til,
hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140 i
lov om social service, er relevante, og i så fald skal disse
indgå i en revideret handleplan eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan.
2.1.1.17. Samvær og kontakt
Efter § 71, stk. 1, i lov om
social service har barnet eller den unge ret til samvær og
kontakt med forældre og netværk under en anbringelse
uden for hjemmet. Børn og unge, som anbringes uden for
hjemmet, har således ret til samvær og kontakt med
deres forældre og netværk, herunder søskende,
bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner mv.
Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den
unges bedste og under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller
den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den
unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet
eller den unge og forældrene og netværket holdes ved
lige. Ved tilrettelæggelse af samværet skal der
lægges vægt på, at barnet eller den unge
også på længere sigt har mulighed for at skabe og
bevare nære relationer til forældre og netværket.
Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at
forældrene får information om barnets hverdag og til at
bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og
anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er
aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af
forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller
midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-5.
Kommunalbestyrelsen skal under
hensyn til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen
om fornødent træffe afgørelse om omfanget og
udøvelsen af samvær og kontakt og kan fastsætte
nærmere vilkår herfor, jf. § 71, stk. 2. Ved
afgørelsen lægges særligt vægt på
barnets eller den unges bedste og formålet med anbringelsen.
Der skal ved afgørelser om samvær lægges
vægt på, at barnet eller den unge som hovedregel har
brug for at bibeholde kontakten til de biologiske forældre. I
den konkrete vurdering af omfanget af samvær med
forældrene skal det derfor tillægges betydning, at et
barn eller en ung som udgangspunkt har behov for og interesse i en
hyppig kontakt til forældrene. Afgørelsen skal
også inddrage forældrenes ønske om samvær
med barnet eller den unge. Det er dog afgørende, at
kommunalbestyrelsen i sine afgørelser tager hensyn til, at
barnet eller den unge ikke skal opleve et samvær eller en
kontakt med en forælder i de situationer, hvor selve
kontakten vurderes som skadelig for barnets trivsel og
udvikling.
Der kan ikke med hjemmel i denne
bestemmelse træffes afgørelser, som medfører,
at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en
gang om måneden, da en sådan afgørelse
sidestilles med afbrydelse af forbindelsen. Afgørelser om
afbrydelse af forbindelsen skal træffes af børn og
unge-udvalget efter § 71, stk. 3 og 4, i lov om social
service.
Kommunalbestyrelsen kan derudover
med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge,
der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at
samværet mellem forældrene og barnet eller den unge
skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.
Børn og unge-udvalget kan,
når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den
unges sundhed eller udvikling, for en bestemt periode træffe
afgørelse om, at samvær kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen,
jf. § 71, stk. 3. Børn og unge-udvalget kan efter de
samme betingelser træffe afgørelse om at afbryde
forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller
telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og
barnet eller den unge. Der kan ligeledes træffes
afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted
ikke må oplyses over for forældrene eller
netværket.
Efter § 71, stk. 4, i lov om
social service skal børn og unge-udvalget ved viden eller
formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have
samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en
ung, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt
periode træffe afgørelse om at afbryde den
pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i
form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse
eller om, at samvær kun må foregå under
tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Efter
§ 71, stk. 5, finder bestemmelserne i § 71, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 under ophold
på en institution, indlæggelse på et sygehus
eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er
tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk.1 og 2.
2.1.1.18. Ankestyrelsens beføjelser
Efter § 65, stk. 1, i lov om
social service kan Ankestyrelsen af egen drift tage sager om
særlig støtte til børn og unge op, når
det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag
ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller
ikke har truffet de fornødne afgørelser i
overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen
kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de
fornødne afgørelser.
Hvis der er behov for
foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a, og
kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i
fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en
foreløbig afgørelse om foranstaltninger, jf. §
65, stk. 2, i lov om social service. Ankestyrelsen kan endvidere
selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63 og
68 a, jf. § 65, stk. 3, i lov om social service.
Ankestyrelsen kan
pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
afgørelser efter § 65, stk. 1-3, og kan desuden
bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for
en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses
for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
bedste.
Hvis borgere, fagpersoner eller
andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har
foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne
sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse
med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette
Ankestyrelsen, som herefter vurderer, om der er grundlag for at
tage sagen op efter § 65, stk. 1.
2.1.1.19. Foreløbige afgørelser efter § 75
i lov om social service
Efter § 75 i lov om social
service kan børn og unge-udvalgets formand eller
næstformand bl.a. træffe en foreløbig
afgørelse om gennemførelse af undersøgelse
efter § 51 i lov om social service, anbringelse uden for
hjemmet, jf. § 58 lov om social service, videreførelse
af en anbringelse, jf. § 68 a lov om social service,
anbringelse på delvis lukkede, sikrede eller særligt
sikrede døgninstitutioner eller afdelinger, jf. § 63 a,
stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, i lov om
social service og tilbageholdelse under en anbringelse efter §
11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge.
En af betingelserne for at
træffe en formandsafgørelse er, at hensynet til
barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente
en ordinær mødebehandling i børn og
unge-udvalget. Hvorvidt der er et øjeblikkeligt behov, beror
altid på en konkret vurdering i hver enkelt sag. Herudover
skal betingelserne i den bestemmelse, som den foreløbige
afgørelse angår, være opfyldt.
En formandsafgørelse er
alene en foreløbig afgørelse. Afgørelsen skal
godkendes af børn og unge-udvalget snarest muligt og inden 7
dage efter iværksættelsen, jf. § 75, stk. 3. Efter
§ 75, stk. 4, har en formandsafgørelse, der er godkendt
af børn og unge-udvalget, som udgangspunkt gyldighed i 1
måned. En akut afgørelse om undersøgelse uden
samtykke, jf. § 51 i lov om social service har dog gyldighed,
indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højest 2
måneder.
Det følger af § 75,
stk. 5, at direktøren for Ankestyrelsen har samme
beføjelser til at træffe foreløbige
afgørelser som børn og unge-udvalgets formand eller
næstformand har efter stk. 1.
Betingelserne for, at
Ankestyrelsens direktør kan træffe en foreløbig
afgørelse, er de samme, som når formanden for
børn og unge-udvalget træffer en foreløbig
afgørelse.
Ankestyrelsens direktørs
foreløbige afgørelse skal ikke godkendes inden for 7
dage, men ellers gælder de øvrige regler, herunder at
parterne skal orienteres skriftligt inden for 24 timer, og at
afgørelsen har gyldighed 1 måned - dog op til 2
måneder for afgørelser efter § 51.
Hvis børn og unge-udvalget
ikke inden for 1 måned træffer afgørelse i fuld
overensstemmelse med Ankestyrelsens foreløbige
afgørelse, skal børn og unge-udvalget straks
orientere Ankestyrelsen. I disse tilfælde har børn og
unge-udvalgets afgørelse ikke virkning, før
direktøren for Ankestyrelsen snarest muligt og inden 10 dage
efter afgørelsen har taget stilling til, om
afgørelsen skal have virkning.
Hvis direktøren for
Ankestyrelsen finder, at børn og unge-udvalgets
afgørelse ikke skal have virkning, behandles sagen på
et møde i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan herefter selv
træffe afgørelse i sagen, jf. § 75, stk. 6, jf.
§ 65, stk. 3, i lov om social service.
2.1.1.20. Betaling
Efter § 158 i lov om social
service skal den, der modtager hjælp efter lov om social
service til sig selv, sin ægtefælle eller sine
børn, betale for den hjælp, der modtages, medmindre
andet måtte være bestemt i lov om social service.
Bestemmelsen indeholder desuden en
bemyndigelse til børne- og socialministeren til at
fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke
rettidig betaling for ydelser efter lov om social service.
Børne- og socialministeren
har endvidere bemyndigelse efter § 159 i lov om social service
til at fastsætte regler om, at forældrene og barnet
eller den unge betaler for et døgnophold, jf. § 52,
stk. 3, nr. 7. Der kan dog ikke fastsættes betaling for et
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, når der er
tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a
i lov om social service.
2.1.1.21. Tilbageholdelse i forbindelse med en
anbringelse
Efter § 11, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan børn og
unge-udvalget træffe afgørelse om, at et barn eller en
ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan tilbageholdes i op
til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det
pågældende opholdssted eller den pågældende
døgninstitution.
Det er efter § 11, stk. 3, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge en betingelse,
at tilbageholdelsen må anses for at have afgørende
betydning for at imødekomme et barns eller en ungs
særlige behov for støtte, og at det vurderes at have
afgørende betydning for den socialpædagogiske
behandling.
Det kan f.eks. være, hvis der
i starten af anbringelsen er behov for at skabe ro omkring barnet
eller den unge med henblik på at få mulighed for at
etablere relationer mellem barnet eller den unge og de voksne
på institutionen eller for at skabe ro til at motivere barnet
eller den unge til at indgå i socialpædagogisk
behandling på institutionen.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
I det samtidig fremsatte forslag
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås
det, at der oprettes en nyt nævn,
Ungdomskriminalitetsnævnet. Ungdomskriminalitetsnævnet
vil skulle træffe afgørelse om straksreaktion og
forbedringsforløb i sager om børn og unge i alderen
10 til 17 år, der er mistænkt eller dømt for
personfarlig kriminalitet og børn og unge i alderen 10 til
17 år, der er mistænkt eller dømt for anden
alvorlig kriminalitet og samtidig vurderes at være i
særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. I
sådanne sager løftes ansvaret for behandlingen af
sagerne væk fra kommunerne og over i
Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunerne skal fortsat have en
afgørende rolle i forhold til at bringe børn og unge
ud af kriminalitet og tilbage i trivsel.
Som følge af det samtidig
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet er der behov for at afgrænse eller
afskære kommunernes kompetence i sager om børn og
unge, der er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets
kompetence. Det bør tilstræbes, at der er et så
rent snit som muligt mellem kommunernes, børn og
unge-udvalgenes og Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence.
Det foreslås bl.a., at kommunerne afskæres fra at
træffe afgørelse om børne- og
ungepålæg, når barnet eller den unge er omfattet
af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, og børn og
unge-udvalget afskæres som udgangspunkt fra at træffe
afgørelse i sager omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Forslagene skal
sikre, at barnets eller den unges sag ikke behandles i to systemer
på en gang.
Endvidere skal det sikres, at der
opnås det rette samspil mellem
Ungdomskriminalitetsnævnet og det eksisterende sociale
system. Der foreslås derfor en række ændringer,
som har til formål at sikre et effektivt samspil mellem
bestemmelserne i lov om social service, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og bestemmelserne i forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det forslås
eksempelvis, at den ungefaglige undersøgelse efter § 31
i det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet i en række tilfælde kan træde
i stedet for en børnefaglig undersøgelse efter §
50 i lov om social service. Det skyldes, at den ungefaglige
undersøgelse i det væsentligste svarer til den
børnefaglige undersøgelse. Det forslås
endvidere, at kommunerne som udgangspunkt ikke skal indkalde
børn og unge, der er omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, til
netværkssamråd. Det skyldes, at målgruppen for
netværkssamråd efter § 57 c i lov om social
service i vidt omfang er den samme gruppe, som vil blive omfattet
af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence.
Barnet og den unge og
forældremyndighedsindehaveren bør i videst muligt
omfang have samme retsstilling, hvad enten barnet eller den unge er
omfattet af foranstaltninger i medfør af lov om social
service eller i medfør af det samtidig fremsatte forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der forslås
derfor en række ændringer til lov om social service,
som sikrer samme retsstilling. Som eksempler herpå
foreslås det således, at kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren til et barn eller en ung til
udgifter forbundet med et af Ungdomskriminalitetsnævnet
pålagt forbedringsforløb (§ 52 a i lov om social
service), at kommunen skal træffe afgørelse om
støtte til forældremyndighedsindehaveren, når
Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om
anbringelse af barnet eller den unge (§ 54, i lov om social
service), og at rammerne for døgnophold i § 55 i lov om
social service også skal gælde for børn og unge,
hvor Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse
om døgnophold. Derudover skal reglerne om efterværn og
opretholdt anbringelse finde anvendelse på børn og
unge, der har været anbragt uden for hjemmet som led i et
forbedringsforløb efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, så disse børn og unge også
kan få den nødvendige støtte, når de er
fyldt 18 år.
For at sikre fleksibilitet i
forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge kan der
være behov for, at kommunerne fortsat har mulighed for at
iværksætte supplerende støtte til børn,
unge og deres forældre, uanset at sagerne er omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Det gælder
navnlig i forhold til afgørelser, som på grund af
deres mindre indgribende karakter ikke kræver
forelæggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det
foreslås derfor, at det fastlægges, i hvilke
tilfælde kommunerne og børn og unge-udvalget fortsat
kan træffe foreløbige og visse supplerende
afgørelser om særlig støtte til børn og
unge efter kapitel 11 i lov om social service.
Samtidig bør det sikres, at
kommunalbestyrelsen i videst mulig udstrækning har de samme
værktøjer og forpligtelser, som følger af lov
om social service. Fuldbyrdelsen og tilsyn bør således
være ens, uanset om der træffes afgørelser efter
lov om social service eller efter det samtidig fremsatte forslag
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser er en del af et
længerevarende forløb for barnet eller den unge, der
skal bringe barnet eller den unge væk fra en potentiel
kriminel løbebane og tilbage i trivsel. Derfor bør
kommunerne - på samme måde som i dag - føre
løbende tilsyn med, at foranstaltningerne til stadighed
opfylder deres formål og gribe ind, hvis det ikke er
tilfældet. Kommunalbestyrelsen bør endvidere kunne
fuldbyrde og iværksætte afgørelser på
samme måde uanset grundlaget for afgørelsen. På
den baggrund foreslås der en række ændringer, der
skal sikre, at kommunalbestyrelsen har samme adgang til at
fuldbyrde afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet,
herunder adgang til forældremyndighedens indehavers bolig mv.
og til at hente og bringe børn og unge, som efter de
gældende regler i lov om social service.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
2.1.3.1. Forudgående samtale med barnet eller den
unge
Det foreslås, at den
forudgående samtale med barnet eller den unge efter §
48, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service kan undlades, hvis der
umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet
eller den unge i forbindelse med en ungefaglig undersøgelse
efter § 31 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ordning
indebærer, at den forudgående samtale vil kunne
undlades, hvis kommunen skal træffe en afgørelse efter
lov om social service vedrørende et barn eller en ung, der
har været henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, og
der umiddelbart forinden kommunen træffer afgørelse
efter lov om social service, er gennemført en samtale med
barnet eller den unge til brug for en afgørelse i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
2.1.3.2. Støtteforanstaltninger efter § 52 i lov
om social service
Det foreslås, at
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social service
vil kunne iværksættes efter gennemførelse af en
ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. det samtidig fremsatte
lovforslag herom.
Den foreslåede ordning
medfører, at kommunen i de sager, hvor der foreligger en
ungefaglig undersøgelse, ikke tillige vil skulle
gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter
§ 50 i lov om social service, inden der træffes
afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3.
2.1.3.3. Økonomisk støtte til
forældremyndighedens indehaver
Det foreslås, at
kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om at
yde økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren til udgifter i forbindelse med
forbedringsforløb efter §§ 13 og § 14 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlige behov for støtte, og
forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
tilstrækkelige midler til det.
Formålet med forslaget er at
sikre samme retsstilling for forældremyndighedsindehaveren
til børn og unge, hvor der er truffet afgørelse om
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social service,
og forældremyndighedsindehaveren til børn og unge, der
er underlagt et forbedringsforløb efter §§ 13 og
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
2.1.3.4. Støtte til
forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med anbringelse
af barnet eller den unge uden for hjemmet
Det foreslås, at
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give tilbud om en
støtteperson til forældremyndighedsindehaveren efter
§ 54, stk. 1, i lov om social service samt
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe
afgørelse om støtte til forældrene efter §
54, stk. 2, i lov om social service også skal gælde,
når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet
afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge uden for
hjemmet som led i et forbedringsforløb, jf. § 14 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
2.1.3.5. Døgnophold
Det foreslås, at det i §
55, stk. 1, 1. pkt., tilføjes, at § 55 (om
støtte, rådgivning, behandling mv. under et
døgnophold) også vil finde anvendelse, når
Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om et
døgnophold som led i et forbedringsforløb, jf. §
13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at der
vil gælde de samme rammer for døgnophold, uanset om
der er truffet afgørelse om døgnophold efter lov om
social service eller som led i et forbedringsforløb efter
det samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Formålet med forslaget er at
sikre samme retsstilling for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social
service, og børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet
efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
2.1.3.6. Netværkssamråd
Det foreslås, at kommunerne
som udgangspunkt ikke skal indkalde børn og unge, der er
omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, til
netværkssamråd.
Kommunerne skal dog indkalde til
netværkssamråd, hvis sagen afvises af
Ungdomskriminalitetsnævnet.
2.1.3.7. Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke
Det foreslås, at børn
og unge-udvalget som udgangspunkt ikke skal kunne træffe
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
efter § 58, stk. 1-3, i lov om social service, når en
sag vedrører børn og unge, der er henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget
indebærer således, at børn og unge-udvalgets
kompetence afskæres i disse tilfælde.
Det foreslås samtidig, at
børn og unge-udvalgets formand fortsat skal have kompetence
til at træffe foreløbig afgørelse om
anbringelse af et barn eller ung, der er omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, når
betingelserne i § 75 i lov om social service er opfyldt.
Ordningen medfører, at børn og unge-udvalgets formand
kan træffe foreløbig afgørelse om anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke, når barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
Ungdomskriminalitetsnævnet. Formandens foreløbige
afgørelser efter § 75 i lov om social service skal
godkendes af børn- og ungeudvalget snarest muligt og inden 7
dage efter iværksættelsen, jf. § 75, stk. 3, i lov
om social service.
2.1.3.8. Dispensation for aldersgrænsen ved anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner
Det foreslås, at
børne- og socialministeren skal kunne fastsætte regler
om, at børn og unge-udvalget - på samme måde som
i forhold til anbringelse på sikrede døgninstitutioner
i dag efter § 63 b, stk. 5, - i særlige situationer skal
kunne træffe afgørelse om at dispensere fra
aldersgrænsen på 12 år i forhold til anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvist lukkede
afdelinger på døgninstitutioner.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive benyttet til at fastsætte
regler svarende til børn og unge-udvalgets
dispensationsadgang i forhold til sikrede
døgninstitutioner.
2.1.3.9. Fuldbyrdelse af afgørelser og adgang til
hjemmet
Det foreslås, at
kommunalbestyrelsen - på samme måde som ved
afgørelser efter lov om social service - skal være
ansvarlig for at fuldbyrde afgørelser, som
Ungdomskriminalitetsnævnet træffer efter §§
12-14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Det foreslås derfor, at § 64,
stk. 1, i lov om social service ændres, så
kommunalbestyrelsen også er ansvarlig for at fuldbyrde de
afgørelser, som Ungdomskriminalitetsnævnet
træffer efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Ændringen indebærer, at kommunen
på samme måde som i dag mod behørig legitimation
og uden retskendelse vil kunne eftersøge og medtage et barn
eller en ung fra forældremyndighedens indehavers bolig, rum
eller gemmer med henblik på at fuldbyrde afgørelser
omfattet af bestemmelsens stk. 1.
Det foreslås derudover, at
kommunen fremover - på lige fod med afhentning til opfyldelse
af ungepålæg - skal kunne hente og bringe et barn eller
en ung til det sted, hvor en eventuel straksreaktion eller et
eventuelt forbedringsforløb fastsat af
Ungdomskriminalitetsnævnet efter det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal
gennemføres. Det foreslås på den baggrund, at
§ 64, stk. 2, 2. pkt. i lov om social service udvides til at
omfatte disse afgørelser.
Det foreslås samtidig, at
anvendelsesområdet i § 64, stk. 3, i lov om social
service udvides, så kommunalbestyrelsen, når
betingelserne herfor er opfyldt, også vil kunne træffe
afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og
uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens
indehavers bolig og rum, når adgangen til hjemmet sker som
led i en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Kommunen vil med den foreslåede
ændring have samme adgang til
forældremyndighedsindehaverens bolig og rum, uanset om det
sker som led i en børnefaglig undersøgelse efter
§ 50 i lov om social service eller som led i en ungefaglig
undresøgelse efter den foreslåede § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
2.1.3.10. Valg af konkret anbringelsessted og godkendelse af
anbringelsessteder
Det foreslås, at der i §
66, stk. 2, i lov om social service indsættes en henvisning
til § 19 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf.
det samtidig fremsatte lovforslag herom.
Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsens valg af det konkrete anbringelsesstedssted for
et barn eller en ung, der som led i en afgørelse om et
forbedringsforløb truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, alene vil kunne ske
på et anbringelsessted godkendt efter § 66 a, stk. 1,
nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, i lov om social service eller efter
§ 5 i lov om socialtilsyn.
Det foreslås endvidere, at
der i § 66 a, stk. 7, i lov om social service indsættes
en henvisning til § 14 i lov bekæmpelse af
ungdomskriminalitet om, at anbringelse efter § 14 i forslag
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet alene vil kunne
ske på efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med
kostafdelinger med otte pladser eller derunder, hvis den enkelte
plads er godkendt som konkret egnet i forhold til det
pågældende barn eller den pågældende unge
af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Forslagene har til formål at
sikre, at der stilles samme krav til anbringelsesstederne, uanset
om en anbringelse sker på grundlag af reglerne i lov om
social service eller i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
2.1.3.11. Efterværn og opretholdt anbringelse for unge,
der er anbragt uden for hjemmet frem til deres 18.
år
Det foreslås, at der
tilføjes et nyt 3. pkt. i § 68, stk. 12, i lov om
social service, hvorefter kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
handleplan, hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har
været anbragt som led i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Børn og unge, der er eller har
været i et forbedringsforløb, vil have en handleplan,
i form af et forbedringsforløb. Der vil således
være behov for, at kommunalbestyrelsen i den unges
opholdskommune udarbejder en handleplan efter § 140 i lov om
social service med henblik på at vurdere, om den unge har
behov for efterværn eller opretholdt anbringelse efter
§§ 76 og 76 a i lov om social service.
2.1.3.12. Videreførte anbringelser
Det foreslås, at der i §
68 a i lov om social service indsættes en henvisning til
anbringelser efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, så børn og unge-udvalget på
samme måde som ved anbringelser efter lov om social service
vil kunne træffe afgørelse om, at et barn eller en
ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3
år efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, fortsat skal være anbragt uden for
hjemmet i en videreført anbringelse. Der foreslås
endvidere en række tilpasninger af bestemmelsen, så
børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
videreførelse af en anbringelse, uanset at betingelserne i
§ 14 i forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet ikke længere er opfyldt, og så en
ungefaglig vurdering og et revideret forbedringsforløb kan
indgå i sagen for børn og unge-udvalget på samme
måde som en børnefaglig undersøgelse eller en
revideret handleplan efter lov om social service.
2.1.3.13. Kommunalbestyrelsens afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted
Det foreslås, at der i §
68 b, stk. 1, i lov om social service indsættes en henvisning
til §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen, når den skal træffe
afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i
overensstemmelse med forbedringsforløbet efter §§
13 og 14 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil skulle følge
reglerne herom i lov om social service.
2.1.3.14. Myndighedernes opgaver i forbindelse med
adoption
Det foreslås, at der i §
68 d i lov om social service indsættes en henvisning til
anbringelser efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvor det
må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i
en længere årrække, vil skulle overveje, om
hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges
opvækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver
adopteret.
Det foreslås endvidere, at
kommunalbestyrelsens indstilling ved forelæggelse af sager om
adoption for børn og unge-udvalget skal kunne indeholde
forbedringsforløbet efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og at en ungefaglig
undersøgelse skal kunne indgå på samme
måde som en børnefaglig undersøgelse gør
i dag.
2.1.3.15. Ændring af anbringelsessted
Det foreslås, at
kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås samtykke til
ændring af anbringelsessted for et barn eller en ung, der er
anbragt efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, skal forelægge sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at
nævnet kan træffe afgørelse herom, jf. § 24
i forslaget til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer
således, at børn og unge-udvalget i sager omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence fremover ikke vil
skulle træffe afgørelse om ændring af
anbringelsessted uden samtykke.
2.1.3.16. Tilsyn efter §§ 70 og 148 i lov om social
service
Det foreslås, at kommunerne -
på samme måde som efter lov om social service i dag -
skal føre løbende tilsyn med, at foranstaltninger
fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet opfylder det tilsigtede
formål. Det foreslås på den baggrund, at
kommunalbestyrelsens tilsyn efter §§ 70 og 148 i lov om
social service fremover skal omfatte tilsyn med
forbedringsforløb fastsat af
Ungdomskriminalitetsnævnet. Det personrettede tilsyn med
børn og unge omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets
målgruppe indpasses således i det eksisterende tilsyn
efter lov om social service.
Der foreslås en række
ændringer af § 70, stk. 1 og 2, i lov om social service
med henblik på, at forbedringsforløb fastsat af
Ungdomskriminalitetsnævnet efter det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet omfattes
af de eksisterende tilsynsregler, herunder tilsynet med børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Det foreslås endvidere, at
der indsættes et nyt stk. 3 i § 148 i lov om social
service, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt
til at iagttage de forpligtelser, der påhviler
kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, jf. §§ 9-9 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, skal
føre tilsyn med de tilbud, som
Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn
eller den unge har truffet afgørelse om, jf. §§
12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
foreslås, at kommunalbestyrelsen løbende skal
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen
fortsat opfylder sit formål, herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former
for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra barnets eller
den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde
med denne.
Det foreslås endvidere i
§ 148, stk. 3, i lov om social service, der bliver stk. 4, at
kommunalbestyrelsen, hvis den i forbindelse med tilsynet efter det
foreslåede stk. 3 - i lighed med hvad der gælder for
tilsyn efter lov om social service i dag - bliver opmærksom
på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om
socialtilsyn, skal underrette den kommunalbestyrelse, som efter
§ 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede
tilsyn med tilbuddet.
2.1.3.17. Samvær og kontakt
Det foreslås, at bestemmelsen
i § 71, stk. 5, i lov om social service ligeledes skal finde
anvendelse i forbindelse med ungefaglige undersøgelser under
indlæggelse efter den foreslåede bestemmelse i §
32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget
indebærer, at § 71, stk. 2-4 (om regulering af
samvær og kontakt med forældre og netværk), vil
finde anvendelse under gennemførelsen af en ungefaglig
undersøgelse efter § 31 i forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet under ophold på
institution, indlæggelse på et sygehus eller ved
benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf.
§ 32 i forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Det foreslås samtidig, at der
indsættes et nyt stk. 5 i § 71 i lov om social service,
hvorefter Ungdomskriminalitetsnævnet, på samme
måde som børn og unge-udvalget efter § 71 i lov
om social service, skal kunne træffe afgørelse om
afbrydelse af forbindelsen mv., når afgørelsen
træffes i forbindelse med en afgørelse om anbringelse
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
eller om gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse
under indlæggelse efter § 32 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Afgørelser efter § 71, stk.
3-5, under en anbringelse, jf. § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, eller under en indlæggelse som led i
en ungefaglig undersøgelse, vil fortsat skulle behandles og
afgøres i børn og unge-udvalget.
2.1.3.18. Ankestyrelsens beføjelser
Det foreslås, at
Ankestyrelsens beføjelse efter § 65, stk. 1 og 3, i lov
om social service til at træffe foreløbig
afgørelse af egen drift afskæres i de tilfælde,
hvor barnet eller den unge er underlagt en afgørelse efter
§§ 13 og 14 i forslag lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer, at Ankestyrelsen
fremadrettet ikke vil kunne træffe afgørelse af egen
drift efter stk. 1 og 3, hvis barnet eller den unge er i et
forbedringsforløb.
Ankestyrelsen vil endvidere ikke
kunne træffe en foreløbig afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7. Hvis
Ankestyrelsen i disse tilfælde bliver opmærksom
på forhold, som nødvendiggør en
afgørelse efter stk. 1 eller 3, eller anbringelse after
§ 52, stk. 3, nr. 7, hvor barnet eller den unge er i et
forbedringsforløb, skal Ankestyrelsen i stedet orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Forslaget indebærer
endvidere, at Ankestyrelsen fortsat efter § 65, stk. 2, af
egen drift kan træffe en foreløbig afgørelse om
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, for
Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe.
2.1.3.19. Foreløbige afgørelser efter § 75
i lov om social service
Det foreslås, at formanden
eller i dennes fravær næstformanden for børn og
unge-udvalget i § 75, stk. 1, i lov om social service
tillægges kompetence til at træffe visse
foreløbige afgørelser i sager, hvor et barn eller en
ung er pålagt en straksreaktion eller er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 12-14 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Kompetencen vil omfatte følgende typer
af foreløbige afgørelser:
- Lægelig
undersøgelse uden samtykke, jf. § 63 i lov om social
service.
-
Videreførelse af anbringelse, jf. § 68 a i lov om
social service.
- At barnet eller
den unge ikke må flyttes fra en privat døgnpleje, jf.
§ 78, stk. 4, i lov om social service.
- Anbringelse uden
for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
- Anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger,
jf. § 15, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
ungdomskriminalitet.
- Anbringelse
på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, stk. 1, i
det samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
- Anbringelse
på særligt sikrede afdelinger, jf. 17, stk.1, i det
samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
- Tilbageholdelse i
forbindelse med en anbringelse, jf. § 18, stk. 1, i det
samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
- Tilbageholdelse
under en anbringelse, jf. § 11, stk. 2, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge.
- Samvær og
kontakt i forbindelse med en anbringelse eller gennemførelse
af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse
af et børnehus, jf. § 18, stk. 2, og § 32, stk. 2,
i det samtidig fremsatte forslag til lov om
ungdomskriminalitet.
- Samvær og
kontakt under en anbringelse eller gennemførelse af en
ungefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse
af et børnehus, jf. § 71, stk. 3-5, i lov om social
service.
- Kontrol med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, jf. § 15
i lov om voksenansvar med anbragte børn og unge.
- Ændring af
anbringelsessted, jf. § 24, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om ungdomskriminalitet.
-
Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under
ophold på en institution, indlæggelse på et
sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
Der foreslås ikke
ændringer i § 75, stk. 5, i lov om social service. Som
konsekvens heraf vil direktøren for Ankestyrelsen få
samme beføjelser til at træffe foreløbige
afgørelser efter det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som børn- og
ungeudvalgets formand eller næstformand vil få med de
forslåede ændringer af § 75, stk. 1, i lov om
social service.
Forslaget til ændring af
§ 75, stk. 1, har til formål at sikre, at der kan
træffes de nødvendige akutte afgørelser for
børn og unge, der er omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Hermed vil
børn og unge, der er pålagt foranstaltninger eller
anbragt uden for hjemmet i medfør af det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
opnå samme retsstilling som øvrige børn og unge
i forhold til at få truffet en foreløbig
afgørelse, når barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente en ordinær
mødebehandling af barnets eller den unges sag.
De foreløbige
afgørelser efter § 75, stk. 1 og 5, vedrørende
børn og unge, der er pålagt en afgørelse af
Ungdomskriminalitetsnævnet efter det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil -
ligesom øvrige afgørelser efter § 75 i lov om
social service - skulle godkendes af børn og unge-udvalget
snarest muligt og inden 7 dage efter
iværksættelsen.
Det foreslås endvidere, at en
foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 1 og 5, der
er godkendt af børn og unge-udvalget, om
gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under
ophold på en institution, indlæggelse på et
sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet, skal
være gyldig i samme periode som en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 4, i lov om social service
om gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse efter § 51 i lov om social service.
Formålet er at sikre samme retsstilling for børn og
unge, der er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets
kompetence, som for børn og unge, som kommunen træffer
afgørelse om efter lov om social service.
Herunder foreslås en
række ændringer i lov om social services § 75,
stk. 6, om proceduren i forlængelse af foreløbige
afgørelser truffet af Ankestyrelsen efter § 75, stk. 5.
Hermed sikres det, at Ankestyrelsen uændret vil have
beføjelser efter § 75, stk. 6, og at disse
beføjelser fremadrettet også vil omfatte sager
vedrørende børn og unge, der er pålagt en
straksreaktion eller er i et forbedringsforløb efter
§§ 12-14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
2.1.3.20. Betaling
Det foreslås at ændre
§ 158 i lov om social service således, at den der
modtager hjælp til sig selv, sin ægtefælle eller
sine børn som udgangspunkt vil skulle betale for den
modtagne hjælp, uanset om hjælpen gives efter lov om
social service eller efter den foreslåede lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Børne- og
socialministeren vil i lighed med ydelser efter lov om social
service kunne fastsætte regler om opkrævning af gebyr
ved ikke rettidig betaling.
Det foreslås endvidere, at
børne- og socialministeren efter § 159 i lov om social
service bemyndiges til at fastsætte regler om, at
forældrene og barnet eller den unge skal betale for et
døgnophold efter § 14 i forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der vil i lighed med
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social
service ikke kunne fastsættes betaling, når der er tale
om en videreførelse af en anbringelse efter lovens § 68
a.
Formålet med de
forslåede ændringer til §§ 158 og 159 i lov
om social service er at sikre ens retsstilling, uanset om der
modtages hjælp efter lov om social service eller efter det
samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
2.1.3.21. Tilbageholdelse i forbindelse med en
anbringelse
Det foreslås at ændre
§ 11, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge, så det fremgår af bestemmelsen, at
Ungdomskriminalitetsnævnet - ligesom børn og
unge-udvalget - kan træffe afgørelse om, at et barn
eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, kan
tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen
på det pågældende opholdssted eller den
pågældende døgninstitution.
Den foreslåede ændring
skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som i § 18
indeholder en bestemmelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet i
forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller
en ung, jf. lovforslagets § 14, samtidig kan træffe
afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den unge efter
reglerne i § 11 i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge.
2.2. Styrket
anvendelse af pålæg for børn og unge i
risikozonen og deres forældre
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Forældrepålæg efter § 57 a i
lov om social service
Et forældrepålæg
er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete
opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaveren skal
påtage sig. Med et forældrepålæg stilles
således krav om konkret, aktiv deltagelse fra
forældremyndighedsindehaverne i forbindelse med deres barns
eller ungs udvikling.
Kommunen skal efter § 57 a,
stk. 1, i lov om social service træffe afgørelse om at
meddele forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, når der er risiko for, at et
barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero
på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til
sit forældreansvar.
Det er efter § 57 a, stk. 2, i
lov om social service en forudsætning for meddelelse af et
forældrepålæg, at der foreligger oplysninger om
problemstillinger hos barnet eller den unge, som vil indikere, at
barnets eller den unges udvikling er fare. Problemstillinger hos
barnet eller den unge, som kan begrunde et
forældrepålæg, er, at barnet eller den unge 1)
har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten i
øvrigt ikke opfyldes, 2) har begået kriminalitet af et
vist omfang eller en vis grovhed, 3) har alvorlige adfærds-
eller tilpasningsproblemer, eller 4) at
forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med
kommunen om løsningen af barnets eller den unges
problemer.
Om de konkrete forhold tilsiger, at
der som følge af barnets eller den unges problemstillinger
er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, vil
altid bero på en konkret og individuel vurdering af barnets
eller den unges situation, herunder barnets eller den unges samt
forældremyndighedsindehaverens personlige forhold.
Politiet underretter kommunerne
skriftligt, når der er mistanke om, at et barn eller ung
under 18 år har begået kriminalitet. Reglerne om
politiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelse med
sager, hvor børn under 15 år er mistænkt,
følger af retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2.
Når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes,
skal politiet således snarest muligt underrette
kommunalbestyrelsen med henblik på, at en repræsentant
fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det samme gælder,
når afhøring skal ske, og mistanken angår en
overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter
anden lov kan medføre fængselsstraf. I sager mod unge
i alderen 15 til 18 år skal politiet underrette de sociale
myndigheder om sagen, når en sigtet skal afhøres, og
sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven eller
forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf, jf.
Rigsadvokatens meddelelse om behandling af sager mod unge
lovovertrædere, rettet april 2018. Alle underretningerne om
børn og unge under 18 år, der mistænkes for
kriminalitet, sendes endvidere på en samlet liste én
gang ugentligt til de enkelte kommuner (de såkaldte
ungelister).
Formålet med et
forældrepålæg i tilfælde, hvor der
foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har
begået kriminalitet af et vist omfang eller vis grovhed, er
at forebygge, at barnet eller den unge ender i alvorligere
kriminalitet f.eks. bandekriminalitet. Det er ikke et krav, at
barnet eller den unge er dømt for kriminalitet.
Forældrepålæg kan
også anvendes over for forældremyndighedsindehaveren i
tilfælde, hvor barnet eller den unge er under den kriminelle
lavalder, og derfor ikke kan ifalde et strafferetligt ansvar.
Det fremgår af
bemærkningerne til lov om social service, jf.
Folketingstidende 2008, tillæg A, side 3336, at
målgruppen for forældrepålæg er familier,
hvor en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens
§ 50 har vist, at der er behov for at iværksætte
en foranstaltning.
Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til lov om social service, jf.
Folketingstidende 2005, tillæg A, side 3135, at
målgruppen for forældrepålæg mere specifikt
er de forældre, der faktisk er i stand til at påtage
sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige
årsager ikke vil eller ikke har intentioner om at gøre
det. Forældre med individuelle vanskeligheder, f.eks. fordi
de er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som
udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de
netop på grund af deres særlige forhold ikke kan
forventes til enhver tid at opfylde deres
forældreforpligtelser.
I visse tilfælde kan der
være tale om normalt begavede forældre, som er
både fysisk og psykisk raske, men som ikke har de
nødvendige ressourcer til at varetage opgaven som
forældre f.eks. på grund af manglende forståelse
for børneopdragelse og evt. manglende forståelse af
danske normer og adfærd. Et forældrepålæg
vil ikke være et egnet redskab over for disse forældre,
idet det ikke vil kunne bidrage til løsning af problemerne
for barnet eller den unge.
Forældrepålægget
skal angive en eller flere konkrete handlepligter for
forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til
at bidrage til løsning af barnets eller den unges problemer,
og som står i rimeligt forhold til formålet.
Handlepligten kan f.eks. være, at
forældremyndighedsindehaveren skal følge barnet eller
den unge i skole eller sikre, at barnet eller den unge er hjemme
på et bestemt tidspunkt. Der er mulighed for at lade
forældrepålægget indeholde flere handlepligter,
hvis det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt i
forhold til formålet.
Vurderer kommunen, at
forældremyndighedsindehaveren ikke efterlever
forældrepålægget, og den manglende efterlevelse
ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal
kommunen træffe afgørelse herom. Afgørelse om
manglende efterlevelse af et forældrepålæg vil
som udgangspunkt medføre et træk i forældrenes
børne- og ungeydelse eller boligstøtte.
Et forældrepålæg
træffes for en afgrænset periode af højst 12
måneder med mulighed for forlængelse med højst 6
måneder ad gangen, jf. § 57 a, stk. 5, i lov om social
service.
Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om bortfald af
forældrepålægget, hvis forholdet, der lå
bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller
forældrepålægget ikke længere er egnet til
at løse barnets eller den unges problemer, jf. § 57 a,
stk. 8, i lov om social service.
2.2.1.2. Ungepålæg efter § 57 b i lov om
social service
Kommunen skal efter § 57 b,
stk. 1, i lov om social service træffe afgørelse om at
give et barn eller en ung i alderen 12-17 år et
ungepålæg, når barnet eller den unge har
adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den
unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et
frivilligt samarbejde med den unge og forældrene om
støtte efter § 52 i lov om social service ikke er
tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges
problemer. Afgørelsen om et ungepålæg kan
træffes uden forældremyndighedsindehaverens
samtykke.
Formålet med
ungepålægget er at få barnet eller den unge ind i
en positiv udvikling, og det er afgørende for anvendelse af
ungepålægget, at det indgår i en fremadrettet
bestræbelse på at ændre barnets eller den unges
adfærd og ikke som en straf med bagudrettet sigte.
Pålægget gives efter en konkret vurdering, er et led i
den forebyggende indsats og har ikke karakter af en
enkeltstående reaktion eller sanktion over for et bestemt
forhold.
Det er efter § 57 b, stk. 2, i
lov om social service en forudsætning for meddelelse af et
ungepålæg, at der foreligger oplysninger om
problemstillinger hos barnet eller den unge, som vil indikere, at
barnet eller den unges udvikling er i fare. Problemstillingerne hos
barnet eller den unge, som kan begrunde et ungepålæg
er, at barnet eller den unge 1) har ulovligt skolefravær,
eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes, 2) har
begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller 4)
nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om
løsning af barnets eller den unges problemer.
Om de konkrete forhold tilsiger, at
der som følge af barnets eller den unges problemstillinger
er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, vil
altid bero på en konkret og individuel vurdering af barnets
eller den unges situation, herunder barnets eller den unges
personlige forhold.
Det fremgår af
bemærkningerne til serviceloven, jf. Folketingstidende 2008,
tillæg A, side 3324, at målgruppen for
ungepålæg er børn og unge i alderen 12-17
år, der har behov for særlig støtte og derfor er
omfattet af § 50 i lov om social service om børnefaglig
undersøgelse.
Ungepålæg kan gives i
de tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af barnets
eller den unges forhold og situation vurderes at kunne bidrage til
en positiv udvikling hos barnet og den unge. Det er en
forudsætning for at træffe afgørelse om
ungepålæg, at barnet eller den unge grundlæggende
vurderes at være i stand til at bidrage til og tage ansvar
for sin egen udvikling.
Ungepålægget skal
angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den
unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en
løsning af barnets eller den unges problemer, og skal
stå i rimeligt forhold til formålet.
Pålægget skal i sit konkrete indhold og udformning have
et klart udviklingsmæssigt sigte, herunder at barnet eller
den unge bringes til at forstå konsekvenserne af sine
handlinger. Der er således ikke tale om, at barnet eller den
unge f.eks. pålægges en eller flere konkrete
handlepligter som straf eller sanktion i anledning af sin
adfærd.
Barnet eller den unge kan i
medfør af § 57 b, stk. 3, nr. 1, i lov om social
service f.eks. pålægges at tage imod et klubtilbud
eller deltage i et kursus i vredeshåndtering, hvis den unge
udviser udadreagerende adfærd og ikke kan udtrykke eller
håndtere sine følelser på anden vis. Den unge
kan endvidere pålægges at deltage i et relevant
socialpædagogisk behandlingstilbud, f.eks. i tilfælde
hvor der er behov for en samlet indsats i familien for at
undgå anbringelse, men hvor den unge ikke gider at deltage,
selvom forældrene er indstillede på det. Den unge vil
også kunne pålægges at tage imod en
kontaktperson, hvis den unge har behov for stabil og vedvarende
voksenkontakt at støtte sig til for at holde fokus på
de rette ting, f.eks. uddannelse og beskæftigelse, men ikke
umiddelbart ønsker at samarbejde med en kontaktperson. Der
vil også kunne blive tale om et pålæg om at tage
imod et praktiktilbud, hvis den unge vurderes i øvrigt at
være klar til arbejdsmarkedet, men ikke umiddelbart er
motiveret til at arbejde.
Den unge kan endvidere i
medfør af § 57 b, stk. 3, nr. 2, i lov om social
service pålægges at være hjemme på et
nærmere fastsat tidspunkt, hvis den unge flere gange har
begået småkriminalitet eller udvist negativ
adfærd i bestemte tidsrum, f.eks. fredag og lørdag
aften.
Den unge kan desuden
pålægges at bidrage til at genoprette forrettet skade,
f.eks. ved at deltage i oprydning i lokalområdet efter
hærværk eller lignende, så det bliver tydeligt,
at den unges handlinger har negative konsekvenser for
lokalområdet, jf. § 57 b, stk. 3, nr. 3, i lov om social
service.
Der er mulighed for at lade
ungepålægget indeholde flere handlepligter, hvis det
konkret vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til
formålet.
Et ungepålæg
træffes for en afgrænset periode af højst 12
måneder med mulighed for forlængelse med højst 6
måneder ad gangen, jf. § 57 b, stk. 5, jf. § 57 a,
stk. 5, i lov om social service.
Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om bortfald af
ungepålægget, hvis forholdet, der lå bag
pålægget, ikke længere eksisterer, eller
ungepålægget ikke længere er egnet til at
løse barnets eller den unges problemer, jf. § 57 b,
stk. 5, jf. § 57 a, stk. 8, i lov om social service.
Det fremgår af § 64,
stk. 1 og 2, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen har
ansvaret for, at afgørelser om et ungepålæg
fuldbyrdes, og at kommunen som led heri bl.a. kan hente og bringe
barnet eller den unge til stedet, hvor ungepålægget
skal opfyldes. Efter § 57 b, stk. 7, i lov om social service
kan politiet yde bistand til kommunen ved udøvelsen af
beføjelser efter § 64, stk. 2, når disse
beføjelser udøves i forbindelse med en
afgørelse om ungepålæg.
2.2.1.3. Støtteforanstaltninger efter § 52 i lov
om social service
Det fremgår af § 52,
stk. 1, i lov om social service, at kommunen skal træffe
afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov
om social service, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlig behov for støtte, herunder som følge af
kriminel adfærd.
Kommunen kan i den forbindelse
iværksætte hjælp inden for følgende typer
af tilbud:
- Ophold i
dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
(§ 52, stk. 3, nr. 1),
- praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52,
stk. 3, nr. 2),
- familiebehandling
eller behandling af den unges problemer (§ 52, stk. 3, nr.
3),
- døgnophold
for både forældremyndighedsindehaveren den unge og
andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal
plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en
døgninstitution, eller i et botilbud (§ 52, stk. 3, nr.
4),
-
aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller
netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en
døgninstitution (§ 52, stk. 3, nr. 5),
- udpegning af en
fast kontaktperson for den unge eller for hele familien (§ 52,
stk. 3, nr. 6),
- anbringelse af
den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted (§ 52,
stk. 3, nr. 7),
- formidling af
praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den
unge (§ 52, stk. 3, nr. 8), og anden hjælp, der har til
formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og
pædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 9).
Kommunens valg af foranstaltninger
skal som udgangspunkt ske på grundlag af den
forudgående udarbejdede børnefaglige
undersøgelse, jf. § 52, stk. 2, i lov om social
service. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog
iværksættes foreløbig eller akut støtte
efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.
