Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Den første del af forslaget, vi førstebehandler i dag, udløber af aftalen om en styrket indsats mod sort arbejde, som alle Folketingets partier indgik tilbage til 2017. Sort arbejde lyder måske uskyldigt i nogles ører, ikke i mine egne ører, og konsekvenserne ved sort arbejde er alvorlige. Når staten går glip af en indtægt, fordi der eksempelvis ikke betales moms, så bliver konsekvensen altså, at der er færre penge til mange af de ting, som vi gerne vil som samfund. Der er færre penge til at ansætte pædagoger for, der er færre penge til at ansætte sygeplejersker for, færre penge til at investere i den grønne omstilling for, og sådan kan man blive ved.

Derudover er sort arbejde med til at forpeste tilliden til vores samfund og vores samfundsmodel. Og jeg kan godt forstå, at folk står af, når virksomheder og privatpersoner undgår at give deres bidrag til fællesskabet. Derfor er jeg som socialdemokrat ikke et øjeblik i tvivl om, at sort arbejde skal bekæmpes. Det skal det, så vi har flere penge til mange af de ting, som vi gerne vil. Men det skal det også, hvis vi vil tillidskrisen til livs, og der er det her lovforslag et af de første skridt på vejen.

Konkret foreslås det, at skatteforvaltningen skal kunne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Samtidig skal udvalgte brancher, der er kendetegnet ved at have en generelt lav regelefterlevelse, have pligt til at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Og hvad betyder det egentlig?

Jo, et tænkt eksempel kunne være, at når jeg er på vej på arbejde her på Christiansborg fra det sydfynske, hvor jeg bor, og jeg så stopper op på en lille cafe for at købe det, som jeg altid drikker om morgenen, nemlig en kop kulsort kaffe, og betaler med MobilePay, så vil det her lovforslag sikre, at virksomheden får pligt til at registrere betalingen digitalt. Derved kan skatteforvaltningen, der udøver kontrollen, let danne sig et overblik over det beløb, der skal betales moms af, uanset hvilken betalingsform der anvendes, og dermed bliver det sværere at snyde.

Forslagets anden del udløber af en anden aftale mellem Folketingets partier fra marts i år. Den del af lovforslaget handler kort fortalt om at sikre, at de mennesker, der arbejder i Danmark, også har ret til at arbejde i Danmark. Vi oplever i de her år, at der er flere og flere mennesker, der gerne vil arbejde i Danmark, men som tingene er i dag, er det muligt at udstede et skattekort til en tredjelandsborger, selv om de ikke har ret til at arbejde i Danmark. Det er meget uhensigtsmæssigt af den årsag, at arbejdsgiverne mere eller mindre bevidst kan fejltolke skattekortet som en arbejdstilladelse. For det er ikke en opholdstilladelse, man har fået, når man har fået udstedt et skattekort, og det er heller ikke en arbejdstilladelse, og for at sætte en stopper for den slags misforståelser foreslås det, at skatteforvaltningen kun må udskrive et skattekort til en tredjelandsborger, hvis tredjelandsborgeren har ret til at arbejde i Danmark. Dermed sikres, at de tredjelandsborgere, der arbejder Danmark, faktisk har tilladelse til det.

Det bakker vi naturligvis op om i Socialdemokratiet, og samlet set mener vi, at lovforslaget er rigtig fornuftigt, og vi bakker ikke overraskende op om begge elementer. Vi ser derudover frem til det videre arbejde med forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål. Jeg havde ikke lige fået brillerne på, og det er en meget lille tekst, der er på den her skærm, men jeg kan se, der står Lars Boje Mathiesen.

Lampen begyndte at lyse, så jeg gik ud fra, at jeg skulle rejse mig op og sige noget. Tak, og tillykke til ordføreren med talen. Kunne ordføreren oplyse, hvor meget staten forventer at få ind i provenu på det her tiltag? Altså, man mener, at det her vil mindske sort arbejde, og så kommer der jo flere penge i statskassen, så kunne ordføreren ikke give et bud på, hvor mange penge staten forventer at få ind på det her tiltag?

Ordføreren.

Det konkrete beløb kan jeg ikke informere om, men det er klart, at vi i rigtig mange år har set, at der er nogle bestemte brancher – nogle brancher mere end andre – hvor der er en særlig udfordring med sort arbejde. Det, vi gerne vil med det her forslag, er jo at sikre, at de penge i stedet for at havne i lommerne på dem, der snyder, kommer ind i fællesskabets kasse igen, så vi kan bruge dem til mange af de andre ting, vi gerne vil. Men hvilket beløb vi konkret forventer, kan jeg ikke oplyse om.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Der står netop også i lovforslaget, at det kan man ikke. Så det vil sige, at man vil indføre en ny lov og lægge byrder på erhvervslivet, uden at man kan sige, om det har en gavnlig effekt. Mener ordføreren ikke, at det er væsentligt, når vi lægger byrder på erhvervslivet, at vi samtidig kan se og vi kan bevise, at det konkret har en gavnlig effekt? Ellers er det jo bare mere administration og bureaukrati og flere byrder for erhvervslivet.

