Fremsat den 11. oktober 2019 af René Christensen (DF),
Lise Bech (DF), Bent Bøgsted (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at mindske udledningen af plastik til
verdenshavene
Folketinget pålægger regeringen at
tage initiativ til at målrette en større del af
udviklingsbistanden til miljøtiltag, som markant mindsker
udledningen af plastik til verdenshavene fra de ti floder med
størst forekomst af plastikaffald.
Bemærkninger til forslaget
Indeværende forslag har til formål
at målrette en større del af udviklingsbistanden til
miljøtiltag, som markant mindsker udledningen af plastik til
verdenshavene fra de ti floder med størst forekomst af
plastikaffald.
Plastik i verdenshavene er en stor udfordring
for både miljøet og samfundet. Det skader såvel
dyrelivet som fiskerierhverv og turismen. Plastaffaldet i havet
kommer flere steder fra, men 80 pct. af affaldet kan anslås
at komme fra landjorden. Og vi mennesker er ansvarlige for, at det
ender i havet, hvorfor der skal gøres noget ved det. Op imod
80-90 pct. af alt det plastikaffald, som verdens floder sender ud i
verdenshavene, stammer fra ti floder, viser et tysk studie. Otte af
disse floder findes i Asien, mens de to sidste findes i Afrika. Kan
vi reducere plastikaffaldet i de ti floder, kan vi reducere truslen
mod dyrelivet i havene. (»Skal vi redde havene fra plastik,
er disse 10 floder et godt sted at starte«, Videnskab.dk, den
1. september 2018).
I Asien er der tale om følgende floder:
Yangtze, Den Gule Flod, Hai He, Perlefloden, Amur, Mekong, Indus og
Ganges. Og i Afrika er der tale om Niger og Nilen. Samlet set
vælter de ti floder op imod 4 mio. t plastik ud i
verdenshavene om året. Dyreliv som fisk, fugle og havpattedyr
lider selvfølgelig under dette. At netop disse ti floder
forurener så meget, skyldes deres størrelser, den
tætte beboelse og den manglende håndtering af affald
nær floderne. Eksempelvis bor der 500 millioner mennesker
langs den værste af de ti floder, Yangtzefloden i Kina, og i
flere millionbyer langs flodens breder har man endnu ikke
fået styr på, hvordan man skal håndtere de store
mængder plastikaffald, der følger af menneskelig
aktivitet (ibid.).
Vil give mindre plastik i havet
Christian Schmidt (forsker ved
Helmholtz-Zentrum für Umweltforschung) estimerer, at en
reduktion på 50 pct. af mængden af plastikaffald i de
ti omtalte floder vil kunne reducere mængden af plastikaffald
i havet, som kommer fra floder, med 45 pct. »Det, som vi har
fundet, er, at der er en klar sammenhæng mellem mængden
af affald i floder og fejlhåndtering af affald i de byer, som
ligger ud til floderne. Derfor skal der gøre noget ved
det«, siger Christian Schmidt (ibid.).
Problemet skyldes først og fremmest, at
indførelsen af plastikprodukter i Asien og Afrika er
gået langt hurtigere end indførelsen af
tilstrækkelige affaldssystemer. Derfor er det vigtigt, at vi
får hjulpet disse lande med at udvikle affaldssystemer til at
håndtere affaldet, fordi det næsten er umuligt at
gøre noget ved affaldet, når først det er
kommet ud i verdenshavene.
Ekspert i vandmiljø og professor Jes
Vollertsen fra Aalborg Universitet udtaler således:
»Det vigtigste er at håndtere kilden. Verdenshavene er
kæmpestore. Når først vandet er kommet ud i
verdenshavene, er det rigtig svært at gøre noget ved
det. Forestil dig, at de vil rense verdenshavene. Det kan man ikke.
Man skal sætte ind ved kilden med affaldssortering og
affaldshåndtering. Man skal lade være med at bruge
floderne som losseplads, som man gør her«
(»Floderne fylder havene med plastikaffald - ti store floder
er de værste synderne«, nyheder.tv2.dk, den 14. april
2019).
Fiskeriet forsyner godt og vel 3 milliader
mennesker med cirka 20 pct. af deres animalske protein
ifølge FN's organisation for mad og landbrug, FAO
(»The State of World Fisheries and Aquaculture 2018 - Meeting
the sustainable development goals«, FAO, 2018). I mange
kystnære udviklingslande er det endda halvdelen. Den mest
påtrængende fiskeproblematik ligger da også
på fattige menneskers tallerkener i udviklingslande: den
lille fisker i navnlig Øst- og Vestafrika og
Sydøstasien - og alle, der forarbejder og spiser de fisk,
der fanges.
Dansk Folkeparti vil benytte
udviklingsbistanden som middel til at opnå et bedre
havmiljø ved at mindske plastik i havene. Det vil medvirke
til et bedre økosystem og på den lange bane medvirke
til opretholdelse og udbredelse af de fiskebestande, som er
så vigtige for befolkninger verden over. Ligeledes vil det
formodentlig medvirke til at mindske flygtningestrømme fra
områder, hvor sult kan forekomme.
Der blev i 2018 brugt 832 mio. kr. fra
udviklingsbistanden på tiltag omhandlende natur, miljø
og klima (»Finansministeriets regnskabsdatabase«,
Finansministeriet). Dansk Folkeparti er villige til at diskutere,
hvor meget dette beløb skal øges med. Men man kunne
eksempelvis i første omgang øge det til 1 mia. kr. om
året til at bekæmpe bl.a. plastik i verdenshavene.
Beløbet skal findes inden for den eksisterende
ulandsbistand.
Dansk Folkeparti ønsker, at tiltaget
skal foregå i et samarbejde med andre nationer, således
at denne helt uholdbare situation med plastik i verdenshavene kan
bekæmpes mest effektivt og hurtigst muligt.
Skriftlig fremsættelse
René
Christensen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
mindske udledningen af plastik til verdenshavene.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.