Afgørelse om
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social service
træffes som udgangspunkt med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, jf. § 52, stk. 1, i lov
om social service. Er der tale om anbringelse uden for hjemmet,
skal både forældremyndighedsindehaverne og den unge,
som er fyldt 15 år, samtykke til både anbringelsen og
formålet hermed, jf. § 52, stk. 1, 4. pkt.
§ 57 a, stk. 4, og § 57
b, stk. 4, i lov om social service er undtagelser fra
udgangspunktet om, at forældremyndighedsindehaveren skal
samtykke til afgørelse om foranstaltninger efter § 52,
stk. 3, i lov om social service. I medfør af § 57 a,
stk. 4, og § 57 b, stk. 4, kan kommunen således,
når der er meddelt forældre- eller
ungepålæg træffe afgørelse om at
iværksætte en række foranstaltninger efter §
52, stk. 3, hvis formålet med foranstaltningen skønnes
at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Uanset om foranstaltningerne er
iværksat med eller uden samtykke, skal foranstaltningerne
ophøre, når formålet med foranstaltningerne er
nået, når de ikke længere opfylder deres
formål, eller når den unge fylder 18 år, jf.
§ 68, stk. 1, i lov om social service.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Med det samtidigt fremsatte forslag
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet oprettes et
Ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager
vedrørende børn og unge i alderen 10-17 år, som
er mistænkt eller dømt for personfarlig kriminalitet
eller er mistænkt eller dømt for anden alvorlig
kriminalitet, og som samtidig vurderes at være i særlig
risiko for at begå yderligere kriminalitet. I disse sager
løftes ansvaret fra kommunerne og over i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Børn og unge i risikozonen
er mellem 10-17 år og mistænkt eller dømt for at
have begået kriminalitet, der er mindre alvorlig, f.eks.
butikstyveri eller hærværk. Disse børn og unge
vil ikke få deres sag behandlet i
Ungdomskriminalitetsnævnet. De 15-17-årige vil dog,
ligesom i dag, få deres sag behandlet i det strafferetlige
system.
Mindre forseelser kan imidlertid
være en glidebane til gentagen eller grov kriminalitet. Det
skal derfor sikres, at denne gruppe af børn og unge oplever
en klar og hurtig reaktion på deres kriminelle adfærd,
så de ikke intensiverer deres kriminelle løbebane.
Dette er desværre ikke altid tilfældet i dag.
Der er brug for at sætte
tidligere og mere kontant ind. Der skal være en reaktion fra
samfundet med det samme, et barn eller en ung udviser tegn på
at være på vej til at vende fællesskabet
ryggen.
2.2.2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for
børne- og ungepålæg og
forældrepålæg
Efter gældende ret kan
mistanke om, at et barn eller en ung har begået kriminalitet
af et vist omfang eller en vis grovhed indikere, at barnets eller
den unges udvikling er i fare, og det kan efter
omstændighederne føre til, at der pålægges
et forældre- eller ungepålæg. En ændring af
kriteriet for hvilke typer af kriminalitet, der kan være en
indikation på, at barnets eller den unges udvikling er i fare
vil have betydning for, hvornår kommunen vil kunne
træffe afgørelse om et forældre- eller
ungepålæg.
Efter gældende ret vil
eksempelvis et enkeltstående butikstyveri ikke være en
indikation på, at barnets eller den unges udvikling er i
fare. Mindre forseelser kan imidlertid være en glidebane til
gentagen eller grov kriminalitet. En udvidelse af
anvendelsesområdet for forældre- og
ungepålæg vil indebære, at der vil kunne
sættes tidligt ind over for et barns eller en ungs negative
adfærd. En tidlig og kontant indsats over for barnet eller
den unge vil kunne forhindre, at kriminaliteten intensiveres.
På den baggrund er det
ministeriets opfattelse, at en udvidelse af
anvendelsesområdet for forældre- og
ungepålæg vil kunne medføre, at
forældremyndighedsindehaveren på et tidligere stadie
forpligtes til at tage ansvar og støtte barnet eller den
unge i at komme ud af en kriminel løbebane samt betyde, at
der tidligt iværksættes en indsats, der kan
understøtte en positiv udvikling for barnet eller den
unge.
Det foreslås derfor, at
oplysninger om, at et barn eller ung mistænkes eller sigtes
for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende
stoffer, våbenloven eller knivloven i alle tilfælde vil
være en indikation på, at barnets eller den unges
udvikling kan være i fare.
Det forudsættes, at kommunen
i disse tilfælde vil foretage en hurtig vurdering af, om der
er grundlag for at tildele et forældrepålæg eller
et børne- og ungepålæg.
2.2.2.2. Målgruppen for børne- og
ungepålæg
Kommunalbestyrelsen er forpligtet
til at træffe afgørelse om ungepålæg over
for børn eller unge i alderen 12-17 år, som har
adfærdsmæssige problemer eller udviser negativ
adfærd af en sådan karakter, at der er fare for barnets
eller den unges udvikling, og det vurderes, at frivilligt
samarbejde med barnet og forældremyndighedsindehaveren ikke
er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets
problemer.
Der kan imidlertid være
børn i alderen 10-11 år, der allerede på dette
tidlige tidspunkt har sådanne adfærdsmæssige
problemer eller udviser en så negativ adfærd, at der
kan være risiko for, at barnets udvikling er i fare. For
denne gruppe kan kommunerne efter gældende ret ikke
sætte ind med et ungepålæg. Kommunalbestyrelsen
kan i disse tilfælde med forældremyndighedsindehaverens
samtykke træffe afgørelse om en række
foranstaltninger, jf. § 52, stk. 3, i lov om social service,
når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til barnets særlige behov for
støtte. Er betingelserne herfor opfyldt, kan der også
træffes afgørelse om bl.a. visse forebyggende
foranstaltninger uden samtykke, ligesom der efter
omstændighederne kan være grundlag for en
afgørelse om et forældrepålæg, jf. §
56, jf. § 52, stk. 3, nr. 1, 3, og 6, og § 57 a i lov om
social service.
Det er ministeriet vurdering, at
der er behov for at styrke indsatsen over for gruppen af
børn i alderen 10-11 år, der er i risikozonen,
så det sikres, kommunerne har de nødvendige rammer,
også når et frivilligt samarbejde med barnet eller den
unge og forældremyndighedsindehaveren ikke er muligt eller
tilstrækkeligt.
Det foreslås på den
baggrund, at målgruppen for ungepålæg udvides til
børn i alderen 10 til 11 år, så det sikres, at
foranstaltningerne også kan bringes i anvendelse for disse
børn. Pålægget skal have en opdragende og
genoprettende karakter og dermed et socialpædagogisk
formål. Pålægget har et forebyggende sigte og vil
være et supplement til den øvrige forebyggende
indsats. Det indebærer, at børne- og
ungepålægget skal ses i sammenhæng med den
samlede indsats over for barnet eller den unge.
Der vil med forslaget kunne
iværksættes en tidlig indsats over for børn, som
allerede fra 10 års alderen har adfærdsmæssige
problemer eller udviser negativ adfærd af en sådan
karakter, at det udgør en risiko for barnets udvikling, og
hvor frivilligt samarbejde med barnet og
forældremyndighedsindehaverne ikke vurderes at være
tilstrækkeligt at afhjælpe barnets problemer. Forslaget
skal sikre, at der kan sættes tidligt og kontant ind over for
børn, der fra en tidlig alder udviser tegn på negativ
udvikling.
Ungepålæg gives
allerede til børn ned til 12 år. På baggrund af
forslaget om at udvide målgruppen for pålægget
samt med henblik på at tydeliggøre, at
pålægget ikke er forbeholdt unge, foreslås det
endvidere, at pålægget skifter navn fra
"ungepålæg" til "børne- og
ungepålæg".
2.2.2.3. Børne- og ungepålæggets
indhold
Børne- og
ungepålæg fungerer, som et fleksibelt redskab, der kan
tilpasses det enkelte barn eller den enkelte unges situation og
behov. Et ungepålæg er konkret i sit indhold og skal
have et klart udviklingsmæssigt sigte. Indholdet af et
ungepålæg kan derfor variere meget. Det fremgår
af servicelovens § 57 b, stk. 3, at barnet eller den unge
f.eks. kan pålægges at modtage foranstaltninger efter
§ 52 i lov om social service, være hjemme på
bestemte tidspunkter eller bidrage til at genoprette forrettet
skade, herunder deltagelse i oprydning efter hærværk.
Eksemplerne i servicelovens § 57 b, stk. 3, er ikke
udtømmende, og kommunerne vil bl.a. også kunne
pålægge barnet eller den unge at udføre
samfundsnyttigt arbejde.
Det er ministeriets opfattelse, at
udførelse af samfundsnyttigt arbejde kan have en
pædagogisk effekt og kan bidrage til, at barnet og den unge
lærer at deltage i fællesskabet. Det foreslås
derfor, at det tydeliggøres, at kommunen har mulighed for at
pålægge barnet eller den unge at foretage
samfundsnyttigt arbejde. Det forudsættes i den forbindelse,
at kommunen konkret vil vurdere, om samfundsnyttigt arbejde kan
være en relevant aktivitet, som kan bidrage til en positiv
udvikling for barnet eller den unge, og det forventes, at
samfundsnyttigt arbejde i højere grad vil indgå som en
konkret handlepligt for børn og unge, der er pålagt et
børne- og ungepålæg.
2.2.2.4. Håndhævelse af børne- og
ungepålæg
Ved lov nr. 627 af 11. juni 2010
blev der indført en permanent ordning for politiets bistand
til kommunerne i forbindelse med håndhævelse af
ungepålæg. Det fremgår af forarbejderne til
bestemmelsen, at det i nogle tilfælde vil kunne være
hensigtsmæssigt, at politiet yder bistand til kommunernes
indsats for at sikre overholdelsen af et ungepålæg ved
enkeltstående afhentning og aflevering af barnet eller den
unge på det sted, hvor ungepålægget skal
opfyldes. Det fremgår endvidere, at det forventes, at
muligheden for at rekvirere politiets bistand til
gennemførelse af et ungepålæg vil kunne have en
præventiv funktion, idet den blotte viden om, at kommunen kan
anmode politiet om at bistå med at sikre overholdelsen af
ungepålægget, vil kunne få flere børn og
unge til selv at møde op på stedet, hvor
ungepålægget skal opfyldes.
Formålet med et børne-
og ungepålæg er at få barnet eller den unge ind i
en positiv udvikling. Det er derfor afgørende, at barnet
eller den unge deltager i de pålagte aktiviteter, som
kommunen har vurderet vil kunne bidrage til at ændre barnet
eller den unges adfærd.
Det er ministeriets opfattelse, at
mulighederne for effektivt at kunne håndhæve
børne- og ungepålægget kan have betydning for,
om et børne- og ungepålæg bliver fuldbyrdet. Det
antages, at bistand fra politiet vil kunne sikre, at pålagte
aktiviteter bliver gennemført. Det er endvidere ministeriets
opfattelse, at det vil have større præventiv effekt,
at barnet eller den unge ved, at politiet som udgangspunkt vil
blive informeret og inddraget, hvis børne- og
ungepålægget ikke overholdes.
Det foreslås på den
baggrund, at kommunerne, når det er relevant, straks skal at
underrette politiet, hvis barnet eller den unge ikke overholder sit
børne- og ungepålæg, med henblik på at
politiet bistår til at hente og bringe barnet eller den unge
til stedet, hvor børne- og ungepålægget skal
opfyldes.
Det er forudsættes, at
kommunerne - navnlig i tilfælde, hvor pålægget er
i begrundet i mistanke om eller sigtelse for kriminalitet - i
videre udstrækning vil anmode om bistand fra politiet til at
hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvor
børne- og ungepålægget skal opfyldes.
2.2.2.5. Børnefaglig undersøgelse forud for
meddelelse af forældrepålæg og
ungepålæg
Det er forudsat i forarbejderne til
i lov om social service, at der forud for meddelelse af et
forældrepålæg eller et ungepålæg
gennemføres af en børnefaglig undersøgelse
efter § 50 i lov om social service.
Det kan tage op til 4 måneder
for kommunerne at gennemføre en børnefaglig
undersøgelse.
Den pædagogiske effekt af et
børne- og ungepålæg kan mindskes, jo
længere tid der går, inden barnet eller den unge bliver
mødt med en reaktion. Der er også risiko for, at
barnets eller den unges negative adfærd intensiveres, hvis
der ikke sættes hurtigt og kontant ind over for barnets eller
den unges negative adfærd.
Det er endvidere ministeriets
opfattelse, at forældremyndighedsindehaveren hurtigt skal
forpligtes til at tage ansvar for at løse barnets
problemer.
Det foreslås på den
baggrund, at forældrepålæg og børne- og
ungepålæg efter § 57 b, stk. 3, nr. 2-4, i lov om
social service iværksættes uden forudgående
gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse.
Det er regeringens vurdering, at fjernelse af kravet om
forudgående undersøgelse vil medføre, at en
afgørelse om forældrepålæg og
børne- og ungepålæg vil kunne træffes
væsentligt hurtigere.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
2.2.3.1. Styrkelse af
forældrepålæg
Det foreslås, at
anvendelsesområdet for forældrepålæg
udvides til at omfatte alle sager, hvor der foreligger oplysninger
om, at barnet eller den unge er mistænkt for at have
overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven og knivloven.
Forslaget indebærer, at
mistanke om eller sigtelse for enhver overtrædelse af
straffeloven, lov om euforisende stoffer, våbenloven eller
knivloven kan begrunde et forældrepålæg. I disse
tilfælde skal der ikke foretages en vurdering af
overtrædelsens omfang eller grovhed.
Formålet med forslaget er at
sikre, at forældremyndighedsindehavere, der ikke lever op til
deres forældreansvar, hurtigere vil opleve en konsekvens
heraf. Det skal bidrage til, at forældremyndighedsindehaveren
i højere grad end i dag forpligtes til at tage ansvar og
støtte deres barn i at komme ud af en kriminel
løbebane.
Det foreslås endvidere, at
forældrepålæg iværksættes uden
forudgående børnefaglig undersøgelse efter
§ 50 i lov om social service. Det forudsættes, at
kommunerne hurtigt vurderer, om der er grundlag for at meddele et
forældrepålæg, når der foreligger
oplysninger om, at et barn eller en ung har adfærdsproblemer
eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at
der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i
fare.
For at sikre at reglerne anvendes
efter hensigten, vil Ankestyrelsen 3 år efter lovens
ikrafttræden foretage en praksisundersøgelse af
området.
2.2.3.2. Styrkelse af ungepålæg
Det foreslås, at
målgruppen for ungepålæg udvides til også
at omfatte børn i alderen 10-11 år, således at
pålæg kan meddeles børn og unge i alderen 10-17
år. Det foreslås i forlængelse heraf, at
pålægget betegnes "børne- og
ungepålæg".
Den foreslåede udvidelse af
anvendelsesområdet vil medføre, at kommunalbestyrelsen
forpligtes til at give et børne- og ungepålæg
til børn i alderen 10-17 år, når betingelserne
for afgørelse om børne- og ungepålæg i
servicelovens § 57 b, stk. 1, er opfyldt, og der foreligger
oplysninger om, at mindst én af indikatorerne på, at
barnets eller den unges udvikling er i fare er til stede, jf.
§ 52, stk. 2, i lov om social service.
Det foreslås endvidere, at
anvendelsesområdet for børne- og ungepålæg
udvides til at omfatte alle sager, hvor der foreligger oplysninger
om, at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for at
have overtrådt straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven og knivloven. Forslaget indebærer, at
mistanke om eller sigtelse for enhver overtrædelse af
straffeloven, lov om euforisende stoffer, våbenloven eller
knivloven vil være en indikator på, at barnets eller
den unges udvikling er i fare og vil kunne begrunde et
børne- og ungepålæg.
Formålet med at udvide
anvendelsesområdet for børne- og ungepålæg
er at sikre, at der sættes tidligt ind over for børn
og unge, der er mistænkt eller sigtet for kriminalitet,
så de kommer ind i en positiv udvikling og ikke
fortsætter deres kriminelle løbebane. Det
forudsættes derfor, at kommunerne i disse tilfælde
hurtigt vurderer, om der er grundlag for at meddele et
børne- og ungepålæg.
Et børne- og
ungepålæg skal angive en eller flere konkrete
handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være
egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer, og som står i rimeligt forhold til
formålet. § 57 b, stk. 3, i lov om social service
indeholder en ikke udtømmende liste over konkrete
handlepligter og aktiviteter, som kan pålægges barnet
eller den unge. Det foreslås at tydeliggøre, at
handlepligten kan bestå i andre aktiviteter med genoprettende
formål, herunder udførelse af samfundsnyttigt arbejde.
Handlepligten vil f.eks. kunne bestå i at vaske brandbiler
eller gøre rent i offentlige parker.
Desuden foreslås det, at
børne- og ungepålæg efter § 57 b, stk. 3,
nr. 2-4, iværksættes uden forudgående
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om
social service i. Formålet med den foreslåede ordning
er at sikre, at der sættes hurtigt ind over for børn
og unge, som har adfærdsproblemer eller negativ adfærd
af en sådan karakter, at deres udvikling er i fare. Der kan
være risiko for, at barnets eller den unges negative
adfærd intensiveres, hvis der ikke hurtigt sættes ind
med en indsats over for barnet eller den unge. Ordningen
medfører, at kommunen i sager, hvor der er oplysninger om at
et barn eller ung er mistænkt for kriminalitet, hurtigt og
effektivt vil kunne pålægge barnet eller den unge, at
vedkommende eksempelvis skal være hjemme på bestemte
tidspunkter, skal bidrag til at genoprette forrettet skade eller
deltage i andre aktiviteter med genoprettede formål, herunder
udføre samfundsnyttigt arbejde.
Forslaget medfører
endvidere, at der kun skal foretages en forudgående
børnefaglig undersøgelse, hvis børne- og
ungepålægget omfatter handlepligter efter § 52,
stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 og 9.
For at sikre en effektiv
håndhævelse af børne- og ungepålæg
foreslås det, at kommunerne, når det er relevant,
straks skal underrette politiet om manglende overholdelse af et
børne- og ungepålæg med henblik på, at
politiet kan bistå med at hente og bringe barnet eller den
unge til stedet, hvor børne- og ungepålægget
skal opfyldes.
2.2.3.3. Afgrænsning af kommunalbestyrelsens
kompetence
Det følger af det samtidig
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnet
træffer afgørelse om straksreaktion og
forbedringsforløb i sager om børn og unge i alderen
10 til 17 år, der er mistænkt eller dømt for
personfarlig kriminalitet og børn og unge i alderen 10 til
17 år, der er mistænkt eller dømt for anden
alvorlig kriminalitet, og som samtidig vurderes at være i
særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. I
sådanne sager løftes ansvaret for behandlingen af
sagerne væk fra kommunerne og over i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Der foreslås på den
baggrund at afskære kommunalbestyrelsen fra at træffe
afgørelse om børne- og ungepålæg,
når barnet eller den unge er omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence.
Det foreslås endvidere, at
kommunen ikke vil kunne supplere et forældrepålæg
med at træffe afgørelse om at iværksætte
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-3, 6 og 9, i lov om
social service uden forældremyndighedsindehaverenes samtykke,
når barnet eller den unge er i et forbedringsforløb
efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
2.3. Klare
krav til en virksom indsats
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 4 i lov
om socialtilsyn, at socialtilsynene godkender og fører
driftsorienteret tilsyn med tilbud omfattet af lov om socialtilsyn.
Det er en betingelse for godkendelsen af et tilbud, at det opfylder
kravene til den pågældende tilbudstype, og at tilbuddet
vurderes at have den fornødne kvalitet, jf. §§ 5
og 6 i lov om socialtilsyn.
Det følger af § 7 i lov
om socialtilsyn, at socialtilsynet fører det
driftsorienterede tilsyn med godkendte sociale tilbud, herunder
anbringelsessteder, for at sikre, at de fortsat har den
fornødne kvalitet, blandt andet i forhold til
målgrupper, metoder, resultater samt medarbejdernes
kompetencer.
Bedømmelsen af, om et tilbud
har den fornødne kvalitet, foretages efter en
kvalitetsmodel, der opstiller en række kriterier og
indikatorer inden for bl.a. uddannelse og beskæftigelse.
Kvalitetsmodellen er den ramme, som strukturerer og systematiserer
socialtilsynets kvalitetsvurdering af tilbuddene og danner grundlag
for tilsynet med institutionerne.
Det følger af § 7, stk.
2, nr. 1-5, i lov om socialtilsyn, at socialtilsynene ved
varetagelsen af tilsynsopgaven skal indhente relevant information,
herunder aflægge anmeldte og uanmeldte besøg på
og indhente oplysninger fra anbringelsesstederne, indhente
oplysninger om anbringelsesstederne fra de kommuner, som efter
retssikkerhedslovens §§ 9-9 b har ansvaret for de
anbragte børns og unges ophold samt fra de ansatte og
anbragte børn og unge på anbringelsesstederne.
Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, at
tilsynsopgaven skal varetages ved inddragelsen af flere forskellige
relevante kilder til information. Indhentelse af oplysninger fra de
anbringende kommuner skal give socialtilsynet bedre grundlag for at
vurdere, i hvilket omfang anbringelsesstederne er i stand til at
opnå de opstillede mål for de anbragte børn og
unge, hvilket de anbringende kommuner er nærmest til at
vurdere.
Socialtilsynet skal endvidere som
led i tilsynet bl.a. vurdere, om anbringelsesstederne har en
pædagogisk indsats, der understøtter, at
magtanvendelse så vidt mulig undgås. Tilsynet omfatter
også, om anbringelsesstederne dokumenterer og følger
op på eventuelle magtanvendelser med henblik på
løbende læring og forbedring af indsatsen.
Socialtilsynet fører kontrol
med forholdene på anbringelsesstedet og har i den forbindelse
en dialog med anbringelsesstedet, som skal bidrage til at fastholde
og udvikle kvaliteten på anbringelsesstedet.
Socialtilsynene skal, hvis
forholdene på det enkelte anbringelsessted tilsiger det,
træffe afgørelse om skærpet tilsyn og samtidig
udstede et påbud med henblik på, at anbringelsesstedet
som betingelse for fortsat godkendelse inden for en frist på
højst tre måneder skal rette op på de omfattede
forhold, jf. § 8 i lov om socialtilsyn. Det kan f.eks.
være relevant, hvis et anbringelsessted har
uforholdsmæssigt mange magtanvendelser sammenlignet med et
lignende anbringelsessted med en tilsvarende målgruppe eller
gentagne gange indberetter ikke-tilladt magtanvendelse som tilladt
magtanvendelse. Socialtilsynet kan da f.eks. give
anbringelsesstedet påbud om at tilvejebringe en handlingsplan
for at undgå unødig magtanvendelse i fremtiden.
Endelig kan socialtilsynet
træffe afgørelse om ophør af godkendelse, hvis
anbringelsesstedet ikke ændrer praksis og dermed vurderes
ikke længere at have den fornødne kvalitet, jf. §
5, stk. 5, jf. § 6 i lov om socialtilsyn.
2.3.2. Ministerets overvejelser
Der er i dag væsentlige
forskelle i den pædagogiske praksis på tværs af
åbne, delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner,
herunder måden hvorpå der arbejdes med de anbragte
børn og unge. Det er henset til de anbragte børns og
unges forskellige behov for socialpædagogisk støtte
hensigtsmæssigt, at der er på institutionerne er rum
til at arbejde med en bred palette af pædagogiske metoder,
men der er et behov for, at de overordnede rammer for den unges
anbringelse ensrettes, så der skabes en sammenhæng i
indsatsen på tværs af de forskellige
institutionstyper.
Det er ministeriets vurdering, at
der kan peges på visse krav i forhold til formålet med
og kvaliteten af indsatsen over for anbragte børn og unge,
herunder kriminalitetstruede unge, der gør sig
gældende på tværs af de forskellige
institutionstyper. Disse formål bør lovfæstes,
så der skabes øget opmærksomhed herpå. Det
vil samtidig kunne udgøre et fælles
vurderingsgrundlag, som socialtilsynene kan følge op
på i det løbende tilsyn med institutionerne.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der
indsættes en ny bestemmelse (§ 66 b) i kapitel 11 i lov
om social service med henblik på at tydeliggøre
formålet med indsatsen på institutionerne. Det
foreslås, at bestemmelsen fastsætter, at formålet
med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutioner
efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er at varetage omsorgen og
sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn og unge.
Derudover foreslås det, at opholdssteder og
døgninstitutioner skal arbejde målrettet med at
understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse
af kriminalitet for de anbragte børn og unge.
Formålet er at
tydeliggøre, at formålet med anbringelser af
børn og unge både er at sikre trivsel og omsorg, og at
barnet eller den unge opnår uddannelse og beskæftigelse
og en kriminalitetsfri tilværelse som ung og voksen.
Opholdsstederne og institutionerne skal således indrette den
pædagogiske praksis i overensstemmelse med disse
formål.
Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med § 46, stk. 1, i lov om social service,
der angiver formålet med særlig støtte til
børn og unge, og uddyber således bl.a., hvad der
ligger i at forberede barnet eller den unge til et
selvstændigt voksenliv.
Bestemmelsen vil finde anvendelse
på opholdssteder og døgninstitutioner, herunder delvis
lukkede og sikrede institutioner og delvis lukkede eller
særligt sikrede afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6, i
lov om social service.
Det foreslås videre, at
socialtilsynene, som led i varetagelsen af tilsynsopgaven med de
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6,
i lov om social service, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om
socialtilsyn skal indhente oplysninger fra
ungekriminalforsorgen.
Ungekriminalforsorgen vil på
baggrund af tilsynsforpligtelsen med de børn og unge, der er
anbragt efter § 14, jf. § 48 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, have
kendskab til disse anbringelsessteder. Det er derfor
væsentligt, at ungekriminalforsorgens opfattelse af indsatsen
og forholdene for de kriminalitetstruede børn og unge
på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service inddrages i den
samlede vurdering af anbringelsesstederne. Socialtilsynene vil
således påse om delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service har den fornødne kvalitet på
baggrund af oplysninger fra både det pågældende
anbringelsessted og fra ungekriminalforsorgen samt fra de
anbringende kommuner og de anbragte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 34 og § 3,
nr. 1 og 2.
2.4. Pligt til
fastsættelse af husordener på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger og konsekvenser ved
overtrædelse af husordener
2.4.1. Gældende ret
Efter § 4, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan lederen af et
opholdssted eller en døgninstitution efter § 66, stk.
1, nr. 5 og 6, i lov om social service fastsætte en husorden,
der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold
på institutionen.
Børn og unge, der er anbragt
på en institution, som har fastsat en husorden, skal
gøres bekendt med denne, jf. § 4, stk. 2, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge. Husordener
bør derfor være nedskrevne.
Ved brud på husordener skal
institutionen gå pædagogisk til værks og tale med
barnet eller den unge om, hvorfor barnet eller den unge har brudt
reglen, og hvordan det kan rettes op.
Husordener kan efter de
gældende regler i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge kun håndhæves ved brug af fysisk
magt, i det omfang de særskilte kriterier herfor er opfyldt,
jf. § 9 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge.
Ved anbringelse uden for hjemmet
overtager kommunen den fulde forsørgelse af børnene
og de unge. Forældremyndighedsindehaveren kan ikke
længere modtage børnetilskud, børnebidrag eller
børne- og ungeydelse. Det indebærer, at nogle af de
ydelser, som forældre normalt ville give til deres
børn, må afholdes af kommunen under anbringelsen. Det
gælder f.eks. lommepenge til børnene og de unge.
Kommunen må ligeledes sørge for, at børnene
eller de unge kan blive forsynet med en passende beklædning
under opholdet.
Det er den anbringende kommune, som
træffer afgørelse om, hvilke beløb børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet, skal have til
rådighed i lommepenge og til beklædning. KL udsender
én gang årligt vejledende satser for de nævnte
ydelser. Beløbene tilpasses barnets eller den unges alder og
bør forhøjes ved det 16. år, så den unge
endvidere kan betale for visse personlige fornødenheder.
Hensigten med udbetaling af
lommepenge mv. er at ligestille anbragte børn og unge med
hjemmeboende børn og unge. Det vil desuden kunne bidrage til
at give barnet eller den unge en forståelse for, hvordan
pengene skal administreres, hvilket kan være med til at
forberede barnet eller den unge til på et tidspunkt at skulle
bo for sig selv.
I praksis er det
anbringelsesstedet, hvor barnet eller den unge bor, der afholder
udgifterne som led i driften. Ydelserne udbetales kontant til
børnene og de unge.
Der er ikke i dag i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge hjemmel til
nedsættelse eller fratagelse af anbragte børn og unges
tøj- og lommepenge ved overtrædelse af regler i en
husorden.
Hvis et barn eller en ung ved
skadevoldende adfærd har pådraget sig et
erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler,
kan erstatningsbeløbet dog efter omstændighederne
modregnes i den pågældendes tøj- og
lommepenge.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Der er i dag væsentlige
forskelle i reglerne og rammerne for anbragte børn og unges
ophold på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Der er samtidig stor forskel
på, hvordan personalet på institutionerne og
afdelingerne socialpædagogisk arbejder med de anbragte
børn og unge, når disse handler på en
måde, der ikke er i overensstemmelse med de rammer, der
gælder for hverdagen på institutionen.
Manglende fælles regler og
rammer kan bl.a. gøre det vanskeligere for kommunerne at
finde det rigtige anbringelsessted til et bestemt barn eller en
bestemt ung.
Det er samtidig vigtigt, at der i
forhold til de anbragte børn og unge skal være fokus
på ensartede rammer og regler på tværs af de
forskellige institutioner, så det sikres, at barnet eller den
unge mødes med en forudsigelig og tryg hverdag, der
understøtter, at barnet eller den unge kommer tilbage
på rette kurs.
Der er derfor behov for, at de
overordnede rammer for de anbragte børn og unges ophold -
det vil sige indretningen af hverdagen og weekenden og reglerne for
de anbragte børn og unges adfærd - ensrettes på
tværs af de respektive institutionstyper, og at der gives
personalet bedre mulighed for at reagere på barnets eller den
unges adfærd med passende reaktioner, der kan variere i
intensitet afhængig af bl.a. barnets eller den unges
personlige forhold og overtrædelsens karakter.
Et sådant system vil kunne
bidrage til at sikre ro og orden og styrke indsatsen mod
euforiserende stoffer, trusler, vold mv. Det kan samtidig
understøtte tryghed, trivsel og udvikling for de anbragte
børn og unge ved at sikre, at de mødes af klare
rammer og regler og oplever, at brud på de fælles
regler bliver mødt med en passende reaktion.
2.4.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der
indføres en pligt for lederen af en delvis lukket
døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, en sikret døgninstitution og en
særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov
om social service til at fastsætte en skriftlig husorden, der
angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold
på institutionen, jf. lovforslagets § 2, nr. 5 (ny
§ 4, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge).
Reglerne i husordenen skal altid
være båret af saglige hensyn. Reglerne må
således ikke gå videre, end hvad hensynet til
anbringelsesstedets formål og virke tilsiger og må ikke
udgøre en uforholdsmæssig begrænsning i de
anbragte børns og unges rettigheder. En husorden kan f.eks.
ikke fastsætte regler, der helt afskærer de anbragte
børns og unges adgang til f.eks. bevægelsesfrihed,
samvær med eller besøg af andre eller til elektronisk
kommunikation og medier.
Fastsatte husordener skal som
udgangspunkt gælde for alle på anbringelsesstedet,
medmindre der er saglige grunde til at gøre forskel. F.eks.
kan sengetider afhænge af alder, og der kan tages
særlige hensyn til børn og unge med
funktionsnedsættelser.
Reglerne skal endvidere altid tage
højde for, at børn og unge med
funktionsnedsættelser kan have særlige udfordringer i
forhold til at kunne leve op til en husorden. Hvis barnet eller den
unge har en kommunikativ eller kognitiv funktionsnedsættelse,
skal det derfor sikres, at barnet eller den unge er blevet gjort
bekendt med reglerne på en for den enkelte forståelig
og tilgængelig måde.
Det foreslås samtidig at give
børne- og socialministeren bemyndigelse til efter
forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere
regler om indholdet af de lovpligtige husordener, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 7 (ny § 4, stk. 5).
Bemyndigelsesbestemmelsen skal
anvendes til at fastsætte nærmere regler om bl.a.
retningsgivende tidspunkter for vækning og sengetid i
hverdagene og i weekenden, mødepligt til undervisning og
andre aktiviteter, god adfærd på fællesarealerne,
ro på værelserne i aften- og nattetimerne, regler om
besøg, forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og
euforiserende stoffer samt - inden for rammerne af lov om
røgfri miljøer - rygeforbud.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal
endvidere anvendes til at fastsætte nærmere regler om
besiddelse og brug af mobiltelefoner på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om
social service, herunder regler om at de unge som udgangspunkt skal
aflevere deres mobiltelefoner i forbindelse med aktiviteter, der
kræver deres fulde opmærksomhed, f.eks. undervisning,
psykologsamtaler, andre former for behandling mv.
Husordener på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, skal endvidere
indeholde regler om begrænsning i adgangen til ekstern
kommunikation på de sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger, herunder at de anbragte
børn og unges adgang til telefonsamtaler og anden
elektronisk kommunikation begrænses til at kunne finde sted
på nærmere afgrænsede områder på
institutionen og i bestemte tidsrum, og at de anbragte børn
og unges egne mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikationsudstyr kan afleveres og opbevares under anbringelsen,
jf. lovforslagets § 2, nr. 11.
Socialtilsynene vil som led i deres
driftsorienterede tilsyn føre tilsyn med anvendelse af
reglerne i lov om voksenansvar og vil herunder påse, at de
husordener, som skal fastsættes efter den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge overholder de obligatoriske krav, og at der er
den nødvendige ensartethed institutionerne imellem.
Det foreslås endvidere, at
der indføres hjemmel til, at personalet på en delvis
lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på
en døgninstitution, en sikret døgninstitution og en
særligt sikret afdeling ved et anbragt barns eller en anbragt
ungs overtrædelse af reglerne i en husorden, som er fastsat
efter stk. 2, kan fastsætte passende reaktioner over for
barnet eller den unge, jf. lovforslagets § 2, nr. 7 (ny §
4, stk. 4, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge).
Passende reaktioner kan efter
omstændighederne f.eks. omfatte en advarsel, et forbud mod at
deltage i bestemte aktiviteter i en periode eller fratagelse af tv
eller spillekonsol i en periode.
Reaktionen skal fastsættes ud
fra overtrædelsens karakter, institutionstypen og den unges
personlige forhold i øvrigt og under iagttagelse af de
generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten efter § 7 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, herunder især
proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet. Det er
således væsentligt, at den reaktion, som barnet eller
den unge bliver mødt med, står i et rimeligt forhold
til overtrædelsens karakter, og at foranstaltningen ikke
anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er
tilstrækkelige.
Endelig foreslås det, at der
indføres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen, medmindre
særlige forhold taler imod det, kan træffe
afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af
lommepenge i en nærmere afgrænset periode, når et
barn eller en ung, der er anbragt på en delvis lukket
døgninstitution, delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, sikret døgninstitution eller
særligt sikret afdeling har begået grovere eller
gentagne overtrædelser af reglerne i en husorden, der er
fastsat efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Adgangen vil i det væsentlige
skulle administreres efter samme principper som modregning ved
erstatningsansvar, hvilket betyder, at barnet eller den unge ikke
må forhindres i at få hensigtsmæssig
beklædning eller dækket visse personlige
fornødenheder eller i at lære at administrere egne
penge. Det vil således ikke være muligt at fratage
børnenes eller de unges samlede tøjpenge og
lommepenge i en længere periode, men det vil være
muligt at nedsætte beløbet eller fratage hele
beløbet i en kortere periode.
Nedsættelse eller fratagelse
af beløbet vil endvidere ikke kunne ske, hvis særlige
forhold, herunder hensynet til barnets tarv, taler imod, f.eks.
hvis barnets eller den unges personlige forhold, herunder bl.a.
barnets eller den unges alder, modenhed samt psykiske og fysiske
funktionsevne, gør, at det vil være urimeligt eller
nedværdigende at nedsætte eller fratage den
pågældendes lommepenge. Det vil f.eks. kunne tale imod
træk i lommepenge, hvis barnet eller den unge har en
betydelig nedsat kognitiv funktionsevne, som gør, at barnet
eller den unge ikke er i stand til at forstå reglerne i
husordenen eller ikke er i stand til at adfærdskorrigere.
Det forudsættes, at adgangen
til håndhævelse af regler i husorden med passende
reaktioner eller nedsættelse i eller fratagelse af lommepenge
administreres under iagttagelse af bl.a. mindsteindgrebsprincippet
og proportionalitetsprincippet, jf. § 7 i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge.
Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4-9 og 11.
2.5. Tydeliggørelse af reglerne om fysisk
magtanvendelse på opholdssteder og døgninstitutioner
og øget adgang til fysisk magtanvendelse på delvis
lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdeling på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 6, stk.
1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, at
personalet på opholdssteder eller døgninstitutioner
efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service fysisk
kan guide et anbragt barn eller en ung. Det er efter § 6, stk.
2, en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at det vurderes
at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets
ansvar for at varetage den daglige omsorg for det anbragte barn
eller den anbragte unge eller af hensyn til tryghed og trivsel
på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den
unge generer eller udøver chikane over for de øvrige
anbragte børn eller unge, personalet eller andre, der
opholder sig på anbringelsesstedet.
Ved fysisk guidning forstås
fysisk kontakt med barnet eller den unge, f.eks. at den ansatte
lægger en hånd på barnets eller den unges skulder
for at angive, at barnet eller den unge skal følge med eller
standse.
I den fysiske guidning kan barnet
eller den unge f.eks. vises bort fra en ophidset situation,
før den eskalerer yderligere.
Der er kun tale om fysisk guidning,
så længe barnet eller den unge ikke gør fysisk
modstand mod f.eks. at blive ført et andet sted hen.
Hvis situationen undervejs
ændrer karakter, og barnet eller den unge udviser en
adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv, de
øvrige anbragte børn og unge eller personalet
på anbringelsesstedet, vil personalet kunne anvende fysisk
magt efter § 9 i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge, når betingelserne herfor er opfyldt.
Efter § 9 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan personalet
på opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service fastholde eller
føre et anbragt barn eller en ung til et andet opholdsrum,
når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til
fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte
børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig
på institutionen. Formålet med indgrebet er, at barnet
eller den unge forhindres i at skade sig selv eller andre.
Fysisk magt kan således
anvendes, hvis barnet eller den unge står lige over for eller
er i færd med at skade sig selv eller andre.
Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis barnet eller den unge pludselig bliver meget
vred og reagerer med vold eller fysiske trusler mod personalet
eller andre børn og unge, når personalet
forsøger at få vedkommende væk fra en
konfliktfyldt situation. Det kan også være
tilfældet, hvis et barn eller en ung chikanerer et andet barn
eller ung i en sådan grad, at der fremprovokeres en konflikt,
som kan være optakt til et regulært slagsmål. I
så fald kan det være nødvendigt, at personalet
anvender fysisk magt for at skille parterne ad.
Magtanvendelse vil kunne være
relevant, hvis fysisk guidning efter § 6 i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge i de ovenfor nævnte
tilfælde ikke virker efter hensigten.
Indgreb efter bestemmelsen skal som
al anden magtanvendelse ske under iagttagelse af de generelle
principper for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten efter § 7 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge. Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten må kun ske undtagelsesvis og må
aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Forud for
enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i
selvbestemmelsesretten skal personalet afsøge alle
muligheder for at opnå barnets eller den unges medvirken til
en frivillig foranstaltning. Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det,
der søges opnået. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal
udøves så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig
hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der
skal endvidere ved magtanvendelsen eller indgrebet tages hensyn til
andre tilstedeværende, således at der ikke foretages
unødig krænkelse eller ulempe. Fikserende og
ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling
er ikke tilladt.
Anvendelse af fysisk magt skal
efter § 21 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge registreres og indberettes af anbringelsesstedet til den
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges
ophold på anbringelsesstedet, jf. §§ 9 og 9 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet, jf. § 2 i lov
om socialtilsyn.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge regulerer de indgreb, som ansatte på
institutioner omfattet af § 66, stk. 1, i lov om social
service kan foretage over for de anbragte børn og unge,
herunder i hvilke tilfælde der kan anvendes fysisk magt.
Børn og unge, der er anbragt
på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, har behov for faste rammer i hverdagen,
der skal medvirke til at skabe en forudsigelig hverdag for de
anbragte børn og unge til gavn for deres trivsel og
udvikling samt medvirke til at forebygge konflikter. Rammerne skal
bl.a. også bidrage til at lære de anbragte børn
og unge at begå sig i fællesskab med andre og at leve
op til forpligtelser, f.eks. i forhold til at kunne varetage en
skolegang eller et arbejde.
Det er i den forbindelse vigtigt,
at personalet har og anvender de nødvendige redskaber, som
kan hjælpe det anbragte barn eller den anbragte unge tilbage
på sporet, når barnet eller den unge handler i strid
med rammerne for opholdet på anbringelsesstedet.
Det betyder blandt andet, at
personalet i nogle tilfælde skal kunne anvende fysisk magt
over for barnet eller den unge, når det er
nødvendigt.
Der er i dag efter § 9 i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge adgang til at
anvende fysisk magt over for et anbragt barn eller en anbragt ung,
når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til
fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte
børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig
på anbringelsesstedet.
Der er imidlertid behov for, at der
sker en præcisering af den eksisterende adgang til fysisk
magtanvendelse i tilfælde, hvor det anbragte barn eller den
anbragte unge er til fare for sig selv eller andre.
Herudover bør der - af
hensyn til såvel barnet eller den unge selv som til de
øvrige anbragte børn og unge - være mulighed
for, at personalet kan anvende fysisk magt for at bringe visse
overtrædelser af husordenen til ophør.
Formålet hermed er bl.a. at
fremme ro og orden på institutionerne, at styrke indsatsen
mod euforiserende stoffer, trusler, vold mv. og derved at bidrage
til tryghed, trivsel og udvikling for de anbragte børn og
unge. Ordningen varetager dermed hensynet til bl.a. at forebygge
uro og strafbare forhold og til at beskytte andre anbragte
børn og unges rettigheder og friheder.
2.5.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at § 9 i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge nyaffattes.
Den foreslåede bestemmelse viderefører og
præciserer dels den gældende bestemmelse og giver dels
- som noget nyt - personalet på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
mulighed for fysisk magtanvendelse, når et barn eller en ung
overtræder bestemmelser i en husorden, som institutionen
eller afdelingen har pligt til at fastsætte i medfør
af lovens § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig
for at bringe overtrædelsen til ophør.
Det foreslås for det
første, at personalet på opholdssteder og
døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service ligesom i dag skal kunne anvende fysisk magt i
form af at fastholde eller føre et barn eller en ung til et
andet opholdsrum, når barnet eller den unge udviser en
adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til fare for den
pågældende selv, de øvrige anbragte børn
og unge, personalet eller andre, der opholder sig på
anbringelsesstedet.
Det tydeliggøres i den
forbindelse, at adgangen til magtanvendelse også vil kunne
være relevant, hvis barnet eller den unge udøver
vedvarende chikane af en sådan karakter, at barnet eller den
unge vurderes at være til fare for sig selv eller andre, der
opholder sig på institutionen. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis et barn eller en ung chikanerer et andet barn
eller en anden ung i en sådan grad, at der fremprovokeres en
konflikt, som kan være optakt til et regulært
slagsmål. I så fald kan det være
nødvendigt, at personalet anvender fysisk magt for at skille
parterne ad.
Den foreslåede ordning
indebærer for det andet, at personalet på delvis
lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger, får adgang til at
anvende fysisk magt, når et anbragt barn eller en ung
begår overtrædelse af den obligatoriske husorden, og
magtanvendelsen er nødvendig for at bringe
overtrædelsen til ophør.
Der kan alene anvendes fysisk magt
ved overtrædelse af de husordensregler, som lederen af
institutionen vil have pligt til at fastsætte efter den
foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis et barn eller en ung gentagne gange ikke
overholder reglerne om ro på værelserne i nattetimerne
og om sengetider ved at forlade sit værelse og gå ud
på et fællesareal midt om natten. Med forslaget vil
personalet i sådanne situationer kunne føre barnet
eller den unge ind på barnets eller den unges værelse,
forudsat at betingelserne for at anvende fysisk magt i
øvrigt er opfyldt, herunder at det i den konkrete situation
er proportionalt.
På samme måde vil
børn og unge, som konsekvent ikke overholder husordenens
bestemmelser om at møde til undervisningen, efter
omstændighederne kunne føres hen til
undervisningslokalet i institutionen.
Der ændres ikke på de
generelle principper for magtanvendelse. Forud for anvendelsen af
fysisk magtanvendelse ved overtrædelser af den obligatoriske
husorden vil personalet skulle afsøge alle muligheder for at
opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en
mindre indgribende reaktion. Anvendelse af fysisk magt ved
overtrædelser af husordenen vil være den mest
indgribende reaktion, og derfor vil personalet - ligesom i dag -
være forpligtet til at afsøge alle andre muligheder,
før der skrides til fysisk magtanvendelse. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal de i stedet
anvendes.
Magtanvendelsen skal således
være nødvendig og stå i rimeligt forhold til
det, der søges opnået, hvilket indebærer, at det
i almindelighed kun vil være grovere overtrædelser af
husordenen, der kan føre til anvendelse af fysisk magt.
Al magtanvendelse skal endvidere
være afpasset barnets eller den unges alder, modenhed og
funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således ikke
automatisk medføre en bestemt reaktion. Der vil altid skulle
foretages en konkret og individuel vurdering. Magtanvendelsen
må alene anvendes for at bringe overtrædelsen af
husordenen til ophør og må således ikke anvendes
som en sanktion over for barnet eller den unge.
Uanset den foreslåede
øgede adgang til fysisk magtanvendelse på delvis
lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger vil personalet derfor stadig
skulle arbejde ud fra en pædagogisk tilgang, der forebygger
magtanvendelser, så de så vidt mulig undgås, samt
følge op på eventuelle magtanvendelser med henblik
på løbende læring og forbedring af
indsatsen.