Ordføreren.

Jeg går også ud fra, at hr. Lars Boje Mathiesen så har læst, at man i høringssvarene jo også anbefaler det her, fordi man i mange brancher oplever, at der er rigtig meget sort arbejde. Den anden del er jo, at vi lægger en implementering af digitale salgsregistreringssystemer ind, sådan at virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig det her som en del af det, de skal arbejde med fremadrettet, så det ikke bliver en byrde for de her virksomheder fremover, men så det egentlig bare bliver sådan, at alle dem, som gør det, de skal, nemlig betaler deres skat, kan blive ved med det og passe deres arbejde. Og for dem, som måske har lidt svært ved det, laver vi den her ordning med et digitalt salgsregistreringssystem, sådan at de også fremadrettet bliver tvunget til at betale skat ligesom alle andre.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Først tillykke med debuten på talerstolen. Det er jo ikke normal kutyme, at man sådan stiller spørgsmål til nye ordførere, men jeg vil egentlig godt gøre det som en hjælp, fordi jeg nemlig er med i den arbejdsgruppe, som var forløberen til det her lovforslag. Erfaringerne fra Sverige viste, at man faktisk med et tilsvarende initiativ fik 13 mia. kr. ind i kassen som umiddelbart provenu. Det løbende provenu mener jeg var omkring 3 mia. kr. hvert år. Danmark er selvfølgelig et mindre land, og det er et mindre antal brancher, vi vælger ud fra starten af, men det er bare for at sige, at erfaringerne fra andre lande altså er vildt massive ved det her.

Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at man på dansk side ikke kan kvalificere beløbet nærmere. Men jeg har i hvert fald store forventninger og vil egentlig også bare spørge ordføreren, om det ikke godt kunne tænkes, selv om man ikke kan kvalificere et præcist beløb, at der også var en god effekt i Danmark af det her, når de svenske erfaringer umiddelbart var 13 mia. kr.

Ordføreren.

Jeg vil også kvittere for at kvalificere diskussionen og debatten endnu mere. Det er jo rigtigt, at man har nogle gode erfaringer fra Sverige, og uden lige at kunne omregne kursen til danske kroner vil jeg sige, at det er rigtigt, at det er rigtig mange penge, man i Sverige har skrabet ind, og at det er noget af det samme, vi forventer her.

Spørgeren var selv med i det arbejde, der lå forud for at lave det her forslag, som jeg står på talerstolen med i dag, og jeg vil også bare sige, at der jo var en bred og rigtig god opbakning fra samtlige af Folketingets partier til det her område, som jo er blevet undersøgt grundigt. Men jeg vil også bare bakke op omkring det og sige, at vi selvfølgelig har en klar forventning om, at vi med det her forslag får endnu bedre kontrol med det.

Det skyldes jo i virkeligheden, at vi har bevæget os væk fra et samfund, hvor man brugte kolde kontanter, til et samfund, hvor vi bruger nogle nye betalingsformer, som vi måske ikke har de digitale registreringsplatforme parate til; og derfor laver vi jo bl.a. det her forslag, sådan at vi sikrer, at vi også i fremtiden er parate til de nye platforme, der kommer.

Men endnu en gang tak til spørgeren for også at kvalificere det.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg synes jo, det er en stor glæde at behandle det her lovforslag, for ligesom hr. Dennis Flydtkjær var jeg også selv en del af arbejdsgruppen omkring sort arbejde – spørgsmålet var, hvordan man skulle undgå det sorte arbejde – og det her er ét af initiativerne. De andre har vi allerede implementeret, men det her med de digitale kasseapparater tager længere tid, fordi det ikke var noget, vi allerede havde, og vi vidste ikke, hvad det var for nogle kasseapparater, der skulle til, så derfor kommer det lidt senere.

Grundlæggende er vi jo positive over for det her med de digitale kasseapparater. Tanken er, at det ligesom i Sverige og Norge mere automatisk skal indberettes, hvad det egentlig er, der går i kassen. Og det er for at skabe en mere fair konkurrence. Det er rigtig fint at konkurrere, men det skal jo være på reelle vilkår, og ikke i forhold til om man betaler skat af tingene eller ej. Så det synes vi er rigtig, rigtig positivt. Og som hr. Dennis Flydtkjær nævnte, var der enormt positive erfaringer med det i Sverige, og det har selvfølgelig gjort indtryk.

Der er selvfølgelig udfordringen med, at det også er en byrde at pålægge erhvervslivet, og det skal man jo være opmærksom på. Det er derfor, vi har aftalt en lang implementeringsfase helt frem til 2025, hvor det her skal træde i kraft. Og der bliver jeg lidt forvirret af, at de økonomiske konsekvenser træder i kraft allerede fra 2021, så det kommer jeg nok til gerne at ville have bredt lidt mere ud, altså i forhold til hvordan det kan være, at et system, der skal træde i kraft den 1. januar 2025, allerede giver økonomiske konsekvenser fra 2021.

