Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 28. maj 2020
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1, 4 og 5, og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 6.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (V, S, KF, SIU og JF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 2, 3
og 6 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4 og 5
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (RV og Sikandar Siddique (UFG))
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de under nr. 1 og 3-6 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2.
Et tredje
mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
under nr. 1 og 3-6 stillede ændringsforslag og vil stemme
imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et femte
mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
finder, at det giver god mening at udvide politiets adgang til at
anvende agenter i efterforskningen af visse former for kriminalitet
på internettet, så politiet kan blive bedre i stand til
at identificere gerningsmænd, der gemmer sig bag falske
profiler osv. Det er også godt, at politiet bliver langt
bedre i stand til at komme børneporno til livs. I den
forbindelse er det vigtigt at understrege, at politiet
selvfølgelig ikke må videreformidle eller bede om nyt
materiale, idet det så gør sig skyldig i yderligere
krænkelser. DF finder i øvrigt, at straffen for at
besidde børneporno skal være langt højere, end
den er i dag.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget anerkender, at kriminaliteten i disse år flytter
over på internettet, hvilket politiet tilsvarende bliver
nødt til at gøre. Det er i samfundets interesse, at
alvorlige forbrydelser som børneporno og bagmænds
handel med narkotika, ulovlige våben og sprængstoffer
kan bekæmpes, også selv om den slags kriminalitet i
stigende grad bevæger sig over på det mørke
internet eller på mere åbne platforme.
SF mener, det er et problem, at det i dag
ikke er muligt at bruge agenter på internettet for at
bekæmpe visse forbrydelser, fordi strafferammen er for lav.
Med internettets mange muligheder er der desværre utallige
måder at opretholde et marked for præcis disse
forbrydelser, fordi det er så utrolig nemt for
gerningsmændene at etablere nye kontakter, sælge
stjålne varer eller udnytte børn. SF er således
enig i, at adgangen til at bruge agenter ændres. Adgangen til
at bruge agenter skal med lovforslaget ske med en kendelse,
så retssikkerheden er i orden.
SF har dog ønsket at udvide
muligheden for at bruge agenter på internettet. Ministeren
har overtaget dette forslag og har fremsat et ændringsforslag
herom. Det handler om bedrageri, datamisbrug, økonomisk
kriminalitet m.m, jf. ændringsforslag nr. 1. Det er SF
stærkt tilfreds med, da det styrker politiets
efterforskningsmuligheder.
Til gengæld er der et par
ændringsforslag, hvor SF ikke er blevet imødekommet,
og som SF derfor selv har fremsat, jf. ændringsforslag nr 2,
3 og 6. Det drejer sig f.eks. om lovovertrædelser
vedrørende offentligt embedsmisbrug, handel med CO2-kvoter og miljø, som SF
også ønsker omfattet af lovændringen.
SF støtter ligeledes, at der skal
være en ny mulighed for politiet for at erhverve ting til
salg på nettet med henblik på at afsløre
gerningsmandens identitet. Det forekommer at være en rigtig
god idé, da det er undergravende for tilliden til hinanden,
når vi bliver udsat for snyd, hæleri og fup på
nettet. Imidlertid har mange interessenter i deres
høringssvar påpeget, at der bør en retskendelse
til her. SF er ikke enig i, at det er nødvendigt, når
det alene handler om at købe en genstand, og politiet
hverken forøger eller fremprovokerer en handling. Her er der
ikke tale om et indgreb, og politiets muligheder er her faktisk
godt hegnet ind, så betingelserne for, hvornår og
hvordan politiet kan gå ind i det, er klare. I SF's optik
handler dette alene om, at politiet får lov til at lave god
og gammeldags efterforskning ved at undersøge tingene
nærmere.
Til gengæld er SF enig med de
høringssvar, der kræver en evaluering af reglerne,
så vi kan blive klogere på, hvordan de nye regler
bruges. Derfor stiller SF ændringsforslag om en revision af
loven, jf. ændringsforslag nr. 6.
SF kan støtte det samlede
forslag.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):
1) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 754 a, stk. 1, nr.
