Fremsat den 8. oktober 2019 af Morten Messerschmidt (DF),
Lise Bech (DF), Rene Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en udredning af EU's indvirkning på
dansk udlændingepolitik
Folketinget pålægger regeringen at
iværksætte en udredning af EU's indvirkning på
dansk udlændingepolitik. Udredningen foretages af et dansk
universitet og skal være afsluttet inden udgangen af
2021.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Siden systemskiftet i 2001 har et ansvarligt
folketingsflertal - årene 2011 til 2015 undtaget -
ført en stram og fair udlændingepolitik, der har
fået rettet op på en del af de problemer, som
indvandringen af især flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge siden 1983 har medført. Som en
selvstændig og suveræn nation burde Danmark kunne
føre en politik, der til fulde løser de problemer, vi
står over for.
Det er imidlertidig ikke altid
tilfældet. En række internati?onale forpligtelser -
herunder ikke mindst igennem medlemskabet af EU - forhindrer
Folketinget i at gennemføre det nødvendige, ligesom
de til tider ruller stramninger med stor parlamentarisk opbakning
tilbage. Det er selvsagt ikke acceptabelt, at et flertal i et
demokrati afskæres fra at føre den politik, man finder
retfærdig og nødvendig for landet.
Ikke blot vedtages der i en lind strøm
ny lovgivning, udstedes direktiver og forordninger i EU, der
påvirker Danmark direkte. Også den aktivistiske
EU-Domstol påvirker direkte vores lovgivning og tvinger os
til at rette ind og ændre love, praksis og sædvaner ind
efter afsagte EU-domme - dette på trods af retsforbeholdet,
der med al tydelighed ikke har vist sig at være nok til at
værne om dansk udlændingeret.
Det er umådelig svært på
forhånd at forudsige, hvilke nye EU-tiltag der måtte
komme og som engang i fremtiden kan påvirke dansk
udlændingepolitik. Historien er fuld af eksempler på,
hvordan en retstilstand, som Danmark troede var klar siden vores
indmeldelse i EU (daværende EF) i 1973, og som ligger til
grund for tusindvis af retsgyldige afgørelser i dansk
forvaltning, pludselig er blevet ændret - som i juli 2019,
hvor den aktivistiske EU-Domstol tilsidesatte et centralt element i
den tidligere udlændingelovgivning (tilknytningskravet fsva.
økonomisk aktive tyrkiske statsborgere). Der er ikke blot
uholdbart - det er uhørt.
Én ting er, at befolkningen, politikere
og journalister holdes for nar og i uvidenhed. Noget andet er, at
selv regeringen, der skal tilvejebringe solid og holdbar
lovgivning, ikke har overblik over EU-rettens indvirkning på
dansk udlændingepolitik.
Udredning af EU-rettens
påvirkninger
Der er derfor brug for et sådant
overblik over EU-rettens samlede - både aktuelle og
potentielle - indvirkning på dansk udlændingepolitik,
der kan kvalificere debatten, lovgivningsarbejdet og den
journalistiske dækning.
På den baggrund blev der i juli 2019
gennem Folketingets Europaudvalg stillet følgende
spørgsmål: »Ministeren bedes oversende udvalget
et notat, der med angivelse af år og retskilde (dom,
direktiv, forordning mv.) beskriver alle områder, hvor
EU-retten påvirker dansk udlændingelovgivning«
(Europaudvalget, alm. del - spørgsmål 24,
folketingsåret 2018-19, 2. samling).
Af svaret fra udlændinge- og
integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fremgår det, at en
fyldestgørende besvarelse vil forudsætte en meget
tids- og ressourcekrævende manuel gennemgang af den samlede
danske udlændingelovgivning, og at det er ministeriets
opfattelse, at en sådan gennemgang ikke står mål
med det resultat, der kan forventes at komme ud af arbejdet.
Heri er forslagsstillerne uenige. Det er
givetvis rigtigt, at et fyldestgørende overblik over EU's
indvirkning på dansk udlændingepolitik vil kræve
tid og ressourcer, men et overblik er bestemt nødvendigt for
at kunne agere fast og ordentligt på
udlændingeområdet. Derfor er udredningen
nødvendig.
Udredningen foretages af et dansk
universitet
Ministeren begrunder sin afvisning af en
udredning med, at et sådant arbejde vil være tids- og
ressourcekrævende for ministeriet. På den baggrund
foreslår forslagsstillerne, at opgaven udbydes til de danske
universiteter.
Opgaven er med angivelse af år og
retskilder (domme, direktiver, forordninger m.v.) at beskrive alle
områder, hvor EU-retten påvirker dansk
udlændingelovgivning.
Forslagsstillerne forestiller sig, at opgaven
kan være løst inden udgangen af 2021. Der
afsættes 5 mio. kr. til udredningen, der finansieres af
besparelser inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets
område, som følger af det lave antal spontane
flygtninge, der ankommer til Danmarks grænser takket
være VLAK-regeringen og Dansk Folkepartis
udlændingepolitik i de seneste år.