Så er der den anden ting, som jeg også godt vil vide lidt mere om. For en ting, vi også brugte meget tid på at diskutere, da vi lavede aftalen, og da vi forhandlede det her med brancherne, var vigtigheden af, at vi ikke holder fast i, at det skal være nogle specifikke kasseapparater. I Sverige har de godkendt, så vidt jeg husker, tre kasseapparater, som alle skal anskaffe en af, hvor de i Norge vælger at sige, at de skal leve op til nogle forskellige kriterier. Det synes jeg er vigtigt at holde fast i. Det vil jeg bare gerne have at vi lige er opmærksomme på, altså i forhold til hvad det helt præcist er, vi udmønter her, sådan at vi skaber en reel konkurrence – og at alle rent faktisk kan tilbyde det her. Jeg håber jo på, at det for nogle af dem, der har de her digitale kasseapparater på en iPad eller noget andet, bare er en opgradering og ikke et nyt kasseapparat, de skal investere i. Og jeg kan også godt se, at ministeriet har regnet med, at 35 pct. – tror jeg, det var – kan nøjes med en opgradering. Men hvad er det, man præcis mener med det? Det vil jeg sådan set rigtig gerne vide.

Så vil jeg sige, at det her jo er fokuseret på de brancher med allerstørst svig, altså de steder, vi har set, hvor der har været svindlet mest – det er der, man fokuserer. Og de folk jeg kender, der arbejder i branchen, har faktisk været positive over for, at man nu skal konkurrere på reelle – hvide – vilkår, i stedet for at nogle konkurrerer sort, for det gør det svært for folk, der gerne vil overholde loven. På den måde synes, vi det er rigtig positivt.

Som den socialdemokratiske ordfører nævnte, indeholder det her jo også ændring af reglerne for skattekort fra tredjelandsborgere. Vi har jo længe syntes, det var mærkeligt, at man godt kunne få et skattekort, selv om man ikke havde ret til at arbejde i landet, og det er noget af det, som vi også tog fat i – det er også en gammel aftale – og som bliver udmøntet her ved at sige, at man jo ikke skal have et skattekort, hvis ikke man har ret til at arbejde i landet.

På den baggrund kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som nævnt indeholder det her lovforslag jo to elementer. Det, jeg vil nævne først, er det, der handler om styrket indsats mod sort arbejde, og jeg synes, at det måske også er på sin plads at fortælle lidt om historien bag det, for det er faktisk, synes jeg, en parlamentarisk succeshistorie. Det startede egentlig med, at vi i sidste valgperiode i forbindelse med en diskussion omkring skat også diskuterede det med, om man kunne gå ind på privat grund, hvor der selvfølgelig meget naturligt var stor uenighed. Blå blok syntes, man ikke skulle have lov til det, og rød blok syntes, at man skulle have lov, men i udvalget fik vi faktisk vendt det til, om ikke vi i stedet for skulle kigge på det, som vi var enige om, nemlig at vi gerne ville bekæmpe sort arbejde, så der skulle kigges på, hvilke tiltag man kunne gøre på baggrund af det.

Derfor blev der nedsat en parlamentarisk arbejdsgruppe i Folketinget, altså vi flyttede politikudvikling væk fra ministerierne og over i Folketinget, og det endte i en fælles beretning med alle partier, senere også med en forhandling i ministeriet med opbakning fra alle partier, og så nu i et lovforslag, som udmønter det. Jeg synes faktisk, det er værd at bemærke, at vi på den måde fik flyttet udviklingen væk fra ministerierne og over i Folketinget og faktisk endte med nogle gode lovtiltag, hvoraf nogle af dem er implementeret, og det her er så også et af dem. Det synes jeg da er rigtig positivt.

Det her handler så om digitale salgsregistreringssystemer, og det kan være en log, man sætter på eksisterende apparater, eller det kan være nye apparater, der bliver opdateret. Der er som nævnt gode erfaringer med det fra både Sverige og Norge, hvor det har givet rigtig mange penge i kassen, men vigtigst af alt har det jo været med til at mindske mængden af snyd med moms og afgifter og derved også mængden af sort arbejde. For jo færre penge, der går uden om kasseapparatet – f.eks. penge, der bl.a. bruges til at aflønne en opvasker på en restauration – jo flere penge bliver der så betalt skat af.

Jeg vil egentlig sige, at det jo ikke bare handler om at få penge i kassen, hvad der faktisk næsten er endnu vigtigere, handler det om lige konkurrence. For jeg tror ikke, at der er megen tvivl om, at vi alle sammen ved, hvilken en af kioskerne der overlever, hvis man har to kiosker, hvoraf den ene ikke betaler moms, skatter og afgifter, men den anden gør det. Det er simpelt hen ikke rimeligt. Det er også derfor, vi laver en kontrol af de her ting: det er for at sikre, at der er lige konkurrence mellem virksomhederne.