Udvidelsen af adgangen til fysisk
magtanvendelse vil gælde alle anbragte børn og unge
på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger,
uanset om de er anbragt på baggrund af en afgørelse
fra Ungdomskriminalitetsnævnet eller på andet grundlag,
herunder de ca. 25 pct. børn og unge, som er anbragt af
sociale årsager, f.eks. pga. selvskadende adfærd.
Udviklingen i brugen af magtanvendelse på omfattede
institutioner og afdelinger vil derfor indgå i den
overordnede evaluering af resultaterne af indsatserne på
disse institutioner og afdelinger, der skal gennemføres
når reformen er fuldt implementeret og har virket i en
passende periode.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
2.5.4. Forholdet til den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen
2.5.4.1. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver
ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv og sin
korrespondance. Efter bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig
myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,
medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om
proportionalitet) af hensyn til bl.a. at forebygge uro eller
forbrydelse eller at beskytte andres rettigheder og friheder.
Nyaffattelsen af § 9 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge (lovforslagets §
2, nr. 9), indeholder en udvidelse af de gældende
magtanvendelsesregler, således at personalet på delvis
lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger får adgang til at anvende
fysisk magt, når et anbragt barn eller en anbragt ung
overtræder den obligatoriske husorden, og magtanvendelsen er
nødvendig for at bringe overtrædelsen til
ophør. Initiativet skal ses i sammenhæng med forslaget
om en obligatorisk husorden. Den obligatoriske husorden vil bl.a.
indeholde bestemmelser om tidspunkter for vækning og
sengetid, mødepligt til undervisning og andre aktiviteter,
god adfærd på fællesarealerne, ro på
værelserne i aften- og nattetimerne, forbud mod indtagelse og
besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer og rygeforbud. Som
anført i pkt. 2.5.3 vil det f.eks. kunne være relevant
at anvende magt, hvis en ung gentagne gange ikke overholder
reglerne om ro på værelserne i nattetimerne og om
sengetider, og personalet vil i sådanne situationer kunne
føre barnet eller den unge ind på sit værelse,
forudsat at det i øvrigt konkret vurderes proportionalt.
På samme måde vil børn og unge, som konsekvent
ikke overholder husordenens bestemmelser om at møde til
undervisningen, efter omstændighederne kunne føres hen
til undervisningslokalet i institutionen.
EMRK artikel 8 omfatter bl.a. en
persons fysiske og psykiske integritet og individets ret til
selvbestemmelse. Magtanvendelse over for anbragte børn eller
unge, hvorved den pågældende f.eks. fysisk forhindres i
at foretage en given handling eller bringes til et andet rum mod
vedkommendes vilje, vil således udgøre et indgreb
omfattet af EMRK artikel 8.
Formålet med ordningen er
bl.a. at fremme ro og orden på institutionerne, at styrke
indsatsen mod euforiserende stoffer, trusler, vold mv. og derved at
bidrage til tryghed, trivsel og udvikling for de anbragte
børn og unge. Ordningen varetager dermed hensynet til bl.a.
at forebygge uro eller forbrydelse og til at beskytte andres
rettigheder og friheder.
Det er vurderingen, at ordningen er
egnet til at varetage de omtalte hensyn, og at ordningen ikke
går videre end nødvendigt.
Der er herved lagt vægt
på, at den foreslåede ordning angår
overtrædelser af den obligatoriske husorden, og at
magtanvendelsen konkret skal være nødvendig for at
bringe overtrædelsen til ophør. Der er i den
forbindelse lagt vægt på, at der i visse tilfælde
af husordensovertrædelser konkret over for hensynet til
barnets eller den unges selvbestemmelsesret kan være
væsentlige modstående hensyn til barnets eller den
unges egen omsorg eller hensynet til de andre anbragte børn
og unge.
Der er desuden lagt vægt
på, at den foreslåede ordning ikke ændrer de
generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i § 7 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, som vil skulle være opfyldt i
forbindelse med al magtanvendelse. Bestemmelsen indebærer, at
magtanvendelse kun må finde sted undtagelsesvis og aldrig
må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Forud
for anvendelsen af fysisk magtanvendelse ved overtrædelse af
husordenen vil personalet derfor skulle afsøge alle
muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige
medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Magtanvendelsen skal desuden
stå i rimeligt forhold til det, der søges
opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger
tilstrækkelige, skal disse anvendes. Der skal endvidere
være proportionalitet mellem den konkrete overtrædelse
og den konkrete form for magtanvendelse, hvilket indebærer,
at det i almindelighed kun vil være grovere
overtrædelser af husordenen, der kan føre til
magtanvendelse.
Magtanvendelsen skal endvidere
udøves så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig
hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der
skal endvidere ved magtanvendelsen tages hensyn til andre
tilstedeværende, så der ikke sker unødig
krænkelse eller ulempe. Fikserende og ydmygende,
hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke
tilladt.
Magtanvendelsen må alene
anvendes for at bringe overtrædelsen af husordenen til
ophør og må således ikke anvendes som en
sanktion over for barnet eller den unge.
Endelig er der lagt vægt
på, at der sker registrering og indberetning af
magtanvendelse til den kommune, der har ansvaret for barnet eller
den unge, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet.
Det er på den baggrund
vurderingen, at ordningen kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 8.
2.5.4.2. Forholdet til Børnekonventionen
Efter FN's konvention af 20.
november 1989 om barnets rettigheder (Børnekonventionen)
artikel 3, stk. 1, er staterne forpligtet til at sikre, at barnets
tarv kommer i første række i alle foranstaltninger
vedrørende børn. Efter stk. 2 er deltagerstaterne
forpligtet til at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er
nødvendigt for barnets trivsel under hensyntagen til de
rettigheder og pligter, der gælder for barnets
forældre, værger eller andre med juridisk ansvar, og
staterne skal påtager sig at træffe alle passende
lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger med
henblik herpå.
Efter Børnekonventionens
artikel 16, stk. 1 må intet barn udsættes for
vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og
familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb
på sin ære eller sit omdømme. Efter
bestemmelsens stk. 2 har barnet ret til lovens beskyttelse mod
sådan indblanding eller sådanne indgreb.
Det er på baggrund af de
forhold, der er anført under pkt. 2.5.4.1 om forholdet til
EMRK artikel 8, vurderingen, at
ordningen ikke er udtryk for vilkårlig eller ulovlig
indblanding i barnets eller den unges privatliv mv., og at
ordningen kan gennemføres inden for rammerne af
Børnekonventionens artikel 3 og 16. Der er herved navnlig
lagt vægt på, at ordningen bl.a. har til formål
at bidrage til tryghed, trivsel og udvikling for de anbragte
børn og unge og dermed varetager formål, der må
anses for væsentlige af hensyn til barnets tarv.
2.6. Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation
på sikrede døgninstitutioner
2.6.1. Gældende ret
Lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge indeholder en række bestemmelser om
kontrol med anbragte børn og unges kommunikation med
omverdenen og om begrænsning i anbragte børns og unges
adgang til ekstern kommunikation.
Det følger af § 15,
stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, at
børn og unge-udvalget uden retskendelse kan træffe
afgørelse om kontrol med barnets eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med
nærmere angivne personer uden for institutionen under barnets
eller den unges ophold på anbringelsessteder efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling. Afgørelsen træffes for en bestemt
periode.
Efter § 18, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge gælder
retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1, og stk. 2, 1.
pkt., for unge, der efter retsplejelovens § 765 er anbragt
på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1,
nr. 6, i lov om social service.
Det betyder, at retten efter
retsplejelovens regler kan bestemme, at unge, der er anbragt i
sikrede døgninstitutioner som surrogat for
varetægtsfængsling, helt eller delvis afskæres
fra kontakt med andre gennem besøg, brevveksling og
telefonsamtaler samt anden kommunikation, når kontrollen sker
som led i politimæssige foranstaltninger, jf. retsplejelovens
§ 771 og § 772, stk. 1, 2. pkt. Ved anden kommunikation
forstås blandt andet elektronisk kommunikation via
mobiltelefon og internet.
Endelig følger det af §
19, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,
at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe
afgørelse om, at personalet på opholdssteder og
døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service kan foretage indgreb i adgangen til internet og
telefon efter § 19, stk. 2 og 3, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, over for unge over og under 18
år, hvis de pågældende er anbragt på et
anbringelsessted i henhold til en strafferetlig dom eller
kendelse.
Børn og unge, der er
underlagt begrænsninger i eller kontrol med kommunikation
efter de nævnte bestemmelser, har ret til ukontrolleret
kommunikation med bl.a. advokat eller forsvarer, socialtilsyn mv.,
jf. § 15, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, § 18, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, jf. retsplejelovens § 772, stk. 2, 1.
pkt., § 19, stk. 4, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge og § 21 i bekendtgørelse om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
En husorden efter § 4, stk. 1,
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge vil
endvidere kunne indeholde regler for anvendelse af elektroniske
kommunikationsmidler, f.eks. at mobiltelefoni ikke må
foregå på fællesarealer. Der kan ikke i
husordenen fastsættes regler, der helt afskærer de
anbragte børns og unges adgang til elektronisk kommunikation
og medier.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
Det forhold, at nogle børn
og unge, der er anbragt på sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger, kan være undergivet
kontrol med deres kommunikation, mens andre ikke er, kan
gøre det vanskeligt dels at sikre håndhævelsen
af kommunikationskontrollen dels at varetage omsorgen og
sikkerheden for de anbragte børn og unge.
Der er er således behov for
at imødegå at unge anbragt i f.eks.
varetægtssurrogat, der er underlagt brev- og telefonkontrol,
kommer i besiddelse af mobiltelefoner eller andre elektroniske
kommunikationsmidler ved f.eks. at lægge pres på eller
true andre anbragte børn og unge.
Det kan skabe utryghed og
mistrivsel hos de anbragte børn og unge, hvis de risikerer
at blive truet eller overfaldet af andre anbragte børn og
unge i forbindelse med, at disse forsøger at komme i
besiddelse af f.eks. en mobiltelefon. Dette kan hindre, at
børnene og de unge får den ro og tryghed, der typisk
er nødvendig for det pædagogiske arbejde med at
støtte deres udvikling under anbringelsen.
Endvidere kan det hindre politiets
opklaring af kriminalitet, hvis en ung, der er anbragt i
varetægtssurrogat, f.eks. har adgang til en mobiltelefon,
så den pågældende kan kommunikere med vidner
eller andre sigtede i sagen.
Der er på den baggrund behov
for, at der fastsættes ensartede regler, der begrænser
adgangen til ekstern kommunikation i form af mobiltelefoni og
internet mv. på sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger, således at mobiltelefoni og
internet mv. alene må anvendes på afgrænsede
områder, f.eks. i bestemte dertil indrettede fællesrum,
og i bestemte tidsrum.
En ordning, der begrænser
brugen af elektronisk kommunikationsudstyr til bestemte
områder og tidsrum, vil kunne beskytte de øvrige
anbragte børn og unge mod pression, samtidig med at det
bidrager til at sikre, at de unge, der ikke er underlagt
særlige regler om kontrol med kommunikation mv., stadig har
adgang til at foretage ekstern kommunikation.
2.6.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der
indsættes en ny § 15 a i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge (lovforslagets § 2, nr. 11).
Med den foreslåede
bestemmelse indføres en pligt for lederen af en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling til
at fastsætte regler, der begrænser de anbragte
børn og unges adgang til telefonsamtaler og anden
elektronisk ekstern kommunikation til at kunne finde sted på
nærmere afgrænsede områder på
institutionen. Reglerne skal fastsættes i den husorden, som
lederen har pligt til at fastsætte efter den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Reglerne skal således
begrænse telefoni mv. til at foregå på
nærmere afgrænsede områder på
institutionen, herunder f.eks. i fællesrum, der er
særligt indrettet til formålet, aflukkede lokaler, eget
værelse mv., og i bestemte tidsrum, der som udgangspunkt skal
være daglige.
Det foreslås endvidere, at
der også skal kunne fastsættes regler om, at de
anbragte børn og unge skal aflevere egne mobiltelefoner og
andet elektronisk kommunikationsudstyr til personalet, som kan
opbevare det under anbringelsen.
Regler om aflevering af
kommunikationsudstyr har til formål at sikre, at
begrænsningen i de anbragte børns og unges adgang til
elektronisk kommunikation kan gennemføres i praksis. Hvis de
anbragte børn og unge har egne mobiltelefoner på sig
under anbringelsen, kan det være særdeles vanskeligt
for personalet at sikre, at der ikke f.eks. foretages opkald
på andre tidspunkter og lokaliteter end de i husordenen
fastsatte. Dermed bliver det vanskeligt for personalet at beskytte
anbragte børn og unge, som ikke er underlagt
kommunikationskontrol, mod pression fra andre unge, eller at sikre,
at unge anbragt i varetægtssurrogat, som er underlagt
kommunikationskontrol af hensyn til efterforskningen af deres
straffesag, ikke får adgang til mobiltelefoner.
Ved fastsættelsen af
sådanne regler skal der tages højde for, at de
anbragte børn og unge, som ikke er underlagt
kommunikationskontrol, fortsat skal have adgang til at foretage
ekstern kommunikation inden for de fastsatte begrænsninger
med hensyn til områder og tidspunkter. Det betyder, at
institutionen eller afdelingen skal stille kommunikationsudstyr til
rådighed for de anbragte børn og unge.
Der kan ikke fastsættes
regler i husordenen, der helt afskærer de anbragte
børns og unges adgang til elektronisk kommunikation og
medier, ligesom et anbringelsessted heller ikke kan indføre
regler om, at breve til eller fra et barn eller en ung skal
kontrolleres, eller at en ansat skal lytte med, når barnet
eller den unge har kontakt med omverdenen.
Ved fastsættelse af regler i
husordenen om tidspunkter og lokaliteter for ekstern kommunikation
efter den foreslåede bestemmelse skal der tages højde
for, at anbragte børn og unge, som ikke er underlagt
kommunikationskontrol efter §§ 15, 18 eller 19, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, skal have adgang til
at føre telefonsamtaler og foretage anden elektronisk
kommunikation, uden at kommunikationen påhøres eller
overvåges af personalet eller andre anbragte børn og
unge.
Der skal ligeledes tages
højde for, at børn og unge, der er underlagt kontrol
med eller er genstand for begrænsning af adgangen til
kommunikation efter §§ 15, 18 eller 19 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, skal have adgang til
at føre ukontrollerede telefonsamtaler og anden elektronisk
kommunikation med offentlige myndigheder, advokat eller forsvarer
mv. i overensstemmelse med de undtagelser, der fremgår af de
relevante bestemmelser. Det skal endvidere sikres, at de anbragte
børn og unge har mulighed for at henvende sig anonymt til
det socialtilsyn, som fører driftsorienteret tilsyn med
anbringelsesstedet, jf. § 11, stk. 1, i lov om
socialtilsyn.
Det foreslås endvidere, at
lederen eller dennes stedfortræder skal kunne beslutte, at de
fastsatte regler, der begrænser adgangen til ekstern
kommunikation, kan fraviges for det enkelte anbragte barn eller den
enkelte anbragte unge, når særlige forhold taler
herfor, herunder især hensynet til barnets eller den unges
tarv. Det kan f.eks. være relevant, hvis et anbragt barn
eller en ung vurderes at have behov for hyppig kontakt med
forældre eller øvrig familie eller netværk under
anbringelsen. Det kan bl.a. være begrundet i barnets eller
den unges støttebehov ved anbringelse, eller i pludseligt
opståede begivenheder i barnets eller den unges liv under
anbringelsen, f.eks. ved sygdom eller dødsfald i
familien.
Det forudsættes, at den
foreslåede ordning administreres under iagttagelse af de
generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, jf. § 7 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, herunder bl.a.
proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet.
Den foreslåede ordning skal
ses i sammenhæng med de foreslåede regler om lovpligtig
husorden og adgangen til håndhæve reglerne heri med
passende reaktioner eller træk i lommepenge, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5 og 7-8, og om personalets adgang til
magtanvendelse når det er nødvendigt for at bringe en
overtrædelse af den lovpligtige husorden til ophør,
jf. lovforslagets § 2, nr. 9. De fastsatte regler i husorden
om begrænsning af adgangen til elektronisk kommunikation kan
således efter omstændighederne håndhæves
ved passende reaktioner, træk i lommepenge eller fysisk
magtanvendelse, når betingelserne herfor er opfyldt, og under
iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 7 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, herunder bl.a.
proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet.
Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11.
2.6.4. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen
2.6.4.1. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har
enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv og sin
korrespondance. Efter bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig
myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,
medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om
proportionalitet) af hensyn til bl.a. at forebygge uro eller
forbrydelse eller at beskytte andres rettigheder og friheder.
Efter EMRK artikel 10, stk. 1, har
enhver ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og
frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden
indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til
landegrænser. Efter bestemmelsens stk. 2 kan udøvelsen
af disse frihedsrettigheder kun underkastes sådanne
formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser,
som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk
samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til bl.a. at forebygge
uorden eller forbrydelse.
Efter den foreslåede §
15 a (lovforslagets § 2, nr. 11) skal lederen af en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling
fastsætte regler i den obligatoriske husorden, der
begrænser de anbragte børns og unges adgang til
telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til at kunne
finde sted på nærmere afgrænsede områder
på institutionen - det kan f.eks. være i bestemte
dertil indrettede fællesrum - og i bestemte tidsrum. Desuden
kan lederen eller dennes stedfortræder beslutte, at de
fastsatte regler kan fraviges for det enkelte anbragte barn eller
den enkelte anbragte unge, når særlige forhold taler
herfor.
En ordning, hvorefter anbragte
børn og unge - som ikke i øvrigt er undergivet
kommunikationskontrol - kun må anvende ekstern kommunikation
som telefoner og anden elektronisk kommunikation, herunder
eventuelt vedkommendes egen telefon, i visse nærmere
afgrænsede tidsrum og på visse nærmere
afgrænsede områder på institutionen, vil kunne
indebære et indgreb omfattet af EMRK artikel 8 om retten til
privatliv. Ordningen vil efter omstændighederne også
kunne udgøre et indgreb i retten til at meddele eller
modtage informationer omfattet af EMRK artikel 10 om ytrings- og
informationsfrihed.
Formålet med den
foreslåede ordning er at sikre håndhævelsen af
iværksat kommunikationskontrol og varetagelsen af omsorgen og
sikkerheden for de anbragte børn og unge ved at
imødegå den situation, at unge anbragt i f.eks.
varetægtssurrogat, som er underlagt brev- og telefonkontrol,
kommer i besiddelse af mobiltelefoner og har adgang til sociale
medier mv. f.eks. ved at lægge pres på andre anbragte
børn og unge, der ikke er underlagt samme restriktioner, da
det kan vanskeliggøre efterforskningen og stiller de
pågældende andre børn og unge i en svær og
sårbar situation. Ordningen varetager således hensynet
til at forebygge uro eller forbrydelse og hensynet til at beskytte
andres rettigheder og friheder.
Det er vurderingen, at ordningen er
egnet til at varetage de omtalte hensyn, og at ordningen ikke
går videre end nødvendigt.
Der er herved lagt vægt
på, at ordningen sætter visse rammer for tid og sted
for telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation, men ikke
udelukker de anbragte børn eller unge, der ikke er
undergivet kommunikationskontrol, fra at have kontakt til familie
eller venner via telefon, internet eller på anden elektronisk
måde eller fra at meddele eller modtage informationer. Der er
i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ordningen
indebærer, at vedkommende vil kunne henvises til at foretage
telefonsamtaler og lignende i et bestemt fællesrum, i et
aflukket lokale, på eget værelse, på et kontor
eller lignende, og at det med ordningen forudsættes, at
børn og unge, som ikke er underlagt kommunikationskontrol,
skal have adgang til at foretage telefonsamtaler og anden
kommunikation, uden at kommunikationen påhøres eller
overvåges af personalet eller andre anbragte børn og
unge.
Der er desuden lagt vægt
på, at lederen eller dennes stedfortræder på
baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, at de fastsatte
regler kan fraviges for den enkelte, når særlige
forhold taler herfor. Herved forstås især hensynet til
barnets eller den unges tarv, f.eks. hvis det vurderes, at
vedkommende har særlige behov for hyppig kontakt med
forældre, øvrig familie eller netværk. Dette kan
bl.a. være begrundet i barnets eller den unges
støttebehov ved anbringelsen eller i pludseligt
opståede begivenheder i barnets eller den unges liv under
anbringelsen, f.eks. ved sygdom eller dødsfald i familien. I
sådanne tilfælde kan reglerne fraviges, f.eks. ved at
give barnet eller den unge adgang til at foretage opkald på
andre tidspunkter eller fra andre lokaliteter end de generelt
fastsatte.
Der er endvidere lagt vægt
på, at den foreslåede ordning, herunder
fastsættelse af regler om tidspunkter for adgang til
elektronisk kommunikation i husordenen, skal administreres under
iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten i § 7 i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, herunder bl.a.
proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet.
Det er på den baggrund
vurderingen, at ordningen kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 8 og 10.
2.6.4.2. Forholdet til Børnekonventionen
Efter Børnekonventionen
artikel 3, stk. 1, er staterne forpligtet til at sikre, at barnets
tarv kommer i første række i alle foranstaltninger
vedrørende børn. Efter stk. 2 er deltagerstaterne
forpligtet til at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er
nødvendigt for barnets trivsel under hensyntagen til de
rettigheder og pligter, der gælder for barnets
forældre, værger eller andre med juridisk ansvar, og
staterne skal påtager sig at træffe alle passende
lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger med
henblik herpå.
Efter Børnekonventionens
artikel 13, stk. 1, skal barnet have ytringsfrihed. Denne ret
omfatter frihed til uanset territoriale grænser at
søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver
art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af
kunst eller gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde,
barnet måtte vælge. Efter bestemmelsens stk. 2 kan
udøvelsen af denne ret underkastes visse
begrænsninger, men kun sådanne som følger af
lovgivningen, og som er nødvendige af hensyn til andres
rettigheder eller omdømme eller til beskyttelse af national
sikkerhed, offentlig orden (ordre public), folkesundhed eller
sædelighed.
Efter Børnekonventionens
artikel 16, stk. 1, må intet barn udsættes for
vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og
familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb
på sin ære eller sit omdømme. Efter
bestemmelsens stk. 2 har barnet ret til lovens beskyttelse mod
sådan indblanding eller sådanne indgreb.
Det er på baggrund af de
forhold, der er anført under pkt. 2.6.4.1 om forholdet til
EMRK artikel 8 og 10, ligeledes
vurderingen, at ordningen ikke er udtryk for vilkårlig eller
ulovlig indblanding i barnets eller den unges privatliv mv., og at
ordningen kan gennemføres inden for rammerne af
Børnekonventionens artikel 3, 13 og 16. Der er herved
navnlig lagt vægt på, at ordningen bl.a. har til
formål at bidrage til tryghed, trivsel og udvikling for de
anbragte børn og unge og dermed varetager formål, der
må anses for væsentlige af hensyn til barnets tarv.
2.7. Adgang til
kropsvisitation og gennemsøgning af tøj på
sikrede døgninstitutioner
2.7.1. Gældende ret
Efter § 16, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan lederen af et
anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse
beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et
anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis
der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages.
Efter § 16, stk. 2, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan lederen af en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling eller den, der bemyndiges dertil, endvidere uden
retskendelse beslutte, at der skal foretages undersøgelse
af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i
afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin
besiddelse på sin person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Det følger af § 16,
stk. 3, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, at
undersøgelse efter stk. 2 kan foretages, når barnet
eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution
eller en særligt sikret afdeling, før og efter
besøg og før og efter fravær fra den sikrede
døgninstitution eller særligt sikrede afdeling.
Efter § 16, stk. 5, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan børne- og
socialministeren fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af en undersøgelse af barnets eller
den unges person eller opholdsrum samt effekter taget i bevaring i
forbindelse hermed.
Undersøgelse af et anbragt
barns eller en anbragt ungs person er nærmere defineret i
§§ 16 og 17 i bekendtgørelse om voksenansvar for
anbragte børn og unge.
Det følger af
bekendtgørelsens § 16, stk. 2, at inden en
undersøgelse af et barns eller en ungs person eller
opholdsrum efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge foretages, har barnet eller den unge
ret til at få oplyst grunden til, at undersøgelsen
iværksættes, medmindre særlige
omstændigheder taler imod dette.
Det følger af
bekendtgørelsens § 16, stk. 3, at der altid skal
deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen af barnets eller
den unges person eller opholdsrum efter § 16, stk. 1 eller 2,
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Hvis
særlige omstændigheder gør det
nødvendigt, kan undersøgelsen dog gennemføres
af en enkelt ansat. Der må ikke være andre børn
og unge til stede under undersøgelsen af barnets eller den
unges person.
Det følger af
bekendtgørelsens § 17, stk. 1, at der ved
undersøgelse af barnets eller den unges person menes
indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det
menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af
legemet. Der må alene foretages klap uden på
tøjet og undersøgelse af lommer og sko.
Institutionens personale kan dog kræve, at barnet eller den
unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af.
Undersøgelsen af, hvilke
effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin
person, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af
personer af et andet køn end barnet eller den unge, jf.
§ 17, stk. 2.
2.7.2. Ministeriets overvejelser
Børn og unge, der anbringes
på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger har ofte meget komplekse problemer. Det drejer sig bl.a.
om kriminalitet, misbrug, psykiatriske diagnoser, psykiske lidelser
samt selvskadende eller udadreagerende adfærd.
Det er i dag en udfordring for
flere sikrede døgninstitutioner at forhindre, at våben
og euforiserende stoffer forekommer på stedet. Det
fremgår bl.a. af Ankestyrelsens rapport fra 2018 om den
pædagogiske praksis på sikrede
døgninstitutioner.
Indsmuglingen af euforiserende
stoffer er en trussel for sikkerheden på institutionerne. Der
kan således opstå et utrygt miljø med pression,
handel med stoffer og misbrug. Indtagelse af euforiserende stoffer
kan endvidere skade de enkelte anbragte børn eller unge. Det
kan samtidig hindre den pædagogiske indsats på
stederne, som kan have til formål at få de anbragte
børn og unge ud af en kriminel løbebane og
understøtte deres muligheder for personlig udvikling,
sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres
jævnaldrende.
Indsmuglingen af våben
udgør på samme måde en trussel for sikkerheden
på institutionerne - både i forhold til den konkrete
brug af våben til at skade sig selv eller andre på
institutionen, herunder personalet - men også i forhold til
eventuel handel med våben.
Der er på den baggrund et
behov for at styrke indsatsen mod indsmugling af våben og
euforiserende stoffer.
Det er afgørende, at
personalet på de sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger har de nødvendige redskaber
til at hindre indsmuglingen.
Den eksisterende mulighed for at
foretage undersøgelse af et barns eller en ungs person med
klap uden på tøjet vil ikke altid være
tilstrækkelig, idet det er muligt for barnet eller den unge
at gemme mindre effekter på kroppen eller i tøjet,
uden at det kan afsløres. Det medfører risiko for, at
der florerer ikke-tilladte effekter som knive, barberblade,
euforiserende stoffer mv., som i værste fald kan være
til egentlig fare for de andre anbragte børn og unge,
personalet eller andre, der opholder sig på
institutionen.
En udvidet adgang til at
undersøge de anbragte børn og unge vil i
højere grad gøre det muligt at opdage forsøg
på indsmugling af euforiserende stoffer, våben eller
lignende.
2.7.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at det
præciseres i bemærkningerne til § 16, stk. 3, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, at
undersøgelse efter § 16, stk. 2, også kan
foretages, når f.eks. et anbragt barn fra en sikret afdeling
har opholdt sig sammen med et anbragt barn fra en delvis lukket
afdeling på samme institution.
Der er alene tale om en
præcisering af § 16, stk. 3, idet det nævnte
eksempel må antages allerede at være omfattet af
bestemmelsen, idet samværet enten vil have fundet sted under
et besøg på eller et fravær fra
institutionen.
Samtidig foreslås det at
lovfæste, at der ved undersøgelse af et barns eller en
ungs person efter § 16, stk. 1 eller 2, må foretages
klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og
sko. Personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager sit
overtøj, hovedbeklædning og sko af.
Det foreslås endelig, at der
ved undersøgelser af et anbragt barns eller en anbragt ungs
person på sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede døgninstitutioner, må ske kropsvisitation i
form af undersøgelse af kroppens overflader samt
gennemsøgning af tøjet, og at personalet i den
forbindelse kan kræve, at barnet eller den unge tager sit
tøj af.
Den udvidede adgang til
kropsvisitation vil bidrage til at sikre, at der ikke indsmugles
våben, euforiserende stoffer, mobiltelefoner mv. på
institutionen eller afdelingen.
Undersøgelse af et barns
eller en ungs person skal altid gennemføres under
iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. § 7 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge. Undersøgelsen
skal således stå i rimeligt forhold til det, der
søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger
tilstrækkelige, skal disse anvendes. Undersøgelsen
skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig
hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der
skal endvidere tages hensyn til andre tilstedeværende,
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse
eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende eller anden
nedværdigende behandling er ikke tilladt.
Det vil altid bero på en
konkret og individuel vurdering, om det er nødvendigt at
foretage en undersøgelse af et anbragt barns eller ungs
person, og i givet fald hvilken form for undersøgelse der
vil være proportional at gennemføre i det enkelt
tilfælde. Såfremt det er muligt at foretage
undersøgelse af barnet eller den unge ved hjælp af
tekniske eller elektroniske hjælpemidler, der er mindre
indgribende, bør dette ske. Det kan f.eks. være ved
brug af metaldetektorer, scannere og lignende. Det vil i så
fald ikke være nødvendigt med fuld
afklædning.
Klæder barnet eller den unge
sig af, så kroppens overflader er fuldt synlige, vil det
tilsvarende som udgangspunkt ikke være nødvendigt med
berøring af kroppen for at lokalisere eventuelle
genstande.
Det er væsentligt, at der ved
vurderingen af, om der er grundlag for at foretage en
undersøgelse, og hvordan den i givet fald bør
gennemføres, tages særligt hensyn til bl.a.
børn og unge, der har været udsat for vold eller
seksuelle overgreb under opvæksten, og for hvem
afklædning og berøring kan opleves særligt
voldsomt. Hvis det i disse tilfælde skønnes
nødvendigt med fuld afklædning og/eller eventuel
berøring af kroppens overflader, bør der i lyset af
indgrebets karakter altid deltage to ansatte af samme køn
som barnet eller den unge af hensyn til omsorgen for barnet eller
den unge og af hensyn til retssikkerheden for barnet eller den unge
og de ansatte.
De eksisterende regler om
gennemførelse af undersøgelse af barnets eller den
unges person i bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte
børn og unge forudsættes opretholdt.
Undersøgelser af anbragte
børn og unge vil lige som efter de gældende regler
skulle registreres og indberettes efter § 21, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 12 og 13.
2.7.4. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen
2.7.4.1. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver
ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv og sin
korrespondance. Efter bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig
myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,
medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om
proportionalitet) af hensyn til bl.a. at forebygge uro eller
forbrydelse eller at beskytte andres rettigheder og friheder.
Forslaget til § 16, stk. 5, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (lovforslagets
§ 2, nr. 13) indeholder en udvidelse af de gældende
regler om undersøgelse af anbragte børns og unges
person på sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger, således at der udover klap uden på
tøjet og undersøgelse af lommer og sko samt
afklædning af overtøj, hovedbeklædning og sko
må ske kropsvisitation i form af undersøgelse af
kroppens overflader, hvor der ikke sker nogen indtrængen i
det menneskelige legeme. Forslaget indebærer, at personalet
kan kræve, at barnet eller den unge tager sit tøj af,
og at personalet kan gennemsøge tøjet.
Der ændres med ordningen ikke
på, hvornår der kan ske undersøgelse.
Kropsvisitation kan således - som efter de gældende
regler om undersøgelse af de anbragte børns og unges
person i § 16, stk. 1-3, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge - foretages, hvis der er bestemte grunde til at
antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og
besiddelsen medfører, at ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, og når
barnet eller den unge anbringes, før og efter besøg
og før og efter fravær fra institutionen, hvis en
sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre,
at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
En undersøgelse af et
anbragt barns eller en anbragt ungs person, herunder ved
afklædning, udgør et indgreb i retten til privatliv
efter EMRK artikel 8.
Formålet med den
foreslåede ordning er at styrke indsatsen mod indsmugling af
våben og euforiserende stoffer på de sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Ordningen varetager dermed hensynet til bl.a. at forebygge uro
eller forbrydelse og hensynet til at beskytte andres rettigheder og
friheder.
Det er vurderingen, at ordningen er
egnet til at varetage de omtalte hensyn, og at ordningen ikke
går videre end nødvendigt.
Der er herved lagt vægt
på, at der i praksis er udfordringer med at forhindre farlige
genstande eller euforiserende stoffer på de sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, og at
de gældende regler for undersøgelse af anbragte
børns og unges person er utilstrækkelige, fordi det er
muligt at gemme mindre effekter på kroppen, uden at det kan
afsløres. Tilstedeværelsen af f.eks. våben eller
euforiserende stoffer medfører risiko for de anbragte
børn og unge samt personalet og vanskeliggør
opretholdelsen af et trygt og sikkert miljø og den
pædagogiske indsats. Det vurderes derfor, at der er behov for
at styrke indsatsen mod indsmugling af bl.a. våben og
euforiserende stoffer, og at den udvidede adgang til at
undersøge de anbragte børn og unge er egnet
hertil.
Der er i den forbindelse desuden
lagt vægt på, at de foreslåede regler er
afgrænset til at gælde for sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, hvor
der anbringes børn og unge med meget komplekse problemer,
som f.eks. kriminalitet, misbrug, psykiatriske diagnoser, psykiske
lidelser samt selvskadende eller udadreagerende adfærd, og at
disse børn og unge har et vidtgående
støttebehov.
Der er endvidere lagt vægt
på, at kropsvisitation ligesom andre undersøgelser af
en person kun må finde sted i nærmere afgrænsede
tilfælde, herunder når der er bestemte grunde til at
antage, at vedkommende er i besiddelse af effekter, og besiddelsen
medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
ikke kan iagttages, og når vedkommende anbringes, før
og efter besøg og før og efter fravær fra
institutionen, hvis en sådan undersøgelse er
nødvendig for at sikre, at ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn iagttages. Kropsvisitation må
således alene finde sted, når det er konkret indiceret
eller i forbindelse med situationer, hvor der generelt er risiko
for, at der kan være medbragt ikke-tilladte eller ulovlige
effekter, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Der er desuden lagt vægt
på, at foretagelse af kropsvisitation skal ske under
iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 7 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, hvilket
indebærer, at kropsvisitationen skal stå i rimeligt
forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse
anvendes. Hvis det er muligt at foretage undersøgelse af en
person med tekniske eller elektroniske hjælpemidler, der er
mindre indgribende, f.eks. ved brug af metaldetektorer, scannere og
lignende, skal dette ske.
Undersøgelsen skal desuden
foretages så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig
hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der
skal endvidere tages hensyn til andre tilstedeværende,
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse
eller ulempe. Det er i den forbindelse i § 16, stk. 3, og
§ 17, stk. 2, i bekendtgørelsen om voksenansvar for
anbragte børn og unge fastsat, at der ikke må
være andre børn og unge til stede under
undersøgelsen, og at undersøgelsen af, hvilke
effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin
person, kun undtagelsesvis må foretages og overværes af
personer af et andet køn end barnet eller den unge.
Endelig er der lagt vægt
på, at der sker registrering og indberetning af
personundersøgelser til den kommune, der har ansvaret for
barnet eller den unge, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet.
Det er på den baggrund
vurderingen, at ordningen kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 8.
2.7.4.2. Forholdet til Børnekonventionen
Efter Børnekonventionens
artikel 3, stk. 1, er staterne forpligtet til at sikre, at barnets
tarv kommer i første række i alle foranstaltninger
vedrørende børn. Efter stk. 2 er deltagerstaterne
forpligtet til at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er
nødvendigt for barnets trivsel under hensyntagen til de
rettigheder og pligter, der gælder for barnets
forældre, værger eller andre med juridisk ansvar, og
staterne skal påtager sig at træffe alle passende
lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger med
henblik herpå.
Efter Børnekonventionens
artikel 16, stk. 1, må intet barn udsættes for
vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og
familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb
på sin ære eller sit omdømme. Efter
bestemmelsens stk. 2 har barnet ret til lovens beskyttelse mod
sådan indblanding eller sådanne indgreb.
Det er på baggrund af de
forhold, der er anført under pkt. 2.7.4.1 om forholdet til
EMRK artikel 8, ligeledes vurderingen,
at ordningen ikke er udtryk for vilkårlig eller ulovlig
indblanding i barnets eller den unges privatliv mv., og at
ordningen kan gennemføres inden for rammerne af
Børnekonventionens artikel 3 og 16. Der er herved navnlig
lagt vægt på, at ordningen bl.a. har til formål
at bidrage til tryghed, trivsel og udvikling for de anbragte
børn og unge og dermed varetager formål, der må
anses for væsentlige af hensyn til barnets tarv.
2.8. Tv-overvågning af indendørs
fællesarealer og døralarmer til
værelserne
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Tv-overvågning af
fællesområder
Der er ikke i dag hjemmel til
anvendelse af obligatorisk tv-overvågning på delvis
lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger omfattet af § 66, stk. 1,
nr. 6, i lov om social service.
Tv-overvågning er reguleret i
lov om tv-overvågning. Ved tv-overvågning forstås
vedvarende eller regelmæssigt gentagen
personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller
automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende
apparat, jf. lovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Lovens regler om
tv-overvågning finder tilsvarende anvendelse på
opsætning af et sådant apparat med henblik på
overvågning, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af lovens §
3 a, stk. 1, at offentlige myndigheder, der foretager
tv-overvågning af steder og lokaler, hvortil der er
almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller
på anden tydelig måde skal give oplysning herom.
I tillæg til skiltning eller
anden tydelig oplysning om overvågningen gælder
databeskyttelsesforordningens artikel 14 og databeskyttelseslovens
§ 22, jf. § 3 b i lov om tv-overvågning. Ved
tv-overvågning vil der således også skulle gives
oplysning efter databeskyttelsesforordningens regler. Det betyder,
at der som udgangspunkt skal gives en meddelelse til de personer,
der gøres til genstand for tv-overvågningen.
Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som følger af
forordningens artikel 14, stk. 1 og 2. Tidspunktet for,
hvornår meddelelse om overvågningen skal gives,
følger af forordningens artikel 14, stk. 3.
Politidirektøren kan i
medfør af § 4 a i lov om tv-overvågning
henstille, at offentlige myndigheder foretager tv-overvågning
i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Politidirektøren kan endvidere meddele offentlige
myndigheder, som foretager eller planlægger at
iværksætte tv-overvågning efter gældende
lovgivning, pålæg med hensyn til kvaliteten af
optagelser af billeder på videobånd, film eller
lignende samt med hensyn til opbevaringen af sådanne
optagelser, jf. § 4 b i lov om tv-overvågning.
Det følger af § 4 c,
stk. 1, i lov tv-overvågning, at billed- og lydoptagelser med
personoplysninger, der optages i forbindelse med
tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed kun
må videregives, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov eller
sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
Ved billed- og lydoptagelser
forstås såvel stillbilleder som levende billeder med
tilhørende optagelse af lyd. Bestemmelsen omfatter
også billeder uden lyd og efter omstændighederne lyd
uden billeder optaget med tv-overvågning.
For personoplysninger videregivet
til brug for politiets efterforskning vil lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger finde anvendelse for politiets behandling af
personoplysningerne.
Billed- og lydoptagelser som
nævnt i § 4 c, stk. 1, skal som udgangspunkt slettes
senest 30 dage efter, at de er foretaget, jf. § 4 c, stk.
4.
Datatilsynet fører tilsyn
med enhver behandling af personoplysninger omfattet af § 4 c,
jf. § 4 e i lov om tv-overvågning.
Overtrædelse af § 1,
§ 3 a, stk. 1, og § 4 b i lov om tv-overvågning
straffes med bøde, jf. § 5, stk. 1 og 2.
De delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner samt
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service kan etableres og drives af en kommune, jf.
§ 4 i lov om social service, eller af en region efter aftale
med kommunalbestyrelsen i regionen, jf. § 5, stk. 1, nr. 4,
jf. § 66, stk. 3, i lov om social service. Institutionstyperne
kan således udelukkende etableres og drives af det
offentlige.
På delvis lukkede
døgninstitutioner og afdelinger kan der i perioder ske
tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og
vinduer, jf. bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte
børn og unge § 4, stk. 1 og 2.
På sikrede
døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger er
det tilladt at have yderdøre og vinduer konstant
aflåst, jf. bekendtgørelse om voksenansvar for
anbragte børn og unge § 5, stk. 2.
Institutionstyperne er
således kendetegnet ved, at der ikke er almindelig adgang for
offentligheden på de afdelinger (i nogle tilfælde hele
institutionen), der er delvis lukkede eller sikrede. Dog vil der ud
over de anbragte børn og unge være personalet, for
hvem institutionen er en arbejdsplads, samt udefrakommende
psykologer, læger og andre fagpersoner, der har deres daglige
gang på stedet i forbindelse med udredning eller behandling
af de anbragte børn og unge, ligesom børnene og de
unge i en vis udstrækning har adgang til besøg fra
udefrakommende.
2.8.1.2. Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af
personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp
af automatisk databehandling, og for ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et
register.
Det følger af artikel 6,
stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at almindelige
personoplysninger kun må behandles, herunder indsamles og
videregives, hvis mindst ét af de i artikel 6, stk. 1, litra
a-f, nævnte forhold gør sig gældende.
Behandlingen er f.eks. lovlig, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse, eller hvis behandlingen
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e.
Ifølge forordningens artikel
6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
forordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere
specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at
sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke
databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel
IX.
Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der
fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel
6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra
c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.
Efter databeskyttelsesforordningen
er det således muligt at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse
med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling
på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets
interesse.
Efter databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, gælder et almindeligt forbud mod
behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse,
politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af
genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at
identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller
oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle
orientering. Efter artikel 9, stk. 2, må sådanne
personoplysninger dog behandles, såfremt et af de i artikel
9, stk. 2, litra a-j, nævnte forhold gør sig
gældende. Behandling er f.eks. lovlig, hvis den registrerede
har givet udtrykkeligt samtykke til behandlingen, eller hvis
behandling er nødvendig for, at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf.
artikel 9, stk. 2, litra a og f. Behandling kan også finde
sted, hvis behandling er nødvendig af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt
forhold til det mål, der forfølges, respekterer det
væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer
passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes grundlæggende interesser og rettigheder, jf.
artikel 9, stk. 2, litra g.
Efter databeskyttelseslovens §
8 må den offentlige forvaltning ikke behandle oplysninger om
strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for
varetagelsen af myndighedens opgaver. Oplysninger om strafbare
forhold må som udgangspunkt ikke videregives. Videregivelse
kan dog ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige
samtykke til videregivelsen, videregivelsen sker til varetagelse af
private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet
til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder
hensynet til den oplysningen angår, videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed
eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe, eller videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det
offentlige. Det er således en forudsætning for den
offentlige forvaltnings lovlige behandling af oplysninger om
strafbare forhold, at et nødvendighedskriterium er
opfyldt.
For så vidt angår
politi og anklagemyndigheden giver det ikke umiddelbart anledning
til tvivl om, hvornår det er nødvendigt at behandle
oplysninger om strafbare forhold. Det samme gør sig
gældende for andre myndigheder end politi og
anklagemyndigheden, som efter lovgivningen fører tilsyn med
bestemte retsområder, hvor overtrædelse af reglerne er
strafsanktioneret, og hvis behandlingen af oplysninger om strafbare
forhold er nødvendig for udførelsen af tilsynet og de
dermed forbundne opgaver. Dette kan f.eks. være ved
indgivelse af en politianmeldelse mv.
De grundlæggende principper i
forordningens artikel 5 skal altid iagttages ved behandling af
personoplysninger. Det følger bl.a. heraf, at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Endvidere
skal personoplysninger indsamles til legitime formål og
må ikke viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål. Herudover skal personoplysninger
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles.
Det bemærkes, at de
øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, f.eks.
reglerne om pligter for en dataansvarlig og databehandler,
gælder for behandling af personoplysninger inden for rammerne
af lov om tv-overvågning. Det samme gælder reglerne
efter databeskyttelsesloven. Reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal
således iagttages, når personoplysninger behandles
efter disse bestemmelser.
2.8.1.3. Døralarmer til værelserne
Der findes ikke i dag en generel
hjemmel til anvendelse af alarm- eller pejlesystemer på
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger omfattet af § 66, stk. 1,
nr. 6, i lov om social service.
Efter § 17, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan
kommunalbestyrelsen - efter ansøgning fra et
anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service - i særlige tilfælde træffe
afgørelse om for en begrænset periode at anvende
personlige alarm- og pejlesystemer over for anbragte børn og
unge, der har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det
er en betingelse herfor, at der er risiko for, at barnet eller den
unge ved at forlade anbringelsesstedet vil skade sig selv eller
andre, at det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til
at afværge denne risiko, og at
forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
2.8.2. Ministeriets overvejelser
På delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger anbringes børn og unge med
meget komplekse problemer. Det drejer sig bl.a. om kriminalitet,
misbrug, psykiatriske diagnoser, psykiske lidelser samt
selvskadende eller udadreagerende adfærd.
Institutionerne og afdelingerne
oplever i dag, at der opstår situationer, hvor et anbragt
barn eller en anbragt ung udgør en fare for de øvrige
anbragte børn og unge, for personalet eller for sig selv. I
lyset af målgruppens vidtgående støttebehov kan
der opstå situationer, hvor børnenes og de unges eller
personalets tryghed og sikkerhed er i fare.
Derfor er der behov for at styrke
sikkerheden i dagligdagen på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger, så indsatsen over for de
anbragte børn og unge kan ske under trygge rammer. Det er
således vigtigt, at institutionerne har de rette redskaber,
som kan hjælpe med at sikre, at børnene og de unge
ikke udsættes for vold eller trusler under anbringelsen eller
udsætter sig selv eller andre for fare.
