Fremsat den 14. maj 2020 af Morten Messerschmidt (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks udtræden af Marrakesherklæringen

Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige skridt, så Danmark inden udgangen af 2020 kan udtræde af Mar?ra?ke?sh?erklæringen.

Bemærkninger til forslaget

I forbindelse med Danmarks tilslutning til FN's »Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration« - også kaldet Marrakesherklæringen - betonede den daværende statsminister i sin tale både »den nationale jurisdiktion« og »staternes suverænitet«, ligesom han understregede, at der var tale om »et ikke-bindende juridisk rammeværk«1). Ikke desto mindre følte flere af regeringens ministre sig ikke betryggede ved sagen og nægtede derfor at deltage i ceremonien. På den måde blev det statsminister Lars Løkke Rasmussen selv, der deltog i december 2018 i Marrakesh.

Ministeren for Udviklingssamarbejde forklarer i sit svar på UUI alm. del - spm. 877 (folketingsåret 2017-18) til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 23. juli 2018, at »Aftalen (GCM) er et 35 sider langt dokument bygget op omkring 23 målsætninger, der kommer omkring centrale aspekter af migration på globalt plan. De 23 målsætninger indeholder hver en politisk forpligtelse og herunder en række relevante instrumenter og eksempler på bedste praksis, som stater kan vælge at gøre brug af for at gennemføre de politiske forpligtelser«.

Flere af Danmarks nære allierede og samarbejdspartnere nægtede at underskrive aftalen. Det gjaldt USA, Israel, Tjekkiet og Polen, mens 12 andre lande undlod at stemme.

Igennem hele forløbet har forslagsstillerne kæmpet imod dansk deltagelse i FN's »Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration« og fundet, at Danmark sammen med eksempelvis Israel og USA skulle have bekæmpet initiativet, som uvægerligt vil komme til at få betydning for også dansk udlændingepolitik.

Forslagsstillerne bemærker med bekymring, hvordan Europa-Parlamentets Udenrigsudvalgs årsberetning for 2018 »om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området« henviser til »Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration« i en af sine recitals.2)

Endvidere bekymrer det, hvordan en af de ledende EU-tænketanke i Bruxelles, CEPS, i en nylig publikation har omtalt Marrakesherklæringen som en »hidtil uset sejr for multilateralismen«. Konkret skriver man:

»The signing of the GCM has been celebrated by many academics and civil society as an »unprecedented victory of multilateralism« since it meant that, for the first time, a truly global framework for cooperation had been agreed in the area of migration (Donato and Ferris 2019) or the »beginning for the global regulation of migration« (McAdam 2018: 573). Although the GCM has not created new rights, nor it is a legally binding document, it has been considered as a political re-commitment to internationally agreed human rights and labour rights standards (Crépeau 2018; Gatti 2018; McAdam 2018; Peters 2018; Allison et al. 2019; Carrera 2019)«.3) Forslagsstillerne finder derfor fortsat, at Danmark bør trække sin tilslutning til FN's »Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration« tilbage. Ikke mindst den seneste udvikling i EU kalder på, at Danmark bør tage dette skridt.

Straks efter vedtagelsen af FN-erklæringen igangsatte flere af EU's udenrigstjenester (DEVCO, HOME, EEAS) sammen med EU's repræsentant i New York en undersøgelse af aftalens egentlige karakter og betydning. Kommissionens Juridiske Tjeneste (Legal Service) blev pålagt arbejdet, som lå færdig den 1. februar i 2019.4) Heri var budskabet klart, at Marrakesherklæringen får juridisk betydning.

I den juridiske tjenestes interne vurderings punkt 28 fremhæves det, at migration, bæredygtig udvikling og stabilitet er godt for sammenholdet, og at en velstyret migration og mobilitet kan yde et positivt bidrag til vækst og bæredygtig udvikling. Den positive tilgang til migration fortsætter bl.a. i punkt 34, hvor det fremgår, at migration bidrager til positive udviklingsresultater og til at realisere målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, især når den styres korrekt. Marrakesherklæringen sigter ifølge papiret mod at udnytte migrationens potentiale til at opnå udviklingsmålene (SDG), og målopnåelsen vil have indflydelse på migration i fremtiden.

I vurderingens punkt 37 fastslås det, at erklæringen har juridisk effekt, og at vedtagelsen af den har retlig virkning for EU's udviklingspolitik. Endelig fastslås det i punkt 53, at medlemsstaterne (underskriverne) er forpligtet til at gennemføre Unionens mål, herunder implementering af Marrakesherklæringen, og at staterne skal afstå fra enhver handling, der kan bringe målene i fare.

Alt i alt er forslagsstillerne dybt bekymrede for betydningen af Marrakesherklæringen, og Folketinget bør derfor pålægge regeringen hurtigst muligt at meddele FN, at Danmark trækker sin opbakning hertil.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks udtræden af Marrakesherklæringen.

(Beslutningsforslag nr. B 177)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

1) Statsministerens tale til FN i Marrakech«, www.regeringen.dk/nyheder/2018/statsministeren-taler-til-fn-i-marrakech/

2) Annual report 2018 (2019/2125(INI)) Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg, www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2019-0051_DA. pdf.

3) What is the EU's role in implementation of the Global Compact for Migration? , CEPS paper in Liberty and Security in Europe, December 2019, www.ceps.eu/wp-content/uploads/2019/12/LSE2019-12-What-is-the-EU%E2%80%99s-role-in-implementation-of-the-Global-Compact-for-Migration.pdf.

4) Internt arbejdspapir fra Kommissionens Juridiske Tjeneste.