Vi har, som det blev sagt af de foregående ordførere, udvalgt nogle brancher, og jeg vil egentlig også bare sætte nogle tal på, hvorfor det er, vi gør det her. For hvis man kigger på andelen af virksomheder med bevidste skatte- og momsfejl – altså, de har ikke bare begået fejl, de har bevidst snydt eller prøvet på at snyde – så ser vi, at kategorien af cafeer, værtshuse og diskoteker ligger på 34 pct., at pizzariaer, grillbarer og isbarer ligger på 31 pct., at købmænd og døgnkiosker ligger på 24 pct., og at restauranter ligger på 24 pct. Det er altså noget af nogle svindelprocenter.

Kigger man så på fejl relateret til salgsregistreringssystemer, altså kasseapparatet, ja, så ser man, at tallet er oppe på over 30 pct. for alle grupperne, og det viser jo bare, at der ikke er lige konkurrence inden for de her brancher. Derfor er det præcis dem, der er valgt ud, og altså ikke noget, man har spredt ud over alle brancher, for så kunne det medføre unødvendig administration. Men når der er så massiv svindel i nogle brancher og så ulige konkurrencevilkår, synes jeg faktisk, at det her er et rigtig godt initiativ, som er med til at tage hånd om det.

Så er der den anden del, som jo omhandler, at skattekort ikke længere skal udstedes til udlændinge fra lande uden for EU, hvis de reelt ikke har ret til at arbejde i Danmark, og det er selvfølgelig godt, at det bliver ændret. Men omvendt er det egentlig også lidt en sjov sag, som det har taget flere år at komme igennem med. Men nu laver vi det sådan, at hvis man ikke har ret til at arbejde i Danmark, skal man ikke have et skattekort, og så tænker jeg, at det jo burde have været sådan igennem mange år. Altså, det er vel egentlig logisk at sige: Hvis man ikke må arbejde i et land, skal man heller ikke have udstedt et skattekort.

Det er selvfølgelig godt, at det bliver lavet, men det er næsten som i en molbohistorie, når man fortæller danskerne, at man faktisk har sagt til virksomhederne: I har ansvaret for at sikre, at den medarbejder, som kommer med et gyldigt skattekort, udstedt af det danske skattevæsen, lige tjekker, om han faktisk også må arbejde på det her skattekort. Det er altså stadig væk efter det her lovforslag virksomhedens ansvar selvfølgelig at sikre det for de mennesker, de ansætter. Men det er da en god måde lige at sikre det, ved at skatteforvaltningen faktisk også lige tjekker, at de mennesker, som de udsteder et gyldigt skattekort til, og som får fradrag og andre ting, faktisk også har lov til at være her i landet. Det får man så delvis, vil jeg sige, løst med det, for som man også ærligt skriver i lovforslaget, er der nogle andre problematikker efterfølgende, og dem må man så arbejde videre med og få løst.

Men jeg synes i hvert fald, at det her er et godt og logisk skridt på vejen, og på baggrund af at der er indgået politiske aftaler om begge elementer i lovforslaget og vi er en del af begge elementer, kan vi selvfølgelig og naturligvis også støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Som mine kolleger har gennemgået, er dette forslag en udmøntning af en aftale om »Styrket indsats mod sort arbejde« fra 2017. Det, jeg særlig vil trække frem, er, at vi jo nu kan se frem til en bedre kontrol med skatteinddrivelsen, momsinddrivelsen i visse brancher gennem indførelsen af obligatoriske digitale kasseapparater.

Skatteforvaltningen ved jo godt, hvor det er, vi oftest oplever svig. Så det giver god mening at målrette de nye krav mod de brancher, der er mest ustabile i deres skattebetalinger. Lad os da endelig hjælpe dem med at betale den skat, de skal betale.

Udbydere af disse digitale systemer melder at kunne være klar ved udgangen af 2020, så vi finder også fristen i 2025 mere end rimelig for erhvervsdrivende til at omstille sig til nye systemer.

Vi finder det også fornuftigt, at der er i aftalen er indskrevet, at en eventuel udvidelse af listen over brancher, der pålægges digitale kasseapparater, vil ske i aftalekredsen.

Der er ingen tvivl om, at der er steder i samfundet, hvor den sorte økonomi har gode vilkår. De mange kontanter, der flyder rundt i det danske samfund, er medvirkende til, at nogle danskere ikke betaler den skat, de skal betale. Vi kender alle en isbod eller et pizzaria, der kun tager imod kontanter og MobilePay, og det kan være svært som forbruger at vide, om der bliver betalt punktafgifter og afregnet korrekt moms. Det giver også, som fru Louise Schack Elholm påpegede, en ulige konkurrence.

