Betænkning afgivet af Europaudvalget
den 7. februar 2020
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, RV, SF, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (KF) vil ved 2. behandlingen af
beslutningsforslaget redegøre for sin stilling til
beslutningsforslaget.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget kan
ikke støtte forslaget, da Enhedslisten finder, det er for
begrænset. Ifølge sin ordlyd er formålet med
beslutningsforslaget at sikre, at Danmark kan opretholde
optjeningsprincipper for sociale ydelser. Enhedslisten er enig i,
at det er det danske Folketing og ikke EU, der skal bestemme
reglerne for adgang til vel- færdsydelser, men Enhedslisten
er principielt modstander af, at der skal være optjeningskrav
i forbindelse med velfærdsydelser. Det vil medføre
diskrimination af danske og udenlandske statsborgere, der af
forskellige grunde ikke opfylder optjeningskravene, samtidig med at
de skal betale skat efter samme regler som herboende. Hertil
kommer, at det ikke er tilstrækkeligt med et forbehold for
sociale ydelser. Enhedslisten finder, at EU's indblanding i
reglerne for arbejdsmarkedet, f.eks. udstationeringsdirektivet og
EU-Domstolens fortolkninger af dette, som har begrænset
medlemslandenes ret til at stille de samme krav til udstationerende
virksomheder som til danske virksomheder, er et lige så stort
problem. Et eventuelt krav om en »femte undtagelse«
bør derfor i det hele taget omfatte EU's social- og
arbejdsmarkedspolitik og formuleres meget præcist, så
det gøres klart, at EU's regler om fri bevægelighed
ikke har indflydelse på Danmarks ret til suverænt at
fastlægge regler for arbejdsmarkedspolitk, social- og
velfærdspolitik samt skattepolitik - således som
japartierne har lovet os siden afstemningen om dansk medlemskab af
EF i 1972.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15.
november 2019 og var til 1. behandling den 19. december 2019.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Europaudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på beslutningsforslaget.
Lars Aslan Rasmussen (S) Flemming
Møller Mortensen (S) nfmd.
Bjarne Laustsen (S) Troels Ravn (S) Anne Paulin (S) Tanja Larsson
(S) Henrik Møller (S) Rasmus Stoklund (S) Jens Rohde (RV)
Sofie Carsten Nielsen (RV) Halime Oguz (SF) Karsten Hønge
(SF) Søren Søndergaard (EL) Peder Hvelplund (EL)
Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Jan E.
Jørgensen (V) Tommy Ahlers (V) Preben Bang Henriksen (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Kim Valentin (V) Eva Kjer Hansen (V)
fmd. Ulla Tørnæs (V)
Morten Messerschmidt (DF) Lise Bech (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Orla Østerby (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter
Seier Christensen (NB)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |