L 116 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

(Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 26-05-2020

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2020

20191_l116_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsy-ningsministeriets område

(Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.)

§ 1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 23. august 2019, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210.

2) Loven indeholder bestemmelser, der har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).«

2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3 ændres »forbrugerne« til: »energiforbrugerne«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »aktiviteterne og« til: »aktiviteterne,«.

4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »information.« til: »information og«.

5. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) fremme energibesparelser og energieffektiviseringer gennem tilskud.«

6. I § 2 a ændres »kapitel 5« til: »lovens område«.

7. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 3

Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer

§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøgning give tilsagn om tilskud til følgende:

1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter.

2) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.

3) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer overvejende i procesenergi.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om følgende:

1) Tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennem udformning af en positivliste og en negativliste.

2) Tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning.

3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter dette kapitel, herunder om krav til ansøgeren om ekstern kvalitetssikring af ansøgningen.

4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud.

5) Vilkår i tilsagn.

6) Kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om

1) ansøgningsproceduren,

2) ansøgningsperioder og

3) tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

§ 8. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at projektet om energibesparelser og energieffektiviseringer er gennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forud for ansøgning om udbetaling.

§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrol med, at reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.

Stk. 2. Ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fysiske installationer og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektiviseringer efter denne lov. På tilsvarende måde har ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

Stk. 3. Tilsagnsmodtageren og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller indsende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller dem, der er særligt bemyndiget dertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf.

§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis

1) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,

2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes eller

3) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf. stk. 1, bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.

Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning ændre et allerede meddelt tilsagn.«

8. I § 13, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »projektering«: », tjenesteydelser«.

9. I § 15, stk. 3, udgår », dog som præciseret i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 1«.

10. § 16, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

11. I § 17, stk. 2, ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 1 og 2«.

12. I § 21, stk. 1, indsættes efter »energiforsyningsvirksomheder,«: »tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3,«.

13. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »undlader at afgive oplysninger«: »af betydning for afgørelser truffet i henhold til § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller oplysninger«.

§ 2

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210.«

2. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår energimærkningen mister sin gyldighed.«

3. I § 12, stk. 1, ændres »energikonsulent« til: »virksomhed eller person«.

4. I § 21, stk. 1, nr. 7, udgår »privatejede«.

5. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nye numre:

»8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige forvaltning skal sikre, at disse bygninger opfylder visse energikrav,

9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden for den statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at disse bygninger opfylder visse energikrav,«.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.

6. I § 25, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »energikonsulenter«: »samt virksomheder, der beskæftiger dem,«.

7. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af regler efter 1. pkt. skal der fastsættes regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. Der kan endvidere fastsættes regler om klageadgang, der afviger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på det enkelte område.

Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«

8. I § 28, stk. 2, nr. 1, ændres »energikonsulenter« til: »virksomheder eller personer«.

§ 3

Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede energibesparelser ophæves.

§ 4

Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. februar 2000, ophæves.

§ 5

Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler ophæves.

§ 6

Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet ophæves.

§ 7

Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme ophæves.

§ 8

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger ophæves.

§ 9

Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme ophæves.

§ 10

Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger ophæves.

§ 11

Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet ophæves.

§ 12

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1577 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. § 44, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.

§ 13

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 7 F, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget,«.

2. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.

3. § 7 F, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-11 bliver herefter nr. 6-8.

4. § 7 F, stk. 3, ophæves.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 5 og 7, og § 13, nr. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210.