B 37 Forslag til folketingsbeslutning om at nægte visum til borgere fra visumpligtige lande, der nægter at modtage egne statsborgere.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 15-11-2019

Fremsat den 15. november 2019 af af Morten Messerschmidt (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

20191_b37_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 15. november 2019 af af Morten Messerschmidt (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at nægte visum til borgere fra visumpligtige lande, der nægter at modtage egne statsborgere

Folketinget pålægger regeringen at søge tilslutning i kredsen af Schengenlande til, at schengenreglerne for visum til Danmark og resten af Schengenområdet ændres, så visum nægtes til personer, der er statsborgere i lande, der nægter at modtage egne statsborgere.

Bemærkninger til forslaget

Pr. september 2019 er der ifølge Nationalt Udlændingecenter 12 lande, hvortil Danmark som udgangspunkt ikke kan tvangsudsende udlændinge, fordi hjemlandet ikke ønsker at samarbejde herom, jf. spørgsmål af 10. oktober 2018 til udlændinge- og integrationsministeren om, hvilke 12 konkrete lande, der er tale om (Ulændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - spørgsmål 7, folketingsåret 2019-20). Der er ofte tale om afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge dømt til udvisning m.fl., der er umulige at sende hjem, fordi hjemlandet ikke vil samarbejde og lægger hindringer i vejen.

Dette er et alvorligt problem, som har eksisteret i årtier. Og det er ikke kun Danmark, der har problemer med at sende udlændige hjem, fordi situationen er fastlåst. Problemet er det samme for mange andre lande. Det er derfor af fælles interesse for de europæiske lande at lægge pres på de pågældende lande, så de tager egne borgere retur. EU vedtog således tidligere i år en ændring af sine visumregler, som lægger op til at anvende visumpolitikken som løftestang i EU's samarbejde med tredjelande om tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitikken. Men det er næppe tilstrækkeligt, hvis vi for alvor skal finde en vej frem, der kan bryde dødvandet.

Forslagsstillerne mener, at en yderligere stramning af visumreglerne kan være en del af en løsningen. Reglerne om visum til Danmark følger af Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (bekendtgørelse nr. 1683 af 17. december 2018). Kort og forenklet fortalt følger reglerne for visum til Danmark reglerne for visum til Schengenområdet. Det er derfor i kredsen af Schengenlande, at løsningen skal findes .

Visum gives til ophold af kortere varighed i forbindelse med ferie, forretningsbesøg, besøg hos familie og venner samt sports- og kulturbegivenheder. Verdens lande er inddelt i henholdsvis visumpligtige og visumfrie lande. De visumfrie lande er lande, hvor der som oftest aldrig eller kun meget sjældent er problemer med landets borgere. Visumpligtige lande er lande, hvor samarbejdet mellem Danmark og landet enten ikke fungerer godt, eller hvor der er en stor risiko for, at borgerne bryderne betingelserne for visummet og f.eks. søger asyl i Danmark.

De visumpligtige lande er inddelt i fem hovedgrupper, hvor borgere fra lande i gruppe 1 har lettest ved at få visum, mens borgere fra lande i gruppe 5 har sværest ved at få visum. For de lande, der er i gruppe 5, er formuleringen i bekendtgørelsen følgende:

»Hovedgruppe 5 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en særligt høj risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder. For statsborgere fra disse lande og regioner gælder det, at såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb, gives der som udgangspunkt kun visum i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nært familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald. Tilsvarende meddeles der som udgangspunkt ikke visum til forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg, såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb.«

Indtil december 2018 var der kun to lande i gruppe 5 - Somalia og Syrien. Gruppen blev siden udvidet med Afghanistan, Eritrea, Irak og Pakistan, så gruppe 5 nu består af i alt seks lande.

Som det ses, er der ikke sammenhæng mellem antallet af lande i gruppe 5 og gruppen af lande på 12, hvortil Danmark ikke kan tvangsudsende udlændinge, fordi hjemlandet nægter at deltage og situationen er fastlåst.

Forslagsstillerne ønsker derfor, at der oprettes en ny gruppe - nemlig over lande, hvortil der ikke kan gives visum til landets statsborgere overhovedet. Disse skal udgøres af landene, der nægter at modtage egne statsborgere. Det vil sige, at det p.t. er de 12 konkrete lande, der nægter at modtage egne borgere, der skal sanktioneres.

Dette gøres efter forslagsstillernes opfattelse lettest ved at oprette en ny landegruppe 6, hvori lande, der nægter at modtage egne borgere, placeres. Borgere fra denne landegruppe skal så ikke under nogen omstændigheder kunne få visum til Danmark eller andre Schengenlande, og det skal også om muligt gælde for regeringsmedlemmer, diplomater m.fl. fra de pågældende lande, så forslaget får mærkbar effekt.

Konsekvensen af forslaget vil være tosidet. For det første vil borgere fra de pågældende lande ikke kunne få visum til indrejse i Danmark eller andre Schengenlande. Men også for herboende borgere fra lande i gruppe 6 vil det have konsekvenser, fordi disse ikke længere vil kunne få besøg af venner og slægtninge. Det vil uundgåeligt få borgerne fra landegruppe 6 til at lægge et pres på deres egne landes myndigheder for at få dem til at rette ind, opføre sig ordentligt og selvfølgelig modtage egne borgere. Kun derved kan landet komme ud af landegruppe 6 og ind i en af de andre landegrupper, hvor det er muligt at få et visum.

Forslagsstillerne opfordrer med beslutningsforslaget regeringen til i kredsen af Schengenlande at afsøge mulighederne for at få indført en ny landegruppe, hvori lande, der nægter at modtage egne borgere, placeres.

Afslutningsvis skal det understreges, at forslagsstillerne ikke har noget imod, at udlændinge besøger Danmark på et visum, så længe de følger betingelserne for visummet og problemfrit udrejser af Danmark igen, når besøget er tilendebragt. Men når lande nægter at modtage enten af- eller udviste statsborgere, skal det have en konsekvens.

Skriftlig fremsættelse

af :Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at nægte visum til borgere fra visumpligtige lande, der nægter at modtage egne statsborgere

(Beslutningsforslag nr. B 37)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.