Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. juni 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har under udvalgsbehandlingen stillet en række afklarende spørgsmål til ministeren.

I spørgsmål 1 er der spurgt til, om der er tale om forskelsbehandling, hvis man pålægger virksomhederne at oplyse om udgifterne til certificering af kød, der er halalslagtet. Justitsministeren forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes en oplysningspligt, og svaret er, at det er justitsministerens vurderingen, at en indførelse af en oplysningspligt ikke vil rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK's) artikel 14. Med andre ord vil en oplysningspligt for virksomheder til at oplyse om udgifterne til certificering af kød, der er halalslagtet, ikke være i strid med EMRK's artikel 14.

I spørgsmål 2 er der spurgt til, om en oplysningspligt for udgifter til al religiøs slagtning vil være forskelsbehandling i forhold til EMKR. Af svaret fra justitsministeren fremgår det, at det ikke vil rejse spørgsmål i forhold til diskriminationsforbuddet i EMRK's artikel 14, at indføre en generelt formuleret oplysningspligt, der ikke alene vedrører udgifter til halalcertifikater, men også udgifter vedrørende certificering af andre sammenlignelige slagtemetoder, f.eks. jødisk schæchtning. Med andre ord er det muligt at indføre en sådan generel oplysningspligt, når blot oplysningspligten gælder alle typer af slagtninger.

I spørgsmål 3 er der spurgt til, om en undersøgelse af, om halalcertificeringer anvendes til at finansiere islamiske aktiviteter, kunne være forskelsbehandling. Af svaret fra justitsministeren fremgår det, at det ikke rejser spørgsmål i forhold til diskriminati?ons??forbuddet i EMRK's artikel 14 at indføre en generelt formuleret oplysningspligt vedrørende udgifter til religiøse aktiviteter. Med andre ord er det muligt at indføre en sådan generel oplysningspligt.

I spørgsmål 4 er der spurgt til, om ikke religionsfrihed også er, at man ikke bør påtvinges religiøst eller rituelt slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det er miljø- og fødevareminister Mogens Jensens (S) holdning, at forbrugernes mulighed for at kunne fravælge halalproducerede fødevarer på eksempelvis sygehuse, plejehjem, børnehaver og i folkeskoler, er en beslutning, der tages lokalt, og at ministeren mener, at sådan bør det fortsat være.

Heri er forslagsstillerne uenige og mener, at det bør være muligt for forbrugerne at kunne fravælge religiøst slagtet kød. Det er et personligt og individuelt valg, hvad man spiser og fravælger at spise, og det skal ikke være styret af en lokal kollektiv beslutning, der i nogle tilfælde er truffet ud fra et misforstået hensyn til minoriteter. Forbrugernes frie valg kan kun sikres gennem en klar og tydelig mærkningsordning.

I spørgsmål 5 er der spurgt til, om det er i orden, at man slagter hele produktionen rituelt, selv om man kun afsætter en mindre del af produktionen på markeder, der efterspørger rituelt slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det ikke er en forudsætning efter bekendtgørelsen, at hele produktionen afsættes til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet efter religiøse ritualer. Eksempelvis er der fra andre lande efterspørgsel på lever eller hjerte fra kreaturer, der er slagtet rituelt, og det er grunden til, at dyrene slagtes rituelt, selv om kun en del af dyrene afsættes til markeder, der har krav om rituel slagtning.

Hertil bemærker forslagsstillerne, at det er muligt, at kun en mindre del af de rituelt slagtede dyr eksporteres til lande, der efterspørger rituelt slagtet kød, og at resten sælges i Danmark. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende udgangspunkt, at forbrugerne skal have mulighed for at kunne fravælge halalprodukter, der sælges i Danmark, og det kan forbrugerne kun, hvis der indføres en klar og tydelig mærkningsordning.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til spørgsmål 1-5 og ministerens svar herpå. Alt i alt mener Dansk Folkeparti, at svarene på de stillede spørgsmål samlet set er opløftende i bestræbelserne på at få indført en mulighed for en mærkningsordning og/eller oplysningspligt for rituelt slagtede produkter, så forbrugerne kan fravælge halal og andre religiøst slagtede produkter, når blot en sådan ordning formuleres generelt. Sker det, vil en sådan generel oplysningspligt ikke være i strid med EMKR. Desuden er det muligt, jf. svarene, at sikre større viden om effekterne af halalafgifter, når blot der formuleres en generel oplysningspligt vedrørende udgifter til religiøse aktiviteter.

På den baggrund opfordrer Dansk Folkeparti Folketingets partier til at stemme for beslutningsforslaget, så regeringen kan komme i gang med arbejdet om at give forbrugerne en mulighed for at fravælge religiøst slagtede produkter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget i den form, det har nu, da det vurderes, at det vil være i strid med EU-lovgivning.

SF vil dog gerne medvirke til at undersøge mulighederne for - inden for EU's rammer - at sikre lettilgængelig oplysning til forbrugerne om, hvorvidt diverse produkter kommer fra halalslagtede dyr. Endvidere finder SF det relevant, at der oplyses bedre om dyrevelfærden, så information om, hvorvidt slagtningen er foretaget med eller uden bedøvelse, er let at tilgå.

Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget går ind for, at forbrugerne skal have det bredest mulige beslutningsgrundlag, når det kommer til valg af fødevareprodukter. Derfor støtter KF også hensigten med dette beslutningsforslag. Dog anerkender KF, at som det er nu, har vi harmoniserede regler i EU for fødevaremærkning. Derfor opfordrer KF ministeren til at fremme det synspunkt i EU, så forbrugerne også har mulighed for at fravælge halalprodukter i danske fødevarebutikker.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. december 2019 og var til 1. behandling den 6. februar 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Karsten Lauritzen (V) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.