Fremsat den 15. november 2019 af Morten Messerschmidt (DF),
Lise Bech (DF), René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at pålægge regeringen at
kræve et velfærdsforbehold i EU
Folketinget pålægger regeringen
på Danmarks vegne at kræve et velfærdsforbehold i
EU, således at Danmark fortsat kan opretholde de
optjeningsprincipper for sociale ydelser, som Folketinget
uafhængigt af EU måtte finde rimeligt.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 121,
folketingsåret 2018-19, 1. samling, med nogle justeringer i
bemærkninger til forslaget. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, 1. samling,
tillæg A, B 121 som fremsat, og tillæg B,
betænkning over B 121.
Forslagsstillerne finder det urimeligt, at EU
kan afgøre, hvornår eksempelvis børnepenge, su,
dagpenge og kontanthjælp skal udbetales til andre EU-landes
borgere, der måtte opholde sig i Danmark. Danske
vælgere er på intet tidspunkt blevet forelagt det
forhold ved folkeafstemning, at EU-traktaterne ville føre
til den form for integration af socialpolitikken. Folketinget har
eksempelvis på su-området forsøgt at
inddæmme udbetalingerne - men uden held. I 2013 blev det med
et bredt flertal vedtaget, at Danmark »kun« skal
udbetale SU til udenlandske studerende for højst 437
millioner kroner om året. Blot 5 år senere blev dette
loft overskredet, idet uddannelses- og forskningsministeren i
oktober 2018 kunne oplyse, at su-udgifterne nu var oppe på
483 millioner kroner.
Situationen forværres altså
år for år - helt uden at Folketinget har mulighed for
at træffe afgørelse. Især EU-Domstolen har med
et utal af domme virket for denne integration af stadig flere
velfærdsydelser under EU-retten, hvilket ikke bare
udgør et økonomisk problem for de danske skatteydere,
men også undergraver dansk suverænitet.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at den
danske regering forpligter sig til at arbejde for et nyt forbehold
- nemlig et velfærdsforbehold. Dette kan med fordel
modelleres over det sommerhusforbehold, som Danmark siden 1973 har
nydt godt af. Dette lyder i Lissabontraktatens protokol
således: »Uanset bestemmelserne i traktaten kan Danmark
opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af
ejendomme, der ikke er helårsboliger«.
Forslagsstillerne ønsker sig en
tilsvarende formulering i et nyt forbehold: »Uanset
bestemmelserne i traktaten kan Danmark opretholde sin egen
lovgivning om, hvem der kan modtage sociale ydelser fra den danske
stat«.
Et sådant forbehold vil sikre, at alle
beslutninger om udbetalinger af su, dagpenge, børnepenge
eller andre ydelser til EU-borgere, der befinder sig i Danmark,
altid har et flertal i Folketinget bag sig. Naturligvis kan et
flertal i Folketinget tilslutte sig den eksisterende retsstilling
under EU. Det kræver blot, at der netop er et flertal. I dag
udbetales der reelt midler på basis af regler, som med stor
sandsynlighed ikke har et flertal bag sig. Således har
skiftende statsministre udtalt sig kritisk om den EU-regulerede
adgang for EU-borgere til danske socialydelser:
Lars Løkke Rasmussen, februar 2014:
»Vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter
sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende
store børnechecks hjem til lande, hvor
leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af
børn måske også er højere«
(»Løkke sender bredside mod Thorning i strid om
børnepenge«, B. T., den 25. februar 2014).
Helle Thorning Schmidt, marts 2014: »Vi
vil drøfte, om der er behov for at ændre i
forordningen [883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger], og jeg vil tage
spørgsmålet op med kommissionsformanden«
(»Thorning går til kamp mod EU-regler«,
Berlingske, den 11. marts 2014).
Mette Frederiksen, juni 2018 (statsminister
per 27. juni 2019): »De danske velfærdsydelser er som
udgangspunkt for os, der bor og lever i Danmark« (»S
til regeringen: Stem nej til EU-forslag om dagpenge«,
Jyllands-Posten, den 13. juni 2018).
Trods skiftende statsministre er problemet
imidlertid langtfra løst. Faktisk bliver det kun
løbende værre, i takt med at EU-Domstolen afsiger
stadig mere vidtgående domme. Der er derfor hastende behov
for, at Danmark sætter sin fod ned. Det kan ske ved, at
statsministeren på næste møde i Det
Europæiske Råd stiller krav om et dansk
velfærdsforbehold.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
pålægge regeringen at kræve et
velfærdsforbehold i EU
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.