Vi tror på, at dette forslag er et af de allerstærkeste og mest effektive våben, vi kommer til at have, i indsatsen mod sort arbejde og momsunddragelse. Vi noterer også med tilfredshed, at der både er høje forventninger til provenuet, og at der er lagt en evaluering ind i aftalen, så vi nøje kan følge udviklingen af indsatsen.

Med de ord støtter vi i Radikale Venstre naturligvis dette forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak, formand. Med lovforslaget ønsker man at styrke indsatsen mod sort arbejde. Lovforslaget er en del af en aftale, som partierne, herunder SF, indgik i den sidste samling.

Lovforslaget lægger op til, at skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, hvis forvaltningen mistænker, at der er utilstrækkelig registrering af transaktioner.

Derudover vil bestemte brancher blive pålagt den digitale model, herunder cafeer, værtshuse, pizzariaer, købmænd m.v., og der tænker jeg godt, at vi kan tage et kig på, hvilke brancher der nu bliver pålagt den model. Jeg er valgt i København, og det er generelt min opfattelse, at f.eks. nogle af de københavnske frisører måske kunne have meget godt af at være omfattet af den her digitale salgsregistrering, så det synes jeg vi skal have kigget på. Men som jeg har forstået, har forvaltningen også mulighed for at pålægge en virksomhed, som ikke er en del af de valgte brancher, denne digitale salgsregistrering. Så det er jo godt.

I SF er vi meget optaget af at skærpe kontrollen med sort arbejde. I et fællesskab som det danske er det alfa og omega, at alle bidrager, og at ingen kører på frihjul. Med det her lovforslag ønsker regeringen at sikre gennemsigtighed i den sorte økonomi og gøre den mere sporbar. Det ønske kan vi tilslutte os i SF, og vi støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, hr. Rune Lund, ser ikke ud til at være til stede, og den næste ordfører igen, hr. Rasmus Jarlov, er heller ikke til stede, så vi går videre til fru Susanne Zimmer, Alternativet, som er her. Værsgo.

Tak for ordet. Mine kolleger har så fint redegjort for, hvad det her indebærer, så derfor vil jeg gøre det kort. For i Alternativet synes vi, at det er meget positivt, at der kommer alle de gode høringssvar fra fagbevægelsen, og vi kan kun støtte forslaget i forhold til at styrke indsatsen mod sort arbejde og hjælpe arbejdsgivere, der ubevidst kommer til at støtte sort arbejde, til ikke at kunne gøre det fremadrettet.

Vi støtter det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, at jeg kom til at stille et forslag. Jeg kunne høre, at det ikke er kutyme, at man stiller forslag til en jomfrutale. Men jeg har talt med ordføreren, og han syntes, det var ganske okay. Og det forklarer så også, hvorfor jeg ikke fik nogen spørgsmål. For jeg undrede mig over, at jeg ikke fik nogen spørgsmål, da jeg var oppe at holde min tale. Men det er fint, og det er godt, at vi har fået en clearing på det.

Nå, vi skal over til det her lovforslag, for jeg er dybt bekymret. Jeg er bekymret over, at det her Folketing simpelt hen ikke forstår, hvad det er, der skaber den værdi, vi skal bruge til at have vores velfærdssamfund. For det er erhvervslivet, der gør det. Og hvis man tager uge 41 og uge 43 her, pålægger vi nu erhvervslivet ekstra byrder for samlet set over 700 mio. kr.

Jeg ved ikke, om Folketinget ved, hvad der sandsynligvis vil ske, men det står faktisk beskrevet i lovforslagene. Det er, at erhvervslivet sandsynligvis vil sende den her regning videre til borgerne. Så det vil sige, at det bliver dyrere at være dansker. Og hvis man ikke sender regningen videre, må virksomheden jo mindske omkostningerne, og det kan man gøre ved at afskedige medarbejdere. Det er gift i den økonomiske situation, som Danmark står i. Når vi måske står på tærsklen til en recession, er det ikke det rigtige tidspunkt at lægge byrder på erhvervslivet for 700 mio. kr. ekstra, hvis man lægger tallene fra de seneste par uger sammen.

Det her lovforslag handler om, at man gerne vil mindske omfanget af sort arbejde, og det er der jo ikke nogen, der kan være imod. Men når man så kigger på det, er der ingen garanti for, at det vil gøre det, for hvis vi implementerer udgifter for erhvervslivet, skal vi jo kunne sige, hvad det vil give, hvad det vil gavne. Men lovforslaget konkretiserer jo ligefrem, at man ikke kan sige, at det giver et merprovenu til staten. Det vil sige, at man gætter, om det her vil virke. Man ved det ikke. Og hvis man har haft gode eksempler fra Sverige, hvor det – som jeg kunne forstå – giver 13 mia. kr., undrer det mig da, at det overhovedet ikke giver noget som helst i Danmark, og at ministeriet overhovedet ikke kan sige, at det vil give en gevinst i Danmark. Men alligevel pålægger det her Folketing erhvervslivet øgede administrative omkostninger uden at vide, om det vil gavne. Det er i min optik dybt uansvarligt.