Eksempler, hvor EU-retten påvirker
dansk udlændingepolitik
Gennem årene har der været en
række eksempler på, at EU-retten negativt har
påvirket danske muligheder for at agere fornuftigt. Her skal
blot nævnes to - dels Metockdommen, der havde stor principiel
betydning og bl.a. professor Mads Bryde Andersen blev fundet i
strid med grundloven, dels den aktuelle sag vedrørende
afslag på tyrkiske familiesammenføringer.
Metockdommen fra 2008
Den 25. juli 2008 afsagde EU-Domstolen dom i
den såkaldte Metocksag. Den handlede om fire EU-borgere, der
ikke havde irsk statsborgerskab, men som arbejdede midlertidigt i
Irland og derfor krævede ret til familiesammenføring
med deres fire afrikanske ægtefæller under henvisning
til EU's opholdsdirektiv. De irske udlændingemyndigheder
havde i første omgang givet afslag på
familiesammenføring, under henvisning til at
ægtefællerne ikke tidligere havde haft lovligt ophold i
EU. De fire EU-borgere lagde sag an og fik medhold. Dommen
præciserer, hvordan dele af opholdsdirektivet skal fortolkes,
og danske myndigheder var nødt til at rette ind efter
dommen. Det daværnde Ministerium for Flygtninge, Indvandrere
og Integration måtte efterfølgende ændre sin
praksis og udarbejdede et juridisk vurderingsnotat om Metockdommen
(Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, alm. del -
bilag 172, folketingsåret 2007-08, 2. samling).
Tyrkiske statsborgers særlige ret til
familiesammenføring i Danmark
Den 10. juli 2019 afsagde EU-Domstolen dom i
sagen om, hvorvidt Danmark har handlet i strid med reglerne for
tyrkiske arbejdstageres ret til familiesammenføringer i
Danmark. EU-Domstolen slår fast, at Danmark ikke kan opstille
nye begrænsninger for tyrkiske arbejdstagere i Danmark, som
ønsker at tage familien med herop. Dommen ligger i
forlængelse af Gencsagen (C-561/14) fra 2016, som
betød, at Danmark ikke længere kunne stille krav om
vellykket integration som forudsætning for
familiesammenføring.
Dommen går Danmark imod, og det frygtes,
at flere tusinde afslag på familiesammenføringer fra
Tyrkiet skal genbehandles. Det skræmmende perspektiv fik
på et tidligere tidspunkt udlændinge- og
integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at kalde dommen for en
potentiel »vejsidebombe« (»Det er en vejsidebombe
i dansk udlændingepolitik, som ligger og kigger på
os«, Berlingske.dk, den 13. januar 2019). I august 2019 kunne
ministeren dog berolige med, at antallet af sager var
begrænset til 138 (Europaudvalget, alm. del - bilag 119,
folketingsåret 2018-19, 2. samling). Men det antal er endnu
uklart. Allerede ugen efter blev ministerens tal nemlig
problematiseret af lektor på Juridisk Institut ved Syddansk
Universitet Peter Starup, der i Kristeligt Dagblad den 4. september
2019 oplyste, at antallet af sager snarere er 1.000 (»EU-dom
kan få betydning for over 1000 tyrkiske ægtepar«,
Kristeligtdagblad.dk, den 3. september 2019).
Sagen er, at hverken Folketinget eller
regeringen reelt ved det. For i sidste ende beror
afgørelserne på den aktivistiske EU-Domstol, der
fortolker retten til familiesammenføring ud fra
associeringsaftalen fra 1963 mellem det daværende EF og
Tyrkiet (»Aftale om oprettelse af en associering mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet
(Ankara-aftalen)«, EF-Tidende nr. 217 af 29. december 1964).
Danmark blev ved medlemskabet af EF i 1973 en del af aftalen, der
46 år efter pludselig bliver et problem for os.
En udredning af EU's indvirkning på
dansk udlændingepolitik
I dag findes der ikke noget overblik over EU's
indvirkning på dansk udlændingepolitik.
Svaret fra ministeren, jf. ovenfor, indikerer,
at regeringen ikke anser sagen for vigtig. Modstanden kunne
måske også have baggrund i, at en udredning af alle
love, direktiver, forordninger m.m., der påvirker den danske
udlændingelovgivning, vil vise sig ganske umulig og dermed
afsløre, hvor indfiltret EU-lovgivningen er i dansk ret.
Uanset hvilke motiver regeringen måtte have, finder
forslagsstillerne det afgørende at få udredt
EU-rettens omfang, hvad angår indvirkningen på dansk
udlændingelovning.
Én ting er love, direktiver og
forordninger m.m., noget andet er EU-Domstolens aktivisme. Det vil
selvsagt være umuligt at beskrive, hvordan EU-Domstolen i
fremtiden måske vil nyfortolke love og regler, der i dag
regeres ud fra. Men en udredning af, hvordan EU-Domstolen hidtil
har ageret på dette vitale område for Danmark, vil
både kaste lys over fortiden og give indblik i, hvad der kan
være i vente. For ikke at belaste regeringen med
udredningsopgave forslår forslagsstillerne, at arbejdet med
udredningen overdrages til et universitet.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
udredning af EU's indvirkning på dansk
udlændingepolitik.
(Beslutningsforslag nr. B 9)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.