Anvendelse af teknisk udstyr
såsom tv-overvågning af indendørs
fællesarealer og døralarmer til værelserne vil
gøre det muligt i højere grad at forhindre, at de
anbragte børn eller unge udsætter sig selv eller andre
for fare.
Det vil endvidere forbedre
mulighederne for at forhindre indsmugling og indtagelse af
euforiserende stoffer.
Tv-overvågning vil kunne
sikre tryghed for de anbragte børn og unge samt personalet
og andre, der har deres gang på institutionerne.
Den øgede sikkerhed og
tryghed vil endvidere bidrage til, at der skabes bedre rammer for,
at personalet kan arbejde pædagogisk med de anbragte
børn og unge, som i sikre og trygge rammer bedre kan
få den nødvendige ro til at indgå i den
pædagogiske behandling.
Endelig vil tv-overvågningen
kunne være med til at sikre eventuelt bevismateriale i
tilfælde af begået kriminalitet.
Opsætning af
døralarmer til værelserne vil endvidere forbedre
personalets muligheder for hurtigt at følge op på, om
der foregår uhensigtsmæssigheder såsom
forsøg på rømning eller sammenstød
mellem de anbragte børn og unge og i givet fald nå at
gribe ind og afværge det i tide.
2.8.3. Den
foreslåede ordning
2.8.3.1. Tv-overvågning på
fællesarealer
Det foreslås, at
indendørs fællesarealer på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger skal overvåges.
Forslaget fastsætter en pligt
til at opsætte tv-overvågningsudstyr på de
indendørs fællesarealer på de omhandlede
institutionstyper. Der skal foretages overvågning
døgnet rundt.
Personalet skal kun gennemse
tv-overvågningen, når der er konkret grundlag
herfor.
Ved indendørs
fællesarealer forstås fælles indendørs
områder, hvor de anbragte børn og unge i almindelighed
vil tage ophold, herunder f.eks. tv-stue, køkken mv.
Fælles toiletter,
omklædningsrum mv. er ikke omfattet af pligten til
tv-overvågning.
Da institutionerne alene kan
etableres og drives af en kommune eller en region, jf. § 4 og
§ 5, stk. 1, nr. 4, samt § 66, stk. 3, i lov om social
service og udgør en arbejdsplads for personalet, er de som
offentlige myndigheder, uanset at der ikke er almindelig offentlig
adgang, omfattet af § 3 a, stk. 1, i lov om
tv-overvågning, hvorefter der ved skiltning eller på
anden tydelig måde skal gives oplysning om, at der foretages
tv-overvågning.
Endvidere vil der i medfør
af § 3 b i lov om tv-overvågning skulle gives oplysning
om tv-overvågningen efter databeskyttelsesforordningens
regler, hvilket betyder, at der som udgangspunkt skal gives
meddelelse om overvågningen til hver enkelt ansat og de
børn og unge, der er anbragt på institutionen eller
afdelingen. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som
følger af forordningens artikel 14, stk. 1 og 2. Tidspunktet
for, hvornår meddelelse om overvågning skal gives,
følger af forordningens artikel 14, stk. 3. Meddelelse
må dog antages at skulle gives, inden tv-overvågningen
påbegyndes, jf. herved Datatilsynets tidligere gældende
praksis om god databehandlingsskik på
tv-overvågningsområdet, som forventes videreført
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen. Såfremt
udefrakommende psykologer, læger og andre fagpersoner i
forbindelse med udredning af eller behandling af de anbragte
børn eller unge har deres gang på den del af
institutionerne, der er tv-overvåget, må det antages,
at disse fagpersoner også skal orienteres. Tilsvarende
gælder for besøgende til de anbragte børn og
unge samt kommunale sagsbehandlere, tilsynsmedarbejdere mv.
Det er den regionale eller
kommunale driftsherre af institutionerne, der i medfør af
reglerne i databeskyttelsesforordningen er dataansvarlig for
behandling af personoplysninger, der finder sted som følge
af tv-overvågningen, og som dermed er ansvarlig for
iagttagelsen af de registreredes rettigheder.
Tv-overvågningen kan aldrig
erstatte personalets mulighed for selv at holde øje med de
anbragte børns og unges adfærd, herunder også at
fornemme, hvis der f.eks. er optræk til uro.
Tv-overvågning er alene et supplement til personalets
opmærksomhed over for de anbragte børn og unge,
når de opholder sig samlet på de indendørs
fællesarealer. Det er derfor vurderingen, at der kun
sjældent vil være behov for at gennemse og eventuelt
videregive overvågningsoptagelser, og det er derfor
hensigten, at optagelserne alene lagres i en afgrænset
periode.
Videregivelse af personoplysninger,
der hidrører fra tv-overvågning i
kriminalitetsforebyggende øjemed, vil skulle ske i
overensstemmelse med § 4 c i lov om tv-overvågning.
Det følger af § 4 c,
stk. 1, at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der
optages i forbindelse med tv-overvågning i
kriminalitetsforebyggende øjemed kun må videregives,
hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
videregivelsen følger af lov eller sker til politiet i
kriminalitetsopklarende øjemed.
Ved billed- og lydoptagelser
forstås såvel stillbilleder som levende billeder med
tilhørende optagelse af lyd. Bestemmelsen omfatter
også billeder uden lyd og efter omstændighederne lyd
uden billeder optaget med tv-overvågning.
Samtykkekravet svarer til, hvad der
gælder for offentlige myndigheders videregivelse af
oplysninger om strafbare forhold efter bestemmelserne i
databeskyttelseslovens § 8, stk. 2. Udtrykkeligt samtykke skal
således forstås på samme måde som
samtykkekravene i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11,
og artikel 7. Samtykkekravet indebærer, at der skal indhentes
samtykke fra samtlige de personer, der er på optagelsen. I
tilfælde, hvor der er flere personer på optagelsen,
skal der således foreligge samtykke fra dem alle. I modsat
fald må den dataansvarlige enten begrænse
videregivelsen til den del af optagelsen, hvor de personer, som har
givet samtykke fremgår eller foretage anonymisering af den
eller de personer, som den dataansvarlige ikke har kunnet få
samtykke fra. Anonymisering kan f.eks. ske ved
billedbeskæring.
For personoplysninger videregivet
til brug for politiets efterforskning vil lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger finde anvendelse for politiets behandling af
personoplysningerne.
Efter § 4 c, stk. 4, i lov om
tv-overvågning skal optagelser efter § 4 c, stk. 1,
slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget.
30-dagesfristen skal bl.a. ses i lyset af, at det for
efterforskningen af visse former for kriminalitet i praksis kan
være nødvendigt at have adgang til optagelser, som
ligger en vis kortere periode forud for selve det tidspunkt, hvor
kriminaliteten er begået. Det kan f.eks. være i til
tilfælde, hvor en anbragt ung forud for en kriminel handling
har foretaget forberedelser hertil.
Bestemmelsen giver som
anført i alle tilfælde ret til opbevaring af
optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger almindelige
databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på et tidligere
tidspunkt, hvis den dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov
for yderligere opbevaring.
Slettefristen i § 4 c, stk. 4,
omfatter kun billed- og lydoptagelser. Bestemmelsen er derfor ikke
til hinder for, at den dataansvarlige opbevarer andre oplysninger
end billed- og lydoptagelser - f.eks. skriftlige notater om
optagelsen - i et længere tidsrum. For sådanne
oplysningers vedkommende vil databeskyttelsesforordningens
almindelige sletningsregel i artikel 5, stk. 1, litra e, finde
anvendelse.
Datatilsynet fører tilsyn
med enhver behandling af personoplysninger omfattet af § 4 c i
lov om tv-overvågning.
Overtrædelse af § 1,
§ 3 a, stk. 1, og § 4 b i lov om tv-overvågning
straffes med bøde, jf. § 5, stk. 1 og 2.
Indførelse af en pligt til
tv-overvågning vil medføre, at der vil ske en
behandling af personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesloven.
Det er forventningen, at der i den
forbindelse som udgangspunkt alene vil ske behandling af
ikke-følsomme persono?plysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Det vurderes, at den
foreslåede bestemmelse udgør en national
særregel for behandling af ikke-følsomme
personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre
denne i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes
rammer for særregler om behandling af personoplysninger.
Såfremt der helt
undtagelsesvist skulle ske behandling af følsomme
personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9,
vurderes det, at behandlingen på baggrund af formålet
med overvågningen - at forebygge kriminalitet og øge
sikkerheden på institutionerne - er nødvendig af
hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det vurderes
endvidere, at afgrænsningen af indendørs
fællesområder, som bl.a. ikke omfatter toiletter,
omklædningsrum mv., sikrer, at tv-overvågningen
står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, respekterer det væsentligste indhold af
retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser.
I det omfang, at der vil ske
behandling af oplysninger om strafbare forhold, som reguleret i
§ 8 i databeskyttelsesloven, vurderes det, at behandlingen vil
være nødvendig for at kunne politianmelde de
begåede strafbare forhold, jf. lovforslagets § 2, nr.
15, om pligt til at anmelde personfarlig kriminalitet begået
på institutionen, og for politiets behandling heraf i
medfør af lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger.
Det vurderes endvidere, at den
foreslåede bestemmelse kan indføres inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder stk. 1, litra
c, hvorefter personoplysninger skal være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles.
Det bemærkes i den
forbindelse, at de øvrige bestemmelser i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven også
skal iagttages, når personoplysninger behandles efter den
foreslåede bestemmelse.
Administrationen af den
obligatoriske tv-overvågning af indendørs
fællesarealer vil endvidere indgå i Socialtilsynets
løbende tilsyn med institutionerne og deres anvendelse af
reglerne i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge, jf. § 22 i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge.
2.8.3.2. Døralarmer til værelserne
Det foreslås, at der på
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger skal være en
døralarm ved indgangen til de anbragte børns og unges
værelser.
Alarmerne skal kunne registrere, om
nogen går ind eller ud ad dørene, men ikke hvem det
er. De skal fungere således, at personalet får en
melding, når dørene til et værelse åbnes,
hvilket vil forbedre personalets muligheder for hurtigt at
følge op på, om der foregår
uhensigtsmæssigheder såsom forsøg på
rømning eller sammenstød mellem de anbragte
børn og unge og i givet fald give personalet mulighed for at
nå at gribe ind og afværge det i tide.
Det foreslås desuden, at
lederen på institutionen eller afdelingen eller dennes
stedfortræder skal kunne beslutte, at der skal ske anvendelse
af døralarm, når det er nødvendigt for at
sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages. Det kan f.eks. være, når der på
døgninstitutionen har været fysiske konflikter mellem
de anbragte børn og unge, der gør fortsat ophold
på fællesarealerne uforsvarligt, eller når det
kan forhindre risikosituationer i at udvikle sig til fysiske
konflikter, overgreb eller lignende.
Døralarmer vil således
skulle anvendes på en institution eller afdeling, hvis det
efter en konkret vurdering af forholdene på institutionen
eller afdelingen i en given situation vurderes at være
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde,
og kun så længe disse forhold er til stede.
Døralarmer skal anvendes
under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse
efter § 7 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge. Det indebærer bl.a., at indgrebet skal stå i
rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse
anvendes. Indgrebet skal endvidere være så kortvarigt
og skånsomt som muligt og må aldrig erstatte omsorg og
socialpædagogisk indsats. Heraf følger også, at
anvendelse af døralarmer ikke kan begrundes alene i hensynet
til personalemæssige ressourcer på institutionen eller
i afdelingen. Ved anvendelse af dørlarmer bør der
løbende ske en vurdering af, om grundlaget for anvendelsen
fortsat er til stede.
Bestemmelsen medfører, at
der til enhver tid skal være en udpeget stedfortræder
for lederen af institutionen blandt det tilstedeværende
personale, der kan træffe en beslutning om anvendelse af
døralarmer. Stedfortræderen behøver ikke
være egentlig stedfortræder (typisk souschef) for
lederen, men skal altså have konkret beføjelse til at
træffe beslutningen i lederens fravær.
Det foreslås endvidere at
give børne- og socialministeren bemyndigelse til efter
forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere
regler for anvendelse af døralarmer.
Det er hensigten, at
bemyndigelsesbestemmelsen skal benyttes til at fastsætte
fælles minimumsstandarder for, i hvilke situationer det vil
være relevant at anvende døralarmer.
Fællesstandarderne vil blive udarbejdet i et samarbejde med
de delvist lukkede og sikrede institutioner, ungekriminalforsorgen
og Socialstyrelsen. Det skal sikre en ensartet praksis for brug af
døralarmer på tværs af institutionstyperne.
Endvidere vil overholdelse af
fællesstandarderne indgå i Socialtilsynets
løbende tilsyn med institutionerne og deres anvendelse af
reglerne i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge, jf. § 22 i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 14.
2.8.4. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen
2.8.4.1. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har
enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv og sin
korrespondance. Efter bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig
myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,
medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om
proportionalitet) af hensyn til bl.a. at forebygge uro eller
forbrydelse eller at beskytte andres rettigheder og friheder.
Forslaget til de nye bestemmelser
§§ 16 a og 16 b i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge (lovforslagets § 2, nr. 14)
indebærer, at der indføres obligatorisk
tv-overvågning af indendørs fællesarealer
døgnet rundt på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger, og at der indføres adgang
til at anvende døralarm ved indgangen til de unges
værelser på de nævnte institutioner og
afdelinger, når det er nødvendigt for at sikre, at
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.
Anvendelsen af
overvågningsudstyr, herunder tv-overvågning og
døralarmsystemer, over for anbragte børn og unge vil
være et indgreb omfattet af retten til privatliv efter EMRK
artikel 8.
Formålet med den
foreslåede ordning er at sikre trygheden og sikkerheden for
de anbragte børn og unge samt personalet og andre, der har
deres gang på institutionerne, samt at sikre eventuelt
bevismateriale til brug for politiets efterforskning i
tilfælde af begået kriminalitet. Ordningen varetager
dermed hensynet til bl.a. at forebygge uro eller forbrydelse og
hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder.
Det er vurderingen, at ordningen er
egnet til at varetage de omtalte hensyn, og at ordningen ikke
går videre end nødvendigt.
Der er i den forbindelse lagt
vægt på, at der i de delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger, hvor den foreslåede adgang
til tv-overvågning og brug af døralarmer vil
gælde, anbringes børn og unge med meget komplekse
problemer, som f.eks. kriminalitet, misbrug, psykiatriske
diagnoser, psykiske lidelser samt selvskadende eller udadreagerende
adfærd, og at målgruppen har et vidtgående
støttebehov, hvor der ofte kan opstå situationer, hvor
børnenes og de unges eller personales tryghed og sikkerhed
er i fare. Det er i den forbindelse vurderingen, at der er behov
for at styrke sikkerheden i dagligdagen på de
pågældende institutioner, at anvendelsen af
tv-overvågning af indendørs fællesarealer og
døralarmer til værelserne vil gøre det muligt i
højere grad at forhindre f.eks. brug af euforiserende
stoffer, trusler og vold, og at det kan understøtte
personalets pædagogiske arbejde med de anbragte børn
og unge, sikre tryghed og sikre eventuelt bevismateriale til brug
for politiets efterforskning i tilfælde af begået
kriminalitet.
Herudover er der for så vidt
angår tv-overvågningsordningen lagt betydelig
vægt på, at der alene er tale om overvågning af
indendørs fællesarealer, og at de anbragte børn
og unge således har mulighed for privatliv på
udendørs fællesarealer og på deres
værelser. Der er også lagt vægt på, at
ordningen er underlagt § 4 c, stk. 4, i lov om
tv-overvågning, hvilket bl.a. indebærer, at
optagelserne skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er
foretaget.
For så vidt angår
ordningen med døralarmer er der desuden lagt vægt
på, at ordningen kun finder anvendelse efter
forudgående beslutning fra lederen eller dennes
stedfortræder, hvis det efter en konkret vurdering af
forholdene på institutionen eller afdelingen i en given
situation vurderes at være nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige grunde, og kun så længe disse
forhold er til stede. Det kan f.eks. være, når der
på døgninstitutionen har været fysiske
konflikter mellem de anbragte børn, der gør fortsat
ophold på fællesarealerne uforsvarligt, eller når
det kan forhindre risikosituationer i at udvikle sig til fysiske
konflikter, overgreb eller lignende.
Der er desuden lagt vægt
på, at anvendelsen af døralarmer i øvrigt skal
ske under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 7 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, hvilket bl.a.
indebærer, at indgrebet skal stå i rimeligt forhold til
det, der søges opnået. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Endvidere skal indgrebet være så kortvarigt og
skånsomt som muligt og må aldrig erstatte omsorg og
socialpædagogisk indsats. Heraf følger, at anvendelse
af døralarmer ikke kan begrundes alene i hensynet til
personalemæssige ressourcer på institutionen eller
afdelingen.
Det er på den baggrund
vurderingen, at ordningen kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 8.
2.8.4.2. Forholdet til Børnekonventionen
Efter Børnekonventionens
artikel 3, stk. 1, er staterne forpligtet til at sikre, at barnets
tarv kommer i første række i alle foranstaltninger
vedrørende børn. Efter stk. 2 er deltagerstaterne
forpligtet til at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er
nødvendigt for barnets trivsel under hensyntagen til de
rettigheder og pligter, der gælder for barnets
forældre, værger eller andre med juridisk ansvar, og
staterne skal påtager sig at træffe alle passende
lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger med
henblik herpå.
Efter Børnekonventionens
artikel 16, stk. 1, må intet barn udsættes for
vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og
familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb
på sin ære eller sit omdømme. Efter
bestemmelsens stk. 2 har barnet ret til lovens beskyttelse mod
sådan indblanding eller sådanne indgreb.
Det er på baggrund af de
forhold, der er anført under pkt. 2.8.4.1 om forholdet til
EMRK artikel 8, ligeledes vurderingen,
at ordningen ikke er udtryk for vilkårlig eller ulovlig
indblanding i barnets eller den unges privatliv mv., og at
ordningen kan gennemføres inden for rammerne af
Børnekonventionens artikel 3 og 16. Der er herved navnlig
lagt vægt på, at ordningen bl.a. har til formål
at bidrage til tryghed, trivsel og udvikling for de anbragte
børn og unge og dermed varetager formål, der må
anses for væsentlige af hensyn til barnets tarv.
2.9. Pligt til
anmeldelse af personfarlig kriminalitet
2.9.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag særlige
regler eller fælles procedurer for håndtering af
personfarlig kriminalitet, der finder sted på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner eller
særligt sikrede afdelinger.
2.9.2. Ministeriets overvejelser
Med en målgruppe af bl.a.
kriminalitetstruede børn og unge, vil der kunne opstå
episoder med trusler, vold og anden personfarlig kriminalitet
imellem de anbragte børn og unge, såvel som over for
personalet og andre, der måtte opholde sig på
institutionerne.
Det er i dag op til den enkelte
medarbejder på institutionerne at vurdere, om et strafbart
forhold begået på en institution anmeldes til
politiet.
Det er ministeriets vurdering, at
der er behov for ensretning på området.
2.9.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at
indføre en pligt for lederen af en delvis lukket
døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en
særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov
om social service eller dennes stedfortræder til at
politianmelde personfarlig kriminalitet, der har fundet sted
på institutionen.
Pligten vil gælde, uanset om
den forurettede i sagen er et andet anbragt barn eller en anbragt
ung, en ansat eller en anden, der opholder sig på
institutionen, herunder fagpersoner eller almindelige
besøgende.
Pligten til at foretage
politianmeldelse er med til at sikre, at der sker
retsforfølgning af personfarlig kriminalitet begået
på institutionen.
Samtidig får institutionen et
bedre overblik over omfanget af personfarlig kriminalitet
begået på institutionen. Overblikket skal indgå i
institutionens løbende overvejelser om, hvorvidt der er
iværksat de fornødne tiltag på institutionen i
forhold til at sikre de anbragte børns og unges samt
personalets sikkerhed og tryghed.
Der henvises til bemærkninger
til forslagets § 2, nr. 15.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører
implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det foreslås
således at styrke kommunernes anvendelsen af
pålæg for børn og unge og deres forældre.
Det foreslås endvidere at indføre nye
indgrebsmuligheder og krav på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service.
De foreslåede ændringer
vurderes ikke at medføre digitaliseringskonsekvenser, idet
det forudsættes, at der fortsat skal ske en konkret og
individuel vurdering i det enkelte tilfælde af, om
betingelserne for at foretage et indgreb eller træffe
afgørelse om et pålæg mv. er opfyldt. Det
forudsættes af de foreslåede regler, herunder regler om
tv-overvågning, administreres inden for rammerne af
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.
Lovforslaget vil indebære
statslige og kommunale økonomiske konsekvenser forbundet med
styrkelsen af anvendelsen af pålæg for børn og
unge og deres forældre samt de nye krav til de delvis lukkede
og sikrede døgninstitutioner.
Med lovforslaget forventes der at
være udgifter på 0,1 mio. kr. i 2019 til
Socialstyrelsen og 0,1 mio. kr. i 2019 til ungekriminalforsorgen
til udarbejdelse af vejledninger og afdækning af forhold
på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner,
herunder i forhold til husordner.
For så vidt angår
Ankestyrelsen er det forventningen, at der vil være udgifter
for 0,3 mio. kr. årligt for 2019 og frem i forbindelse med
behandlingen af et øget antal klager over
kommunalbestyrelsens afgørelser om træk i
lommepenge.
Hertil kommer, at der kan
være udgifter for politiet forbundet med en stigning i
antallet af anmeldelser af vold og trusler, som følge af, at
det bliver obligatorisk at foretage anmeldelser.
Omfanget af de økonomiske
konsekvenser for kommunerne vil blive afklaret i forhandling med
KL.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i
perioden 3. september til 2. oktober 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Amnesty International, BUPL,
Børn og Familier, Børnehjælpsdagen,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dansk Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, DUKH, Fabu, Foreningen af Døgn- og
Dagtilbud (FADD), Foreningen af Institutionschefer og
Områdechefer m.fl., Foreningen af Socialchefer, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Forsete, ForældreLANDSforeningen (FBU),
Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden),
Fængselsforbundet i Danmark, Faaborg-Midtfyn Kommune
(Socialtilsyn Syd), High:five, HK, Hjørring Kommune
(Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn
Øst), Landsklubben, Danmarks Domstole, HK Landsklubben
Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen KRIM,
Landsklubben af Socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,
Livsværk - Børn med vilje, LOS - De Private Sociale
Tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark,
Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark,
Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Socialpædagogernes
Landsforbund, SSP-samrådet, TABUKA, og Ungdommens Røde
Kors.
9. Sammenfattende
skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Statslige merudgifter 7,3 mio. kr. i
2019 0,3 mio. kr. i 2020 0,3 mio. kr. i 2021 1,3 mio. kr. i 2022 og 0,3 mio. kr. varigt
fra 2023 og fremefter De kommunale merudgifter skal forhandles
med kommunerne. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Kommunernes anvendelse af
pålæg for børn og unge og deres forældre
styrkes. Der indføres nye indgrebsmuligheder og krav
på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Inden kommunen træffer en afgørelse efter
§§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65,
stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75 i lov som social service,
skal kommunen afholde en samtale med barnet eller den unge herom,
jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service. Efter
§ 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om social service kan samtalen
dog undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en
samtale med barnet eller den unge ved en børnefaglig
undersøgelse efter § 50 i lov om social service.
Det følger af §§ 29 og 30 i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, at kommunen skal iværksætte en
ungefaglig undersøgelse, når barnet eller den unge er
henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. § 31 i forslag
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet omhandler
udarbejdelse af den ungefaglige undersøgelse. Efter
bestemmelsen skal der som led i den ungefaglige undersøgelse
bl.a. finde en samtale sted med barnet eller den unge. § 31 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet svarer i det
væsentligste til § 50 i lov om social service.
Med forslaget tilføjes der i § 48, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om social service en henvisning til en ungefaglig
undersøgelse efter § 31 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ordning indebærer, at den
forudgående samtale efter § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov
om social service vil kunne undlades, hvis kommunen skal
træffe en afgørelse efter lov om social service
vedrørende et barn eller en ung, der har været henvist
til Ungdomskriminalitetsnævnet, og der umiddelbart forinden
kommunen træffer afgørelse efter lov om social
service, er gennemført en samtale med barnet eller den unge
ved en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i det
samtidigt frematte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Det kan eksempelvis være i de
tilfælde, hvor kommunen under et barns eller en ungs
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffer
afgørelse om supplerende foranstaltninger efter § 54,
stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i lov om social service, eller
kommunen efter henstilling fra Ungdomskriminalitetsnævnet
træffer afgørelse om et
forældrepålæg efter § 57 a i lov om social
service.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 52, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når det må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det
kan eksempelvis være relevant i tilfælde, hvor barnet
eller den unge har kriminel adfærd. Kommunalbestyrelsen skal
vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan
løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den
børnefaglige undersøgelse efter § 50, jf. §
52, stk. 1, 2. pkt.
Det følger af det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at
Ungdomskriminalitetsnævnet vil skulle træffe
afgørelse om straksreaktion og forbedringsforløb i
sager om børn og unge, der er mistænkt eller
dømt for personfarlig kriminalitet eller er mistænkt
eller dømt for anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig
vurderes at være i særlig risiko for at begå
yderligere kriminalitet. I sådanne sager løftes
ansvaret for at træffe afgørelse over i
Ungdomskriminalitetsnævnet. Nævnet vil i sine
afgørelser skulle fastsætte konkrete handlepligter og
støtte for barnet eller den unge, som svarer til bl.a.
§ 52 i lov om social service.
Det foreslås endvidere i § 54, stk. 3, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, at kommunalbestyrelsen under et barns eller en
ungs forbedringsforløb skal kunne træffe
afgørelse om supplerende foranstaltninger efter § 52,
stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, når det anses for at være af
væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges
særlige behov for støtte, og der kan opnås
samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaveren. Kommunen
vil efter bestemmelsen kunne træffe afgørelse om
supplerende foranstaltninger vedrørende ophold i
ungdomsklub, uddannelsessted el. lign., praktisk, pædagogisk
eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller
behandling af barnets problemer, døgnophold,
aflastningsordning, udpegning af en fast kontaktperson for barnet
eller den unge eller for hele familien, formidling af praktiktilbud
hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den
forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, samt
anden hjælp, der har til formål at yde
rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk
støtte.
Som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås det at
tilføje en henvisning i § 52, stk. 1, 1. pkt., i lov om
social service til § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget betyder, at kommunebestyrelsen som udgangspunkt ikke
vil kunne træffe afgørelser om støtte efter
§ 52 i sager, som er omfattet af
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Kommunalbestyrelsen
vil dog under et barns eller en ungs forbedringsforløb kunne
træffe afgørelse om supplerende foranstaltninger efter
§ 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, jf. § 54, stk. 3, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når det anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller
den unges særlige behov for støtte, og der kan
opnås samtykke hertil fra
forældremyndighedsindehaveren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 52, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service kan
støtte efter § 52, stk. 3, kun iværksættes
efter gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse, jf. § 50 i lov om social service.
§ 31 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet svarer i det
væsentligste til § 50 i lov om social service. Det vil
således med den ungefaglige undersøgelse være
foretaget en nærmere undersøgelse af barnets eller den
unges forhold.
Med forslaget tilføjes der i § 52, stk. 2, 1. pkt.,
en henvisning til § 31 i det samtidig fremsatte forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ordning medfører, at kommunen i
sager, hvor der foreligger en ungefaglig undersøgelse, ikke
tillige vil skulle gennemføre en børnefaglig
undersøgelse efter § 50 i lov om social service, inden
der træffes afgørelse om foranstaltninger efter §
52, stk. 3. Det vil eksempelvis kunne være relevant, hvor
kommunen efter § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet træffer afgørelse om supplerende
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social service,
under et barns eller en ungs forbedringsforløb.
Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet
ændringer i forhold til gældende ret om
iværksættelse af foranstaltninger efter § 52 i lov
om social service.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Kommunalbestyrelsen kan efter § 52 a, stk. 1, nr. 1, i lov
om social service træffe afgørelse om at yde
økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren bl.a. til udgifter som er en
følge af foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om
social service, når det må anses for at være af
væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlige behov for støtte, og hvis
forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
tilstrækkelige midler til det.
Med forslaget tilføjes der i § 52 a, stk. 1, nr. 1,
en henvisning til §§ 13 og 14 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen vil kunne
træffe afgørelse om økonomisk støtte til
udgifter forbundet med et forbedringsforløb efter
§§ 13 og 14 efter det samtidigt fremsatte forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget ændrer i øvrigt ikke på
betingelserne for, hvornår kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om økonomisk støtte
efter bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.3 i lovforslaget
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Kommunalbestyrelsen skal i medfør af § 54, stk. 1, i
lov om social service tilbyde forældremyndighedsindehaveren
en støtteperson i forbindelse med en anbringelse af et barn
eller en ung uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i lov
om social service.
Efter § 54, stk. 2, i lov om social service skal
kommunalbestyrelsen under barnets eller den unges anbringelse uden
for hjemmet i medfør af § 52, stk. 3, nr. 7,
træffe afgørelse om støtte til forældrene
efter § 54, stk. 1, § 52, stk. 3, eller anden lovgivning.
Støtten skal så vidt muligt medvirke til at
løse de problemer, som har været årsag til
anbringelsen med henblik på at støtte forældrene
i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel
hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under
anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en
særskilt plan for støtten til forældrene.
Med forslaget tilføjes der i § 54, stk. 1 og 2, 1.
pkt., henvisninger til § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Forslaget medfører, at
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde en
støtteperson til forældremyndighedsindehaveren efter
§ 54, stk. 1, i lov om social service, til at træffe
afgørelse om støtte til forældrene efter §
54, stk. 2, og til at udarbejde en særskilt handleplan for
støtten til forældrene også skal gælde,
når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet
afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge uden for
hjemmet som led i et forbedringsforløb efter § 14 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 55, stk. 1, i lov om social service skal barnet
eller den unge modtage omsorg, personlig støtte,
socialpædagogisk rådgivning og behandling under et
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, i lov om
social service. Ved særlige behov kan der endvidere under
døgnopholdet foretages undersøgelser og observation
samt ydes terapi eller anden behandling.
Med forslaget tilføjes der i § 55, stk. 1, 1. pkt.,
en henvisning til § 13, stk. 1, nr. 5 og 6 og § 14 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget medfører, at § 55 i lov om social service
også skal finde anvendelse, når
Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om et
døgnophold som led i et forbedringsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 57 a, stk. 1, i lov om social service skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at meddele
forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, når der risiko for, at et
barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero
på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til
sit forældreansvar. Meddelelse af et
forældrepålæg forudsætter, at der
eksempelvis foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har
begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
jf. § 57 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social service. I disse
situationer er det ikke et krav, at barnet eller den unge er
dømt for kriminalitet, og forældrepålægget
kan også anvendes over for
forældremyndighedsindehaveren i tilfælde, hvor barnet
eller den unge er under den kriminelle lavalder, og derfor ikke kan
ifalde et strafferetligt ansvar. Et enkeltstående
butikstyveri vil typisk ikke være tilstrækkeligt til at
begrunde et forældrepålæg.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for
forældrepålæg udvides til at omfatte alle sager,
hvor der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge er
mistænkt eller sigtet for at have overtrådt
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven,
knivloven eller mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet
af et vist omfang eller en vis grovhed.
Forslaget indebærer, at mistanke om eller sigtelse for
enhver overtrædelse af straffeloven, lov om euforisende
stoffer, våbenloven eller knivloven kan begrunde et
forældrepålæg. I disse tilfælde skal der
ikke foretages en vurdering af overtrædelsens omfang eller
grovhed.
I sager, hvor kommunen har oplysninger om, at barnet eller den
unge er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet f.eks.
overtrædelse af færdselsloven, vil det fortsat
være en betingelse, at kriminaliteten har et vist omfang
eller en vis grovhed. En mindre færdselsforseelse vil
således ikke være tilstrækkelig til at begrunde
et forældrepålæg.
Betegnelsen "mistænkt" er anvendt, da børn og unge
under 15 år i sagens natur ikke kan sigtes eller tiltales, da
de er under den kriminelle lavalder.
Det er fortsat forudsat, at forældrepålæg
anvendes i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren
faktisk er i stand til at påtage sig sit ansvar som
forældre. Den foreslåede ændring berører
ikke de øvrige, generelle betingelser for at træffe
afgørelse om forældrepålæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Kommunalbestyrelsen skal undersøge et barns eller en ungs
forhold ved en børnefaglig undersøgelse efter §
50 i lov om social service, hvis det må antages, at et barn
eller en ung trænger til særlig støtte.
Kommunernes pligt til at udarbejde børnefaglige
undersøgelser omfatter som udgangspunkt alle børn og
unge op til 18 år, der har behov for særlig
støtte. Det gælder, uanset om behovet for særlig
støtte skyldes fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser, kriminalitet, omsorgssvigt eller andre
forhold. En børnefaglig undersøgelse skal afsluttes
senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver
opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov
for særlig støtte, jf. § 50, stk. 7, i lov om
social service. Hvis undersøgelsen undtagelsesvist ikke kan
afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde
en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte
undersøgelsen.
Det er forudsat i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende
2008, tillæg A, side 3336, at der skal foretages en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om
social service forud for meddelelse af et
forældrepålæg efter § 57 a.
Det foreslås, at kommunen kan træffe
afgørelse om forældrepålæg uden
forudgående gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse, jf. § 50.
Forslaget medfører, at kommunen hurtigt og effektivt vil
kunne pålægge forældremyndighedsindehaveren at
sikre bl.a., at barnet eller den unge møder i skolen eller
er hjemme på bestemte tidspunkter. Som følge af, at
afgørelse om forældrepålæg fremadrettet
vil kunne træffes uden forudgående børnefaglig
undersøgelse, forudsættes det, at kommunerne hurtigt
vil vurdere, om der er grundlag for et
forældrepålæg, når der foreligger
oplysninger, som kan indikere, at barnets eller den unges udvikling
er i fare.
Kommunalbestyrelsen skal iagttage de almindelige
forvaltningsretlige regler for myndigheders behandling af
afgørelsessager, herunder reglerne om partshøring og
oplysning af sagen. I de sager, hvor der vil være tale om
børn og unge, som er kendt af de sociale myndigheder, kan
der allerede foreligge en børnefaglig undersøgelse. I
disse tilfælde kan den eksisterende børnefaglig
undersøgelse indgå i sagens oplysning.
Hvis der viser sig forhold, som kommunen mener giver behov for
yderligere undersøgelser af et barn eller en ung, vil
kommunalbestyrelsen kunne iværksætte en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om
social service sideløbende med gennemførelse af
forældrepålægget. En sideløbende eller
efterfølgende børnefaglig undersøgelse vil
kunne danne grundlag for iværksættelse af
foranstaltninger efter lov om social service. Den
efterfølgende undersøgelse vil også kunne
medføre, at kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om bortfald af pålægget, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at pålægget ikke
længere er egnet til at løse barnets eller den unges
problemer, jf. § 57 a, stk. 8, i lov om social service.
Den foreslåede ordning ændrer ikke på kravene
til afgørelse om supplerende foranstaltninger efter §
57 a, stk. 4, jf. § 52, stk. 3, i lov om social service.
Sådanne støtteforanstaltninger kan først
iværksættes efter gennemførelse af en
børnefaglig undersøgelse eller en ungefaglig
undersøgelse efter § 31 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3. Hvis særlige forhold taler
herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller
akut støtte sideløbende med undersøgelsen, jf.
§ 52, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 57 a, stk. 4, i lov om social service kan
kommunalbestyrelsen, hvis der er truffet afgørelse om
forældrepålæg, iværksætte
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-3, 6 og 9, i lov om
social service selvom forældremyndighedsindehaveren ikke
ønsker foranstaltningen iværksat, når det
vurderes, at formålet med foranstaltningen vil kunne
opnås uanset det manglende samtykke.
Efter § 54, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvorefter
kommunalbestyrelsen under et barns eller en ungs
forbedringsforløb vil kunne træffe afgørelse om
supplerende foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og
9, i lov om social service, når det anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges
særlige behov for støtte, og der kan opnås
samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaveren.
Med forslaget tilføjes der i § 57 a, stk. 4, der
bliver stk. 5, en henvisning til § 54, stk. 3, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Ændringen medfører, at kommunen ikke vil kunne
supplere et forældrepålæg med at træffe
afgørelse om at iværksætte foranstaltninger
efter § 52, stk. 3, nr. 1-3, 6 og 9, uden
forældremyndighedsindehaverenes samtykke, når barnet
eller den unge er under et forbedringsforløb efter
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Formålet med bestemmelsen er at afgrænse
kommunalbestyrelsens kompetence i tilfælde, hvor barnet eller
den unge er under forbedringsforløb efter §§ 13 og
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det vil
således være Ungdomskriminalitetsnævnet, som
under nærmere betingelser vil kunne træffe
afgørelse om pålagte foranstaltninger uden
forældremyndighedsindehavernes samtykke for de børn og
unge, der er omfattet af nævnets kompetence.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter § 57 b, stk. 1, i lov om social service kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at meddele et
barn eller en ung i alderen 12-17 år et
ungepålæg, når barnet eller den unge har
adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den
unges udvikling er i fare, og det vurderes, at et frivilligt
samarbejde med barnet eller den unge og
forældremyndighedsindehaveren om støtte efter §
52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe
barnets eller den unges problemer.
Overskriften til § 57 b er "ungepålæg".
Med forslaget ændres overskriften til § 57 b, stk. 1,
fra "ungepålæg" til "børne- og
ungepålæg". Herved tydeliggøres det, at
pålæg efter § 57 b i lov om social service kan
gives til børn og unge. Forslaget indebærer, at
pålæg efter § 57 b i lov om social service vil
blive betegnet børne- og ungepålæg.
Til nr. 11
Efter § 57 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at meddele et
barn eller en ung i alderen 12-17 år et
ungepålæg, når barnet eller den unge har
adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den
unges udvikling er i fare, og det vurderes, at et frivilligt
samarbejde med barnet eller den unge og
forældremyndighedsindehaveren om støtte efter §
52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe
barnets eller den unges problemer.
Det foreslås, at målgruppen for pålæg
efter § 57 b i lov om social service udvides til at omfatte
børn i alderen 10-11 år. Den foreslåede
ændring berører ikke de øvrige betingelser for
at træffe afgørelse om pålæg efter §
57 b.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet vil
medføre, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at give et
pålæg efter servicelovens § 57 b til børn
og unge i alderen 10-17 år, når betingelserne for
afgørelse om børne- og ungepålæg i §
57 b, stk. 1, i lov om social service er opfyldt, og der foreligger
oplysninger om, at mindst én af indikatorerne på, at
barnets eller den unges udvikling er i fare, jf. § 57 b, stk.
2, er til stede.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
I §§ 12 og 13 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, foreslås det, at
Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om
en straksreaktion og forbedringsforløb for børn og
unge i alderen 10 til 17 år, der er mistænkt eller
dømt for personfaglig kriminalitet eller der er
mistænkt eller dømt for anden alvorlig kriminalitet,
og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at
begå yderligere kriminalitet.
Med forslaget tilføjes der i § 57 b, stk. 1, 1.
pkt., i lov om social service en henvisning til §§ 12 og
13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Med forslaget afgrænses kommunalbestyrelsens kompetence i
sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er
mistænkt eller dømt for personfaglig kriminalitet
eller der er mistænkt eller dømt for anden alvorlig
kriminalitet, og som samtidig vurderes at være i særlig
risiko for at begå yderligere kriminalitet. Ansvaret for
behandling af sådanne sager er som følge af det
samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet løftet over i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Den foreslåede ændring indebærer, at det som
udgangspunkt er Ungdomskriminalitetsnævnet, der træffer
afgørelse om foranstaltninger for barnet eller den unge i
sager, hvor barnet eller den unge er mistænkt eller
dømt for personfaglig kriminalitet eller mistænkt
eller dømt for anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig
er særligt udsat for at ende i den hårde kerne af
kriminelle unge.
Til nr. 13
Det foreslås at ændre betegnelsen for
ungepålæg til børne- og ungepålæg.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 14
Efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, i lov om social service
forudsætter meddelelse af et ungepålæg, at der
foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har
begået kriminalitet af et vist omfang eller grovhed.
Oplysninger om, at barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller grovhed er én af fire
angivne situationer i § 57 b, stk. 2, i lov om social service,
hvor kommunen kan have grundlag for at træffe
afgørelse om ungepålæg. Det er ikke et krav, at
barnet eller den unge er dømt for kriminalitet, og
ungepålægget kan også anvendes i tilfælde,
hvor barnet eller den unge er under den kriminelle lavalder, og
derfor ikke kan ifalde et strafferetligt ansvar.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for
børne- og ungepålæg udvides til at omfatte alle
sager, hvor der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge
er mistænkt eller sigtet for at have overtrådt
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven,
knivloven eller mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet
af et vist omfang eller en vis grovhed.
Foreligger der oplysninger om, at barnet eller den unge er
mistænkt eller sigtet for overtrædelse af straffeloven,
lov om euforiserende stoffer, våbenloven, knivloven eller
mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist
omfang eller en vis grovhed, skal det ses som indikator på,
at barnets eller den unges udvikling er i fare.
Forslaget indebærer, at mistanke om eller sigtelse for
enhver overtrædelse af straffeloven, lov om euforisende
stoffer, våbenloven eller knivloven vil kunne begrunde et
børne- og ungepålæg. I disse tilfælde skal
der ikke foretages en vurdering af overtrædelsens omfang
eller grovhed.
I sager, hvor kommunen har oplysninger om, at barnet eller den
unge er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet f.eks.
overtrædelse af færdselsloven, vil det fortsat
være en betingelse, at kriminaliteten har et vist omfang
eller en vis grovhed. En mindre færdselsforseelse vil
således ikke være tilstrækkelig til at begrunde
et børne- og ungepålæg.
Betegnelsen "mistænkt" er anvendt, da børn og unge
under 15 år i sagens natur ikke kan sigtes eller tiltales, da
de er under den kriminelle lavalder.
Tilstedeværelse af oplysninger om, at barnet eller den
unge er mistænkt eller sigtet for kriminalitet vil ikke per
automatisk kunne føre til et pålæg.
Afgørelse om børne- og ungepålæg vil i
disse situationer fortsat skulle træffes på baggrund af
en konkret vurdering af, om de samlede betingelser er opfyldt,
herunder at børne- og ungepålægget vurderes at
ville bidrage til barnets eller den unges udvikling.
Den foreslåede ændring berører således
ikke de øvrige, generelle betingelser for at træffe
afgørelse om børne- og ungepålæg.
Det er fortsat forudsat, at børne- og
ungepålæg anvendes i tilfælde, hvor barnet eller
den unge vurderes at være i stand til at bidrage til og tage
ansvar for egen udvikling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter § 57 b, stk. 3, i lov om social service skal et
ungepålæg angive en eller flere konkrete handlepligter
for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at
bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer,
og som står i rimeligt forhold til formålet. Efter
bestemmelsen kan handlepligten bl.a. bestå i foranstaltninger
efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, i lov om social
service, pligt til at være hjemme på et bestemt
tidspunkt eller bidrage til at genoprette forrettet skade. Der er
tale om en ikke udtømmende liste over konkrete
handlepligter. Ungepålægget skal i alle tilfælde
angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den
unge, som vurderes egnede til at bidrage til løsningen af
barnets eller den unges problemer. Ungepålægget skal
endvidere være klart formuleret, så det er tydeligt,
hvad barnet eller den unge skal gøre for at efterleve
pålægget.
Med forslaget indsættes et nyt nr. 4 i § 57 b, stk.
3, hvorefter handlepligten kan bestå i andre aktiviteter med
genoprettende formål, herunder udførelse af
samfundsnyttigt arbejde.
Forslaget medfører, at det tydeliggøres, at
kommunen, som en del af børne- og ungepålægget,
kan pålægge et barn eller en ung at deltage i andre
aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre
samfundsnyttigt arbejde.
Børne- og ungepålæggets konkrete
handlepligter fastsættes efter en konkret vurdering, herunder
bl.a. på baggrund af barnets eller den unges alder og
modenhed samt fysiske og psykiske funktionsevne, og har ikke
karakter af en enkeltstående reaktion eller sanktion over for
et bestemt forhold. Pålægget indgår i den samlede
forebyggende indsats over for barnet eller den unge og skal
støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd.
Der er således ikke tale om arbejde for en arbejdsgiver i
arbejdsmiljølovgivningens forstand. Ved fastsættelsen
af børne- og ungepålægget vil der imidlertid
skulle tages hensyn til de gældende regler for børn og
unges muligheder for at udføre arbejde for en arbejdsgiver,
herunder i forhold til varighed og tyngden af arbejdet.
Der kan ikke opregnes en udtømmende liste over
aktiviteter med genoprettende formål, herunder
samfundsnyttigt arbejde, som vil kunne anvendes, idet det ikke
på forhånd er muligt at forudse, hvilken konkret
handlepligt, der vil være bedst egnet i en konkret sag i
forhold til barnet eller den unge, herunder under hensyn til de
lokale forhold. Eksempler på aktiviteter med genoprettede
formål, herunder samfundsnyttigt arbejde vil dog kunne
være, at den unge skal gøre rent i lokale
boligforeninger, vaske brandbiler eller vedligeholde parker og
andre offentlige områder.
Forslaget om et nyt nr. 4 samt lovforslagets § 1, nr. 10,
nødvendiggør endvidere en række redaktionelle
ændringer i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger
til særlig støtte, herunder pga. kriminalitet, skal
kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges
forhold ved en såkaldt børnefaglig undersøgelse
efter § 50 i lov om social service. Kommunernes pligt til at
udarbejde børnefaglige undersøgelser omfatter som
udgangspunkt alle børn og unge op til 18 år, der har
behov for særlig støtte. Det gælder, uanset om
behovet for særlig støtte skyldes fysiske eller
psykiske funktionsnedsættelser, kriminalitet, omsorgssvigt
eller andre forhold. En børnefaglig undersøgelse skal
afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen
bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have
behov for særlig støtte, jf. § 50, stk. 7, i lov
om social service. Hvis undersøgelsen undtagelsesvist ikke
kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen
udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter
afslutte undersøgelsen.