Læg dertil, at der står, at den konkrete teknologi ganske enkelt ikke er tilgængelig. Altså, man har spurgt danske leverandører af det her, hvad de forventer, og der er en enkelt spiller på banen nu, som måske mener, at de godt kan levere, og så er der nogen, der måske mener, de kan levere engang ind i 2021. Og derfor undrer det mig da også, at man kan sige nu, hvad det vil komme til at koste erhvervslivet, at man implementerer det her. Og det er jo 90 mio. kr. som varige årlige byrder på erhvervslivet. Det er rigtig, rigtig mange penge. Men man aner endnu ikke, hvad den her teknologi reelt set vil komme til at koste, for den er ikke færdigudviklet. Det siger leverandørerne selv.

Der er brancher, der er problematiske, når det kommer til sort arbejde. Det er vi absolut bevidst om i Nye Borgerlige. Men så lad os ramme de enkelte virksomheder, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Ordføreren for Dansk Folkeparti nævnte selv diskoteksbranchen, mener jeg det var, hvor 36 pct. bevidst laver fejl. Og jeg er glad for, at ordføreren kaldte det snyd, for det er jo, hvad det er. Men hvad med de over 60 pct., som ikke gør det? Hvorfor skal de straffes? Hvorfor skal de virksomheder, som følger lovgivningen, som gør, hvad de skal, pålægges ekstra byrder? Hvis vi vil have fri og fair og lige konkurrence, gælder det netop om at komme efter dem, som ikke følger lovgivningen. Og det vil vi også hjælpe til med.

Anden del af lovforslaget, som handler om skattekort, synes vi er yderst fornuftigt, og hvis det kommer dertil, kan det godt være, vi måske vil fremsætte et ændringsforslag om at adskille de to forslag. For det kan vi absolut støtte.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Liberal Alliance støtter lovforslaget. Det koster at drive virksomhed, og nogle af de ting, der koster, er, at man skal efterleve myndighedernes regler. Det gælder også på skatteområdet, det gælder i fødevarekontrollen, det gælder alle mulige andre steder, at der er regler, der skal overholdes. Nogle gange koster det virksomhederne noget, og det er den pris, man betaler for at drive virksomhed i Danmark – med det kontrolniveau, der er i Danmark. Spørgsmålet er, om kontrollen er nødvendig, om lovgivningen er rimelig, og hvis den er det, må vi acceptere, at kontrollen og det at efterleve kontrollen også kan koste en gang imellem.

Vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, der er alligevel en kort bemærkning, hr. Ole Birk Olesen, og den er så fra hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til Liberal Alliances holdning med hensyn til at implementere lovgivning, hvor ministeriet ikke kan påvise, at den ekstra administrative byrde, man pålægger erhvervslivet, har nogen som helst provenuvirkning i forhold til statskassen. Det vil sige, at man overhovedet ikke ved, om det her kommer til at virke, men alligevel pålægger man erhvervslivet de her administrative byrder.

Ordføreren.

Det forhold, at ministeriet ikke tør skønne provenuvirkningen, betyder ikke, at ministeriet skønner, at der ikke er en provenuvirkning. Jeg ved, at Skatteministeriet er helt sikre på, at det her vil give et provenu, og jeg er sikker på det. Det forhold, at man ikke kan sige, om det er 1, 2 eller 3 mia. kr., betyder jo ikke, at man ikke tror, at der er en provenuvirkning.

Spørgeren.

Nej, det er korrekt, men når man har eksempler fra Sverige, som ordføreren for DF sagde, med 13 mia. kr., så kunne man jo nok tænke, at det giver et provenu. I nogle andre lovgivninger lægger man jo også et meget bredt skøn fra så og så mange millioner kroner til så og så mange millioner kroner eller fra så og så mange milliarder kroner til så og så mange milliarder kroner. Det kunne man jo også have gjort på det her område, hvis man mente, at der var et spænd, med hensyn til hvor det lå henne. Men det kan man overhovedet ikke, man gætter rent faktisk bare her.

Ordføreren.

Det kan jo hænge sammen med, at sådan som budgetreglerne er i Danmark, budgetterer man ikke med indtægter, når man får en højere regelefterlevelse. For udgangspunktet er, at reglerne efterleves; det er det, der er udgangspunktet for statsfinanserne, og det vil sige, at hvis man har en højere regelefterlevelse, er det ikke sådan, at man pludselig kan bruge et antal milliarder kroner på nye formål. Og derfor er der sådan set ikke nogen grund til at foretage et skøn, men der er ingen tvivl om, at det her vil føre til en højere grad af regelefterlevelse på skatteområdet.