3, indsættes efter »§ 235, stk. 1 eller
2,«: »§ 279, jf. § 285, § 279 a, jf.
§ 285, § 281, jf. § 285, § 290 a, stk.
1,«.
[Udvidet adgang til brug af agenter
i sager om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om
bedrageri, databedrageri, afpresning og hvidvask]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(DF og NB):
2) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 754 a, stk. 1, nr.
3, ændres »§ 235, stk. 1 eller 2, eller
§ 290, stk. 1« til: »§ 152, § 155,
§ 235, stk. 1 eller 2, § 290, stk. 1, eller § 299,
stk. 2«.
[Udvidet adgang til brug af agenter
i sager om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om
tavshedspligt i offentlig tjeneste, tjenestemisbrug i offentlig
tjeneste og bestikkelse i den private sektor]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):
3) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 754 a, stk. 1, nr.
3, ændres »eller af lovgivningen om våben
og eksplosivstoffer« til: », af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer eller af
miljølovgivningen«.
[Udvidet adgang til brug af agenter
i sager om overtrædelse af miljølovgivningen]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):
4)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
792 a, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 2
5)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
01, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.«
[Udskydelse af lovens
ikrafttræden]
Ny paragraf
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):
6)
Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
Justitsministeren fremsætter senest i
folketingsåret 2022-23 forslag om revision af denne
lov.«
[Indsættelse af bestemmelse
om revision af loven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring
indebærer, at politiet får mulighed for at anvende
agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af
straffelovens bestemmelser om bedrageri (§ 279), databedrageri
(§ 279 a), afpresning (§ 281) og hvidvask (§ 290 a),
når disse overtrædelser begås ved brug af
internettet. Fælles for bestemmelserne i §§ 279,
279 a og 281 er, at lovovertrædelserne efter straffelovens
§ 285 straffes med fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Straffen kan dog stige til fængsel indtil
henholdsvis 6 år (§ 281) eller 8 år (§§
279 og 279 a), hvis forbrydelsen er af særlig grov
beskaffenhed, herunder på grund af udførelsesmetoden
eller den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når
et større antal forbrydelser er begået m.v.
Efter straffelovens § 290 a, stk. 1,
straffes hvidvask med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder. Straffen kan dog stige til
fængsel indtil 8 år, hvis hvidvasken er af særlig
grov beskaffenhed, herunder på grund af forbrydelsens
professionelle karakter eller som følge af den opnåede
eller tilsigtede vinding, eller når et større antal
forbrydelser er begået m.v.
Den foreslåede ændring omfatter
således alene tilfælde af bedrageri, databedrageri og
afpresning, hvor straffen skal fastsættes i medfør af
straffelovens § 285, og hvidvask omfattet af straffelovens
§ 290 a, stk. 1. Hvis overtrædelserne er af særlig
grov beskaffenhed og straffen derfor skal fastsættes i
medfør af straffelovens § 286, stk. 1 eller 2, eller
§ 290 a, stk. 2, vil den foreslåede ændring ikke
finde anvendelse, idet sådanne overtrædelser allerede
vil være omfattet af de gældende regler om
agentvirksomhed.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring
indebærer, at politiet får mulighed for at anvende
agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af
straffelovens bestemmelser om overtrædelse af tavshedspligt i
offentlig tjeneste (§ 152), tjenestemisbrug i offentlig
tjeneste (§ 155) og bestikkelse i den private sektor (§
299, stk. 2), når disse overtrædelser begås ved
brug af internettet.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at politiet får mulighed for at anvende
agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af
miljølovgivningen, når disse overtrædelser
begås ved brug af internettet.