Det er forudsat i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende
2008, tillæg A, side 3324, at der skal foretages en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om
social service forud for meddelelse af et ungepålæg
efter § 57 b.
Det foreslås, at kommunen træffer afgørelse
om børne- og ungepålæg efter § 57 b, stk.
1, jf. § 57 b, stk. 3, nr. 2-4, i lov om social service uden
forudgående børnefaglig undersøgelse.
Som følge af, at afgørelse om børne- og
ungepålæg fremadrettet vil kunne træffes uden
forudgående børnefaglig undersøgelse,
forudsættes det, at kommunerne hurtigt vil vurdere, om der er
grundlag for et børne- og ungepålæg, når
der foreligger oplysninger, som kan indikere, at der er risiko for,
at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes, at
et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og
forældremyndighedsindehaveren ikke er tilstrækkeligt
til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.
Kommunalbestyrelsen skal iagttage de almindelige
forvaltningsretlige regler for myndigheders behandling af
afgørelsessager, herunder reglerne om partshøring og
oplysning af sagen. I mange tilfælde vil der være tale
om børn og unge, som allerede er kendt af de sociale
myndigheder, idet børne- og ungepålægget typiske
vil anvendes som et mere insisterende redskab over for børn
og unge, som ikke umiddelbart kan bringes til at samarbejde
frivilligt. I disse tilfælde vil der kunne foreligge en
børnefaglig undersøgelse, og den eksisterende
børnefaglig undersøgelse kan indgå i sagens
oplysning.
Der vil fortsat være krav om udarbejdelse af en
forudgående børnefaglig eller ungefaglig
undersøgelse, hvis kommunen skal træffe
afgørelse om at iværksætte foranstaltninger
efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, i lov om social
service, jf. § 57 b, stk. 3, nr. 1.
Hvis der viser sig forhold, som kommunen mener, giver behov for
yderligere undersøgelser af et barns eller en ungs forhold,
kan kommunalbestyrelsen iværksætte en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om
social service sideløbende med gennemførelse af
børne- og ungepålægget. En sideløbende
eller efterfølgende børnefaglig undersøgelse
vil kunne danne grundlag for iværksættelse af
yderligere foranstaltninger efter lov om social service. Den
efterfølgende undersøgelse vil også kunne
medføre, at kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om bortfald af pålægget, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at pålægget ikke
længere er egnet til at løse barnets eller den unges
problem, jf. § 57 b, stk. 5, i lov om social service.
Den foreslåede ordning ændrer ikke på kravene
til afgørelse om supplerende foranstaltninger efter §
57 b, stk. 4, jf. § 52, stk. 2, i lov om social service.
Sådanne støtteforanstaltninger kan først
iværksættes efter gennemførelse af en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om
social service. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der
dog iværksættes foreløbig eller akut
støtte sideløbende med undersøgelsen, jf.
§ 52, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service.
Til nr. 17-18
Det foreslås at ændre betegnelsen for
ungepålæg til børne- og ungepålæg.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10 og 16.
Til nr. 19
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser om et
ungepålæg fuldbyrdes, jf § 64, stk. 1, i lov om
social service. Efter § 64, stk. 2, i lov om social service
har kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig, rum eller
gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med
henblik på at fuldbyrde afgørelser om
ungepålæg. Det følger af § 57 b, stk. 7, og
§ 64, stk. 4, i lov om social service, at politiet kan yde
bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser
efter § 64, stk. 2, i lov om social service.
Det foreslås, at § 57 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
nyaffattes, således at kommunalbestyrelsen, når det
vurderes relevant, forpligtes til straks at underrette politiet og
anmode om bistand til kommunens udførsel af
beføjelser efter § 64, stk. 2, hvis barnet eller den
unge ikke overholder sit børne- og
ungepålæg.
Den foreslåede ordning indebærer, at kommunen i alle
tilfælde af overtrædelse af et børne- og
ungepålæg skal vurdere, om det vil være relevant
at få bistand fra politiet til at hente og bringe barnet til
stedet, hvor børne- og ungepålægget skal
opfyldes. Det vil bero på en vurdering af den konkrete
situation, om bistand fra politiet vil være relevant for at
gennemføre børne- og ungepålægget. I
vurderingen vil bl.a. skulle indgå barnets ellers den unges
forhold, alder og modenhed, fysiske og psykiske funktionsniveau
samt baggrunden for pålægget.
Kommunen skal fortsat i hvert enkelt tilfælde foretage en
vurdering af indgrebets proportionalitet, dvs. om beslutningen om,
at politiet skal bistå ved gennemførelsen af
børne- og ungepålægget, står i rimeligt
forhold til overtrædelsen af den konkret pålagte
handlepligt.
Politiets bistand vil primært være relevant i
forbindelse med opfyldelse af enkeltstående handlepligter og
vil som udgangspunkt bestå i enkeltstående afhentning
og aflevering på det sted, hvor ungepålægget skal
opfyldes.
Rammerne for politiets magtanvendelse i forbindelse med denne
bistand fremgår navnlig af §§ 15-16 i
lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015 om politiets
virksomhed. Heraf følger bl.a., at politiet i forbindelse
med sin bistand til kommunerne vil kunne anvende magt, forudsat at
magtanvendelse er nødvendigt og forsvarligt ved
udøvelsen af bistanden. Dette indebærer bl.a., at magt
kun må anvendes, hvis mindre indgribende midler ikke findes
at være tilstrækkelige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.19 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service skal kommunen
senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra
politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at
have begået alvorlig kriminalitet indkalde den unge,
forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer
fra netværket og relevante fagpersoner til et
netværkssamråd. På baggrund af drøftelser
på netværkssamrådet skal kommunen
efterfølgende udarbejde en handleplan for, hvilke
initiativer og handlepligter der kan modvirke yderligere
kriminalitet, jf. § 57 c, stk. 2. Efter § 57 c, stk. 3, i
lov om social service skal kommunalbestyrelsen uden fornyet
indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der er behov
for at revidere handleplanen, hvis kommunalbestyrelsen inden for 1
år efter netværkssamrådets afholdelse, jf. stk.
1, modtager dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge
under 18 år for gentagen, alvorlig kriminalitet.
Det følger af det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at der oprettes en nyt
nævn, Ungdomskriminalitetsnævnet.
Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse
i sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er
mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, og som
samtidigt vurderes at være i særlig risiko for at
begå yderligere kriminalitet. Nævnet skal endvidere
træffe afgørelse i sager om børn og unge i
alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt
for personfarlig kriminalitet.
Målgruppen for netværkssamråd efter § 57
c i lov om social service er i vidt omfang den samme gruppe, som
vil være omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets
kompetence. Forslaget til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet vil medføre, at ansvaret for at behandle
sager om børn og unge omfattet af nævnets kompetence
løftes væk fra kommunerne og over i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 4 i § 57 c i lov
om social service. Efter forslaget finder bestemmelserne i §
57 c, stk. 1-3, som udgangspunkt ikke anvendelse for børn og
unge, der er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets
kompetence.
Den foreslåede ordning indebærer, at der som
udgangspunkt ikke skal afholdes netværkssamråd for
børn og unge omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets
kompetence. Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af sagen
vil træde i stedet for afholdelse af
netværkssamråd og udarbejdelse af en handleplan, der
skal modvirke yderligere kriminalitet. Bestemmelsen i stk. 4 vil
finde anvendelse, uanset om kommunen på baggrund af tidligere
forhold har udarbejdet en handleplan for barnet eller den unge
efter § 57 c, stk. 2, i lov om social service.
Netværkssamråd efter § 57 c i lov om social
service vil fortsat finder anvendelse for unge og børn, der
ikke er omfattet af nævnets kompetence.
Med forslaget indsættes endvidere et nyt stk. 5 i §
57 c i lov om social service. Efter den nye bestemmelse i § 57
c, stk. 5, 1. pkt., i lov om social service, finder stk. 1-3
anvendelser i sager som afvises af
Ungdomskriminalitetsnævnet. Forslaget indebærer, at
udgangspunktet i stk. 4 fraviges i de situationer, hvor
Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag efter § 42,
stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ungdomskriminalitetsnævnet vil bl.a. afvise en henvist sag,
hvis barnet eller den unge ikke opfylder betingelserne for
nævnets behandling af sagen, herunder f.eks. ikke opfylder
kravene til alder eller kriminel adfærd efter § 2 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Efter § 42, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er
Ungdomskriminalitetsnævnet efter afvisning af sagen
forpligtet til at sende sagen til den kommune, der er ansvarlig for
barnet eller den unge.
Det foreslås i den nye bestemmelse i § 57 c, stk. 5,
2. pkt., i lov om social service, at kommunen senest 7 dage efter,
at kommunen har modtaget sagen fra Ungdomskriminalitetsnævnet
skal indkalde den unge, den unges forældre, eventuelt
relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til
et netværkssamråd. Fristen på 7 dage har til
formål at signalere over for barnet eller den unge, at der
reageres hurtigt på mistanke om alvorlig kriminalitet.
Netværkssamrådet afholdes snarest efter indkaldelsen,
så der hurtigst muligt skabes grundlag for at
iværksætte en indsats over for barnet eller den
unge.
Til nr. 21
Efter § 58 i lov om social service kan børn og
unge-udvalget træffe afgørelse om, at et barn eller en
ung anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der
er fyldt 15 år. Efter § 58, stk. 4, der med lovforslaget
bliver stk. 5, kan formanden eller i dennes fravær
næstformanden for børn og unge-udvalget træffe
en foreløbig afgørelse efter § 58, stk. 1-3,
når betingelserne i § 75 i lov om social service er
opfyldt. For nærmere gennemgang af § 75 i lov om social
service henvises til pkt. 2.1.1.19 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at
Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne træffe
afgørelse om en straksreaktion og et
forbedringsforløb i sager om børn og unge i alderen
10 til 17 år, der er mistænkt eller dømt for
personfarlig kriminalitet og børn og unge i alderen 10 til
17 år, der er mistænkt eller dømt for anden
alvorlig kriminalitet, og som samtidig er særligt udsat for
at ende i den hårde kerne af kriminelle unge. I sådanne
sager løftes ansvaret for at træffe afgørelse
over i Ungdomskriminalitetsnævnet.
I sager, hvor det vurderes, at barnets eller den unges problemer
ikke kan afhjælpes i hjemmet, vil
Ungdomskriminalitetsnævnet som led i et
forbedringsforløb kunne træffe afgørelse,
herunder uden samtykke, om anbringelse af barnet eller den unge
uden for hjemmet, når betingelserne i den foreslåede
§ 14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er opfyldt.
Med forslaget indsættes der i § 58 et nyt stk. 4,
hvorefter børn og unge-udvalgets kompetence til at
træffe afgørelse efter § 58, stk. 1-3, i lov om
social service, afskæres i sager om børn og unge, der
er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§
10 og 11 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at børn og unge-udvalgets
kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse af
et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke afskæres
i de tilfælde, hvor barnets eller den unges sag behandles af
Ungdomskriminalitetsnævnet. Forslagets formål er at
sikre, at sager om børn og unge i nævnets
målgruppe ikke behandles parallelt i både børn
og unge-udvalget og Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det foreslås samtidig, at børn og unge-udvalgets
formand fortsat skal have kompetence efter § 58, stk. 4, der
bliver stk. 5, til at træffe foreløbig
afgørelse efter § 58, stk. 1-3, om anbringelse af et
barn eller en ung, der er henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet, når betingelserne i §
75 i lov om social service er opfyldt. Forslaget indebærer,
at børn og unge-udvalgets formand fortsat vil have mulighed
for at træffe afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke, når barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at børn og
unge, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller som er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke skal afvente, at
Ungdomskriminalitetsnævnet kan sættes, før der
kan træffes foreløbig afgørelse om anbringelse
uden for hjemmet, hvis barnets eller den unges øjeblikkelige
behov nødvendiggør dette. Med forslaget vil der
således gælde de samme betingelser og muligheder for at
træffe en foreløbig afgørelse om anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke for nævnets målgruppe,
som efter lov om social service i dag.
Den foreløbige formandsafgørelse om anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke har gyldighed i en måned, jf.
§ 75, stk. 4, i lov om social service. Der vil herefter skulle
træffes fornyet afgørelse i sagen. Denne
afgørelse vil med den foreslåede lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet skulle træffes af
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 54 og 55,
bemærkningerne hertil og pkt. 2.1.3.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter § 63 a, stk. 1, i lov om social service kan
børn og unge-udvalget træffe afgørelse om
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58,
når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelserne for
anbringelse af børn og unge i alderen 10 til 17 år
på en delvis lukket døgninstitution eller en delvist
lukket afdeling er, at det er afgørende for den
socialpædagogiske behandling at kunne aflåse
yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde
barnet eller den unge fysisk, jf. § 63 a, stk. 2. Der skal
endvidere være risiko for, at barnets eller den unges sundhed
eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) kriminel
adfærd hos barnet eller den unge, 2) misbrugsproblemer hos
barnet eller den unge eller 3) andre adfærds- eller
tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Efter § 63 a, stk. 4, i lov om social service kan
børne- og socialministeren fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner.
Med forslaget indsættes der i § 63 a, stk. 4, en
bestemmelse, hvorefter børne- og socialministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at børn og unge-udvalget i
særlige situationer kan træffe afgørelse om at
dispensere fra aldersgrænsen på 12 år i
forbindelse med anbringelse af børn og unge på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner. Dispensation vil eksempelvis
kunne være relevant ved anbringelse af børn under 12
år, hvor muligheden for at tilbageholde barnet i et positivt
pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb på
en åben døgninstitution vurderes
utilstrækkeligt, og det vurderes uforholdsmæssigt
indgribende i barnets frihed at anbringe barnet på en sikret
døgninstitution.
Forslaget skal se i sammenhæng med den foreslåede
§ 15, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvor der foreslås en
tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i forhold til
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser om anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.8 og 2.1.3.8 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af § 63 b, stk. 1, i lov om social
service, at børn og unge-udvalget kan træffe
afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i alderen
12 til 17 på en sikret døgninstitution, når
betingelserne i bestemmelsens stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Betingelserne for børn og unge-udvalgets afgørelser
om anbringelse på en sikret døgninstitution er, at 1)
det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet
eller den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade
ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre
mere lempelige forholdsregler, 2) det i en indledende
iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at
tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske
behandling, eller 3) det på baggrund af den indledende
iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut
påkrævet, at der iværksættes et
længerevarende behandlingsforløb på en sikret
afdeling eller døgninstitution.
Der vil endvidere kunne ske anbringelse på en sikret
døgninstitution efter betingelserne i § 63 b, stk. 2,
nr. 4-7, om varetægtssurrogat, afsoning, ungdomssanktion og
anbringelse af udlændinge under 15 år uden lovligt
ophold i Danmark. Disse afgørelser om anbringelse på
sikrede døgninstitutioner træffes ikke af børn
og unge-udvalget.
Efter § 63 b, stk. 3, i lov om social service kan lederen
af en åben døgninstitution eller dennes
stedfortræder træffe midlertidig beslutning om, at et
barn eller en ung, som er anbragt på en åben
døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, hvortil der
også er knyttet en sikret døgninstitution,
overføres til den sikrede døgninstitution. Der kan
alene træffes beslutning om overførsel, når
betingelserne for anbringelse på en sikret
døgninstitution er opfyldt. Det gælder uanset hvilket
anbringelsesgrundlag, der ligger til grund for anbringelsen uden
for hjemmet. Overførslen kan iværksættes straks,
og beslutningen herom skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 63
b, stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 6.
Med forslaget ændres § 63 b, stk. 3, 1. pkt.,
således at henvisningen til betingelserne i stk. 1, erstattes
af en henvisning til betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, og § 16,
stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Betingelserne for at børn og unge-udvalget kan anbringe
et barn eller en ung på en sikret døgninstitution
fremgår således rettelig af § 63 b, stk. 2, nr.
1-3. Den foreslåede henvisning til betingelserne i § 16,
stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
foreslås indsat som konsekvens af, at børn og unge,
der anbringes på en sikret døgninstitution af
Ungdomskriminalitetsnævnet, vil skulle anbringes på
baggrund af betingelserne i den foreslåede § 16, stk. 1,
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
bemærkes i den forbindelse, at betingelserne for anbringelse
på en sikret døgninstitution efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet svarer til betingelserne
for anbringelse efter § 63 b, stk. 2, nr. 1-3, i lov om social
service.
Lederens eller stedfortræderens beslutning om
overførsel efter § 63 b, stk. 3, 1. pkt., vil
således for børn og unge, der er anbragt efter
afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, skulle
træffes på baggrund af betingelserne i § 16, stk.
1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der sikres hermed den samme retsstilling, uanset om et barn
eller en ung er anbragt på en sikret døgninstitution
efter lov om social service eller efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.8 og 2.1.3.8 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter § 63 c, stk. 1, i lov om social service kan
børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at
anbringe et barn eller en ung i alderen 12 til 17 år på
særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf.
§ 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2
er opfyldt.
Betingelserne for anbringelse på en særligt sikret
afdeling er, at der foreligger et grundlag for anbringelse på
en sikret døgninstitution efter § 63 b, stk. 2, i lov
om social service, at anbringelse i en sikret
døgninstitution ikke er eller vil være
tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en
forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret
afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og at der i
forhold til barnet eller den unge med psykisk afvigende
adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af,
at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en
diagnose, jf. § 63 c, stk. 2, i lov om social service.
Betingelserne i bestemmelsen er kumulative og skal således
alle være opfyldt, før der kan ske anbringelse
på en særligt sikret afdeling.
Det fremgår af § 63 c, stk. 3, i lov om social
service, at hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for en ung, der
er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret
døgninstitution eller dennes stedfortræder,
uafhængigt af om der på den sikrede
døgninstitution er en særligt sikret afdeling,
træffe midlertidig beslutning om overførsel til en
særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks
forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til
afgørelse, jf. § 63 c, stk. 1, jf. § 74, stk. 1,
nr. 7.
Med forslaget tilføjes der i § 63 c, stk. 3, en
henvisning til § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, således at der ligeledes kan
træffes beslutning om midlertidig overførsel af
personer omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence.
Henvisningen foreslås indsat i konsekvens af, at børn
og unge, der anbringes på en særligt sikret afdeling af
Ungdomskriminalitetsnævnet, vil skulle anbringes på
baggrund af betingelserne i den foreslåede § 17, stk. 1,
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget skal sikre, at adgangen for lederen af en sikret
døgninstitution eller dennes stedfortræder til at
træffe en midlertidig beslutning om, at en ung, der er fyldt
15 år, og som er anbragt på en sikret
døgninstitution, overføres til en særligt
sikret afdeling, også gælder, når den unge er
anbragt på den sikrede døgninstitution på
baggrund af en afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 14, jf. § 17 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Adgangen for
lederen eller dennes stedfortræder til at træffe en
midlertidig beslutning efter § 63 c, stk. 3, i lov om social
service, vil i disse tilfælde være betinget af, at
betingelserne i § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet - og ikke betingelserne i § 63 c, stk. 2,
i lov om social service - er opfyldt. Det bemærkes i den
forbindelse, at betingelserne for anbringelse på en
særligt sikret afdeling efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet svarer til betingelserne for anbringelse
på en særligt sikret afdeling efter § 63 c, stk.
3, i lov om social service.
Lederens eller stedfortræderens beslutning om
overførsel efter § 63 c, stk. 3, 1. pkt., vil
således for børn og unge, der er anbragt efter
afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, skulle
træffes på baggrund af betingelserne i § 17, stk.
1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der sikres hermed den samme retsstilling, uanset om en ung er
anbragt efter lov om social service eller efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Til nr. 25
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser, der
træffes uden samtykke efter §§ 51, 57 b, 58 og 63,
§ 68, stk. 2, og § 68 a fuldbyrdes, jf. § 64, stk.
1, i lov social service.
Med forslaget indsættes der i § 64, stk. 1, en
henvisning til § 12 (straksreaktioner), § 13, stk. 2 og 3
(afgørelser om forbedringsforløb uden samtykke),
§ 14, stk. 2-4 (afgørelser om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke) og § 32 (gennemførelse af
ungefaglig undersøgelse under indlæggelse uden
samtykke) i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring indebærer
således, at kommunalbestyrelsen vil skulle fuldbyrde
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter de
pågældende bestemmelser.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
kommunalbestyrelsen efter § 53 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet vil få ansvaret for at fuldbyrde
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Det vil
således være kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for
at sikre gennemførelsen af straksreaktioner og
forbedringsforløb, ligesom det i dag er kommunalbestyrelsen,
der iværksætter de foranstaltninger, der skal
iværksættes over for et barn eller en ung efter lov om
social service.
Den foreslåede ændring har således til
formål at sikre, at kommunernes fuldbyrdelse af
tvangsmæssige afgørelser er ens, uanset om en
afgørelse er truffet efter lov om social service eller lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Med den foreslåede ændring af § 64, stk. 1, i
lov social service vil kommunen endvidere som led i fuldbyrdelsen
af en afgørelse omfattet af bestemmelsens stk. 1 kunne
udøve de beføjelser, der fremgår af
bestemmelsens stk. 2. Det indebærer, at kommunen mod
behørig legitimation og uden retskendelse vil have adgang
til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer
for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik
på at fuldbyrde den pågældende
afgørelse.
Den foreslåede ændring vil endvidere indebære,
at politiet kan yde bistand til kommunen ved udøvelse af
beføjelser efter bestemmelsens stk. 2, når det sker
med henblik på at fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, §
14, stk. 2-4 og § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Kommunen skal fortsat i hvert enkelt tilfælde foretage en
vurdering af indgrebets proportionalitet, dvs. om beslutningen om,
at politiet skal bistå ved fuldbyrdelsen af en
afgørelse efter stk. 2, står i rimeligt forhold til
overtrædelsen af den konkret pålagte handlepligt.
Barnets eller den unges personlige situation vil være
tungtvejende i sådan en vurdering, og det skal sikres, at
politiets bistand ikke bliver unødigt indgribende for barnet
eller den unge.
Kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse skal desuden fortsat ske i
overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Anvendelse af tvangsindgreb efter § 64, stk. 2, må
således kun finde sted, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet
står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.
Tvangsindgrebet vil derudover skulle foretages i overensstemmelse
med den beskrevne fremgangsmåde i §§ 3-8 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Der er med bestemmelsen ikke i øvrigt tilsigtet
ændringer i kommunalbestyrelsens ansvar efter
bestemmelsen.
Til nr. 26
Efter § 64, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service kan
kommunen hente og bringe et barn eller en ung til det sted, hvor et
ungepålæg skal opfyldes, med henblik på at
fuldbyrde afgørelser efter § 57 b i lov om social
service.
Med forslaget ændres § 64, stk. 2, 2. pkt.,
således at henvisningen til ungepålæg erstattes
af en henvisning til børne- og ungepålæg.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 27
Efter § 64, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service kan
kommunen hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvor et
ungepålæg skal opfyldes, med henblik på at
fuldbyrde afgørelser efter § 57 b i lov om social
service.
Med forslaget indsættes i § 64, stk. 2, 2. pkt., en
henvisning til § 12 og § 13, stk. 3 og 4, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Det foreslås således, at kommunen ligeledes skal
kunne hente og bringe et barn eller en ung til stedet, hvor en
straksreaktion (§ 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet) eller et forbedringsforløb fastsat uden
samtykke (§ 13, stk. 3 og 4, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet) skal gennemføres. Kommunens adgang til
at hente og bringe en ung til en straksreaktion eller et
forbedringsforløb vil alene finde anvendelse, når
foranstaltningerne er fastsat uden samtykke fra barnet eller den
unge eller forældremyndighedsindehaveren.
Med den foreslåede ændring vil kommunen
således kunne hente et barn eller en ung på
forældremyndighedsindehaverens bopæl med henblik
på, at barnet eller den unge gennemfører en
pålagt straksreaktion, f.eks. at barnet eller den unge rydder
op efter hærværk, fjerner graffiti eller lignende,
eller at barnet eller den unge bringes til misbrugsbehandling, til
en ungdomsklub eller hjem på et fastsat tidspunkt.
Formålet med den foreslåede ændring er, at
kommunen - på samme måde som ved ungepålæg
i dag - vil kunne sørge for, at barnet eller den unge
møder til en foranstaltning, der er fastsat uden
samtykke.
Kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse skal ske i overensstemmelse
med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kommunalbestyrelsens
anvendelse af tvangsindgreb efter § 64, stk. 2, må
således kun anvendes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet
står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.
Tvangsindgrebet vil derudover skulle foretages i overensstemmelse
med den beskrevne fremgangsmåde i §§ 3-8 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at
politiet fremover kan yde bistand til kommunen, når det sker
med henblik på at hente eller bringe et barn eller en ung til
stedet, hvor Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser
efter § 12 og § 13, stk. 3 og 4, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal
gennemføres.
Kommunen skal fortsat i hvert enkelt tilfælde foretage en
vurdering af indgrebets proportionalitet, dvs. om beslutningen om,
at politiet skal bistå ved gennemførslen af
straksreaktionen eller forbedringsforløbet, står i
rimeligt forhold til overtrædelsen af den konkret
pålagte handlepligt.
Barnets eller den unges personlige situation vil være
tungtvejende i sådan en vurdering. I målgruppen for
straksreaktioner og forbedringsforløb efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet kan der være
børn og unge, der har en eller flere alvorlige sociale
problemstillinger, herunder psykiatriske diagnoser, angst og andre
følgeskader af traumer såsom omsorgssvigt eller
overgreb, og der er derfor behov for en konkret og individuel
vurdering af hvert barn eller ung.
Det skal sikres, at en afhentning ved politiet ikke bliver
unødigt indgribende for barnet eller den unge.
Straksreaktioner og forbedringsforløb er en del af et
længerevarende forløb for barnet eller den unge, der
skal bringe barnet eller den unge væk fra en potentiel
kriminel løbebane og tilbage i trivsel. Det er derfor
afgørende, at eventuel af afhentning ved politiet ikke i sig
selv kan blive hindrende for et fremadrettet positivt forløb
for barnet eller den unge.
Rammerne for politiets magtanvendelse i forbindelse med denne
bistand fremgår navnlig af §§ 15-16 i
lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015 om politiets
virksomhed. Heraf følger bl.a., at politiet i forbindelse
med sin bistand til kommunerne vil kunne anvende magt, forudsat at
magtanvendelse er nødvendig og forsvarlig ved
udøvelsen af bistanden. Dette indebærer bl.a., at magt
kun må anvendes, hvis mindre indgribende midler ikke findes
at være tilstrækkelige.
Til nr. 28
Efter § 64, stk. 3, i lov om social service kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at kommunen
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til
forældremyndighedens indehavers bolig og rum, 1) når
adgangen til hjemmet sker som led i en børnefaglig
undersøgelse efter § 50 og må anses for
nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar
risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed
eller udvikling, og 2) forældrene har modarbejdet, at en
vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan
gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.
Betingelserne er kumulative og skal således begge være
opfyldt, før der kan træffes afgørelse om
adgang til hjemmet.
Med forslaget indsættes der i § 64, stk. 3, i lov om
social service en henvisning til § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet med henblik på, at
bestemmelsen skal finde anvendelse i forbindelse med
gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen fremover vil
kunne træffe afgørelse om, at kommunen mod
behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til
forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når det
sker som led i en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Betingelserne for
at træffe afgørelse herom vil i øvrigt
være uændrede.
Adgangen til hjemmet skal således ske som led i en
ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og adgangen skal anses for
nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar
risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed
eller udvikling, og forældrene skal modarbejde, at en
vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan
gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.
Formålet med den foreslåede ændring er at
sikre, at kommunalbestyrelsen - uden for de tilfælde, der kan
begrunde en ungefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, under indlæggelse på et sygehus eller ved
benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet efter
§ 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet - kan
påse forholdene i hjemmet, og herunder tale med barnet eller
den unge, når det sker som led i en ungefaglig
undersøgelse. Adgangen kan fortsat alene være af
kortere varighed. Kommunalbestyrelsen vil således med
forslaget have samme adgang til at træffe afgørelse om
kommunens adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og
rum, uanset om der er tale om en børnefaglig
undersøgelse efter § 50 i lov om social service eller
en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at
politiet fremover kan yde bistand til kommunen ved udøvelse
af beføjelser efter bestemmelsen, herunder også
når det sker som led i gennemførelsen af en ungefaglig
undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet efter den foreslåede § 64, stk. 3, i
lov om social service.
Kommunen skal fortsat i hvert enkelt tilfælde foretage en
vurdering af indgrebets proportionalitet.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet
ændringer af betingelserne for adgangen til hjemmet efter
§ 64, stk. 3, i lov om social service.
Til nr. 29
Efter § 65, stk. 1, i lov om social service kan
Ankestyrelsen af egen drift tage sager om særlig
støtte til børn og unge op, når det må
antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har
foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har
truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da
pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de
fornødne afgørelser.
Det foreslås, at der i § 65, stk. 1, i lov om social
service indsættes en henvisning til den foreslåede
§ 65, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31,
hvorefter Ankestyrelsens kompetence til at træffe
afgørelse af egen drift afskæres, når
afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er
pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller der er i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31, samt
bemærkningerne hertil.
Til nr. 30
Efter § 65, stk. 1, i lov om social service kan
Ankestyrelsen af egen drift tage sager om særlig
støtte til børn og unge op, når det må
antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har
foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har
truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da
pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de
fornødne afgørelser.
Det følger af § 65, stk. 2, i lov om social service,
at Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig
afgørelse om foranstaltninger efter §§ 52 eller 52
a, hvis der er behov for sådanne foranstaltninger, og
kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i
fornødent omfang.
Med det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet foreslås det, at
Ungdomskriminalitetsnævnet skal overtage kompetencen til at
træffe afgørelse i sager om børn og unge i
alderen 10 til 17 år, der er mistænkt eller dømt
for personfarlig kriminalitet og børn og unge i alderen 10
til 17 år, der er mistænkt eller dømt for anden
alvorlig kriminalitet, og som samtidig er kendetegnede ved visse
risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at
ende i den hårde kerne af kriminelle unge.
Med forslaget indsættes et nyt 2.
pkt. i § 65, stk. 2, hvorefter Ankestyrelsens
kompetence til af egen drift at træffe afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov
om social service vil blive afskåret, når
afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er
pålagt en straksreaktion efter § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller der er i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Med forslaget vil Ankestyrelsen fortsat kunne træffe
afgørelse af egen drift efter stk. 2, men afskæres fra
at træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service, når
sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion efter § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet eller der er i et forbedringsforløb
efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen vil således for denne
gruppe af børn og unge fremover kunne træffe
afgørelser efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, jf.
§ 65, stk. 2, i lov om social service.
Med forslaget indsættes der endvidere et nyt 3. pkt. i § 65, stk. 2, hvorefter
Ankestyrelsen pålægges en forpligtelse til at orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter §
65, stk. 2, når afgørelserne angår et barn eller
en ung, der er i et forbedringsforløb efter §§ 13
og 14 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Det foreslåes ligeledes, at
Ankestyrelsen skal orientere om tilfælde omfattet af
bestemmelsens 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.18 og 2.1.3.18 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Efter § 65, stk. 1, i lov om social service kan
Ankestyrelsen af egen drift tage sager om særlig
støtte til børn og unge op, når det må
antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har
foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har
truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da
pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de
fornødne afgørelser.
Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse
efter §§ 51, 58, 63 og 68 a, jf. § 65, stk. 3, i lov
om social service.
Med det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet foreslås det, at
Ungdomskriminalitetsnævnet skal overtage kompetencen til at
træffe afgørelse i sager om børn og unge i
alderen 10 til 17 år, der er mistænkt eller dømt
for personfarlig kriminalitet og børn og unge i alderen 10
til 17 år, der er mistænkt eller dømt for anden
alvorlig kriminalitet, og som samtidig er kendetegnede ved visse
risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at
ende i den hårde kerne af kriminelle unge.
Med forslaget indsættes der et nyt stk. 6 i § 65 i
lov om social service, hvorefter Ankestyrelsen afskæres fra
at træffe afgørelse efter bestemmelsens stk. 1 og 3, i
sager om børn eller unge, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet eller der er i et forbedringsforløb
efter 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Det foreslås endvidere, at Ankestyrelsen i sager omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 6, 1. pkt., kan
træffe afgørelse om at pålægge
kommunalbestyrelsen straks at indbringe sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Forslaget indebærer, at Ankestyrelsen fremadrettet ikke
vil kunne anvende sin kompetence til af egen drift at træffe
afgørelse efter § 65, stk. 1 og 3, i lov om social
service, hvis barnet eller den unge er pålagt en
straksreaktion efter § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet eller er i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen vil således fremover i
sager omfattet af bestemmelsen kunne træffe afgørelse
om at pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge
sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet, så nævnet
for mulighed for at træffe de nødvendige
foranstaltninger.
Det foreslås endvidere, at Ankestyrelsen skal orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser om at
pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen
for Ungdomskriminalitetsnævnet efter den foreslåede
bestemmelses 2. pkt. Herved sikres, at
Ungdomskriminalitetsnævnet bliver opmærksom på
Ankestyrelsens afgørelse herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.18 og 2.1.3.18 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Det følger af § 66, stk. 2, i lov om social service,
at det er en betingelse for, at der kan træffes
afgørelse om anbringelse af børn og unge efter §
52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i lov om social service på et
anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 66
a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, eller efter § 5 i lov om
socialtilsyn.
Med forslaget indsættes der i § 66, stk. 2, i lov om
social service en henvisning til § 19 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer,
at kommunalbestyrelsens valg af det konkrete anbringelsessted for
et barn eller en ung, der som led i en afgørelse om et
forbedringsløb truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet,
jf. § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
alene vil kunne ske på et anbringelsessted godkendt efter
§ 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, 6 eller 7, eller efter § 5
i lov om socialtilsyn.
Forslaget har således til formål at sikre, at der
stilles samme krav til anbringelsesstederne, uanset om anbringelsen
har baggrund i reglerne i lov om social service eller i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af
kommunalbestyrelsens valg af konkret anbringelsessted eller
reglerne om godkendelse af anbringelsessteder efter reglerne i lov
om social service og lov om socialtilsyn.
Til nr. 33
Efter § 66 a, stk. 7, i lov om social service, er det en
betingelse for anbringelse på en efterskole, en fri fagskole
eller en fri grundskole med kostafdeling, som har otte pladser
eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter
§ 52, stk. 3, nr. 7, at den enkelte plads er godkendt som
konkret egnet i forhold til det pågældende barn eller
den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den
anbringende kommune.
Med forslaget indsættes der i § 66 a, stk. 7, i lov
om social service en henvisning til § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at
bestemmelsen ligeledes vil finde anvendelse på anbringelser
omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at anbringelse efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, alene kan ske på
efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med
kostafdelinger med otte pladser eller derunder, hvis den enkelte
plads er godkendt som konkret egnet i forhold til det
pågældende barn eller den pågældende unge
af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Forslaget har således til formål at sikre, at der
stilles samme krav til anbringelsesstederne, uanset om anbringelsen
har baggrund i reglerne i lov om social service eller i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af
kommunalbestyrelsens valg af konkret anbringelsessted eller
reglerne om godkendelse af anbringelsessteder efter reglerne i lov
om social service eller lov om socialtilsyn.
Til nr. 34
Lov om social service indeholder ikke en nærmere
beskrivelse af det specifikke formål med og indholdet af
indsatsen i forbindelse med en anbringelse på en
institution.
For så vidt angår institutionerne omfattet af lov om
social service indeholder loven bl.a. bestemmelser om typer af
anbringelsessteder for børn og unge, krav om hvem der kan
etablere og drive en institution, socialtilsynets godkendelse af
institutionerne, som anbringelsessted forud for anbringelser, jf.
§ 66, stk. 1-3, i lov om social service samt nærmere
betingelser for anbringelse på delvis lukkede eller sikrede
døgninstitutioner og delvis lukkede og særligt sikrede
afdelinger, jf. §§ 63 a-63 c i lov om social service.
Dertil kommer den generelle formålsbestemmelse for kapitel 11
i § 46 i lov om social service om, at yde støtte til
børn og unge, der har et særligt behov herfor, med
henblik på at sikre, at disse børn og unge kan
opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og
et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.
Med forslaget indsættes der en ny bestemmelse (§ 66
b) i kapitel 11 i lov om social service med henblik på at
tydeliggøre formålet med indsatsen på
institutionerne. Det foreslås, at bestemmelsen
fastsætter, at formålet med indsatsen på
opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66, stk. 1,
nr. 5-6, er at varetage omsorgen og sikre trivsel og udvikling for
de anbragte børn og unge. Det foreslås derudover i
bestemmelsens 2. pkt., at opholdssteder og døgninstitutioner
skal arbejde målrettet med at understøtte uddannelse,
beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte
børn og unge.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på opholdssteder og
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede og sikrede
institutioner og delvis lukkede eller særligt sikrede
afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 5-6, i lov om social
service.
Formålet er at tydeliggøre, at formålet med
anbringelser af børn og unge både er at sikre trivsel
og omsorg, og at barnet eller den unge opnår uddannelse og
beskæftigelse og en kriminalitetsfri tilværelse som ung
og voksen. Opholdsstederne og institutionerne skal således
indrette den pædagogiske praksis i overensstemmelse med disse
formål.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 46, stk. 1,
i lov om social service, der angiver formålet med
særlig støtte til børn og unge. Bestemmelsen
uddyber således bl.a., hvad der ligger i at forberede barnet
eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, hvilke
krav der stilles til kvaliteten af den pædagogiske indsats
over for institutionsanbragte børn og unge, og at
sætte de overordnede rammer for den individuelle indsats, der
skal understøtte det enkelte barn eller den enkelte unges
konkrete behov. For at understøtte uddannelse og
beskæftigelse kan det således være
nødvendigt, at indføre mødepligt til
undervisning eller iværksætte andre aktiviteter, der
kan bidrage til, at gøre barnet eller den unge parat til at
gennemføre en uddannelse eller komme i job. Tilsvarende kan
faste huslige pligter - ud over oprydning og rengøring
på eget værelse - være med til at forberede
barnet eller den unge til dagligdagen efter anbringelsen. Det kan
samtidig i nogen tilfælde være afgørende med en
målrettet og intensiv indsats i forhold til
misbrugsproblematikker for at forebygge nu kriminalitet.
Disse elementer skal bidrage positivt i forhold til at forebygge
negativ eller kriminel adfærd, og udvikle barnets eller den
unges sociale kompetencer, hvilket er essentielt i forhold til
både det løbende arbejde med barnet eller den unge og
i barnets eller den unges fremadrettede situation efter endt
anbringelse.
Opholdsstedernes og institutionernes arbejde med at
understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse
af kriminalitet skal tilpasses det enkelte anbragte barns eller den
enkelte anbragte unges behov. Indsatser målrettet
beskæftigelse vil således ikke i alle tilfælde
være relevant, f.eks. for meget små børn.
På samme måde vil målrettede
kriminalitetsforebyggende indsatser ikke nødvendigvis
være relevant for børn og unge, der ikke er anbragt
på baggrund af kriminalitet.
Bestemmelsen vil samtidig kunne udgøre et fælles
vurderingsgrundlag, som socialtilsynene kan følge op
på i det løbende tilsyn med institutionerne. Hvis
opholdssteder eller døgninstitutioner ikke til stadighed har
den fornødne kvalitet, skal deres godkendelse til at arbejde
med udsatte børn og unge inddrages.
Til nr. 35
Efter § 68, stk. 12, i lov om social service skal
kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest 6
måneder forud for ophør af en anbringelse ved det
fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den
unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse,
jf. § 76 a i lov om social service, og i givet fald
træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal
iværksættes efter §§ 76 eller 76 a i lov om
social service. Kommunalbestyrelsen skal inden da i samarbejde med
den unge have revideret handleplanen og herunder have taget
stilling til den unges videre forløb med hensyn til
uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante
forhold.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at unge, der har
behov for denne særlige støtte, gives mulighed for en
mere glidende overgang til voksentilværelsen, herunder i
forhold til uddannelse og beskæftigelse.
Hvilke forhold kommunen skal inddrage i revisionen af
handleplanen, afhænger af den konkrete sag. Der kan f.eks.
være tale om boligforhold, familiesituation m.v.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt 3. pkt. i
§ 68, stk. 12, hvorefter kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
handleplan, hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har
været anbragt som led i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Børn og unge, der er eller har
været i et forbedringsforløb, får ikke
udarbejdet en handleplan efter § 140 i lov om social service,
da denne erstattes af en handleplan i form af
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der vil således
være behov for, at kommunalbestyrelsen i den unges
opholdskommune udarbejder en handleplan med henblik på at
vurdere, om den unge har behov for efterværn eller opretholdt
anbringelse efter §§ 76 og 76 a i lov om social
service.
At barnet eller den unge frem til sit fyldte 18. år har
været anbragt uden for hjemmet som led i et
forbedringsforløb indebærer, at den handleplan, som
kommunalbestyrelsen skal udarbejde for en ung efter det
foreslåede nye 3. pkt. i § 68, stk. 12, i praksis vil
være en revidering af forbedringsforløbet, men med et
indhold, som opfylder kravene i § 140 i lov om social
service.
Forslagets formålet er at sikre, at kommunalbestyrelsen i
den unges opholdskommune, også når en ung frem til det
fyldte 18. år har været anbragt som led i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, senest 6 måneder
forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18.
år skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge
har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf.
§ 76 a i lov om social service, og i givet fald træffe
afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal
iværksættes efter §§ 76 eller 76 a i lov om
social service.
Til nr. 36
Efter § 68 a i lov om social service kan børn og
unge-udvalget træffe afgørelse om, at et barn eller en
ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt
uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være
anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis
barnet eller den unge har opnået en så stærk
tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og
længere sigt må antages at være af
væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at
forblive på anbringelsesstedet.
Afgørelser om videreførelse af en anbringelse
efter § 68 a, stk. 1, 1. pkt., skal ikke forelægges for
børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter
§ 62 i lov om social service (de lovbestemte
genbehandlingsfrister), jf. § 68 a, stk. 1, 2. pkt. Efter
§ 68 a, stk. 3, kan børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter
stk. 1, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1, eller §
58, stk. 1, i lov om social service, ikke længere er
opfyldt.
Formålet med bestemmelsen er at give børn og unge,
der har været anbragt mere end 3 år, tryghed i
anbringelsen, så de ikke skal være usikre på, om
de kan blive boende eller ej, når de har en tæt
tilknytning til anbringelsesstedet. Der kan træffes
afgørelse om videreført anbringelse, hvad enten
barnet eller den unge har været anbragt på flere
anbringelsessteder. Det afgørende er barnets eller den unges
tilknytning til anbringelsesstedet.
Bestemmelsen tager primært sigte på børn og
unge, der er anbragt i plejefamilier, men vil også kunne
anvendes i forhold til børn og unge, der er anbragt på
en døgninstitution eller på et opholdssted.
Med forslaget indsætte der i § 68 a en henvisning til
anbringelser efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, så børn og unge-udvalget på
samme måde som for anbringelser efter lov om social service
vil kunne træffe afgørelse om, at et barn eller en
ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3
år efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, fortsat skal være anbragt uden for
hjemmet i en videreført anbringelse.
Forslaget er en konsekvens af det samtidig fremsatte forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvoraf det bl.a.
følger, at Ungdomskriminalitetsnævnet fremover kan
træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en
ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Formålet med ændringen er at sikre, at reglerne om
videreført anbringelse også finder anvendelse i
tilfælde, hvor barnet eller den unge har været anbragt
uden for hjemmet på baggrund af en afgørelse truffet
af Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af
administrationen af reglerne om videreførte
anbringelser.
Til nr. 37
Efter § 68 a i lov om social service kan børn og
unge-udvalget træffe afgørelse om, at et barn eller en
ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt
uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være
anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis
barnet eller den unge har opnået en så stærk
tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og
længere sigt må antages at være af
væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at
forblive på anbringelsesstedet.
Afgørelser om videreførelse af en anbringelse
efter § 68 a, stk. 1, 1. pkt., skal ikke forelægges for
børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter
§ 62 i lov om social service (de lovbestemte
genbehandlingsfrister), jf. § 68 a, stk. 1, 2. pkt. Efter
§ 68 a, stk. 3, kan børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter
stk. 1, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1, eller §
58, stk. 1, i lov om social service, ikke længere er
opfyldt.
Det foreslås, at der i § 68 a i lov om social service
indsættes en henvisning til § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at
børn og unge-udvalget vil kunne træffe
afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter
§ 68 a, stk. 1, uanset om betingelserne i § 52, stk. 1,
§ 58, stk. 1, i lov om social service eller § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke længere er
opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne for
at træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
svarer til betingelserne i §§ 52 og 58 i lov om social
service.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 36 om
videreførelse af anbringelser som led i
forbedringsforløb, hvorefter børn og unge-udvalget
vil kunne træffe afgørelse om videreførelse af
en anbringelse fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet efter
§ 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Formålet er at sikre, at betingelser for, at børn
og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
videreførelse af en anbringelse er de samme, uanset om der
er tale om en anbringelse uden for hjemmet efter lov om social
service eller efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af
administrationen af reglerne om videreførte
anbringelser.
Til nr. 38-39
Det følger af § 68 a, stk. 4, nr. 1, i lov om social
service, at kommunalbestyrelsen til brug for børn og
unge-udvalgets afgørelse om videreførelse af en
anbringelse, jf. § 68 a stk. 1, skal udarbejde en indstilling.
Indstillingen skal indeholde 1) en revideret undersøgelse af
barnets forhold, jf. § 50, 2) en revideret handleplan, jf.
§ 140, 3) en psykologisk, lægefaglig eller anden
børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges
tilknytning til anbringelsesstedet og 4) barnets eller den unges
holdning til videreførelse af anbringelsen.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 36, at
børn og unge-udvalget skal kunne træffe
afgørelser om videreførelse af en anbringelse, der er
led i et forbedringsforløb fastsat af
Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om anbringelse
træffes på baggrund af en ungefaglig
undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet og fastsættes som et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der foreslås med ændringen i stk. 4, nr. 1, at der i bestemmelsen
tilføjes en henvisning til den ungefaglige
undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, således at der åbnes mulighed for,
at den reviderede undersøgelse af barnets forhold (den
børnefaglige undersøgelse), jf. § 50 i lov om
social service fremover vil kunne bestå af enten en revideret
børnefaglig undersøgelse eller en revideret
ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget har til formål at sikre, at der ikke skal
udarbejdes en ny børnefaglig undersøgelse til brug
for indstillingen, hvis der allerede foreligger en ungefaglig
undersøgelse, der kan revideres.