Tak for det. Jeg tror ikke, der er flere korte bemærkninger til hr. Ole Birk Olesen. Så giver vi muligheden til skatteministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og tusind tak for debatten om forslaget, som jeg synes har været både god og gavnlig. Det er jo en bred aftale, der er lavet, men det er klart, at der, når sådan noget som det her skal udmøntes, kan være spørgsmål, som det kan være nødvendigt at besvare, og det skal vi selvfølgelig sikre sker.

Tak for modtagelsen af lovforslaget. Som det allerede har været fremført, indeholder lovforslaget to initiativer, som dels bidrager til at styrke regelefterlevelsen, altså som sagt ved at mindske muligheden for, at man kan udeholde omsætning for beskatning, dels bidrager til at understøtte en arbejdsgivers forpligtelse til at sikre, at der kun ansættes tredjelandsborgere, som rent faktisk har ret til at arbejde i Danmark. Lovforslaget indeholder som sagt et forslag, der udmønter en del af den politiske aftale, som hed »Styrket indsats mod sort arbejde«, og som et enigt Folketing indgik tilbage i september 2017. Heri foreslås det som sagt at indføre regler om anvendelse af digitale salgsregistreringssystemer, og skatteforvaltningen skal kunne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, hvis altså skatteforvaltningen konstaterer, at virksomhedens registrering af salg er utilstrækkelig.

Endvidere skal udvalgte brancher, der er kendetegnet ved at have, som det hedder, en generelt lav regelefterlevelse og en relativt høj andel af bevidste fejl, generelt have pligt til at benytte de her digitale registreringssystemer. Hermed skærpes reglerne jo over for virksomheder, der udeholder omsætning, og lovforslaget bidrager til at sikre, at der er, hvad man kan kalde et tilstrækkeligt dokumenteret datagrundlag om virksomhedens salgsregistrering, når skatteforvaltningen skal kontrollere, om der er sket korrekt opkrævning og angivelse af og afregning af moms. Partierne bag den brede politiske aftale, som jo var et enigt Folketing, var så enige om, at initiativet om digitale salgsregistreringssystemer skal evalueres i 2027, med udgangspunkt i den viden, som skatteforvaltningen selvfølgelig opsamler om effekten af tiltaget.

Jeg må sige, at jeg som skatteminister er godt tilfreds med, at vi med forslaget kan bidrage til en højere grad af sporbarhed og gennemsigtighed, som det hedder, i den sorte økonomi, med henblik på at alle betaler de skatter og afgifter, som de selvfølgelig skal.

Lovforslaget indeholder, som det også har været fremme, endvidere et forslag om, at skatteforvaltningen ikke fremover må udstede skattekort til tredjelandsstatsborgere uden ret til at arbejde i Danmark. Forslaget udspringer jo så af en aftale mellem skatte-, udlændinge- og integrationsordførerne fra alle Folketingets partier, som er tilbage fra marts 2019, og som betyder, at en arbejdsgiver, som ansætter tredjelandsstatsborgere, har pligt til at sikre sig, at de ansatte tredjelandsstatsborgere altså har ret til at arbejde i Danmark. Det er imidlertid erfaringen, at nogle arbejdsgivere fejlagtigt tror, at tredjelandsstatsborgeres skattekort udgør dokumentation for, at de pågældende nu også har ret til at arbejde i Danmark. Det foreslås derfor, at der indføres en ordning, hvorefter skatteforvaltningen alene må udstede et skattekort til en tredjelandsstatsborger, hvis skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark. Skattekortet vil således ikke blive udstedt, før udlændingemyndighederne – og det er vigtigt – har tilkendegivet, at den pågældende tredjelandsstatsborger også har ret til at arbejde i Danmark.

Der var et par spørgsmål, også fra hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige, som spurgte til de økonomiske effekter, og for at foregribe begivenhedernes gang vil jeg bare sige, at det jo rent faktisk fremgår af lovforslaget, hvad vurderingen er. Det er rigtigt, at der ikke sættes et tal på. Men i forlængelse af den diskussion, der har været, og som vi har hørt især om de svenske erfaringer, står der jo rent faktisk i lovforslaget, når man kigger på de økonomiske konsekvenser, at merprovenuet vil komme fra en reduktion i skattegabet på det her område, og det tror jeg bare man skal holde fast i faktisk ikke er helt irrelevant. Der er mange penge, skattegabet er stort, og her er der et initiativ, som helt sikkert i de miljøer, som vi her taler om, vil være med til at skabe en klart stærkere balance mellem de forpligtelser, man har til at holde styr på tingene, altså betale de skatter og afgifter, man skal, og det, som man så rent faktisk gør.

Det er det, som jeg synes er det gode ved forslaget her, og som er med til at sikre, at man jo her rent faktisk godt kan tale om, at der er et provenu. Det er svært at vurdere, for det er jo klart, at her skal man ud i en branche, og det er et nyt initiativ, men der er ingen tvivl om, at baseret på de erfaringer, der er, ikke bare fra andre lande, men jo også fra lignende tiltag i Danmark, kan man vurdere det her.

