Fremsat 26-05-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 28-05-2020
Betænkning afgivet 02-06-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-06-2020
3. behandlet, vedtaget 04-06-2020
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Med lovforslaget etableres en whistleblowerordning, der skal forebygge og afdække svindel med Erhvervsstyrelsens fem kompensationsordninger, der er oprettet som følge af covid-19-krisen. Samtidig hermed indføres en beskyttelse af ansatte, der har benyttet sig af whistleblowerordningen.
Endvidere bliver det muligt for Hvidvasksekretariatet at sende underretninger om mulig svindel med de fem kompensationsordninger til Erhvervsstyrelsen, uden at den person eller virksomhed, underretningen vedrører, kan få kendskab til, hvem der har indberettet vedkommende.
Med lovforslaget pålægges ansatte i Erhvervsstyrelsen samtidig en eksplicit tavshedspligt, for så vidt angår oplysninger, der modtages fra Hvidvasksekretariatet.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.