Det foreslås med ændringen i stk. 4, nr. 2, at der i bestemmelsen
tilføjes en henvisning til reviderede
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at den
reviderede handleplan, jf. § 140 i lov om social service
fremover vil kunne bestå af enten en revideret handleplan
efter § 140 eller et revideret forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget har til formål at sikre, at der ikke skal
udarbejdes en ny handleplan, jf. § 140 til brug for
indstillingen, hvis der allerede foreligger en handleplan i form af
et forbedringsforløb, der kan revideres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.12 og 2.1.3.12 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 40
Efter § 68 b, stk. 1, i lov om social service skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om valg af
anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. §
140 i lov om social service.
Kommunalbestyrelsen skal ved valg af anbringelsessted
vælge det anbringelsessted, der bedst kan imødekomme
barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt
på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og
stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i
en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social
service, er mest hensigtsmæssig. Hvis barnet eller den unge
har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal
kommunalbestyrelsen vælge samme anbringelsessted, medmindre
de øvrige søskendes eller barnets eller den unges
behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.
En afgørelse efter § 68 b, stk. 1, omfatter valget
af det konkrete fysiske sted, dvs. om der f.eks. vælges den
ene plejefamilie frem for den anden.
Det foreslås i § 19 i det samtidig fremsatte forslag
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted, når
Ungdomskriminalitetsnævnet som led i et
forbedringsforløb har truffet afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet.
På den baggrund foreslås det, at der i § 68 b,
stk. 1, i lov om social service indsættes en henvisning til
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen, når afgørelsen vedrører et
barn eller en ung, der som led i et forbedringsforløb skal
anbringes uden for hjemmet, skal træffe afgørelse om
valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med
forbedringsforløbet efter §§ 13 og 14 i forslag
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Formålet med forslaget er at sikre, at kommunalbestyrelsen
ved anbringelser uden for hjemmet fastsat af
Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse
om valg af anbringelsessted i overensstemmelse med
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Herved sikres det, at
kommunalbestyrelsens afgørelse træffes på det
samme grundlag, uanset om afgørelsen vedrører en
anbringelse efter lov om social service eller lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af
indholdet eller gennemførelsen af en afgørelse efter
§ 68 b i lov om social service.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.13 og 2.1.3.13.
Til nr. 41
Det følger af § 68 d i lov om social service, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §
52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, eller § 58, i lov om
social service, hvor det må antages, at barnet eller den unge
vil være anbragt i en længere årrække, skal
overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller
den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge i
stedet bliver adopteret.
Bestemmelsen skal sikre, at kommunen overvejer adoption som
indsats i tilfælde, hvor alternativet er, at barnet eller den
unge vil være anbragt i en længere årrække.
Det er således som udgangspunkt ikke relevant at overveje
adoption, hvis der f.eks. er tale om en ung, der på
anbringelsestidspunktet er 16-17 år, eller hvis der er tale
om et yngre barn, men hvor anbringelsen f.eks. skyldes en
midlertidig sygdom eller krise hos forældrene, og barnet
således kan forventes at blive hjemgivet igen. Omvendt vil
det være relevant at overveje adoption, hvis f.eks.
forældrenes historik i forhold til andre børn,
forældrenes længerevarende misbrug eller permanente
psykiske problemer indikerer, at der bliver tale om en
længerevarende anbringelse.
Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption af et barn eller
en ung ikke kan gennemføres med samtykke fra barnets eller
den unges forældre, jf. § 7 i adoptionsloven, og
kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption vil kunne
gennemføres uden samtykke fra forældrene efter §
9, stk. 2-4, i adoptionsloven, forelægger kommunalbestyrelsen
sagen for børn og unge-udvalget.
Med forslaget indsættes der i § 68 d i lov om social
service en henvisning til anbringelser efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer,
at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvor det
må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i
en længere årrække, skal overveje om hensynet til
kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst
taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 14 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet foreslås, at
Ungdomskriminalitetsnævnet skal kunne træffe
afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for
hjemmet.
I praksis indebærer forslaget, at kommunen i den
indstilling, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde til brug for en
sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 33 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil skulle oplyse
nævnet herom, hvis spørgsmålet om adoption efter
§§ 68 d-68 g behandles i kommunen.
Ungdomskriminalitetsnævnet vil på den baggrund kunne
tage behørigt hensyn til denne oplysning i forbindelse med
nævnets behandling af sagen.
Behandlingen af en sag om adoption efter §§ 68 d-68 g
vil skulle behandles selvstændigt i det kommunale system, da
Ungdomskriminalitetsnævnet ikke gives hjemmel til at
træffe afgørelse i sådanne sager.
Formålet med ændringen er at sikre, at forpligtelsen
for kommunalbestyrelsen til at overveje, om hensynet til
kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst
taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret,
gælder, uanset om afgørelsen om anbringelse er truffet
efter lov om social service eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring i forhold
til behandlingen af adoptionssager efter §§ 68 d-68 g i
lov om social service.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.14 og 2.1.3.14.
Til nr. 42-43
Efter § 68 e, stk. 1, i lov om social service skal
kommunalbestyrelsen forelægge en sag for børn og
unge-udvalget, hvis den vurderer, at adoption af et barn eller en
ung ikke kan gennemføres med samtykke fra barnets eller den
unges forældre, jf. § 7 i adoptionsloven, og at adoption
vil kunne gennemføres uden samtykke fra forældrene
efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Forelæggelsen
skal indeholde en indstilling om, at barnet eller den unge
adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven.
Indstillingen skal endvidere indeholde den børnefaglige
undersøgelse, jf. § 50 i lov om social service,
handleplanen, jf. § 140 i lov om social service, en
redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke
efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven er opfyldt og
oplysninger om barnets eller den unges holdning til den
påtænkte adoption, jf. § 6, stk. 1 og 3, i
adoptionsloven.
En indstilling om adoption i medfør af § 9, stk. 3
eller 4, i adoptionsloven skal endvidere indeholde en
redegørelse for, at betingelserne for anbringelse af barnet
eller den unge uden for hjemmet i § 58, stk. 1, er
opfyldt.
Med forslaget indsættes der i § 68 e, stk. 2, nr. 1,
en henvisning til § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet (om ungefaglige undersøgelser), hvilket
indebærer, at der åbnes mulighed for, at den
undersøgelse, som skal indgå i kommunalbestyrelsens
indstilling efter § 68 e, stk. 2, nr. 1, i stedet for en
børnefaglig undersøgelse, kan være en
ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget er en konsekvens af, at der med det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
indføres regler om en ungefaglig undersøgelse (jf.
forslagets § 31), og at Ungdomskriminalitetsnævnet vil
kunne fastsætte et forbedringsforløb i form af en
handleplan med en varighed af op til to år (jf. forslagets
§§ 13 og 14). Der vil således for
Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe ikke
nødvendigvis foreligge en børnefaglig
undersøgelse, jf. § 50 i lov om social service, eller
en handleplan, jf. § 140 i lov om social service.
Forslaget har til formål at sikre, at der ikke
nødvendigvis skal udarbejdes en ny børnefaglig
undersøgelse til brug for indstillingen, hvis der allerede
foreligger en ungefaglig undersøgelse.
Med forslaget indsættes der i § 68 e, stk. 2, nr. 2,
en henvisning til forbedringsforløb efter §§ 13 og
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvilket
indebærer, at den handleplan, som kommunalbestyrelsens
indstilling efter § 68 e, stk. 2, nr. 2, skal indeholde, i
stedet for en handleplan efter § 140 i lov om social service,
vil kunne være et forbedringsforløb efter §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget har til formål at sikre, at der ikke skal
udarbejdes en handleplan, jf. § 140 til brug for
indstillingen, hvis der allerede foreligger en handleplan i form af
et forbedringsforløb.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet en
ændring af indholdet af indstillingen.
Til nr. 44
Efter § 69, stk. 1, i lov om social service skal
kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn
med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. §
70, stk. 2, og § 148, i det omfang det må anses for
nødvendigt under hensynet til formålet med
anbringelsen, træffe afgørelse om ændret
anbringelsessted, behandling, uddannelse mv. under opholdet.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af
anbringelsessted kræver samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12
år, jf. § 69, stk. 2. Efter § 69, stk. 3, kan
børn og unge-udvalget dog træffe afgørelse om
ændring af anbringelsessted, hvis der ikke kan opnås
samtykke hertil efter stk. 2. Ved afgørelsen skal
børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med
anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i
opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for
støtte bedst imødekommes ved en ændring af
anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret
anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf.
§ 68 b, stk. 1, i lov om social service.
Med forslaget indsættes der i § 69, stk. 3, 1. pkt.,
i lov om social service en henvisning til § 24 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvorved det
fastslås, at sager om ændret anbringelsessted vil
skulle forelægges for Ungdomskriminalitetsnævnet,
når barnet eller den unge er anbragt efter reglerne i §
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget er en konsekvens af, at det med forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 24, stk. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan
opnås samtykke til ændring af anbringelsessted for et
barn eller en ung, der er anbragt efter § 14, skal
forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet med
henblik på, at nævnet kan træffe afgørelse
herom.
Forslaget indebærer således, at hvis der ikke kan
opnås samtykke til en ændring af anbringelsessted for
et barn eller en ung, der er anbragt af
Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal sagen
forelægges Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik
på, at nævnet kan efterprøve
kommunalbestyrelsens vurdering af behovet for at ændre
anbringelsessted.
Ungdomskriminalitetsnævnets prøvelse af
kommunalbestyrelsens vurdering svarer således til børn
og unge-udvalgets prøvelse efter § 69, stk. 3, i lov om
social service.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat kunne træffe
afgørelse om ændret anbringelsessted med samtykke, jf.
§ 69, stk. 1 og 2, i lov om social service.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet
ændringer i forhold til bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.15 og 2.1.3.15.
Til nr. 45
Det følger af § 70, stk. 1, i lov om social service,
at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at der er
iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de
vordende forældre, skal vurdere, om indsatsen skal
ændres, og om handleplanen, jf. § 140 i lov om social
service, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf.
§ 140 a i lov om social service, skal revideres.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders
mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om
revision af handleplanen eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan træffes så vidt muligt med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år.
Med forslaget indsættes der i § 70, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om social service, en henvisning til §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring af § 70, stk. 1, 1.
pkt., indebærer, at kommunalbestyrelsens forpligtelser efter
bestemmelsen også vil omfatte foranstaltninger som led i
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer
således, at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter,
at der efter §§ 13 eller 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet er iværksat et forbedringsforløb
for barnet eller den unge, skal vurdere, om indsatsen skal
ændres, og om forbedringsforløbet skal revideres. Den
foreslåede ændring indebærer endvidere, at
vurderingen efter de første tre måneder herefter skal
foretages med højst seks måneders mellemrum.
Vurderingen vil - på samme måde som efter den
nuværende bestemmelsen - bl.a. have til formål at
sikre, at formålet med forbedringsforløbet til
stadighed opfylder formålet.
Formålet med den foreslåede ændring er at
sikre, at der gælder de samme regler for kommunens tilsyn,
uanset om tilsynet angår foranstaltninger efter kapitel 11 i
lov om social service eller et forbedringsforløb efter
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Dermed vil der gælde de samme regler for kommunens tilsyn,
uanset om tilsynet angår foranstaltninger efter kapitel 11 i
lov om social service eller et forbedringsforløb efter
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af det
løbende tilsyn med et barn eller en ung i et
forbedringsforløb, at formålet med
forbedringsforløbet ikke længere er egnet eller kan
opnås med de fastsatte foranstaltninger, og at
forbedringsforløbet på den baggrund bør
revideres, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at
nævnet kan træffe fornyet afgørelse, jf. §
54, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Kommunalbestyrelsen vil dog efter reglerne i § 54, stk. 3, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet kunne
iværksætte visse supplerende foranstaltninger for
barnet eller den unge. Der henvises til reglerne herom i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af
indholdet eller gennemførelsen af tilsyn efter § 70 i
lov om social service.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.16 og 2.1.3.16.
Til nr. 46
Det følger af § 70, stk. 1, i lov om social service,
at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at der er
iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de
vordende forældre, skal vurdere, om indsatsen skal
ændres, og om handleplanen, jf. § 140 i lov om social
service, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf.
lovens § 140 a, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal
herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en
sådan vurdering. Afgørelse om revision af handleplanen
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan træffes
så vidt muligt med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år.
Det følger af § 70, stk. 2, i lov om social service,
at ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen
efter § 70, stk. 1, og af behovet for revision af handleplanen
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan ske på
baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge,
jf. § 148, stk. 1, i lov om social service, og efter kontakt
med forældremyndighedsindehaveren.
Med det samtidig fremsatte lovforslag om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet foreslås det, at
Ungdomskriminalitetsnævnet efter de foreslåede
§§ 13 og 14 skal kunne fastsætte et
forbedringsforløb for børn og unge, der omfattes af
nævnets målgruppe, jf. § 2 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Som led i
forbedringsforløbet kan der bl.a. træffes
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Med forslaget indsættes en henvisning i § 70, stk. 2,
til §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsens tilsyn med
børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet ligeledes vil
skulle omfatte børn og unge, der som led i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet anbringes uden for hjemmet
efter afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændring af indholdet
eller gennemførelsen af tilsynet efter § 70, stk. 2, i
lov om social service. Kommunalbestyrelsens tilsyn med børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet, vil således skulle
udøves på samme måde som det eksisterende tilsyn
efter denne bestemmelse. Tilsynet vil således skulle
bestå af mindst to årlige tilsynsbesøg på
anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den
unge.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.16 og 2.1.3.16.
Til nr. 47
Kommunalbestyrelsens vurdering af indsatsen og af behovet for
revision af handleplanen eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan efter § 70, stk. 1, i lov om social
service skal ved anbringelse uden for hjemmet ske på baggrund
af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. §
148, stk. 1, i lov om social service og efter kontakt med
forældremyndighedsindehaveren, jf. § 70, stk. 2, 1. pkt.
i lov om social service.
Med § 54, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås det, at
kommunalbestyrelsen - efter reglerne i §§ 70 og 148 i lov
om social service - skal føre tilsyn med børn og
unge, der er underlagt en afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet. I den forbindelse vil der i
§ 148 i lov om social service blive tilføjet et nyt
stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med
de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnets træffer
afgørelse om.
Det foreslås på den baggrund, at der i § 70,
stk. 2, 1. pkt., i lov om social service, indsættes en
henvisning til kommunalbestyrelsens løbende tilsyn efter den
foreslåede § 148, stk. 3, hvilket indebærer, at
vurderingen af indsatsen og behovet for revision heraf skal ske
på baggrund af kommunalbestyrelsens løbende
tilsyn.
Tilsynet vil således svare til det tilsyn, der i dag skal
gennemføres i forhold til børn og unge, der anbringes
uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i lov om social
service.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 62, og
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.16 og
2.1.3.16.
Til nr. 48
Efter § 70, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om social service
skal tilsynet efter § 148, stk. 1, omfatte mindst to
årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor
kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så
vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra
anbringelsesstedet.
Med § 54, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås det, at
kommunalbestyrelsen efter reglerne i §§ 70 og 148 i lov
om social service skal føre tilsyn med børn og unge,
der er underlagt en afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet. I den forbindelse vil der i
§ 148 i lov om social service blive tilføjet et nyt
stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med
de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnets træffer
afgørelse om.
Med forslaget indsættes der i § 70, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om social service, en henvisning til kommunalbestyrelsens
løbende tilsyn efter den foreslåede § 148, stk.
3, hvilket vil betyde, at reglerne i § 70, stk. 2, 2. og 3.
pkt., om tilsynsforpligtelsens indhold ligeledes vil finde
anvendelse i forhold til kommunalbestyrelsens tilsyn med
børn og unge, der anbringes uden for hjemmet efter
afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet.
Tilsynet vil således svare til det tilsyn, der i dag skal
gennemføres i forhold til børn og unge, der anbringes
uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i lov om social
service.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 62,
bemærkninger hertil og lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.16 og 2.1.3.16.
Til nr. 49 og 50
Efter § 70, stk. 2, 4. pkt., i lov om social service skal
vurderingen af indsatsen under en anbringelse uden for hjemmet
omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil
beskrevne, jf. § 140 i lov om social service, er relevante, og
i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan
eller i relevante dele af en helhedsorienteret plan.
Med § 54, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås det, at
kommunalbestyrelsen efter reglerne i §§ 70 og 148 i lov
om social service skal føre tilsyn med børn og unge,
der er underlagt en afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet.
En anbringelse uden for hjemmet efter lov om social service vil
have baggrund i en handleplan efter § 140 i lov om social
service. Det foreslås i §§ 13 og 14 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnet efter de
samme betingelser som i §§ 52 og 58 i lov om social
service, skal kunne anbringe børn og unge uden for hjemmet.
En sådan anbringelse vil have baggrund i et
forbedringsforløb efter de foreslåede bestemmelser. En
vurdering af indsatsen og en revision heraf vil således ikke
kunne omfatte en stillingtagen til forhold beskrevet i
handleplanen.
Det foreslås på den baggrund, at der i § 70,
stk. 2, 4. pkt., indsættes en henvisning til
forbedringsforløbet efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer,
at kommunalbestyrelsens vurdering af indsatsen og af behovet for
revision heraf skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre
forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140 i lov om social
service (handleplanen) og i forbedringsforløbet efter
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, er relevante.
Det foreslås endvidere, at eventuelle relevante forhold,
der ikke er bekrevet i enten en handleplan, jf. § 140 i lov om
social service eller et forbedringsforløb efter §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil
skulle indgå i en revideret handleplan, relevante dele af en
helhedsorienteret plan eller i et revideret
forbedringsforløb.
Forslaget indebærer, at vurderingen af anbringelser uden
for hjemmet og en revision af indsatsen vil skulle ske på
samme grundlag, uanset om anbringelsen har hjemmel i lov om social
service eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr.
45-49, bemærkningerne hertil og lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.16 og 2.1.3.16.
Til nr. 51
Efter § 71, stk. 1, i lov om social service har barnet
eller den unge ret til samvær og kontakt med forældre
og netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Børn
og unge, som anbringes uden for hjemmet, har således ret til
samvær og kontakt med deres forældre og netværk,
herunder søskende, bedsteforældre, øvrige
familiemedlemmer og venner mv. Kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen
til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og
beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge
for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og
forældrene og netværket holdes ved lige. Ved
tilrettelæggelse af samværet skal der lægges
vægt på, at barnet eller den unge også på
længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære
relationer til forældre og netværket.
Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at
forældrene får information om barnets hverdag, og til
at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og
anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er
aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af
forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller
midlertidigt ophæves efter reglerne i § 71, stk. 2-5, i
lov om social service.
Kommunalbestyrelsen skal under hensyn til barnet eller den unge
og formålet med anbringelsen om fornødent træffe
afgørelse om omfanget og udøvelsen af samvær og
kontakt og kan fastsætte nærmere vilkår herfor,
jf. § 71, stk. 2. Ved afgørelsen lægges
særligt vægt på barnets eller den unges bedste og
formålet med anbringelsen. Der kan ikke med hjemmel i denne
bestemmelse træffes afgørelser, som medfører,
at samvær og kontakt begrænses til mindre end en gang
om måneden, da en sådan afgørelse sidestilles
med afbrydelse af forbindelsen. Afgørelser om afbrydelse af
forbindelsen skal træffes af børn og unge-udvalget
efter § 71, stk. 3 og 4, i lov om social service.
Kommunalbestyrelsen kan derudover med samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15
år, træffe afgørelse om, at samværet
mellem forældrene og barnet eller den unge skal
støttes ved, at der er en tredje person til stede.
Børn og unge-udvalget kan, når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling, for en bestemt periode træffe
afgørelse om, at samvær kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen,
jf. § 71, stk. 3, i lov om social service. Børn og
unge-udvalget kan efter de samme betingelser træffe
afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær
eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene
eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan
træffes afgørelse om, at barnets eller den unges
anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene
eller netværket.
Efter § 71, stk. 4, i lov om social service skal
børn og unge-udvalget ved viden eller formodning om, at den
person som barnet eller den unge skal have samvær med, har
begået overgreb mod et barn eller en ung, medmindre
særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode
træffe afgørelse om at afbryde den
pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i
form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse
eller om, at samvær kun må foregå under
tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Efter
§ 71, stk. 5, finder bestemmelserne i § 71, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 under ophold
på en institution, indlæggelse på et sygehus
eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er
tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2.
Med forslaget indsættes der i § 71, stk. 5, i lov om
social service en henvisning til §§ 31 og 32 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer,
at bestemmelserne i § 71, stk. 2-4, om afgørelse om
omfang og udøvelse af samvær, overvåget
samvær og afbrydelse af forbindelsen, vil kunne anvendes i
forbindelse med en ungefaglig undersøgelse under ophold
på en institution, indlæggelse på et sygehus
eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er
tilknyttet, jf. § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget er en konsekvens af, at det med forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet i §§ 31 og 32
foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug for
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser skal udarbejde
ungefaglige undersøgelser (§ 31), og at
undersøgelserne skal kunne gennemføres under ophold
på institution, indlæggelse på et sygehus eller
ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet
(§ 32).
Formålet med forslaget er at sikre, at de eksisterende
muligheder for at regulere samvær i forbindelse med en
børnefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, indlæggelse på et sygehus eller ved
benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet,
også vil finde anvendelse under gennemførelsen af en
ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet og ved
gennemførelsen af en ungefaglig undersøgelse uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er
fyldt 15 år, som skal gennemføres under ophold
på en institution, ved benyttelse af et børnehus, jf.
§ 50 a i lov om social service, eller indlæggelse
på et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling, jf. §
32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet
ændringer i forhold til anvendelsen af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.17 og 2.1.3.17.
Til nr. 52
Efter § 71, stk. 1, i lov om social service har barnet
eller den unge ret til samvær og kontakt med forældre
og netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Børn
og unge, som anbringes uden for hjemmet, har således ret til
samvær og kontakt med deres forældre og netværk,
herunder søskende, bedsteforældre, øvrige
familiemedlemmer og venner mv. Kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen
til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og
beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge
for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og
forældrene og netværket holdes ved lige. Ved
tilrettelæggelse af samværet skal der lægges
vægt på, at barnet eller den unge også på
længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære
relationer til forældre og netværket.
Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at
forældrene får information om barnets hverdag, og til
at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og
anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er
aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af
forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller
midlertidigt ophæves efter reglerne i § 71, stk. 2-5. i
lov om social service.
Kommunalbestyrelsen skal under hensyn til barnet eller den unge
og formålet med anbringelsen om fornødent træffe
afgørelse om omfanget og udøvelsen af samvær og
kontakt og kan fastsætte nærmere vilkår herfor,
jf. § 71, stk. 2. Ved afgørelsen lægges
særligt vægt på barnets eller den unges bedste og
formålet med anbringelsen. Der kan ikke med hjemmel i denne
bestemmelse træffes afgørelser, som medfører,
at samvær og kontakt begrænses til mindre end en gang
om måneden, da en sådan afgørelse sidestilles
med afbrydelse af forbindelsen. Afgørelser om afbrydelse af
forbindelsen skal træffes af børn og unge-udvalget
efter § 71, stk. 3 og 4, i lov om social service.
Kommunalbestyrelsen kan derudover med samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15
år, træffe afgørelse om, at samværet
mellem forældrene og barnet eller den unge skal
støttes ved, at der er en tredje person til stede.
Børn og unge-udvalget kan, når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling, for en bestemt periode træffe
afgørelse om, at samvær kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen,
jf. § 71, stk. 3, i lov om social service. Børn og
unge-udvalget kan efter de samme betingelser træffe
afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær
eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene
eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan
træffes afgørelse om, at barnets eller den unges
anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene
eller netværket.
Efter § 71, stk. 4, i lov om social service skal
børn og unge-udvalget ved viden eller formodning om, at den
person som barnet eller den unge skal have samvær med, har
begået overgreb mod et barn eller en ung, medmindre
særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode
træffe afgørelse om at afbryde den
pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i
form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse
eller om, at samvær kun må foregå under
tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Efter
§ 71, stk. 5, finder bestemmelserne i § 71, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 under ophold
på en institution, indlæggelse på et sygehus
eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er
tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 6 i § 71,
hvorefter Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med en
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller i forbindelse
med en afgørelse om ungefaglig undersøgelse under
ophold på en institution, indlæggelse på et
sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen
er tilknyttet, jf. § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, kan træffe afgørelse om
afbrydelse af forbindelsen mv. efter stk. 3-5.
Forslaget er en konsekvens af, at det med forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 18, stk. 2,
foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse
med afgørelse om anbringelse efter § 14 i lov om
bekæmpelse om ungdomskriminalitet, og i forbindelse med en
ungefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, indlæggelse på et sygehus eller ved
benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf.
§ 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal
kunne træffe afgørelse efter § 71, stk. 3 og 4, i
lov om social service.
Forslaget indebærer, at Ungdomskriminalitetsnævnet -
på samme måde som børn og unge-udvalget i dag -
når betingelserne herfor er opfyldt, kan træffe
afgørelser, der begrænser samværet eller
afbryder forbindelse mellem barnet eller den unge og dennes
netværk, herunder f.eks. forældre, søskende og
venner. En sådan afgørelse træffes i forbindelse
med afgørelsen om anbringelse efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forslaget indebærer
endvidere, at Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med en
afgørelse om gennemførelse af en ungefaglig
undersøgelse under ophold på en institution,
indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det
børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 32 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan træffe
afgørelse om samvær og afbrydelse af forbindelse efter
bestemmelsen i § 71, stk. 5.
Ungdomskriminalitetsnævnets kan alene træffe
afgørelse efter den foreslåede § 71, stk. 6,
når afgørelsen træffes i tilknytning til en
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter § 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller i forbindelse
med en afgørelse om gennemførelse af en ungefaglig
undersøgelse under ophold på en institution,
indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det
børnehus, som kommunen er tilknyttet efter § 32 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Afgørelser om samvær og afbrydelse af forbindelsen,
der skal træffes, mens barnet eller den unge er i
forbedringsforløb efter § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet eller under en indlæggelse som led i
en ungefaglig undersøgelse, jf. § 32 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil således fortsat
skulle træffes af børn og unge-udvalget efter reglerne
i § 71, stk. 3-5, i lov om social service.
Forslaget har til formål at sikre, at
Ungdomskriminalitetsnævnets adgang til at regulere
samvær og afbryde forbindelse svarer til børn og
unge-udvalgets hjemmel i forbindelse med afgørelser om
anbringelser uden for hjemmet og i forbindelse med
gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse
under ophold på en institution, indlæggelse på et
sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen
er tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet
ændringer i forhold til anvendelsen af § 71 i lov om
social service.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.17 og 2.1.3.17.
Til nr. 53
Efter § 75, stk. 1, i lov om social service kan formanden
eller i dennes fravær næstformanden for børn og
unge-udvalget træffe foreløbige afgørelser
efter bl.a. § 63 b, stk. 1, i lov om social service som af
hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke
kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.
Efter § 63 b, stk. 1, kan børn og unge-udvalget
træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i
alderen 12 til 17 år på en sikret
døgninstitution. Efter § 63 b, stk. 3, kan lederen af
en åben døgninstitution eller dennes
stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrundlag, der
ligger til grund for anbringelsen af et barn eller en ung, der er
fyldt 15 år, uden for hjemmet, træffe midlertidig
beslutning om overførsel af barnet eller den unge til den
sikrede døgninstitution. Overførslen kan
iværksættes straks. Lederens beslutningen herom skal
straks forelægges børn og unge-udvalget i
opholdskommunen til afgørelse.
Med forslaget indsættes der i § 75, stk. 1, i lov om
social service en henvisning til § 63 b, stk. 3, i lov om
social service, så børn og unge-udvalget fremover vil
kunne træffe en foreløbig afgørelse om at
overfører et barn eller en ung, der er fyldt 15 år,
til en sikret institution efter bestemmelsen i § 63 b, stk.
3.
Forslaget er en rettelse, der har til formål at sidestille
henvisningen til henholdsvis § 63 b og 63 c, så
børn og unge-udvalget kan træffe de samme
foreløbige afgørelser, uanset om afgørelsen
vedrører et barn eller en ung anbragt på en sikret
døgninstitution eller et barn eller en ung anbragt på
en særligt sikret afdeling.
Til nr. 54-55
Når en sag af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at den behandles i
børn og unge-udvalget, kan formanden eller i dennes
fravær næstformanden for udvalget efter § 75, stk.
1, i lov om social service træffe foreløbige
afgørelser efter §§ 51, 58 og 63, § 63
a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68
a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, i
lov om social service samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15,
stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Med forslaget tilføjes der i § 75, stk. 1, i lov om
social service henvisning til § 14, stk. 2-4, § 15, stk.
1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1-2,
§ 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at formanden
eller i dennes fravær næstformanden for børn og
ungeudvalget, tillige vil kunne træffe foreløbige
afgørelser efter de nævnte bestemmelser i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet i sager om børn
eller unge, der er pålagt en straksreaktion efter § 12 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller der er i et
forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelser for
denne gruppe børn og unge vil fremover skulle træffes
efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1,
§ 17, stk. 1, § 18, stk. 1-2, § 24, stk. 1, og
§ 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Det tilføjes endvidere i § 75, stk. 1, at det i
disse situationer - på samme måde som det gælder
for børn og unge-udvalgets afgørelser efter §
75, stk. 1, i dag - vil være en betingelse for at
træffe en formandsafgørelse, at hensynet til barnets
eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente en
ordinær mødebehandling i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det øjeblikkelige behov vil altid bero på en
konkret vurdering i hver enkelt sag.
Herudover vil betingelserne i den relevante bestemmelse i det
samtidig fremsatte forslag i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som den foreløbige afgørelse
angår, skulle være opfyldt.
Den forslåede ordning betyder, at børn og
unge-udvalgets formand eller i dennes fravær
næstformanden, når betingelserne er opfyldt, vil kunne
træffe følgende typer af foreløbige
afgørelser vedrørende børn og unge, der er
pålagt en afgørelse af
Ungdomskriminalitetsnævnet:
- Lægelig
undersøgelse uden samtykke, jf. § 63 i lov om social
service.
-
Videreførelse af anbringelse, jf. § 68 a i lov om
social service.
- At barnet eller
den unge ikke må flyttes fra en privat døgnpleje, jf.
§ 78, stk. 4, i lov om social service.
- Anbringelse uden
for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
- Anbringelse
på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger,
jf. § 15, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
ungdomskriminalitet.
- Anbringelse
på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, stk. 1, i
det samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
- Anbringelse
på særligt sikrede afdelinger, jf. §? 17, stk. 1,
i det samtidig fremsatte forslag til lov om
ungdomskriminalitet.
- Tilbageholdelse i
forbindelse med en anbringelse, jf. § 18, stk. 1, i det
samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
- Tilbageholdelse
under en anbringelse, jf. § 11, stk. 2, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge.
- Samvær og
kontakt i forbindelse med en anbringelse eller gennemførelse
af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse
af et børnehus, jf. § 18, stk. 2, og § 32, stk. 2,
i det samtidig fremsatte forslag til lov om
ungdomskriminalitet.
- Samvær og
kontakt under en anbringelse eller gennemførelse af en
ungefaglig undersøgelse under ophold på en
institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse
af et børnehus, jf. § 71, stk. 3-5, i lov om social
service.
- Kontrol med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, jf. § 15
i lov om voksenansvar med anbragte børn og unge.
- Ændring af
anbringelsessted, jf. § 24, stk. 2, i det samtidig fremsatte
forslag til lov om ungdomskriminalitet.
-
Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under
ophold på en institution, indlæggelse på et
sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
Børn og unge-udvalgets formand eller næstformand
vil således bevare sin adgang til at træffe
foreløbige afgørelser efter § 75, stk. 1, i lov
om social service i forhold til børn og unge, der er
pålagt en straksreaktion eller der er i et
forbedringsforløb, jf. det samtidig fremsatte forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
En formandsafgørelse efter bestemmelserne i det samtidige
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet vil alene være foreløbig. For at
en sådan afgørelse kan have gyldighed, skal den
godkendes af børn og unge-udvalget snarest muligt og inden 7
dage efter iværksættelsen, jf. § 75, stk. 3, i lov
om social service.
Formanden eller i denne fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget vil uændret have kompetence til
at træffe foreløbige afgørelser efter
bestemmelserne i lov om social service, når barnet eller den
unge ikke aktuelt er pålagt en afgørelse af
Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder i de tilfælde,
hvor en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf.
§§ 10 og 11 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, men endnu ikke er blevet
behandlet af nævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.19 og 2.1.3.19.
Til nr. 56
Efter § 75, stk. 4, i lov om social service har en
foreløbig formandsafgørelse, der er godkendt af
børn og unge-udvalget, som udgangspunkt gyldighed i 1
måned. En foreløbig afgørelse om en
undersøgelse, jf. § 51 i lov om social service har dog
gyldighed indtil undersøgelsen er afsluttet, dog
højst i 2 måneder.
Med det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet foreslås det, at
Ungdomskriminalitetsnævnet skal kunne træffe
afgørelse om gennemførelse af en ungefaglig
undersøgelse af et barn eller en ung, der er omfattet af
nævnets kompetence, under ophold på en institution, ved
benyttelse af et børnehus eller indlæggelse på
et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling, når det
må anses for nødvendigt for at afgøre, om der
er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller
den unges sundhed eller udvikling, jf. § 32 i den
foreslåede lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
§ 51 i lov om social service finder ikke anvendelse for
børn og unge, der er omfattet
Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence
Med forslaget tilføjes der i § 75, stk. 4, 2 pkt., i
lov om social service en henvisning til § 32 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at en godkendt, foreløbig
afgørelse om gennemførelse af en ungefaglig
undersøgelse efter § 32 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil have
samme gyldighedsperiode som en godkendt, foreløbig
afgørelse om gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse efter § 51 i lov om social service.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet
ændringer i forhold til anvendelsen af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.19 og 2.1.3.19.
Til nr. 57
Det følger af § 75, stk. 6, i lov om social service,
at hvis børn og unge-udvalget ikke inden for 1 måned
træffer afgørelse i overensstemmelse med
Ankestyrelsens direktørs foreløbige afgørelse
efter § 75, stk. 5, i lov om social service skal børn
og unge-udvalget umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom.
Med forslaget tilføjes det i § 75, stk. 6, 1. pkt.,
at det i sager, hvor Ankestyrelsens direktør har truffet en
foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 5, om et
barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion eller er i
et forbedringsforløb efter §§ 12-14 i det samtidig
fremsatte i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil
være Ungdomskriminalitetsnævnet, der skal orientere
Ankestyrelsen, hvis nævnet ikke inden for en måned
træffer afgørelse i overensstemmelse med
Ankestyrelsens direktørs foreløbige
afgørelse.
Forslaget indebærer, at orienteringspligten efter §
75, stk. 6, 1. pkt., overgår til
Ungdomskriminalitetsnævnet i de sager, hvor Ankestyrelsens
direktørs foreløbige afgørelse efter stk. 5
vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion eller er i et forbedringforløb efter
§§ 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet ikke
inden for en måned træffer afgørelse i
overensstemmelse med Ankestyrelsens direktørs
foreløbige afgørelse, skal nævnet således
underrette Ankestyrelsen herom.
Forslaget indebærer i praksis, at kommunalbestyrelsen,
når den bliver bekendt med direktøren for
Ankestyrelsens foreløbige afgørelse, jf. § 75,
stk. 5, skal forelægge sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at
nævnet kan træffe afgørelse i overensstemmelse
med direktørens afgørelse, hvilket svarer til de
gældende regler efter stk. 6, hvor kommunalbestyrelsen dog i
stedet forelægger sagen for børn og unge-udvalget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.19 og 2.1.3.19.
Til nr. 58
Efter § 75, stk. 6, 2. pkt., i lov om social service, har
børn og unge-udvalgets afgørelse efter § 75,
stk. 6, 1. pkt., ikke virkning, før Ankestyrelsens
direktør snarest muligt og senest 10 dage efter
afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal
have virkning.
Med forslaget tilføjes det i § 75, stk. 6, 2. pkt.,
at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter §
75, stk. 6, 1. pkt., ikke vil have virkning, før
Ankestyrelsens direktøren snarest muligt og senest 10 dage
efter afgørelsen har taget stilling til, om
afgørelsen skal have virkning.
Forslaget medfører, at Ankestyrelsens direktør vil
kunne træffe afgørelse om, at
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om ikke at
træffe afgørelse i overensstemmelse med Ankestyrelsens
direktørs foreløbige afgørelse, ikke skal have
virkning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.19 og 2.1.3.19.
Til nr. 59
Det følger af § 75, stk. 6, 3. pkt., at hvis
Ankestyrelsens direktør træffer afgørelse om,
at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have
virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen
i § 65, stk. 3, i lov om social service senest 8 uger efter
børn og unge-udvalgets afgørelse.
Med forslaget indsættes der to steder i § 75, stk. 6,
3. pkt., en henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser.
Forslaget indebærer, at Ankestyrelsens direktør vil
have samme beføjelser over for
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter §
75, stk. 6, nr. 1, som over for børn og unge-udvalget i
dag.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
57, hvorefter Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe
afgørelser i overensstemmelse med direktøren for
Ankestyrelsens afgørelse efter § 75, stk. 5, i lov om
social service.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.19 og 2.1.3.19.
Til nr. 60
Det følger af § 75, stk. 6, 3. pkt., at hvis
Ankestyrelsens direktør træffer afgørelse om,
at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have
virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen
i § 65, stk. 3, i lov om social service senest 8 uger efter
børn og unge-udvalgets afgørelse.
Efter § 65, stk. 3, i lov om social service kan
Ankestyrelsen træffe afgørelse om gennemførelse
af børnefaglig undersøgelse efter § 51 i lov om
social service, anbringelse uden for hjemmet, jf. § 58 i lov
om social service, videreførelse af en anbringelse, jf.
§ 68 a i lov om social service, samt gennemførelse af
lægelig undersøgelse eller behandling, hvis
forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller
en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom
eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for
betydelig og varigt nedsat funktionsevne, jf. § 63 i lov om
social service.
Med forslaget indsættes et nyt pkt. i § 75, stk. 6, i
lov om social service, hvorefter Ankestyrelsens direktørs
afgørelser efter bestemmelsens 3. pkt., træffes efter
reglerne i §§ 63 og 68 i lov om social service og §
14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, når sagen ve?drører et barn
eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at i de tilfælde hvor
Ankestyrelsens direktør træffer afgørelse om,
at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke skal
have virkning, kan Ankestyrelsen herefter træffe
afgørelse om lægelig undersøgelse og behandling
uden samtykke, jf. § 63 i lov om social service,
videreførelse af en anbringelse, jf. § 68 a i lov om
social service, gennemførelse af en ungefaglig
undersøgelse under ophold på en institution,
indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et
børnehus, jf. § 32, stk. 1, i det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet samt
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf.
§ 14, stk. 2-4, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
ungdomskriminalitet.
Ankestyrelsens vil således med forslaget kunne
træffe afgørelser, der svarer til Ankestyrelsens
kompetence efter § 65, stk. 3, i lov om social service.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.19 og 2.1.3.19.
Til nr. 61
Træffer børn og unge-udvalgets formand eller
Ankestyrelsens direktør en foreløbig afgørelse
efter § 75 i lov om social service, som vedrører et
barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf.
§ 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal
Ungdomskriminalitetsnævnet herefter behandle sagen inden en
måned, hvis afgørelsen skal have virkning efter
gyldighedsperioden, jf. § 75, stk. 4 og 6.
Lov om social service indeholder ikke en regulering af, hvordan
Ungdomskriminalitetsnævnet får oplysning om, at
formanden for børn og unge-udvalget eller Ankestyrelsens
direktør har truffet en foreløbig afgørelse om
et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion efter
§ 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Med den foreslåede ændring indsættes der i
§ 75 i lov om social service et nyt stk. 7 om en
orienteringsforpligtelse ved foreløbige afgørelser
vedrørende børn og unge, der er pålagt en
straksreaktion efter § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Det foreslås som noget nyt, at formanden for børn
og unge-udvalget eller Ankestyrelsens direktør straks skal
orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig
afgørelse efter bestemmelsens stk. 1, der vedrører et
barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion efter
§ 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
der er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Henset til, at Ungdomskriminalitetsnævnet som udgangspunkt
vil skulle behandle sagen inden en måned, foreslås det,
at formanden for børn og unge-udvalget eller Ankestyrelsens
direktør straks skal orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet, så det vil være
muligt at forberede sagen inden for fristen på 1 måned,
hvis afgørelsen skal have gyldighed efter dette
tidspunkt.
Det vil i praksis være kommunalbestyrelsen, som
forelægger sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet med
henblik på en afgørelse efter § 75, stk. 6, 1.
pkt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.1.19 og 2.1.3.19.
Til nr. 62
Efter § 148, stk. 1, i lov om social service fører
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter lov om social service, jf. retssikkerhedslovens
§§ 9-9 b, tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i
denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet
afgørelse om, jf. § 3, stk. 1, i lov om social service.
Dette tilsyn betegnes i almindelighed som det personrettede
tilsyn.
Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn,
jf. § 148 a og lov om socialtilsyn. Kommunalbestyrelsen skal
løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder
være opmærksom på, om der er behov for at yde
andre former for hjælp og opfølgningen skal ske ud fra
modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i
samarbejde med denne, jf. § 148, stk. 2, i lov om social
service. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den i forbindelse med
tilsynet efter stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende
forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn,
underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om
socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med
tilbuddet, jf. § 148, stk. 3, i lov om social service.
Med § 54, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foreslås det, at
kommunalbestyrelsen efter reglerne i §§ 70 og 148 i lov
om social service skal føre tilsyn med børn og unge,
der er underlagt en afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Med forslaget indsættes der i § 148 i lov om social
service et nyt stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler
kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9-9 b,
som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn
eller den unge har truffet afgørelse om, jf. §§
12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det
foreslås derudover, at kommunalbestyrelsen løbende
skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder ved at
være opmærksom på, om der er behov for at yde
andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra
modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i
samarbejde med denne.
Det foreslåede nye stk. 3 svarer således til de
gældende regler for kommunalbestyrelsens tilsyn efter §
148, stk. 1 og 2, i lov om social service.
Med forslaget fastlægges det således, hvilken
kommune der er ansvarlig for at føre tilsyn med børn
og unge i Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe.
Formålet med forslaget er at ligestille det personrettede
tilsyn efter lov om social service og det personrettede tilsyn med
børn og unge, der har fået fastsat straksreaktioner og
forbedringsforløb efter §§ 12 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af indholdet
eller gennemførelsen af det personrettede tilsyn efter
§ 148 i lov om social service.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 45-50 samt bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.16 og 2.1.3.16.
Til nr. 63
Det følger af § 148, stk. 3, i lov om social
service, at hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilsynet
efter bestemmelsens stk. 1 bliver opmærksom på
bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om
socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den
kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn har
ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.
Det foreslås, at der i § 148, stk. 3, i lov om social
service, der med lovforslaget bliver til stk. 4, indsættes en
henvisning til det foreslåede nye stk. 3, hvilket
indebærer, at bestemmelsen vil finde anvendelse i forbindelse
med kommunalbestyrelsens tilsyn med de tilbud, som
Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn
eller den unge har truffet afgørelse om, jf. §§
12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal
underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om
socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med
tilbuddet, hvis den bliver opmærksom på bekymrende
forhold i et tilbud, uanset om det er sket som led i det
personrettede tilsyn efter stk. 1 eller efter det foreslåede
stk. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 62 samt
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.16 og 2.1.3.16.
Til nr. 64
Efter § 158, stk. 1, i lov om social service skal den, der
modtager hjælp efter lov om social service til sig selv, sin
ægtefælle eller sine børn, medmindre andet er
bestemt andetsteds i loven, betale for den hjælp, der
modtages.
Det foreslås, at der i bestemmelsen tilføjes en
henvisning til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
således at reglerne ligeledes vil kunne finde anvendelse
på hjælp, der ydes efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ordning indebærer, at de, der
modtager hjælp efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, selv skal betale for den modtagne hjælp,
medmindre andet er bestemt i lov om social service eller lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet
ændringer i forhold til gældende ret.
Til nr. 65
Efter § 158, stk. 2, i lov om social service kan
børne- og socialministeren fastsætte regler om
opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser
efter lov om social service.
Med forslaget tilføjes der i bestemmelsen en henvisning
til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således
at børne- og socialministerens bemyndigelse ligeledes vil
omfatte fastsættelse af regler om opkrævning af gebyr
ved ikke rettidig betaling for ydelser efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Til nr. 66 og 67
Efter § 159 i lov om social service kan børne- og
socialministeren fastsætte regler om, at forældrene og
barnet eller den unge betaler for døgnopholdet efter lovens
§ 52, stk. 3, nr. 7. Der kan ikke fastsættes betaling
for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7,
når der er tale om en videreførelse af en anbringelse
efter § 68 a.
Med den foreslåede ændring indsættes der i
§ 159, 1. og 2. pkt. henvisninger til § 14 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen udvises,
således at børne- og socialministeren også vil
kunne fastsætte regler om forældres og anbragte
børns og unges egenbetaling ved døgnophold efter en
afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet efter
§ 14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der vil i lighed med
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social
service ikke kunne fastsættes betaling, når der er tale
om en videreførelse af en anbringelse efter lovens § 68
a.
Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet
ændringer i forhold til gældende ret.
Til §
2
Til nr. 1
Efter § 2, stk. 3, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge finder lovens §§ 4, 5, 7-9, 12-14, 16
og 19-24 anvendelse over for unge over 18 år, hvis den
pågældende er anbragt i henhold til en strafferetlig
dom eller kendelse. Bestemmelsen definerer dermed hvilke af lovens
regler om rammer for og om indgreb over for den anbragte, der
gælder for unge over 18 år, som er anbragt i henhold
til en strafferetlig dom eller kendelse.