Så spurgte Venstres ordfører også om de økonomiske konsekvenser fra 2021 og så i forbindelse med ikrafttrædelsen fra 2024. Jeg synes, at vi lige skal prøve at få det beskrevet i udvalgsarbejdet. Det er noget, der har været drøftet under de drøftelser, der har været på tværs af regeringsskiftet her, så jeg synes selvfølgelig, det er helt fair, at der bliver spurgt til det, og det kan vi godt lige dykke ned i i udvalgsarbejdet, hvis det er okay, og det samme med, hvad det er for kriterier, der lægges til grund for opgraderingen af de her kasseapparater, for det er jo et helt relevant spørgsmål. Så der vil jeg også foreslå, at vi prøver at besvare det i udvalgsarbejdet, hvis det er okay. Med de ord var det min indledning på lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg takker ministeren for svaret. Jeg deler ministerens opfattelse, for vi skal komme efter de mennesker og de virksomheder, som ikke betaler den skat, som de skal. Dér er vi enige. Og jeg er også enig i, at det kan være en god idé, at skattemyndighederne kan pålægge en enkelt virksomhed, at den, når den bryder loven, skal lade være med at gøre det, og at den nu i stedet for skal gøre noget andet. Det kan også være en fornuftig ting. Hvorfor er det ikke det, vi kører ind over alle brancher? I nogle af de brancher, som man nævner, er det stadig væk et flertal af virksomhederne, som opfører sig ordentligt. Hvorfor lægger man ikke den implementering ind over, så skattemyndighederne kan gå til den enkelte virksomhed, når den bryder loven, og så derudover lade den lovlige del af branchen være i fred og passe deres arbejde og tjene penge til den danske stat?

Ministeren.

Jamen hele grundlaget her er jo, at der er en vurdering af, at det her selvfølgelig er det rigtige gøre, og det er derfor, at man har lagt det snit, som man har lagt i det her lovforslag, som alle Folketingets partier – inden Nye Borgerlige kom i Folketinget – rent faktisk har været enige i, og som vi har hørt hele vejen rundt både er naturligt at gøre, og som man også helt klart forventer er det rigtige at gøre over for de her brancher, hvor der jo beviseligt er rigtig, rigtig mange, som populært sagt har svært ved at forstå, at de skal betale det, de rent faktisk skal.

Spørgeren.

Ja, der er nogle brancher, hvor der er problemer, men som debatten i dag har løftet, er det stadig væk et flertal, som godt kan finde ud af det, og det flertal pålægger man nu en ekstra byrde, fordi der er nogle, der ikke kan, og det synes jeg er unfair konkurrence. Lad os nu slå hårdt ned over for de mennesker, som ikke kan følge reglerne.

Må jeg ikke stille et spørgsmål om, hvorledes det kan være, at vi ikke kan komme lidt tættere på provenuet, hvis man ved, hvor mange procent af en branche man mener bevidst snyder, og man ved, hvor meget branchen omsætter for i alt? For så ville man sandsynligvis kunne komme det lidt nærmere, hvad det tal så vil være – altså hvor stort det skattegab så vil være. Så måske kunne man komme lidt tættere på det tal i udvalgsarbejdet, hvis man går matematisk til det på den måde.

Ministeren.

Tak for det, formand. Jamen vi svarer på alle de spørgsmål, der bliver stillet i udvalgsarbejdet, og også det her. Jeg tror bare, det er vigtigt lige at holde sig for øje her, at det ligesom er toleddet. Der er et brancheperspektiv, hvor man har solide erfaringer med – kan jeg roligt sige – at der her er en del, som pænt sagt har svært ved at forstå, hvad de skal betale. Og det tager man fat på som branche.

I forhold til det andet, som ordføreren også spørger til, så giver man selvfølgelig også skatteforvaltningen mulighed for at give en virksomhed et påbud om at benytte det her system, hvis man kan konstatere, at virksomhedens registrering er utilstrækkelig, som det er formuleret.

Så altså, der er tale om en bred indsats, og det var også det, som ligesom gjorde, at det var behovet, og der var bred opbakning til det her lovforslag. Men vi svarer på de spørgsmål, der er, og jeg håber, at Nye Borgerlige vil være med til at støtte det her, for der er ingen tvivl om, at her er der et problem, som vi jo i flere år har diskuteret om vi skulle gøre noget ved. Og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med, at det nu er lykkedes at få det her fremlagt i en bred aftale.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så går vi over til det sidste punkt på dagsordenen, som er en forespørgselsdebat, og jeg går ud fra, at alle ordførerne har fundet sig en plads på første række. Og hvis de har det, går vi i gang. Og jeg kan forstå på vores embedsfolk, at vi alle sammen er klar nu.