»Miljølovgivningen«
forstås på samme måde som i straffelovens §
196 og omfatter således i denne sammenhæng love om
beskyttelse af det ydre miljø mod forurening. Begrebet
omfatter således f.eks. miljøbeskyttelsesloven, lov om
kemiske stoffer og produkter, lov om beskyttelse af
havmiljøet, lov om miljø og genteknologi og en
eventuel kommende lovgivning om jordforurening. Derimod omfatter
begrebet ikke love, der regulerer andre miljømæssige
interesser, som f.eks. skovloven, naturbeskyttelsesloven og
bygningskulturlovgivningen. Heller ikke
arbejdsmiljølovgivningen omfattes af bestemmelsen. Efter
straffelovens § 196, stk. 1, straffes med fængsel indtil
6 år den, der under skærpende omstændigheder i
strid med miljølovgivningen forurener luft, vand, jord eller
undergrund med den følge, at der sker betydelig skade
på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare
derfor, eller opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende
stoffer med den følge, at der sker betydelig skade på
miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor.
Efter straffelovens § 196, stk. 2,
straffes på samme måde den, der i strid med
miljølovgivningen forurener luft, vand, jord eller
undergrund eller opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende
stoffer, når der er tale om overtrædelser af mere
systematisk eller organiseret karakter. Med henvisningen til
miljølovgivningen i den foreslåede ændring af
retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, sigtes der
således alene til tilfælde, som ikke er omfattet af den
skærpede strafferamme i straffelovens § 196, stk. 1 og
2, idet sådanne overtrædelser allerede vil være
omfattet af de gældende regler om agentvirksomhed.
Til nr. 4
Det følger af retsplejelovens §
792 a, stk. 2, nr. 1, at legemsundersøgelse af en sigtet kun
må foretages, såfremt der er begrundet mistanke om, at
den pågældende har gjort sig skyldig i en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
i en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, eller
§ 29, første led.
Ved lov nr. 466 af 29. april 2019 om
ændring af straffeloven (Skærpelse af strafniveauet for
flugt og medvirken til flugt fra lukkede fængsler og
arresthuse samt undersøgelse af arrestanter m.v. i
forbindelse med transporter) blev der indsat et nyt stk. 3 i
straffelovens § 124. Som følge heraf blev § 124,
stk. 4, til § 124, stk. 5.
Det følger af straffelovens §
124, stk. 5, at den, der i et arresthus eller lukket fængsel
som anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt
uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende
kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at
besøgende og andre personer, som uretmæssigt medtager
en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus
eller lukket fængsel, straffes på samme måde.
Endelig fastsætter bestemmelsen, at en
varetægtsarrestant, der som frihedsberøvet i
institution m.v. uden for kriminalforsorgen uretmæssigt
besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr,
tilsvarende straffes.
Ved en fejl blev der ikke samtidig
foretaget en konsekvensændring af henvisningen til § 124
i retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1. Der skal rettelig
henvises til straffelovens § 124, stk. 5.
Justitsministeriet er i færd med at
afdække eventuelle hjemmelsmæssige konsekvenser af den
fejlagtige henvisning.
Formålet med ændringsforslaget
er at foretage en konsekvensændring i retsplejelovens §
792 a, stk. 2, nr. 1, som følge af lov nr. 466 af 29. april
2019 om ændring af straffeloven, således at
bestemmelsen henviser til straffelovens § 124, stk. 5.
Til nr. 5
Ændringsforslagets stk. 1
indebærer, at ikrafttrædelsesdatoen udskydes fra den 1.
maj 2020 til den 1. juli 2020, hvilket skyldes, at Folketingets 2.
og 3. behandling af lovforslaget blev udskudt som følge af
covid-19-situationen.
Det foreslås i stk. 2, at § 1,
nr. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Formålet med ændringen af retsplejelovens
§ 792 a, stk. 2, nr. 1, er at genoprette en klar hjemmel til
at foretage legemsundersøgelse i sager omfattet af
straffelovens § 124, stk. 5. Det foreslås derfor, at
bestemmelsen træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foreslås
det, at der senest i folketingsåret 2022-23 foretages en
revision af lovens anvendelse. Justitsministeren skal forinden
oversende en redegørelse med en evaluering af lovens
anvendelse til Folketingets Retsudvalg.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. februar
2020 og var til 1. behandling den 25. februar 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 11. december 2019 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 136. Den 4. februar 2020 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
11 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Flemming Møller Mortensen
(S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus
Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL)
Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja
Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt
Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF)
Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |