B 75 Forslag til folketingsbeslutning om at øge indsatsen mod butikstyveri og hæleri.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 19-05-2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

20191_b75_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, EL, KF, SIU, JF og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at tyvebander og kiosksvindlere efter partiets opfattelse har for let spil. Derfor ønsker DF at skærpe indsatsen overfor kriminelle og samtidigt hjælpe de hæderlige erhvervsdrivende. I 2017 blev knap 6.000 udenlandske statsborgere sigtet for butikstyverier, hvilket svarer til ca. en tredjedel af alle butikstyverier. Ifølge politiet har antallet af anmeldelser om butikstyverier ligget nogenlunde konstant mellem 16.000 og 19.000 om året de seneste ti år. Det er dog ikke sådan, mange butiksansatte oplever det. En undersøgelse foretaget af HK fra 2017 viser nemlig, at 40 pct. af de ansatte i landets butikker oplever, at antallet af butikstyverier er stigende, og knap halvdelen svarer, at politiet sjældent kommer, når de er blevet tilkaldt i forbindelse med butikstyveri. Som følge heraf kontakter butikkerne ikke altid politiet i disse sager.

Det er desværre en ubestridelig kendsgerning, at tyvebander og organiserede kiosksvindlere har for let spil i deres færd med at stjæle værdier fra de danske butikker. DF ønsker derfor med dette beslutningsforslag at få skærpet myndighedernes indsats på området og ligeledes at få skærpet strafferammerne overfor de kriminelle.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. januar 2020 og var til 1. behandling den 20. februar 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4