Med den foreslåede bestemmelse ændres ordlyden af
§ 2, stk. 3, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, så det fremgår, at §§ 4-5, 7-9, 15 a,
16-16 b og 19-24 finder anvendelse over for unge over 18 år,
hvis den pågældende er anbragt i henhold til en
strafferetlig dom eller kendelse.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets §
2, nr. 8, 11 og 14 foreslås at indsætte en række
nye bestemmelser i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, som giver personalet på anbringelsessteder mulighed for
at foretage relevante indgreb over for børn og unge, der er
anbragt på et anbringelsessted. Indgrebene vedrører
nedsættelse i eller fratagelse af lommepenge,
begrænsning af adgang til ekstern kommunikation,
tv-overvågning på indendørs fællesarealer
og anvendelse af døralarmer. Med lovforslagets § 2, nr.
15, indføres en pligt for personalet til at politianmelde
personfarlig kriminalitet, som er foregået på
institutionen.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre,
at de nye bestemmelser også finder anvendelse i forhold til
unge over 18 år, som er anbragt på et anbringelsessted
i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse.
Bestemmelsen sikrer dermed, at personalet har de samme
muligheder for at foretage relevante indgreb over for denne gruppe
unge som over for de øvrige anbragte børn og unge
på anbringelsesstedet, og at anmeldelsespligten også
gælder for personfarlig kriminalitet begået af denne
gruppe unge.
Til nr. 2
Efter § 2, stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge finder lovens §§ 4-16 og 21-24
anvendelse over for en uledsaget mindreårig udlænding,
der er anbragt på et anbringelsessted efter
udlændingelovens § 62 l, jf. §§ 62 m-62 o.
Bestemmelsen definerer dermed hvilke af lovens regler om rammer for
og om indgreb over for den anbragte, der gælder for
uledsagede mindreårige udlændinge.
Med den foreslåede bestemmelse ændres ordlyden af
§ 2, stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, så det fremgår, at §§ 4-16 b og 21-24
finder anvendelse over for en uledsaget mindreårig
udlænding, der er anbragt på et anbringelsessted efter
udlændingelovens § 62 l, jf. §§ 62 m-62 o.
Forslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 2,
nr. 8, 11 og 14 foreslås at indsætte en række nye
bestemmelser i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, som giver personalet på anbringelsessteder mulighed for
at foretage relevante indgreb over for børn og unge, der er
anbragt på et anbringelsessted. Indgrebene vedrører
nedsættelse i eller fratagelse af lommepenge,
begrænsning af adgang til ekstern kommunikation,
tv-overvågning på indendørs fællesarealer
og anvendelse af døralarmer. Med lovforslagets § 2, nr.
15, indføres en pligt for personalet til at politianmelde
personfarlig kriminalitet, som er foregået på
institutionen.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre,
at de nye bestemmelser også finder anvendelse i forhold til
uledsagede mindreårige udlændinge, der er anbragt
på et anbringelsessted efter udlændingelovens § 62
l, jf. §§ 62 m-62 o.
Bestemmelsen sikrer dermed, at personalet har de samme
muligheder for at foretage relevante indgreb over for uledsagede
mindreårige udlændinge i lighed med, hvad der
gælder for de øvrige anbragte børn og unge
på anbringelsesstedet, og at anmeldelsespligten også
gælder for personfarlig kriminalitet begået af denne
gruppe af børn og unge.
Til nr. 3
Efter § 2 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge finder loven anvendelse over for børn og unge, der er
anbragt på anbringelsessted efter servicelovens § 66,
stk. 1, efter §§ 52 eller 58, i lov om social service, i
henhold til en strafferetlig dom eller kendelse eller efter
udlændingelovens § 62 l.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes i § 2
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge et nyt stk.
6, hvorefter lovens §§ 3-16 b og 21-24 finder anvendelse
over for børn og unge, der er anbragt på et
anbringelsessted efter § 14, jf. §§ 15-17 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at
lov om voksenansvar for anbragte børn og unges
anvendelsesområde også omfatter børn og unge,
der anbringes på anbringelsessted i medfør af §
14, jf. §§ 15-17, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Det vil konkret betyde, at reglerne i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge §§ 3-16 b
og 21-24 vil finde anvendelse over for børn og unge, der er
anbragt på et anbringelsessted efter afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Bestemmelsen tydeliggør dermed, at personalet har de
samme muligheder for at foretage relevante indgreb over for denne
gruppe af børn og unge som over for de øvrige
anbragte børn og unge på anbringelsesstedet, og at
anmeldelsespligten også gælder for overtrædelser
begået af denne gruppe af børn og unge.
Til nr. 4
Efter § 4, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, kan lederen af et opholdssted eller en
døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service fastsætte en husorden, der angiver de
nærmere regler og retningslinjer for ophold på
institutionen.
Der gælder altså i dag ingen pligt for lederen af
den enkelte institution til at fastsætte en husorden.
Med den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,
indsættes der en henvisning til lovens § 4, stk. 2, som
foreslås indsat med lovforslagets § 2, nr. 5, og som for
visse institutionstyper indfører pligt til at
fastsætte en skriftlig husorden.
Lovforslagets § 2, nr. 4, er en konsekvensændring af
den foreslåede pligt til at fastsætte en skriftlig
husorden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 5,
nedenfor.
Til nr. 5
Efter § 4, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge kan lederen af et anbringelsessted efter §
66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service fastsætte en
husorden med angivelse af de nærmere regler og retningslinjer
for ophold på institutionen.
Det foreslås, at der i § 4 indsættes et nyt
stk. 2, hvorefter lederen af en delvis lukket
døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, en sikret døgninstitution og en
særligt sikret afdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov
om social service, skal fastsætte en skriftlig husorden, der
angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold
på institutionen.
Reglerne i husordenen skal altid være båret af
saglige hensyn. Reglerne må således ikke gå
videre, end hvad hensynet til anbringelsesstedets formål og
virke tilsiger og må ikke udgøre en
uforholdsmæssig begrænsning i de anbragte børns
og unges rettigheder. En husorden kan f.eks. ikke fastsætte
regler, der helt afskærer de anbragte børns og unges
adgang til f.eks. bevægelsesfrihed, samvær med eller
besøg af andre eller til elektronisk kommunikation og
medier.
Fastsatte husordener skal som udgangspunkt gælde for alle
på anbringelsesstedet, medmindre der er saglige grunde til at
gøre forskel. F.eks. kan sengetider afhænge af alder,
og der kan tages særlige hensyn til børn og unge med
funktionsnedsættelser.
Reglerne skal endvidere altid tage højde for, at
børn og unge med funktionsnedsættelser kan have
særlige udfordringer i forhold til at kunne leve op til en
husorden. Hvis barnet eller den unge har en kommunikativ eller
kognitiv funktionsnedsættelse, skal det derfor sikres, at
barnet eller den unge er blevet gjort bekendt med reglerne på
en for den pågældende forståelig og
tilgængelig måde.
Husordener skal være kendt af de personer, som forventes
at overholde reglerne, jf. § 4, stk. 2, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge. Husordener skal derfor være
nedskrevne.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets?
§ ?2, nr. 7, der dels giver børne- og
socialministeren adgang til efter forhandling med justitsministeren
at fastsætte nærmere regler om indholdet af de
lovpligtige husordener og dels foreslår en adgang til at
håndhæve regler i den obligatoriske husorden med
passende reaktioner.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 8, om træk i lommepenge ved
overtrædelser af regler i den obligatoriske husorden.
Endelig skal bestemmelsen læses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 9, om at personalet om
nødvendigt kan anvende fysisk magt for at bringe en
overtrædelse af reglerne i den obligatoriske husorden til
ophør.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger samt bemærkningerne til § 2, nr. 6-9
og 11 nedenfor.
Til nr. 6
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, at børn og unge, der er
anbragt på en institution, som har fastsat en husorden efter
lovens § 4, stk. 1, skal gøres bekendt med
husordenen.
Med den foreslåede ændring af den nuværende
§ 4, stk. 2, som bliver til stk. 3, indsættes der en
henvisning til den nye bestemmelse i § 4, stk. 2, som for
visse institutionstyper indfører pligt til at
fastsætte en skriftlig husorden, jf. lovforslagets § 2,
nr. 5.
Lovforslagets § 2, nr. 6, er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 2, nr. 5, som indfører
en pligt for lederen af en delvis lukket døgninstitution, en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en
sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling
til at fastsætte en husorden.
Formålet med den foreslåede ændring af
bestemmelsen er en præcisering af, at kravet om, at de
anbragte børn og unge skal gøres bekendt med en
husorden, også vil gælde for så vidt angår
de lovpligtige husordener på de ovennævnte
institutioner.
De obligatoriske husordener skal derfor være
nedskrevne.
Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Til nr. 7
Ved brud på husordener skal institutionen gå
pædagogisk til værks og tale med barnet eller den unge
om, hvorfor barnet eller den unge har brudt reglen, og hvordan det
kan rettes op. Husordener kan efter de gældende regler i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge kun
håndhæves ved anvendelse af fysisk magt, i det omfang
de særskilte kriterier herfor er opfyldt, jf. § 9 i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Det foreslåede stk. 4
indebærer, at personalet på en delvis lukket
døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, en sikret døgninstitution og en
særligt sikret afdeling ved et anbragt barns eller en anbragt
ungs overtrædelse af reglerne i den husorden, som er fastsat
efter stk. 2, kan fastsætte passende reaktioner over for
barnet eller den unge.
Passende reaktioner kan efter omstændighederne f.eks.
omfatte en advarsel, et forbud mod at deltage i bestemte
aktiviteter i en periode eller fratagelse af tv eller spillekonsol
i en periode.
Reaktionen skal fastsættes ud fra overtrædelsens
karakter, institutionstypen og den unges personlige forhold i
øvrigt og under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter
§ 7 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,
herunder især proportionalitetsprincippet og
mindsteindgrebsprincippet. Det er således væsentligt,
at den reaktion, som barnet eller den unge bliver mødt med,
står i et rimeligt forhold til overtrædelsens karakter,
og at reaktionen ikke anvendes, hvis mindre indgribende tiltag er
tilstrækkelige.
Reaktionen skal have et pædagogisk og opdragende
formål. Det er således vigtigt, at der er rimelig
sammenhæng mellem den konkrete overtrædelse og den
fastsatte reaktion med henblik på at sikre, at barnet eller
den unge forstår den reaktion, som barnet eller den unge
bliver mødt med, og dermed kan lære af den. Hvis en
anbragt ung f.eks. gentagne gange ikke overholder regler om
vækketider, fordi den pågældende ser film til
sent ud på natten, og derfor ikke er udhvilet om morgenen,
kunne en passende reaktion være et forbud mod at se film om
aftenen på værelset i en periode.
Det er alene de regler i en husorden, som lederen af
institutionen har pligt til at fastsætte i en skriftlig
husorden efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2,
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som kan
håndhæves med passende reaktioner. Lederen har
således pligt til i husordenen at fastsætte regler, som
lever op til de krav til husordener, som defineres i den
bekendtgørelse, der kan udstedes af børne- og
socialministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4,
stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Eventuelle øvrige regler i en husorden kan ikke
håndhæves med tilsvarende indgreb.
Det foreslåede stk. 5
indebærer, at børne- og socialministeren bemyndiges
til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte
nærmere regler om indholdet af de lovpligtige husordener.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes til at fastsætte
nærmere regler om bl.a. retningsgivende tidspunkter for
vækning og sengetid i hverdagene og i weekenden,
mødepligt til undervisning og andre aktiviteter, god
adfærd på fællesarealerne, ro på
værelserne i aften- og nattetimerne, regler om besøg,
forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og euforiserende
stoffer samt - inden for rammerne af lov om røgfri
miljøer - rygeforbud.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal endvidere anvendes til at
fastsætte nærmere regler om besiddelse og brug af
mobiltelefoner på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, herunder regler
om at de unge som udgangspunkt skal aflevere deres mobiltelefoner i
forbindelse med aktiviteter, der kræver deres fulde
opmærksomhed, f.eks. undervisning, psykologsamtaler, andre
former for behandling mv.
Husordener på sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service, skal endvidere indeholde regler om
begrænsning i adgangen til ekstern kommunikation på de
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger, herunder at de anbragte børn og unges adgang til
telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation begrænses
til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede
områder på institutionen og i bestemte tidsrum, og at
de anbragte børn og unges egne mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikationsudstyr skal afleveres og opbevares af
personalet under anbringelsen, jf. lovforslagets § 2, nr.
11.
Socialtilsynene vil, som led i deres driftsorienterede tilsyn,
føre tilsyn med anvendelse af reglerne i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, jf. § 22 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, og vil herunder
påse, at husordenerne overholder de obligatoriske krav, og at
der er den nødvendige ensartethed institutionerne
imellem.
De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 8, der bl.a. indebærer, at der
indføres adgang til at håndhæve reglerne i
husordenen på de pågældende
døgninstitutioner og afdelinger gennem træk i
lommepengene, og lovforslagets § 2, nr. 9, der giver
personalet adgang til om nødvendigt at anvende fysisk magt
for at bringe en overtrædelse af den lovpligtige husorden til
ophør.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 4-6,
8, 9 og 11.
Til nr. 8
Der er ikke i dag i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge hjemmel til nedsættelse eller fratagelse af anbragte
børn og unges tøj- og lommepenge.
Hvis et barn eller en ung ved skadevoldende adfærd har
pådraget sig et erstatningsansvar efter dansk rets
almindelige erstatningsregler, kan erstatningsbeløbet dog
efter omstændighederne modregnes i den
pågældendes tøj- og lommepenge.
Med lovforslagets § 2, nr. 8, forslås indsat en ny
overskrift: »Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, samt sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger«.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny
§ 4 a i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,
hvorefter kommunalbestyrelsen, medmindre særlige forhold
taler imod det, kan træffe afgørelse om
nedsættelse eller fratagelse af lommepenge i en nærmere
afgrænset periode, når et barn eller en ung, der er
anbragt på en delvis lukket døgninstitution, en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service har begået
grovere eller gentagne overtrædelser af regler i den
husorden, der er fastsat efter den foreslåede § 4, stk.
2.
Ændringen vil medføre, at et barn eller en ung ud
fra en konkret vurdering af grovheden af den udviste adfærd
og barnets eller den unges individuelle forhold enten helt eller
delvist vil kunne blive frataget eller delvist nedsat sit
lommepengebeløb i en nærmere afgrænset
tidsperiode.
Som udgangspunkt vil der kun kunne træffes
afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af
lommepenge, hvis der er tale om grove eller gentagne
overtrædelser af de regler i husordenen, som er begrundet i
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det vil f.eks.
være, hvis et barn eller en ung har indtaget euforiserende
stoffer på døgninstitutionen eller gentagne gange har
brudt reglerne for god adfærd på fællesarealer i
en sådan grad, at det går ud over trygheden for de
øvrige anbragte børn og unge.
Der kan alene træffes afgørelse om
nedsættelse eller fratagelse af lommepenge ved grovere eller
gentagne overtrædelser af de regler, som lederen af
institutionen har pligt til at fastsætte i en skriftlig
husorden efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2,
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Lederen har
således pligt til i husordenen at fastsætte regler, som
lever op til de krav til husordener, som defineres i den
bekendtgørelse, der kan udstedes af børne- og
socialministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4,
stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Det
betyder, at overtrædelse af eventuelt øvrige
husordensregler, som ikke er obligatorisk fastsat efter
bekendtgørelsen, ikke kan medføre træk i
lommepenge.
Adgangen vil i det væsentlige skulle administreres efter
samme principper som modregning ved erstatningsansvar, hvilket
betyder, at barnet eller den unge ikke må forhindres i at
få hensigtsmæssig beklædning eller dækket
visse personlige fornødenheder eller i at lære at
administrere egne penge. Det vil således ikke være
muligt at fratage børnenes eller de unges samlede
tøjpenge og lommepenge i en længere periode, men det
vil være muligt at nedsætte beløbet eller
fratage hele beløbet i en kortere periode.
Nedsættelse eller fratagelse vil endvidere ikke kunne ske,
hvis særlige forhold, herunder hensynet til barnets tarv,
taler imod dette, f.eks. hvis barnets eller den unges personlige
forhold, herunder bl.a. barnets eller den unges alder, modenhed
samt psykiske og fysiske funktionsevne, gør, at det vil
være urimeligt eller nedværdigende at nedsætte
eller fratage den pågældendes lommepenge. Det vil
f.eks. kunne tale imod træk af lommepenge, hvis barnet eller
den unge har en betydelig nedsat kognitiv funktionsevne, som
gør, at barnet eller den unge ikke er i stand til at
forstå reglerne i husordenen eller ikke er i stand til at
adfærdskorrigere.
Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge vil være
en afgørelse, hvorfor forvaltningslovens almindelige regler
om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og
klagevejledning mv. vil finde anvendelse i sådanne sager.
Afgørelsen vil skulle træffes af den anbringende
kommune. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen,
jf. § 23, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge.
Ved afgørelse af om, der skal ske nedsættelse eller
fratagelse af lommepenge, skal proportionalitetsprincippet og
mindsteindgrebsprincippet, jf. § 7 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, iagttages. Nedsættelse eller
fratagelse af lommepenge mv. bør således kun ske,
når det ikke er tilstrækkeligt med mindre indgribende
tiltag, herunder en passende reaktion efter den foreslåede
§ 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og vil ikke
skulle stå alene, men knyttes sammen med en pædagogisk
samtale med den unge om, hvordan ordens- og sikkerhedsmæssige
hensyn er blevet brudt, og hvordan den unge kan rette op på
dette. Ved afgørelse om hvor lang en periode,
nedsættelsen eller fratagelsen af lommepenge skal
strække sig over, skal proportionalitetsprincippet også
iagttages.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 4-7,
og 11.
Til nr. 9
Efter den gældende § 9 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge kan personalet på opholdssteder
og døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
lov om social service fastholde eller føre et anbragt barn
eller en ung til et andet opholdsrum, når barnet eller den
unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den
unge selv, de øvrige anbragte børn og unge,
personalet eller andre, der opholder sig på
institutionen.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 9 i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Efter det foreslåede stk. 1
kan personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i lov om social service, fastholde eller føre et
barn eller en ung til et andet opholdsrum.
Efter det foreslåede stk. 2 er
det en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at barnet
eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende chikane
der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige
anbragte børn og unge, personalet, eller andre, der opholder
sig på anbringelsesstedet.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at ud over tilfælde nævnt
i stk. 2 kan personalet på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service, ligeledes anvende fysisk magt efter stk. 1,
når barnet eller den unge begår overtrædelser af
husordenen fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er
nødvendig for at bringe overtrædelsen til
ophør.
Den foreslåede bestemmelse er en nyaffattelse, som dels
viderefører og tydeliggør den gældende
bestemmelse, dels - som noget nyt - giver personalet på
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger mulighed for fysisk magtanvendelse, når et barn
eller en ung begår overtrædelser af bestemmelser i en
husorden, som institutionen har pligt til at fastsætte i
medfør af lovens § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er
nødvendig for at bringe overtrædelsen til
ophør.
Efter det foreslåede stk. 1 kan personalet på
anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service, fastholde eller føre et barn eller en ung
til et andet opholdsrum.
Bestemmelsen omfatter også personale på interne
skoler på anbringelsesstederne.
Ved fastholdelse forstås, at et barn eller en ung kan
fastholdes fysisk f.eks. ved at holde fast om barnet eller den
unge. Fastholdelse af barnet eller den unge må aldrig omfatte
vold, herunder voldelige førergreb, slag eller spark.
Muligheden for at føre et barn eller en ung til et andet
opholdsrum indebærer, at barnet eller den unge kan
føres til et andet lokale på anbringelsesstedet,
f.eks. vedkommendes værelse.
Når det drejer sig om mindre børn, vil den fysiske
magtanvendelse eventuelt kunne ske ved, at barnet bæres til
et andet opholdsrum. Når det drejer sig om større
børn eller unge, vil magtanvendelsen f.eks. kunne ske ved,
at barnet eller den unge holdes fast om hånden og
føres til et andet opholdsrum. Bestemmelsen giver ikke
hjemmel til, at barnet eller den unge låses inde.
Efter det foreslåede stk. 2 er det en betingelse for
fysisk magtanvendelse efter det foreslåede stk. 1, at barnet
eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende
chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de
øvrige anbragte børn og unge, personalet, eller
andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
Adgangen til fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor det er
barnet eller den unge selv, der er udsat for fare, vil være
relevant, hvis barnet eller den unge står lige over for eller
er i færd med at skade sig selv. Det kan f.eks. være
selvskadende adfærd som at snitte eller skære i sig
selv. Det er således ikke tilstrækkeligt, at personalet
har en formodning om, at barnet eller den unge vil foretage sig
noget, der kan udsætte barnet eller den unge for skade.
Indgriben fra personalets side skal have til formål at
forhindre, at barnet eller den unge skader sig selv.
Adgangen til fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor det er
øvrige anbragte børn, personalet eller andre, der
opholder sig på anbringelsesstedet, der er udsat for fare,
vil f.eks. være relevant, hvis barnet eller den unge truer
med eller udøver vold over for den ovenfor nævnte
gruppe. Der skal i den enkelte situation være tale om en reel
og begrundet risiko for, at barnet eller den unge vil foretage
handlinger, der er til skade for de andre børn og unge,
personalet eller andre - f.eks. besøgende - der opholder sig
på institutionen. Indgriben fra personalets side skal have
til formål at forhindre, at barnet eller den unge skader de
andre børn og unge, personalet eller andre på
instituionen.
Adgangen til magtanvendelse vil også kunne være
relevant, hvis barnet eller den unge udøver vedvarende
chikane af en sådan karakter, at barnet eller den unge
vurderes at være til fare for andre, der opholder sig
på institutionen. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis et barn eller en ung chikanerer et andet barn eller ung i en
sådan grad, at der fremprovokeres en konflikt, som kan
være optakt til et regulært slagsmål. I så
fald vil det være nødvendigt, at personalet anvender
fysisk magt for at skille parterne ad. Det kan ligeledes være
tilfældet, hvis personalet efter § 6 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge fysisk guider et
anbragt barn eller en anbragt ung, der chikanerer eller
udøver chikane over for de øvrigt anbragt børn
og unge, personalet eller andre, der opholder sig på
anbringelsesstedet, og guidningen ikke virker efter hensigten,
hvorefter situationen eskalerer eller ændrer karakter
på en måde, så betingelserne for fysisk
magtanvendelse er opfyldt.
I alle tilfælde gælder, at barnet eller den unge
skal være insisterende og vedholdende i sin udtryksform og
adfærd og ikke vise tegn på at ville ændre
adfærd.
Med bestemmelsens stk. 3 foreslås, at personalet på
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger ud over i de tilfælde,
der nævnes i det foreslåede stk. 2, kan anvende fysisk
magt efter det foreslåede stk. 1, når barnet eller den
unge begår overtrædelser af en husorden fastsat efter
det foreslåede § 4, stk. 2, i lov om voksenansvar for
anbragt børn og unge, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og
magtanvendelse er nødvendig for at bringe
overtrædelsen til ophør.
Magtanvendelsen må alene anvendes for at bringe
overtrædelsen af husordenen til ophør og må
således ikke anvendes som en sanktion over for barnet eller
den unge.
Der kan alene anvendes fysisk magt ved overtrædelse af de
husordensregler, som lederen af institutionen vil skulle
fastsætte i en skriftlig husorden efter den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge. Lederen vil have pligt til i husordenen at
fastsætte regler, som lever op til de krav til husordener,
som defineres i den bekendtgørelse, der kan udstedes af
børne- og socialministeren, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge. Det betyder, at overtrædelse af
eventuelt øvrige husordensregler, som ikke er fastsat efter
bekendtgørelsen, ikke vil kunne begrunde, at der anvendes
fysisk magt for at bringe overtrædelsen til ophør,
medmindre overtrædelsen i det konkrete tilfælde
indebærer en fare for barnet eller den unge selv, de
øvrige anbragte børn og unge, personalet, eller
andre, der opholder sig på anbringelsesstedet, på en
måde, der gør magtanvendelse nødvendig efter
§ 9, stk. 1, jf. stk. 2, i den foreslåede
bestemmelse.
Der ændres ikke på de generelle principper for
magtanvendelse. Forud for anvendelsen af fysisk magtanvendelse ved
overtrædelser af den lovpligtige husorden vil personalet
skulle afsøge alle muligheder for at opnå barnets
eller den unges frivillige medvirken til en mindre indgribende
reaktion. Anvendelse af fysisk magt ved overtrædelser af
husordenen vil være den mest indgribende reaktion, og derfor
vil personalet - ligesom i dag - være forpligtet til at
afsøge alle andre muligheder, før der skrides til
fysisk magtanvendelse. Er mindre indgribende foranstaltninger
tilstrækkelige skal de i stedet anvendes.
Magtanvendelsen skal således være nødvendig
og stå i rimeligt forhold til det, der søges
opnået, hvilket indebærer, at det i almindelighed kun
vil være grovere overtrædelser af husordenen, der kan
føre til anvendelse af fysisk magt.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et barn eller en
ung gentagne gange ikke overholder reglerne om ro på
værelserne i nattetimerne og om sengetider ved at forlade sit
værelse og gå ud på et fællesareal midt om
natten. Med forslaget vil personalet i sådanne situationer
kunne føre barnet eller den unge ind på barnets eller
den unges værelse, forudsat at betingelserne for at anvende
fysisk magt i øvrigt er opfyldt, herunder at det i den
konkrete situation er proportionalt.
På samme måde vil børn og unge, som
konsekvent ikke overholder husordenens bestemmelser om at
møde til undervisningen, efter omstændighederne kunne
føres hen til undervisningslokalet i institutionen.
Al magtanvendelse skal endvidere være afpasset barnets
eller den unges alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt
adfærd vil således ikke automatisk medføre en
bestemt reaktion. Der vil altid skulle foretages en konkret og
individuel vurdering. Magtanvendelsen må alene anvendes for
at bringe overtrædelsen af husordenen til ophør og
må således ikke anvendes som en sanktion over for
barnet eller den unge.
Magtanvendelse efter stk. 1, jf. stk. 2, og 3, skal
udøves så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig
hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Det
skal endvidere ved magtanvendelsen tages hensyn til andre
tilstedeværende, så der ikke sker unødig
krænkelse eller ulempe. Fikserende og ydmygende,
hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke
tilladt.
Anvendelse af fysisk magt efter den foreslåede bestemmelse
vil skulle registreres og indberettes efter § 21 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 4-7 om husordener.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 10
Efter § 11, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge kan børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt
på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med
anbringelsen på det pågældende opholdssted eller
den pågældende døgninstitution.
Det er efter § 11, stk. 3, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge en betingelse, at tilbageholdelsen
må anses for at have afgørende betydning for at
imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for
støtte, og at det vurderes at have afgørende
betydning for den socialpædagogiske behandling.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i starten af
anbringelsen er behov for at skabe ro omkring barnet eller den unge
med henblik på at få mulighed for at etablere
relationer mellem barnet eller den unge og de voksne på
institutionen eller for at skabe ro til at motivere barnet eller
den unge til at indgå i socialpædagogisk behandling
på institutionen.
Det foreslås at ændre § 11, stk. 1, så
det fremgår af bestemmelsen, at
Ungdomskriminalitetsnævnet ligeledes kan træffe
afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt
på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
lov om social service, kan tilbageholdes i op til 14 dage i
forbindelse med anbringelsen på det pågældende
opholdssted eller den pågældende
døgninstitution.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng
med det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som i § 18 indeholder en bestemmelse om,
at Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med en
afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung, jf.
lovforslagets § 14, samtidig kan træffe afgørelse
om tilbageholdelse af barnet eller den unge efter reglerne i §
11 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet
ændringer i administrationen af reglerne om
tilbageholdelse.
Det vil derfor fortsat kun være børn og
unge-udvalget, der kan træffe afgørelse om, at et barn
eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage under anbringelsen,
jf. § 11, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, ligesom kommunalbestyrelsen bibeholder
afgørelseskompetencen i sager om opretholdelse af
tilbageholdelse under anbringelsen i op til 14 dage yderligere,
når særlige forhold gør sig gældende, jf.
§ 11, stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge.
Børn og unge-udvalget bibeholder endvidere uændret
sin kompetence til at træffe foreløbige
afgørelser om tilbageholdelse, såvel i forbindelse med
anbringelsen som under en anbringelse, efter reglerne i
servicelovens § 75, stk. 1, jf. § 11, stk. 4, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Ungdomskriminalitetsnævnet skal dog orienteres om en
foreløbig afgørelse, hvis den vedrører
tilbageholdelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.
Det er efter § 11, stk. 6, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge ligeledes fortsat kommunalbestyrelsen,
der fastsætter de nærmere rammer for tilbageholdelsen i
forbindelse med afgørelser efter § 11, stk. 1, 2 og 5,
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.21 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 11
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge indeholder
en række bestemmelser om kontrol med anbragte børn og
unges kommunikation med omverdenen og om begrænsning i
anbragte børn og unges adgang til ekstern kommunikation.
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, at børn og unge-udvalget
uden retskendelse kan træffe afgørelse om kontrol med
barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation med nærmere angivne personer uden for
institutionen under barnets eller den unges ophold på
anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service, når det er nødvendigt af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen
træffes for en bestemt periode.
Efter § 18, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, gælder retsplejelovens § 771 og
§ 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., for unge, der efter
retsplejelovens § 765 er anbragt på sikrede
døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om
social service.
Det betyder, at retten efter retsplejelovens regler kan
bestemme, at unge, der er anbragt på sikrede
døgninstitutioner som surrogat for
varetægtsfængsling, helt eller delvis afskæres
fra kontakt med andre gennem besøg, brevveksling og
telefonsamtaler samt anden kommunikation, når kontrollen sker
som led i politimæssige foranstaltninger, jf. retsplejelovens
§ 771 og § 772, stk. 1, 2. pkt. Ved anden kommunikation
forstås blandt andet elektronisk kommunikation via
mobiltelefon og internet.
Endelig følger det af § 19, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, at
kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe
afgørelse om, at personalet på opholdssteder og
døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service kan foretage indgreb i adgangen til internet og
telefon efter § 19, stk. 2 og 3, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge over for unge over og under 18
år, hvis de pågældende er anbragt på et
anbringelsessted i henhold til en strafferetlig dom eller
kendelse.
Børn og unge, der er underlagt begrænsninger i
eller kontrol med kommunikation efter de nævnte bestemmelser,
har ret til ukontrolleret kommunikation med bl.a. advokat eller
forsvarer, socialtilsyn mv., jf. § 15, stk. 2, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, § 18 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. retsplejelovens
§ 772, stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 4, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og § 21 i
bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og
unge.
Regler om kontrol med og begrænsning af adgang til ekstern
kommunikation skal fastsættes og administreres inden for
rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og
Børnekonventionen, som begge indeholder bestemmelse,
hvorefter adgangen til at kommunikere med omverdenen anses for en
grundlæggende ret. Børn og unge har således ret
til at ytre sig og modtage information, herunder gennem
elektroniske medier. Retten til at kommunikere kan alene
kontrolleres eller begrænses, når der er klar
lovhjemmel til dette, og når formålet er sagligt og
indgrebet proportionalt.
Med lovforslagets § 2, nr. 11, forslås indsat en ny
overskrift: »Begrænsning af adgang til ekstern
kommunikation på sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger«.
Med lovforslagets § 2, nr. 11, foreslås der endvidere
indsat en ny bestemmelse i § 15 a
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Efter stk. 1 i den foreslåede bestemmelse skal lederen af
en sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling efter § ?66, stk. 1, nr. 6, i lov om social
service, fastsætte regler i husordenen efter § 4, stk.
2, der begrænser de anbragte børns og unges adgang til
telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til at kunne
finde sted på nærmere afgrænsede områder
på institutionen og i bestemte tidsrum.
Med den foreslåede bestemmelse indføres en pligt
for lederen af en sikret døgninstitution eller en
særligt sikret afdeling til at fastsætte regler om
begrænsning af de anbragte børns og unges adgang til
telefonsamtaler og anden elektronisk ekstern kommunikation i den
husorden, som skal fastsættes efter den foreslåede
§ 4, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Ved elektronisk ekstern kommunikation forstås navnlig
kommunikation i form af mobiltelefoni eller internet. Der vil
både kunne være tale om kommunikation ved hjælp
af det anbragte barns eller den anbragte unges eget
kommunikationsudstyr eller ved hjælp af kommunikationsudstyr,
der er tilgængeligt på institutionen.
Ved nærmere afgrænsede områder på
institutionen forstås, at et barn eller en ung vil kunne
henvises til at foretage telefonsamtaler og lignende i et bestemt
fællesrum, i et aflukket lokale, eget værelse, på
et kontor eller lignende.
Ved bestemte tidsrum forstås, at et barn eller en ung vil
kunne henvises til at foretage telefonsamtaler og lignende inden
for fastsatte og som udgangspunkt daglige tidsrum.
Reglerne i husordenen om begrænsning af adgangen til
elektronisk kommunikation skal være båret af saglige
hensyn, og må ikke udgøre en uforholdsmæssig
begrænsning i de anbragte børns og unges
rettigheder.
Der kan ikke fastsættes regler i husordenen, der helt
afskærer de anbragte børns og unges adgang til
elektronisk kommunikation og medier, ligesom et anbringelsessted
heller ikke kan indføre regler om, at breve til eller fra et
barn eller en ung skal kontrolleres, eller at en ansat skal lytte
med, når barnet eller den unge har kontakt med
omverdenen.
Ved fastsættelse af regler i husordenen om tidspunkter og
lokaliteter for ekstern kommunikation efter den foreslåede
bestemmelse skal der tages højde for, at anbragte
børn og unge, som ikke er underlagt kommunikationskontrol
efter §§ 15, 18 eller 19, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, skal have adgang til at føre
telefonsamtaler og foretage anden elektronisk kommunikation, uden
at kommunikationen påhøres eller overvåges af
personalet eller andre anbragte børn og unge.
Der skal ligeledes tages højde for, at børn og
unge, der er underlagt kontrol med eller er genstand for
begrænsning af adgangen til kommunikation efter §§
15, 18 eller 19 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, skal have adgang til at føre ukontrollerede
telefonsamtaler og foretage anden elektronisk kommunikation med
offentlige myndigheder, advokat eller forsvarer mv. i
overensstemmelse med de undtagelser, der fremgår af de
relevante bestemmelser. Det skal endvidere sikres, at de anbragte
børn og unge har mulighed for at henvende sig anonymt til
det socialtilsyn, som fører driftsorienteret tilsyn med
anbringelsesstedet, jf. §? ?11, stk. 1, i lov om
socialtilsyn.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede
regler om lovpligtig husorden og adgangen til at
håndhæve reglerne heri med passende reaktioner og
træk i lommepenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 5 og 7-8,
og om personalets adgang til magtanvendelse når det er
nødvendigt for at bringe en overtrædelse af den
lovplige husorden til ophør, jf. lovforslagets § 2, nr.
9. De fastsatte regler i husordenen om begrænsning af
adgangen til elektronisk kommunikation kan således efter
omstændighederne håndhæves ved de nævnte
indgreb, når betingelserne herfor er opfyldt, og under
iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten efter § 7 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, herunder bl.a.
proportionalitetsprincippet og mindsteindgrebsprincippet.
Med stk. 2 i den foreslåede bestemmelse fastsættes
det, at regler efter det foreslåede stk. 1 kan omfatte
bestemmelser om, at de anbragte børn og unge skal aflevere
mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikationsudstyr til
personalet, som kan opbevare det under anbringelsen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at den
foreslåede begrænsning i de anbragte børns og
unges adgang til elektronisk kommunikation kan gennemføres i
praksis. Hvis de anbragte børn og unge har egne
mobiltelefoner på sig under anbringelsen, kan det være
særdeles vanskeligt for personalet at sikre, at der ikke
f.eks. foretages opkald på andre tidspunkter og lokaliteter
end de i husordenen fastsatte. Dermed bliver det vanskeligt for
personalet at beskytte anbragte børn og unge, som ikke er
underlagt kommunikationskontrol, mod pression fra andre unge, eller
at sikre, at unge anbragt i varetægtssurrogat, som er
underlagt kommunikationskontrol af hensyn til efterforskningen af
deres straffesag, ikke får adgang til mobiltelefoner.
Der bør derfor være mulighed for, at der i
husordenen fastsættes regler om aflevering af
kommunikationsudstyr.
Ved fastsættelsen af sådanne regler skal der tages
højde for, at de anbragte børn og unge, som ikke er
underlagt kommunikationskontrol, fortsat skal have adgang til at
foretage ekstern kommunikation inden for de fastsatte
begrænsninger med hensyn til områder og tidspunkter.
Det betyder, at det anbragte barn eller den anbragte unge enten
skal have udleveret sit eget udstyr, som personalet ellers
opbevarer, til brug for den konkrete kommunikation, eller at
institutionen eller afdelingen på anden vis skal stille
kommunikationsudstyr til rådighed for de anbragte børn
og unge.
Bestemmelsen giver alene personalet adgang til at opbevare
kommunikationsudstyret, og giver dermed ikke adgang til at
tilgå indholdet på det kommunikationsudstyr, der
opbevares.
Endelig foreslås med stk. 3, at lederen eller dennes
stedfortræder kan beslutte, at de fastsatte regler efter den
foreslåede stk. 1 kan fraviges for anbragte børn eller
unge, når særlige forhold taler herfor.
Ved særlige forhold forstås især hensynet til
det enkelte anbragte barns eller den enkelte anbragte unges tarv.
Det kan f.eks. være relevant, hvis et anbragt barn eller en
ung vurderes at have særligt behov for hyppig kontakt med
forældre eller øvrig familie eller netværk under
anbringelsen. Dette kan også bl.a. være begrundet i
barnets eller den unges støttebehov ved anbringelse, eller i
pludseligt opståede begivenheder i barnets eller den unges
liv under anbringelsen, f.eks. ved sygdom eller dødsfald i
familien. I sådanne tilfælde kan reglerne fraviges ved
at give barnet eller den unge adgang til at foretage opkald
på andre tidspunker eller lokaliteter ud over de generelt
fastsatte i anbringelsesstedets husorden.
Det er lederen eller dennes stedfortræder, der ud fra en
konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde og
under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. § 7 i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, vil kunne
beslutte, at reglerne fraviges for et konkret barn eller en ung.
Ved vurderingen skal bl.a. tages hensyn til barnets alder og
modenhed samt fysiske og psykiske funktionsevne, jf. § 3, stk.
2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Bestemmelsen fordrer, at der til enhver tid skal være en
udpeget stedfortræder for lederen af institutionen eller
afdelingen blandt det tilstedeværende personale, der kan
træffe en sådan beslutning. Stedfortræderen
behøver ikke være egentlig stedfortræder (typisk
souschef) for lederen, men skal altså have konkret
beføjelse til at træffe beslutningen i lederens
fravær.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 4-9.
Til nr. 12
Efter § 16, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge kan lederen af en sikret døgninstitution
eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr.
6, i lov om social service eller den, der bemyndiges dertil,
endvidere uden retskendelse beslutte, at der skal foretages
undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der
er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen,
har i sin besiddelse på sin person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Det følger af den gældende § 16, stk. 3, i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge, at
undersøgelse efter stk. 2 kan foretages, når barnet
eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution
eller en særligt sikret afdeling, før og efter
besøg og før og efter fravær fra den sikrede
døgninstitution eller særligt sikrede afdeling.
Bestemmelsen giver hjemmel til, at personalet på sikrede
døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger kan
foretage undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt
ungs person, når barnet eller den unge anbringes på en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling, før og efter besøg og før og efter
fravær fra den sikrede døgninstitution eller
særligt sikrede afdeling.
Adgangen til en sådan undersøgelse gælder
også, hvis et anbragt barn f.eks. har haft ophold sammen med
et anbragt barn på en åben eller delvis lukket afdeling
på samme institution og omvendt også, hvis et anbragt
barn på en sikret afdeling har haft besøg af et barn,
der er anbragt på en åben eller delvis lukket afdeling
på samme institution.
Den foreslåede bestemmelse er alene en rettelse af to
stavefejl i § 16, stk. 3, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge.
Bestemmelsen i § 16, stk. 3, vil herefter have
følgende ordlyd: Undersøgelse efter stk. 2 kan
foretages, når barnet eller den unge anbringes på en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling, før og efter besøg og før og efter
fravær fra den sikrede døgninstitution eller
særligt sikrede afdeling.
Til nr. 13
Efter § 16, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge kan lederen af et anbringelsessted efter §
66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service eller den, der
bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal
foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en
anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af
effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk.
2.
Efter § 16, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge kan lederen af en sikret døgninstitution
eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr.
6, i lov om social service eller den, der bemyndiges dertil,
endvidere uden retskendelse beslutte, at der skal foretages
undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der
er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen,
har i sin besiddelse på sin person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Det følger af § 16, stk. 3, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, at undersøgelse efter stk.
2 kan foretages, når barnet eller den unge anbringes på
en sikret døgninstitution eller en særligt sikret
afdeling, før og efter besøg og før og efter
fravær fra den sikrede døgninstitution eller
særligt sikrede afdeling.
Efter den gældende § 16, stk. 5, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge kan børne- og
socialministeren fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af en undersøgelse af barnets eller
den unges person eller opholdsrum samt effekter taget i bevaring i
forbindelse hermed.
Rammerne for gennemførelse af en undersøgelse af
et anbragt barns eller en anbragt ungs person er fastsat i
§§ 16 og 17 i bekendtgørelse om voksenansvar for
anbragte børn og unge.
Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 2,
at inden en undersøgelse af et barns eller en ungs person
eller opholdsrum efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge foretages, har barnet
eller den unge ret til at få oplyst grunden til, at
undersøgelsen iværksættes, medmindre
særlige omstændigheder taler imod dette.
Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 3,
at der altid skal deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelsen
af barnets eller den unges person eller opholdsrum efter § 16,
stk. 1 eller 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge. Hvis særlige omstændigheder gør det
nødvendigt, kan undersøgelsen dog gennemføres
af en enkelt ansat. Der må ikke være andre børn
og unge til stede under undersøgelsen af barnets eller den
unges person.
Det følger af bekendtgørelsens § 17, stk. 1,
at der ved undersøgelse af barnets eller den unges person
menes indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det
menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af
legemet. Der må alene foretages klap uden på
tøjet og undersøgelse af lommer og sko.
Institutionens personale kan dog kræve, at barnet eller den
unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af.
Undersøgelsen af, hvilke effekter barnet eller den unge
har i sin besiddelse på sin person, må kun
undtagelsesvis foretages og overværes af personer af et andet
køn end barnet eller den unge, jf. § 17, stk. 2.
Med den foreslåede § 16, stk.
4, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
præciseres det, at ved undersøgelser af barnets eller
den unges person efter § 16, stk. 1 eller 2, må der
foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af
lommer og sko. Personalet kan endvidere kræve, at barnet
eller den unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og
sko af.
Den foreslåede bestemmelse medfører ingen
ændringer i adgangen for personalet til at undersøge
anbragte børn og unge på opholdssteder og
døgninstitutioner, herunder åbne og delvis lukkede
døgninstitutioner og afdelinger.
Med den foreslåede § 16, stk.
5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
indføres det, at der ved undersøgelse af barnets
eller den unges person efter § 16, stk. 1 eller 2, på
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service,
må ske kropsvisitation i form af undersøgelse af
kroppens overflader samt gennemsøgning af tøjet.
Personalet kan i den forbindelse kræve, at barnet eller den
unge tager sit tøj af.
Den foreslåede bestemmelse medfører en videre
adgang til undersøgelse efter § 16, stk. 1 eller 2, af
et barns eller ungs person på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger,
så der kan foretages en egentlig kropsvisitation.
Kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens
overflader kan ske ved beføling af det ydre legeme. Der
må ikke ske indtrængen i det menneskelige legeme,
herunder i mundhule samt øvrige kropsåbninger.
Den udvidede adgang til kropsvisitation kan for det
første foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage,
at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og
besiddelsen medfører, at ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. § 16,
stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
eller for det andet når barnet eller den unge anbringes,
før og efter besøg og før og efter
fravær fra institutionen, hvis det er nødvendigt for
at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
iagttages, jf. den nuværende § 16, stk. 3, jf. stk. 2, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Undersøgelse af et barns eller en ungs person skal altid
gennemføres under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf.
§ 7 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Undersøgelsen skal således stå i rimeligt
forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, herunder
undersøgelse af person gennem klap uden på
tøjet efter den foreslåede § 16, stk. 4, skal
disse anvendes.
Undersøgelsen skal udøves så skånsomt
og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med
størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges
personlige integritet. Der skal endvidere tages hensyn til andre
tilstedeværende, således at der ikke forvoldes
unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende,
hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke
tilladt.
Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering,
om det er nødvendigt at foretage en undersøgelse af
et anbragt barns eller ungs person, og i givet fald hvilken form
for undersøgelse der vil være proportional at
gennemføre i det enkelt tilfælde. Såfremt det er
muligt at foretage undersøgelse af barnet eller den unge ved
hjælp af tekniske eller elektroniske hjælpemidler, der
er mindre indgribende, bør dette ske. Det kan f.eks.
være ved brug af metaldetektorer, scannere og lignende. Det
vil i så fald ikke være nødvendigt med fuld
afklædning.
Klæder barnet eller den unge sig af, så kroppens
overflader er fuldt synlige, vil det tilsvarende som udgangspunkt
ikke være nødvendigt med berøring af kroppen
for at lokalisere eventuelle genstande.
Det er væsentligt, at der ved vurderingen af om, der er
grundlag for at foretage en undersøgelse, og hvordan den i
givet fald bør gennemføres, tages særligt
hensyn til bl.a. børn og unge, der har været udsat for
vold eller seksuelle overgreb under opvæksten, og for hvem
afklædning og berøring kan opleves særligt
voldsomt. Hvis det i disse tilfælde skønnes
nødvendigt med fuld afklædning og/eller eventuel
berøring af kroppens overflader, bør der i lyset af
indgrebets karakter altid deltage to ansatte af samme køn
som barnet eller den unge af hensyn til omsorgen for barnet eller
den unge og af hensyn til retssikkerheden for barnet eller den unge
og de ansatte.
