Ministeren fremlagde under 1. behandlingen af beslutningsforslaget et ønske om, at de foreslåede tiltag og andre tiltag afdækkes nærmere. I en artikel til Berlingske fra december 2019 udtaler ligestillingsministeren følgende: ”Vi skal have virksomhederne til at opstille politikker og målsætninger, men måske skal vi også have en øget åbenhed, så man kan se, hvilke virksomheder der lykkes med at få kvinder ind i ledelsen, og hvem der ikke gør, og se, om det har en effekt, når det for omverdenen bliver tydeligt, hvem der leverer, og hvem der ikke gør” (Minister truer med at sætte virksomheder med skæv kønsfordeling i offentlig gabestok, Berlingske, 2. december 2020). Vil ministeren uddybe, hvad han mener, der mangler at blive afdækket, før der kan forhandles om de initiativer, der fremgår af ligestillingsministerens udtalelser og beslutningsforslaget?
Dato: 29-05-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
bestyrelser og ledelse