B 154 Forslag til folketingsbeslutning om for bestandig at udelukke personer, som er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, fra at kunne opnå dansk statsborgerskab.

Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 11-06-2020

Afgivet: 11-06-2020

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. juni 2020

20191_b154_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. juni 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DF, KF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at man ikke skal kunne begå alvorlig kriminalitet og derefter opnå dansk indfødsret. V er positivt stemt over for stramninger på dette område, men vi er ikke overbeviste om, at den rette balance er fundet med dette beslutningsforslag. V deltager derfor gerne i yderligere drøftelser af stramninger af vandelskrav m.v.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at reglerne for, hvornår man kan få statsborgerskab efter at have begået kriminalitet, er stramme, som de er i dag. RV ønsker et samfund, som giver plads til rehabilitering, og RV mener, at hvis man lever op til alle de krav, der er til det danske statsborgerskab i dag, så bør man også få dansk statsborgerskab. Derfor støtter RV ikke beslutningsforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. marts 2020 og var til 1. behandling den 28. maj 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Nils Sjøberg (RV) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Jan E. Jørgensen (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Martin Geertsen (V) Marie Krarup (DF) fmd. Morten Messerschmidt (DF) Marcus Knuth (KF) Mette Thiesen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4