De eksisterende regler om gennemførelse af
undersøgelse af barnet eller den unges person i
bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og
unge forudsættes opretholdt.
Undersøgelser af anbragte børn og unge vil lige
som efter de gældende regler skulle registreres og
indberettes efter § 21, stk. 1, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 14
Der er ikke i dag hjemmel til anvendelse af obligatorisk
tv-overvågning på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service.
Det foreslås, at der efter § 16 i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge indsættes et nyt afsnit med
overskriften: »Tv-overvågning af indendørs
fællesarealer på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger«.
Det foreslås endvidere, at der i afsnittet indsættes
en ny § 16 a, hvorefter
indendørs fællesarealer på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service, skal tv-overvåges.
Med den foreslåede bestemmelse indføres der en
pligt for de nævnte institutionstyper til at opsætte
tv-overvågningsudstyr på de indendørs
fællesarealer. Der skal foretages overvågning
døgnet rundt.
Personalet skal dog kun gennemse tv-overvågningen,
når der er konkret grundlag herfor.
Ved indendørs fællesarealer forstås
fælles indendørs områder, hvor de anbragte
børn og unge i almindelighed vil tage ophold, herunder
f.eks. tv-stue og køkken.
Fælles toiletter, omklædningsrum mv. er ikke
omfattet af pligten til tv-overvågning.
Da institutionerne alene kan etableres og drives af en kommune
eller en region, jf. §§ 4 og 5, stk. 1, nr. 4, samt
§ 66, stk. 3, i lov om social service, og da institutionerne
udgør en arbejdsplads for personalet, er de som offentlige
myndigheder, uanset at der ikke er almindelig offentlig adgang,
omfattet af § 3 a, stk. 1, i lov om tv-overvågning,
hvorefter der ved skiltning eller på anden tydelig måde
skal gives oplysning om, at der foretages tv-overvågning.
Endvidere vil der i medfør af § 3 b i lov om
tv-overvågning skulle gives oplysning om
tv-overvågningen efter databeskyttelsesforordningens regler,
hvilket betyder, at der som udgangspunkt skal gives meddelelse om
overvågningen til hver enkelt ansat og de børn og
unge, der er anbragt på institutionen eller afdelingen.
Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1 og 2. Tidspunktet
for, hvornår meddelelse om overvågning skal gives,
følger af forordningens artikel 14, stk. 3. Meddelelse
må dog antages at skulle gives, inden denne påbegyndes,
jf. herved Datatilsynets tidligere gældende praksis om god
databehandlingsskik på tv-overvågningsområdet,
som forventes videreført inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningen. Såfremt udefrakommende
psykologer, læger og andre fagpersoner i forbindelse med
udredning af eller behandling af de anbragte børn eller unge
har deres gang på den del af institutionerne, der er
tv-overvåget, må det antages, at disse fagpersoner
også skal orienteres. Tilsvarende gælder for
besøgende til de anbragte børn og unge samt kommunale
sagsbehandlere, tilsynsmedarbejdere mv.
Det er den regionale eller kommunale driftsherre af
institutionerne, der i medfør af reglerne i
databeskyttelsesforordningen er dataansvarlig for behandling af
personoplysninger, der finder sted som følge af
tv-overvågningen, og som dermed er ansvarlig for iagttagelsen
af de registreredes rettigheder.
Tv-overvågningen vil skulle ske i overensstemmelse med
gældende lovgivning og under iagttagelse af eventuelt
pålæg fra politidirektøren med hensyn til
kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film
eller lignende samt med hensyn til opbevaringen af sådanne
optagelser, jf. lov om tv-overvåning §§ 4 a og 4
b.
Tv-overvågningen kan aldrig erstatte personalets mulighed
for selv at holde øje med de anbragte børns og unges
adfærd, herunder også at fornemme, hvis der f.eks. er
optræk til uro. Tv-overvågning er alene et supplement
til personalets opmærksomhed over for de anbragte børn
og unge, når de opholder sig samlet på de
indendørs fællesarealer. Det er derfor vurderingen, at
der kun sjældent vil være behov for at gennemse og
eventuelt videregive overvågningsoptagelser, og det er derfor
hensigten, at optagelserne alene lagres i en afgrænset
periode.
Videregivelse af personoplysninger, der hidrører fra
tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, vil
skulle ske i overensstemmelse med § 4 c i lov om
tv-overvågning.
Det følger af § 4 c, stk. 1, i lov om
tv-overvågning, at billed- og lydoptagelser med
personoplysninger, der optages i forbindelse med
tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed kun
må videregives, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov eller
sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
Ved billed- og lydoptagelser forstås såvel
stillbilleder som levende billeder med tilhørende optagelse
af lyd. Bestemmelsen omfatter også billeder uden lyd og efter
omstændighederne lyd uden billeder optaget med
tv-overvågning.
Samtykkekravet svarer til, hvad der gælder for offentlige
myndigheders videregivelse af oplysninger om strafbare forhold
efter bestemmelserne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 2.
Udtrykkeligt samtykke skal således forstås på
samme måde som samtykkekravene i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og artikel 7.
Samtykkekravet indebærer, at der skal indhentes samtykke fra
samtlige personer, der er på optagelsen. I tilfælde,
hvor der er flere personer på optagelsen, skal der
således foreligge samtykke fra dem alle. I modsat fald
må den dataansvarlige enten begrænse videregivelsen til
den del af optagelsen, som viser de personer, som har givet
samtykke, eller foretage anonymisering af den eller de personer,
som den dataansvarlige ikke har kunnet få samtykke fra.
Anonymisering kan f.eks. ske ved billedbeskæring.
For personoplysninger videregivet til brug for politiets
efterforskning vil lov om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger finde anvendelse for politiets
behandling af personoplysningerne.
Efter § 4 c, stk. 4, i lov om tv-overvågning, skal
optagelser efter § 4 c, stk. 1, slettes senest 30 dage efter,
at optagelserne er foretaget. 30-dagesfristen skal bl.a. ses i
lyset af, at det for efterforskningen af visse former for
kriminalitet i praksis kan være nødvendigt at have
adgang til optagelser, som ligger en vis kortere periode forud for
selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor en anbragt ung forud for
en kriminel handling har foretaget forberedelser hertil.
Bestemmelsen giver som anført i alle tilfælde ret
til opbevaring af optagelser i 30 dage, men samtidig tilsiger
almindelige databeskyttelseshensyn, at der sker sletning på
et tidligere tidspunkt, hvis den dataansvarlige vurderer, at der
ikke er behov for yderligere opbevaring.
Slettefristen i § 4 c, stk. 4, omfatter billed- og
lydoptagelser. Bestemmelsen er derfor ikke til hinder for, at den
dataansvarlige opbevarer andre oplysninger end billed- og
lydoptagelser - f.eks. skriftlige notater om optagelsen - i et
længere tidsrum. For sådanne oplysningers vedkommende
vil databeskyttelsesforordningens almindelige sletningsregel i
artikel 5, stk. 1, litra e, finde anvendelse.
Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af
perso?no?plysninger omfattet af § 4 c i lov om
tv-overvågning.
Overtrædelse af § 1 og § 3 a, stk. 1, i lov om
tv-overvågning straffes med bøde, jf. § 5, stk. 1
og 2.
Indførelse af en pligt til tv-overvågning vil
medføre, at der vil ske en behandling af personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesloven, som supplerer og
gennemfører databeskyttelsesforordningen.
Det er forventningen, at der som udgangspunkt alene vil ske
behandling af ikke-følsomme personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse udgør
en national særregel for behandling af ikke-følsomme
personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre
denne i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes
rammer for særregler om behandling af personoplysninger.
Såfremt der helt undtagelsesvist skulle ske behandling af
følsomme personoplysninger efter
databeskyttelsesforordningens artikel 9, vurderes det, at
behandlingen på baggrund af formålet med
overvågningen - at forebygge kriminalitet og øge
sikkerheden på institutionerne - er nødvendig af
hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det vurderes
endvidere, at afgrænsningen af indendørs
fællesområder, som bl.a. ikke omfatter toiletter,
omklædningsrum mv., sikrer, at tv-overvågningen
står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, respekterer det væsentligste indhold af
retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser.
I det omfang, at der vil ske behandling af oplysninger om
strafbare forhold, som reguleret i databeskyttelseslovens § 8,
vurderes det, at behandlingen vil være nødvendig for
at kunne politianmelde de begåede strafbare forhold, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15, om pligt til at anmelde
personfarlig kriminalitet begået på institutionen, og
for politiets behandling heraf i medfør af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger.
Det vurderes endvidere, at den foreslåede bestemmelse kan
indføres inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 5, herunder stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger
skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles.
Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige
bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven også skal iagttages, når
personoplysninger behandles efter den foreslåede
bestemmelse.
Administrationen af den obligatoriske tv-overvågning af
indendørs fællesarealer vil endvidere indgå i
Socialtilsynets løbende tilsyn med institutionerne og deres
anvendelse af reglerne i lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge, jf. § 22 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Der er ikke i dag en generel hjemmel til anvendelse af alarm-
eller pejlesystemer på de nævnte institutioner.
Efter § 17, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge kan kommunalbestyrelsen - efter
ansøgning fra et anbringelsessted efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i lov om social service - i særlige
tilfælde træffe afgørelse om for en
begrænset periode at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det er en
betingelse herfor, at der er risiko for, at barnet eller den unge
ved at forlade anbringelsesstedet skader sig selv eller andre, at
det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at
afværge denne risiko, og at
forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Det foreslås i den forbindelse, at der efter den
foreslåede nye bestemmelse i § 16 a i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge indsættes et
nyt afsnit med overskriften: »Døralarmer til
værelserne på delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger«.
Det foreslås, at der i dette afsnit indsættes en ny
§ 16 b, hvorefter der skal
være døralarm ved indgangen til anbragte børns
og unges værelser på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 16 b, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at lederen og dennes
stedfortræder på de nævnte institutioner og
afdelinger skal kunne beslutte, at der skal ske anvendelse af
døralarm efter stk. 1, når det er nødvendigt
for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller
sikkerhedshensyn iagttages, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 16 b, stk. 2.
Det foreslås desuden, at børne- og socialministeren
bemyndiges til efter forhandling med justitsministeren at
fastsætte nærmere regler for anvendelse af
døralarmer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16
b, stk. 3.
Alarmerne skal kunne registrere, om nogen går ind eller ud
ad dørene, men ikke hvem det er. De skal fungere
således, at personalet får en melding, når
dørene til et værelse åbnes, hvilket vil give
personalet mulighed for hurtigt at følge op på, om der
foregår uhensigtsmæssigheder såsom forsøg
på rømning eller sammenstød mellem de anbragte
børn og unge og i givet fald nå at gribe ind og
afværge det i tide.
Det vil være lederen eller dennes stedfortræder, der
skal beslutte, at der skal ske anvendelse af døralarm,
når det er nødvendigt for at sikre, at
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages. Det
kan f.eks. være, når der på
døgninstitutionen har været fysiske konflikter mellem
de anbragte børn, der gør fortsat ophold på
fællesarealerne uforsvarligt, eller når det kan
forhindre risikosituationer i at udvikle sig til fysiske
konflikter, overgreb eller lignende.
Døralarmer vil således kun kunne anvendes på
en institution eller afdeling, hvis det efter en konkret vurdering
af forholdene på institutionen eller afdelingen i en given
situation vurderes at være nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige grunde, og kun så længe disse
forhold er til stede.
Døralarmer skal anvendes under iagttagelse af de
generelle principper for magtanvendelse efter § 7 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge. Det indebærer
bl.a., at indgrebet skal stå i rimeligt forhold til det, der
søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger
tilstrækkelige, skal disse anvendes. Indgrebet skal endvidere
være så kortvarigt og skånsomt som muligt og
må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.
Heraf følger også, at anvendelse af døralarmer
ikke kan begrundes alene i hensynet til personalemæssige
ressourcer på institutionen eller afdelingen. Ved anvendelse
af dørlarmer bør der løbende ske en vurdering
af, om grundlaget for anvendelsen fortsat er til stede.
Bestemmelsen fordrer, at der til enhver tid skal være en
udpeget stedfortræder for lederen af institutionen blandt det
tilstedeværende personale, der kan træffe en beslutning
om anvendelse af døralarmer. Stedfortræderen
behøver ikke være egentlig stedfortræder (typisk
souschef) for lederen, men skal altså have konkret
beføjelse til at træffe beslutningen i lederens
fravær.
I forhold til bemyndigelsesbestemmelsen efter stk. 3 er det
hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til i en
bekendtgørelse at fastsætte fælles
minimumsstandarder for, i hvilke situationer det vil være
relevant at anvende døralarmer. Reglerne i
bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i et samarbejde med
delvis lukkede og sikrede institutioner, ungekriminalforsorgen og
Socialstyrelsen. Det skal sikre en ensartet praksis for brug af
døralarmer på tværs af institutionstyperne.
Endvidere vil overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen
indgå i Socialtilsynets løbende tilsyn med
institutionerne og deres anvendelse af reglerne i lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 15
Der findes ikke i dag særlige regler eller fælles
procedurer for håndtering af personfarlig kriminalitet, der
finder sted på delvis lukkede døgninstitutioner,
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
sikrede døgninstitutioner eller særligt sikrede
afdelinger.
Med lovforslagets § 1, nr. 15, ændres overskriften
til kapitel 5, så den får følgende ordlyd:
»Registrering og indberetning, pligt til anmeldelse af
personfarlig kriminalitet, tilsyn og klageadgang samt særlig
adgang til domstolsprøvelse«
Der indsættes endvidere ny overskrift efter § 21:
»Pligt til anmeldelse af personfarlig kriminalitet«
Endelig foreslås indsat en ny §
21 a, hvorefter lederen af en delvis lukket
døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en
særligt sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk.
1, nr. 6, eller dennes stedfortræder, har pligt til at
politianmelde vold og trusler mv., der har fundet sted på
institutionen.
Pligten vil gælde, uanset om den forurettede i sagen er et
anbragt barn eller en anbragt ung, en ansat eller en anden, der
opholder sig på institutionen, herunder fagpersoner eller
besøgende i øvrigt.
Pligten til at foretage politianmeldelse er med til at sikre, at
der sker retsforfølgning af personfarlig kriminalitet
begået på institutionen.
Samtidig får institutionen et bedre overblik over omfanget
af personfarlig kriminalitet begået på institutionen.
Overblikket skal indgå i institutionens løbende
overvejelser om, hvorvidt der er iværksat de fornødne
tiltag på institutionen i forhold til at sikre de anbragte
børns og unges samt personalets sikkerhed og tryghed.
Personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng
som overtrædelse (og forsøg på
overtrædelse) af bestemmelser omfattet af straffelovens
kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, kapitel 26 om
forbrydelse mod den personlige frihed, § 119 om vold og
trusler mod en person i offentlig tjeneste eller hverv, § 123
om vidnetrusler, § 180 om ildspåsættelse under
skærpende omstændigheder, seksualforbrydelser omfattet
af §§ 216-225, § 266 om trusler, § 281 om
afpresning og § 288 om røveri.
Politianmeldelse skal foretages af lederen af institutionen
eller afdelingen eller dennes stedfortræder.
Bestemmelsen fordrer, at der til enhver tid skal være en
udpeget stedfortræder for lederen af institutionen eller
afdelingen blandt det tilstedeværende personale, der har
beføjelse til at anmelde forholdet. Stedfortræderen
behøver ikke være egentlig stedfortræder (typisk
souschef) for lederen, men skal altså have konkret
beføjelse til at foretage politianmeldelsen i lederens
fravær.
Overholdelse af pligten til at anmelde personfarlig kriminalitet
vil indgå i Socialtilsynets løbende tilsyn med
institutionerne og deres anvendelse af reglerne i lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge, jf. § 22 i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til §
3
Til nr. 1
Det følger af § 7, stk. 2, i lov om socialtilsyn, at
socialtilsynet ved varetagelsen af sin tilsynsopgave skal indhente
relevant information på flere forskellige måder og ved
inddragelse af flere forskellige kilder. De forskellige former for
indhentning af information er opregnet i § 7, stk. 2, nr.
1-5.
Med forslaget gennemføres en sproglig justering af §
7, stk. 2, nr. 4.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
tilføjelsen af et efterfølgende nummer i § 7,
stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Til nr. 2
Det følger af § 7, stk. 2, nr. 1-5, i lov om
socialtilsyn, at socialtilsynet ved varetagelsen af sin
tilsynsopgave skal inddrage flere forskellige relevante kilder til
information, herunder indhente oplysninger fra de anbringende
kommuner om, i hvilket omfang institutionerne er i stand til at
opnå de opstillede mål for de anbragte børn og
unge.
Det foreslås, at socialtilsynet som led i varetagelsen af
tilsynsopgaven skal indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen
om anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvoraf
det bl.a. følger, at ungekriminalforsorgen på baggrund
af tilsynsforpligtelsen med de børn og unge, der anbringes
efter § 14, jf. § 48, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, vil have kendskab til disse
anbringelsessteder. Det er derfor væsentligt, at
ungekriminalforsorgens opfattelse af indsatsen og forholdene for de
kriminalitetstruede børn og unge på institutionerne
inddrages i den samlede vurdering af anbringelsesstederne.
Socialtilsynet vil således bedømme, om
anbringelsesstederne har den fornødne kvalitet på
baggrund af oplysninger fra både det pågældende
anbringelsessted og fra ungekriminalforsorgen samt fra de
anbringende kommuner og de anbragte børn og unge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til §
4
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, da hovedlovene ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at
regler fastsat i medfør af § 57 b, stk. 8, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 57 b, stk. 9.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et
nyt stk. 4 i § 57 b i lov om social service (jf. lovforslagets
§ 1, nr. 16), har den konsekvens, at det gældende §
57 b, stk. 8, bliver til § 57 b, stk. 9.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | § 48. Inden
der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a,
56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og
§§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet
eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart
forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge
ved gennemførelse af en børnefaglig
undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes
tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den
unges bedste taler herfor. | | 1. I § 48, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »§ 50«: », eller en ungefaglig
undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | Stk.
2. --- | | | | | | § 52.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til et barns
eller en ungs særlige behov for støtte.
Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger,
som bedst kan løse de problemer og behov, der er
afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse
efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a,
57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En
afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke
fra den unge, der er fyldt 15 år. | | 2. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »støtte«: », jf. dog § 54, stk.
3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | Stk. 2.
Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter
gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse,
jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog
iværksættes foreløbig eller akut støtte
efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen | | 3. I § 52, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »§ 50«: », eller en ungefaglig
undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | Stk.
3-4. --- | | | | | | § 52 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde
økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren, når det må anses
for at være af væsentlig betydning af hensyn til et
barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog
stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til: | | 4. To steder i
§ 52 a, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 52, stk. 3«: »,
eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | 1) Udgifter i forbindelse med
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller hvis støtten
erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning
efter § 52, stk. 3. | | | Stk.
2. --- | | | | | | § 54.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens
indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller
den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr.
7. | | 5. I § 54, stk. 1, indsættes efter
»§ 52, stk. 3, nr. 7«: », eller § 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«, og i § 54, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«: »eller §
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | Stk. 2. Under
barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter §
52, stk. 3, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om støtte til forældrene efter stk.
1, efter § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning.
Støtten skal så vidt muligt medvirke til at
løse de problemer, som har været årsag til
anbringelsen med henblik på at støtte forældrene
i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel
hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under
anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en
særskilt plan for støtten til forældrene. | | | Stk.
3-4. --- | | | | | | § 55. Under
et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, §
76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, modtager barnet,
den unge eller de vordende forældre omsorg, personlig
støtte, socialpædagogisk rådgivning og
behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages
undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden
behandling. | | 6. I § 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »§ 76 a, stk. 2,«: »eller efter §
13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | Stk.
2-4. --- | | | | | | § 57
a. --- | | | Stk. 2.
Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter,
at der foreligger oplysninger om, | | 7. § 57 a, stk. 2, nr. 2, affattes
således: »2) at barnet eller den unge er
mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven,
knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,«. | 1) --- | | 2) at barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, | | 3-4) --- | | Stk.
3. --- | | | Stk. 4. Hvis der
er truffet afgørelse om forældrepålæg
efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
efter § 52, stk. 1, om at iværksætte
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6 og 9, selv
om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker
foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at
formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset
det manglende samtykke. | | 8. I § 57 a indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: »Stk.
4. Afgørelse om forældrepålæg efter
stk. 1 træffes uden forudgående gennemførelse af
en børnefaglig undersøgelse jf. §
50.«. Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9. 9. I § 57 a, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »samtykke«: », jf. dog
§ 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | Stk. 5.
Afgørelsen om forældrepålæg træffes
for en afgrænset periode af højst 12 måneders
varighed. Forældrepålægget kan forlænges
med højst 6 måneder ad gangen. | | Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren
om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at
modtage børne- og ungeydelsen, jf. lov om en børne-
og ungeydelse, og for, at det pågældende barn eller den
pågældende unge medregnes ved beregningen af
boligstøtten, jf. lov om individuel
boligstøtte. | | Stk. 7. Hvis
kommunen vurderer, at den, der er meddelt et
forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever
pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror
på undskyldelige omstændigheder, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette.
Afgørelsen er gældende for ét kvartal. | | | Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald
af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, | | | 1) at forholdet, der lå bag
pålægget, ikke længere eksisterer, eller | | | 2) at forældrepålægget
ikke længere er egnet til at løse barnets eller den
unges problemer. | | | | | | Ungepålæg | | 10. Overskriften før § 57 b affattes
således: »Børne- og
ungepålæg«. | | | | § 57 b.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at
meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et
ungepålæg, når barnet eller den unge har
adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den
unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et
frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og
forældremyndighedsindehaveren om støtte efter §
52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe
barnets eller den unges problemer. Afgørelsen om
ungepålæg kan træffes uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke. | | 11. I § 57 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »12-17 år et ungepålæg« til:
»10-17 år et børne- og
ungepålæg«. 12. I § 57 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »problemer«: », jf. dog §§ 12 og
13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.« 13. I § 57 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, og
stk. 3, 1. pkt., ændres
»ungepålæg« til: »børne- og
ungepålæg«. | | Stk. 2.
Meddelelse af et ungepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge | | | | 14. § 57 b, stk. 2, nr. 2, affattes
således: »2) er mistænkt eller sigtet
for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende
stoffer, våbenloven, knivloven eller er mistænkt eller
sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis
grovhed,«. 15. I § 57 b, stk. 3, nr.
2, ændres »tidspunkt eller« til:
»tidspunkt,«, og i nr. 3
ændres »skade.« til: »skade eller«,
og der indsættes som nr. 4: »4) deltage i andre aktiviteter
med genoprettende formål, herunder udføre
samfundsnyttigt arbejde.« | 1) --- | 2) har begået kriminalitet af et
vist omfang eller en vis grovhed, | 3-4) --- | Stk. 3. Et
ungepålæg skal angive en eller flere konkrete
handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være
egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer, og som står i rimeligt forhold til
formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller
den unge skal | 1) --- | 2) være hjemme på et
nærmere fastsat tidspunkt eller | 3) bidrage til at genoprette forrettet
skade. | Stk. 4. Hvis der
er truffet afgørelse om ungepålæg efter stk. 1,
kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter §
52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter
§ 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv om
forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker
foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at
formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset
det manglende samtykke. | | 16. I § 57 b indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: »Stk.
4. Børne- og ungepålæg efter stk. 1, jf.
stk. 3, nr. 2-4, iværksættes uden forudgående
gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse,
jf. § 50.«. Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9. 17. I § 57 b, stk. 4, der bliver stk. 5, stk. 6, der bliver stk. 7 og stk. 8, der bliver stk. 9., ændres
»ungepålæg« til: »børne- og
ungepålæg«. 18. I § 57 b, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 5 og 8«til: »stk. 6 og
9«, og »ungepålægget« ændres
til: »børne- og ungepålægget«. 19. § 57 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
affattes således: »Stk. 8. Overholder barnet eller
den unge ikke et børne- og ungepålæg, skal
kommunalbestyrelsen, når det vurderes relevant, straks
underrette politiet og anmode om bistand til kommunens
udøvelse af beføjelser efter § 64, stk.
2.« | Stk. 5. §
57 a, stk. 5 og 8, finder tilsvarende anvendelse på
ungepålægget efter stk. 1. | | Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om
ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig
bør træffes afgørelse om
forældrepålæg efter § 57 a. | | Stk. 7. Politiet
kan yde bistand til kommunen ved udøvelsen af
beføjelser efter § 64, stk. 2, når disse
beføjelser udøves i forbindelse med en
afgørelse om ungepålæg. | | Stk. 8.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets
bistand til kommunerne i forbindelse med gennemførelse af
ungepålæg. | | | | | § 57
c. --- | | 20. I § 57 c indsættes som stk. 4 og 5: | Stk.
2-3. --- | | »Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for børn og unge, der er
omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog
stk. 5. | | | Stk. 5. Stk. 1-3
finder anvendelse i sager, som afvises af
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 42, stk. 1, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal
senest 7 dage efter modtagelse af sagen fra
Ungdomskriminalitetsnævnet indkalde til
netværkssamråd efter stk. 1.«. | | | | §
58. --- | | 21. I § 58 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: | Stk.
2-3. --- | | »Stk. 4.
Børn og unge-udvalget kan ikke træffe afgørelse
efter stk. 1-3 i sager om børn og unge, der er henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk.
5.« | Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt | | | | | | | Stk. 4 bliver herefter stk. 5. | | | | § 63
a. --- | | | Stk. 2 --- | | | Stk. 3 --- | | | Stk. 4.
Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner. | | 22. I § 63 a, stk. 4, indsættes efter
»på døgninstitutioner«: », og at
børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige
situationer i forhold til børn under 12
år«. | | | | § 63
b. --- | | | Stk. 2 --- | | | Stk. 3. Er
betingelserne i stk. 1 opfyldt for et barn eller en ung, der er
fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben
døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, hvortil der
også er knyttet en sikret døgninstitution, kan lederen
af den åbne døgninstitution eller dennes
stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrundlag der ligger
til grund for anbringelsen uden for hjemmet, træffe
midlertidig beslutning om overførsel til den sikrede
døgninstitution. Overførslen kan
iværksættes straks. Beslutningen herom skal straks
forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til
afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 6. | | 23. I § 63 b, stk. 3, 1. pkt., ændres
»i stk. 1« til: »i stk. 2, nr. 1-3, eller §
16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | Stk.
4-5. --- | | | | | | § 63
c. --- | | | Stk. 2 --- | | | Stk. 3. Er
betingelserne i stk. 2 opfyldt for et barn eller en ung, der er
fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution
eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der
på den sikrede døgninstitution er en særligt
sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om
overførsel til en særligt sikret afdeling.
Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1,
jf. § 74, stk. 1, nr. 7. | | 24. I § 63 c, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 2«: »eller § 17, stk. 1, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | Stk.
4-5. --- | | | | | | § 64.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter
§§ 51, 57 b, 58 og 63, § 68, stk. 2, og § 68 a
fuldbyrdes. | | 25. I § 64, stk. 1, ændres »og
§ 68 a« til: »§ 68 a, samt § 12, §
13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, og § 32 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | Stk. 2. Kommunen
har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til
forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for
at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik
på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i
stk. 1. Kommunen kan hente og bringe barnet eller den unge til
stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes, med henblik
på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b. | | | | 26. I § 64, stk. 2, 2. pkt., ændres
»ungepålægget« til: »børne- og
ungepålægget«. 27. I § 64, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »§ 57 b«: »eller stedet, hvor en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. §
13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, skal gennemføres«. | Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har
adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum,
når | | 1) adgangen til hjemmet sker som led i
den børnefaglige undersøgelse efter § 50 og
må anses for nødvendig for at afgøre, om der er
åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en
ungs sundhed eller udvikling, og | | 28. I §
64, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »§ 50«: »eller den ungefaglige
undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | 2) --- | | | Stk.
4. --- | | | | | | § 65.
Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig
støtte til børn og unge op, når det må
antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har
foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har
truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med
barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da
pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de
fornødne afgørelser. | | 29. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »bedste«: », jf. dog stk. 6«. | Stk. 2. Hvis der
er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og
kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i
fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en
foreløbig afgørelse om foranstaltninger. | | 30. I § 65, stk. 2, indsættes som 2. og 3.
pkt.: »Ankestyrelsen kan dog ikke
træffe en foreløbig afgørelse efter § 52,
stk. 3, nr. 7, når afgørelsen vedrører et barn
eller en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13 og
14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen
skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde
omfattet af 2. pkt. om afgørelser efter 1. pkt., når
afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.« | Stk.
3-5. --- | | | | | | | | | 31. I § 65, indsættes som stk. 6: | | | »Stk. 6.
Ankestyrelsen kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1
og 3 i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf.
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. I sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen
træffe afgørelse om at pålægge
kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for
Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2.
pkt.« | | | | §
66. --- | | | Stk.
2-6. --- | | | Stk. 7. Har en
efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med
kostafdeling otte pladser eller derunder til anbringelse af
børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den
enkelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til
det pågældende barn eller den pågældende
unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. | | 33. I § 66 a, stk. 7, indsættes efter
»nr. 7,«: »eller efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet« | | | 34. Efter
§ 66 a indsættes: | | | | | | »§ 66
b. Formålet med indsatsen på opholdssteder og
døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er at
varetage omsorgen og sikre trivsel og udvikling for de anbragte
børn og unge. Opholdssteder og døgninstitutioner skal
arbejde målrettet med at understøtte uddannelse,
beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte
børn og unge.« | | | | §
68. --- | | | Stk.
1-11. --- | | 35. I § 68, stk. 12, indsættes som 3. pkt.: | Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6
måneder forud for ophør af en anbringelse ved det
fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den
unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse,
jf. § 76 a, og i givet fald træffe afgørelse om,
hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter
§§ 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i
samarbejde med den unge have revideret handleplanen eller relevante
dele af en helhedsorienteret plan og herunder have taget stilling
til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og
beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. | | »Hvis en ung frem til sit fyldte
18. år har været anbragt som led i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udarbejder
kommunalbestyrelsen en handleplan, jf. § 140.« | Stk.
13-14. --- | | | | | | § 68 a.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om,
at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har
været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat
skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført
anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en
så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det
på kortere og længere sigt må antages at
være af væsentlig betydning for barnets eller den unges
bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser
om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke
forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet
afgørelse efter § 62. | | 36. I § 68 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«: »eller efter
§ 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet,«. | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at
betingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, ikke
længere er opfyldt. | | 37. I § 68 a, stk. 3, ændres
»eller § 58, stk. 1,« til: »§ 58, stk.
1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet,«. | Stk. 4. Til brug
for børn og unge-udvalgets afgørelse om
videreførelse af anbringelsen, jf. stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder | | 38. I § 68 a, stk. 4, nr. 1, ændres »barnets forhold,
jf. § 50,« til: »barnets eller den unges forhold,
jf. § 50 eller § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet,«. | 1) en revideret undersøgelse af
barnets forhold, jf. § 50, | | 39. I § 68 a, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »§
140«: », eller et revideret forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | 2) en revideret handleplan, jf. §
140, | | 3-4) --- | | | | | | § 68 b.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf.
§ 140. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages
stilling til barnets eller den unges skolegang. Er
anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller
den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at
underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen. | | 40. I § 68 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »§ 140«: », eller
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | Stk.
2-4. --- | | | | | | § 68 d. I
forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller
en ung uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, jf. §
52, stk. 1, eller § 58, hvor det må antages, at barnet
eller den unge vil være anbragt i en længere
årrække, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet
til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges
opvækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver
adopteret. | | 41. I § 68 d indsættes efter
»eller § 58«: »eller efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | | | | § 68
e. --- | | | Stk. 2. En
forelæggelse for børn og unge-udvalget efter stk. 1
skal indeholde en indstilling om, at barnet eller den unge
adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Indstillingen
skal indeholde følgende: | | 42. I § 68 e, stk. 2, nr. 1, indsættes
efter »§ 50«: », eller den ungefaglige
undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. 43. I § 68 e, stk. 2, nr. 2, indsættes
efter »§ 140«: », eller
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | 1) Den børnefaglige
undersøgelse, jf. § 50. | | 2) Handleplanen, jf. § 140. | | 3-4) --- | | Stk.
3. --- | | | | | | §
69. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3. Kan
samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, jf.
stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om ændring af anbringelsessted. Ved
afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn
til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges
behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller
den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en
ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted træffes herefter af
kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1. | | 44. I § 69, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »af
anbringelsessted«: », jf. dog § 24 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. | Stk.
4-5. --- | | | | | | § 70.
Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er
iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de
vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres,
og om handleplanen, jf. § 140, eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, skal revideres.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders
mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om
revision af handleplanen eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan træffes så vidt muligt med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år. | | 45. I § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres
»eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf.
§ 140 a« til: »relevante dele af en
helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet« | Stk. 2. Ved
anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter
stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen eller relevante
dele af en helhedsorienteret plan ske på baggrund af det
løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148,
stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren.
Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to
årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor
kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så
vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra
anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til,
hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er
relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret
handleplan eller relevante dele af en helhedsorienteret plan. | | 46. I § 70, stk. 2, 1. pkt., ændres
»eller relevante dele af en helhedsorienteret plan«
til: », relevante dele af en helhedsorienteret plan eller
forbedringsforløbet«. 47. I § 70, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »§ 148, stk. 1«: »og 3«. 48. I § 70, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »§ 148, stk. 1«: »og 3«. 49. I § 70, stk. 2, 4. pkt., indsættes
efter »§ 140«: »eller § 13, stk. 1, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. 50. I § 70, stk. 2, 4. pkt., ændres
»eller relevante dele af en helhedsorienteret plan«
til: », relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et
revideret forbedringsforløb«. | Stk.
3-4. --- | | | | | | §
71. --- | | | Stk.
2-4. --- | | 51. I § 71, stk. 5, indsættes efter
»børnefaglig undersøgelse efter §
50«: »eller en ungefaglig undersøgelse efter
§ 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«,
og efter »§ 51, stk. 1 og 2« indsættes:
», eller § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | Stk. 5. Stk. 2-4
finder tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 under ophold
på en institution, indlæggelse på et sygehus
eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er
tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2. | | Stk. 6. En
afgørelse efter stk. 3 og 4 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt. | | 52. I § 71 indsættes efter stk. 5 som
nyt stykke: »Stk. 6.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med en
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller i forbindelse
med en afgørelse om ungefaglig undersøgelse under
ophold på en institution, indlæggelse på et
sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen
er tilknyttet, jf. § 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, træffe afgørelse efter stk.
3-5.« Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9. | Stk. 7. En
afgørelse om kontrol med barnets eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med
forældrene kan alene træffes efter § 15, stk. 1, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. | | Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune kan yde støtte
til udgifter til forældrenes transport i forbindelse med
møder i barnets opholdskommune. | | | | | § 75.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige
afgørelser efter lovens §§ 51, 58 og 63, § 63
a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68
a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4,
samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til
barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan
afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. | | 53. I § 75, stk. 1, indsættes efter
»§ 63 b, stk. 1«: »og 3«. 54. I § 75, stk. 1, ændres
»samt« til: »efter«, og efter »lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge«
indsættes: »samt foreløbige afgørelser i
sager om et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller der er i et forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, efter §§ 63, 68 a, § 71, stk.
3-5, og § 78, stk. 4, og § 11, stk. 2 og efter § 15
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter
§ 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og §
32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. . 55. I § 75, stk. 1, indsættes efter
»behandles i børn og unge-udvalget«:
»eller Ungdomskriminalitetsnævnet«. | Stk.
2-3. --- | | | | | Stk. 4. En
afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1
måned. En afgørelse vedrørende § 51 har
gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog
højst 2 måneder regnet fra den foreløbige
afgørelse efter stk. 1. En afgørelse
vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der
træffes en ny afgørelse om flytning eller
hjemtagelse. | | 56. I § 75, stk. 4, 2.
pkt., indsættes efter »§ 51«:
»eller vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet«. | Stk.
5. --- | | | Stk. 6. Hvis
børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer
afgørelse i overensstemmelse med direktørens
foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og
unge-udvalget umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom.
Børn og unge-udvalgets afgørelse har ikke virkning,
før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter
afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal
have virkning. Hvis direktøren træffer
afgørelse om, at børn og unge-udvalgets
afgørelse ikke skal have virkning, træffer
Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 65, stk. 3,
senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets
afgørelse. | | 57. I § 75, stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »Hvis børn og unge-udvalget«:
»eller, når et barn eller en ung er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet eller er i et forbedringsforløb efter
§§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet«, og
efter »skal børn og ungeudvalget«
indsættes: »eller
Ungdomskriminalitetsnævnet«. 58. I § 75, stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »Børn og unge-udvalgets«: »eller
Ungdomskriminalitetsnævnets«. 59. To steder
i § 75, stk. 6, 3. pkt.,
indsættes efter »børn og unge-udvalgets«:
»eller Ungdomskriminalitetsnævnets«. 60. I § 75, stk. 6, indsættes som 4. pkt.: »Ankestyrelsens afgørelse
efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 63 og 68 og
efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen
vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller der er i et forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.« 61. I § 75 indsættes som stk. 7: »Stk. 7.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget, jf. stk. 1, eller direktøren
for Ankestyrelsen, jf. stk. 5, skal straks orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig
afgørelse efter stk. 1, der vedrører et barn eller en
ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller der er i et
forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.« | | | | §
148. --- | | 62. I § 148 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: | Stk.
2. --- | | »Stk.
3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at
iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen
efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf.
§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, fører tilsyn med de
tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det
enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse
om, jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen
fortsat opfylder sit formål, herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former
for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
denne.«. | Stk. 3. Hvis den
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i
tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, i forbindelse med
tilsynet efter stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende
forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal
kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter
§ 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede
tilsyn med tilbuddet. | | | | | | | Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | | | | | | 63. I § 148, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes efter »stk. 1«: »og
3«. | | | | § 158. Den,
der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin
ægtefælle eller sine børn, skal, medmindre andet
er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der
modtages. | | 64. To steder
i § 158, stk. 1, indsættes
efter »lov«: »eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | Stk. 2.
Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse
fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke
rettidig betaling for ydelser efter denne lov. | | 65. I § 158, stk. 2, indsættes efter
»lov«: »eller lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«. | | | | § 159.
Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om, at
forældrene og barnet eller den unge betaler for
døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan ikke
fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52,
stk. 3, nr. 7, når der er tale om en videreførelse af
en anbringelse efter § 68 a. | | 66. I § 159, 1. pkt., indsættes efter
»§ 52, stk. 3, nr. 7«:
», og § 14, i § lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. 67. I § 159, 2. pkt., indsættes efter
»§ 52, stk. 3, nr. 7«: », og § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«. | | | | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 507 af 2. maj
2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 702 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | §
2. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
§§ 4, 5, 7-9, 12-14, 16 og 19-24 finder endvidere
anvendelse over for unge over 18 år, hvis den
pågældende er anbragt i henhold til en strafferetlig
dom eller kendelse. | | 1. I § 2, stk. 3, ændres
»§§ 4, 5, 7-9, 12-14, 16« til
»§§ 4-5, 7-9, 12-14, 15 a, 16-16 b«. | Stk.
4. --- | | | Stk. 5.
§§ 4-16 og 21-24 finder anvendelse over for en uledsaget
mindreårig udlænding, der er anbragt på et
anbringelsessted efter udlændingelovens § 62 l, jf.
§§ 62 m-62 o. | | 2. I § 2, stk. 5, ændres
»§§ 4-16« til: »§§ 4-16
b«. | | | 3. I § 2 indsættes som stk. 6: | | | »Stk.
6. §§ 3-16 b og 21-24 finder anvendelse over for
børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted
efter § 14, jf. §§ 15-17, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.« | | | | § 4. Lederen
af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service kan fastsætte en husorden, der angiver de
nærmere regler og retningslinjer for ophold på
institutionen. | | | Stk. 2.
Børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, som har fastsat en
husorden, jf. stk. 1, skal gøres bekendt med denne. | | 5. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: »Stk.
2. Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en
sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling
efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, skal
fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere
regler og retningslinjer for ophold på
institutionen«. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | | | 6. I § 4, stk. 2, som bliver stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: » eller stk.
2«. | | | | | | 7. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5: | | | »Stk.
4. På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan personalet
ved et anbragt barns eller en anbragt ungs overtrædelse af
reglerne i en husorden, som er fastsat efter stk. 2,
fastsætte passende reaktioner over for barnet eller den
unge. | | | Stk. 5.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet
af husordener efter stk. 2.« | | | | | | 8. Efter
§ 4 indsættes før overskriften før §
5: | | | | | | »Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, samt sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger | | | | | | § 4 a.
Kommunalbestyrelsen kan, medmindre særlige forhold taler imod
det, træffe afgørelse om nedsættelse eller
fratagelse af lommepenge i en nærmere afgrænset
periode, når et barn eller en ung, der er anbragt på en
delvis lukket døgninstitution, delvis lukket afdeling
på en døgninstitution, sikret døgninstitution
eller særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
i lov om social service, har begået grovere eller gentagne
overtrædelser af reglerne i en husorden fastsat efter §
4, stk. 2.«. | | | | § 9.
Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service kan fastholde eller føre et
barn eller en ung til et andet opholdsrum, når barnet eller
den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller
den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge,
personalet eller andre, der opholder sig på
anbringelsesstedet. | | 9. §
9 affattes således: | | »§ 9.
Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service kan fastholde eller føre et
barn eller en ung til et andet opholdsrum. | | Stk. 2. Det er
en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at barnet
eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende
chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de
øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre,
der opholder sig på anbringelsesstedet. | | Stk. 3.
Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk.
1, når barnet eller den unge overtræder regler i en
husorden fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er
nødvendig for at bringe overtrædelsen til
ophør.« | | | | § 11.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om,
at et barn eller en ung, der er anbragt på et
anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse
med anbringelsen på det pågældende opholdssted
eller den pågældende døgninstitution. | | 10. I § 11, stk. 1, indsættes efter
»Børn og unge-udvalget«: »eller
Ungdomskriminalitetsnævnet«. | Stk.
2-7. --- | | | | | | | | 11. Efter
§ 15 indsættes før overskriften før §
16: | | | | | | »Begrænsning af adgang til ekstern
kommunikation på sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger | | | | | | | | | § 15 a.
Lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt
sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social
service skal fastsætte regler i husordenen efter § 4,
stk. 2, der begrænser de anbragte børns og unges
adgang til telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til
at kunne finde sted på nærmere afgrænsede
områder på institutionen og i bestemte tidsrum. | | | Stk. 2. Regler
efter stk. 1 kan omfatte bestemmelser om, at de anbragte
børn og unge skal aflevere egne mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikationsudstyr til personalet, som kan opbevare
det under anbringelsen. | | | Stk. 3. Lederen
eller dennes stedfortræder kan beslutte, at de fastsatte
regler efter stk. 1 kan fraviges for anbragte børn eller
unge, når særlige forhold taler herfor.« | | | | §
16. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Undersøgelse efter stk. 2 kan foretages, når barnet
eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution
eller en særligt sikret afdeling, før og efter
besøg og før og efter fravær fra den sikredede
døgninstitution eller særligt sikret afdeling. | | 12. I § 16, stk. 3, ændres
»sikredede døgninstitution eller særligt sikret
afdeling« til »sikrede døgninstitution eller
særligt sikrede afdeling«. | Stk. 4. Lederen
af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service eller den, der bemyndiges dertil, kan uden
retskendelse beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller
den unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn. | | 13. I § 16 indsættes efter stk. 3 som
nye stykker: | | »Stk.
4. Ved undersøgelse af barnets eller den unges person
efter stk. 1 eller 2 må der foretages klap uden på
tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Personalet
kan kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj,
hovedbeklædning og sko af. | | | | | Stk. 5.
Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om gennemførelsen af en undersøgelse af
barnets eller den unges person eller opholdsrum samt effekter taget
i bevaring i forbindelse hermed. | | Stk. 5. Ved
undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1
eller 2 på sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social
service kan der foretages kropsvisitation i form af
undersøgelse af kroppens overflader samt
gennemsøgning af tøjet. Personalet kan til brug for
undersøgelsen af tøjet kræve, at barnet eller
den unge tager sit tøj af.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og
7. | | | | | | 14. Efter
§ 16 indsættes før overskriften før §
17: | | | | | | »Tv-overvågning af indendørs
fællesarealer på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger | | | | | | | | | | | | Døralarmer
til værelserne på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger | | | | | | | | | Stk. 2.
Lederen og dennes stedfortræder på delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i
lov om social service skal beslutte, at der skal ske anvendelse af
døralarm efter stk. 1, når det er nødvendigt
for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller
sikkerhedshensyn iagttages. | | | Stk. 3.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler for
anvendelse af døralarmer.« | | | | Registrering og
indberetning, tilsyn og klageadgang samt særlig adgang til
domstolsprøvelse | | 15. I
overskriften til kapitel 5 indsættes efter
»indberetning,«: »pligt til anmeldelse af
personfarlig kriminalitet«, og efter § 21
indsættes før overskriften før § 22: | | | | | | »Pligt til
anmeldelse af personfarlig kriminalitet | | | | | | § 21 a.
Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter
§ 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller dennes
stedfortræder, har pligt til at politianmelde personfarlig
kriminalitet, der har fundet sted på
institutionen.« | | | | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018, som
ændret ved § 2 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, foretages
følgende ændring: | | | | § 7.
--- | | 1. I § 7, stk. 2, nr. 4, udgår
»og«. | Stk. 2.
--- | | | 1-3) --- | | 2. I § 7, stk. 2, indsættes efter nr. 4
som nyt nummer: | 4) indhente oplysninger om tilbud, som
er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, fra de kommuner, som har
visiteret borgere til behandlingsstedet i henhold til
sundhedslovens § 141, stk. 1, og | | »5) indhente oplysninger fra
ungekriminalforsorgen om delvis lukkede døgninstitutioner,
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service
og« Nr. 5 bliver herefter nr. 6. | 5) --- | |
|