Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 11. juni 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at vi står over for alvorlige klimaforandringer, som kræver politisk handling. Med dette lovforslag implementeres aftalen om klimaloven, og der sættes et mål om en 70-procentsredukti?on af drivhusgasser i Danmark i 2030 sammenlignet med 1990. Det bakker Venstre fuldt op om.

For Venstre er det vigtigt, at grøn omstilling går hånd i hånd med sunde finanser. For gør vi Danmark fattigere, taber både klimaet og Danmark. Der vil være færre penge til den grønne omstilling, og der vil være færre lande, der vil se Danmark som et grønt globalt foregangsland, som de vil vælge at følge. Venstre tror på, at den grønne omstilling i stedet kan være en vækstmotor for danske virksomheder, som eksempelvis kan eksportere grønne løsninger og grøn teknologi. Og især oven på coronakrisen er det ekstra vigtigt for Danmark at sikre vækst og eksport.

Derfor ser Venstre særlig positivt på, at der med klimaloven sættes fokus på, at indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.

Venstre noterer sig, at disse principper ligger i forlængelse af Venstres klimapolitik. Venstre ønsker, at Danmark skal være med til at vise vejen i den grønne omstilling for andre lande. Det betyder, at vi skal sikre en ægte grøn omstilling, hvor vi ikke bare flytter udledning til udlandet i kampen for at reducere udledningerne i Danmark. Det betyder også, at vi skal bruge virksomhederne aktivt i den grønne omstilling. Danske virksomheder skal opfattes som en del af den grønne løsning og ikke som en modsætning. Derfor står Venstre også fast på et skatte- og byrdestop, som betyder, at vi ikke samlet set vil gøre det dyrere at være dansker eller at drive virksomhed.

Selv om erhvervslivet og investorer i høj grad vil være en stor finansieringskilde i den grønne omstilling, kommer det ikke til at være gratis for Danmark. Derfor har Venstre allerede meldt ud, at vi er klar til at bruge af råderummet for at sikre den grønne omstilling.

Derudover mener Venstre, at vi skal bruge forskning og innovation for at sikre, at Danmark hele tiden er foran, når det gælder de nye grønne løsninger. På den måde kan vi stimulere, at de nye grønne teknologiske kvantespring også sker i Danmark i fremtiden.

For at sikre den fortsatte folkelige opbakning til den grønne omstilling mener Venstre også, at vi skal gøre det så attraktivt og nemt som muligt at være grøn.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget ser nærværende klimalov som et nybrud for dansk klimapolitik. For SF og Enhedslisten er det helt centralt, at de nationale drivhusgasreduktionsmål bliver juridisk bindende ved at blive indskrevet i en lovtekst, som det er tilfældet her. Det er partiernes opfattelse, at nærværende klimalov vil forpligte nuværende og kommende regeringer på løbende at sætte ambitiøse drivhusgasreduktionsmål for at bekæmpe klimaforandringerne. SF og Enhedslisten havde dog gerne set, at den globale komponent havde været stærkere. Særlig Danmarks forpligtelser i forhold til international klimabistand er vigtige at honorere, og dette sker ikke med lovforslaget. Samtidig så SF og Enhedslisten gerne, at den årlige globale afrapportering specifikt inkluderede Danmarks internationale forpligtelser.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at verden i sommeren 2020 er en anden end et halvt år før, da et bredt folketingsflertal indgik aftalen om den nye klimalov. Økonomien er rystet, og Finansministeriet forventer et finanslovsunderskud på mere end 200 mia. kr. Op mod 200.000 danskere har enten mistet eller står til at miste deres job. Alvoren kan ikke overvurderes, og Folketinget har pligt til at tage bestik af denne nye bekymrende situation, som vil præge dansk økonomi i årene frem.

Dansk Folkeparti er derfor nervøs for, om klimalovens ambition om at reducere dansk CO2-udledning med 70 pct. i 2030 vil forværre dansk økonomi yderligere. En stor del af det råderum, som var til stede i december 2019, er nu væk. Det er derfor nu mere afgørende end nogensinde, at klimaloven bæres af en tanke om at skabe vækst og arbejdspladser og ikke straffe erhvervslivet og sende arbejdspladser ud af Danmark.

Af aftalen om klimalov fra december 2019 fremgår: »Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser«.

Dette er fuldstændig afgørende. Dansk Folkeparti ønsker derfor til klimaloven at knytte et grønt skattestop, der som princip følger tanken bag regeringens forståelsespapir af 25. juni 2019, og som vi derfor forventer opbakning til fra partierne bag dette papir. I forståelsespapiret står der, at »initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre - men ikke nødvendigvis samtidige - tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«.

Dansk Folkeparti bemærker ministerens svar på spørgsmål 3 til lovforslaget: »Med forslag til lov om klima indfører vi en række guidende principper, som vi skal tage hensyn til, når vi indretter den danske klimaindsats. Det er fornuftigt, da Danmark internationalt skal være et grønt foregangsland. Det bliver vi kun, hvis vi kan vise, at det er muligt at reducere udledningerne på en måde, hvor vi samtidig tager hensyn til eksempelvis bæredygtig erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, beskæftigelse, mens sammenhængskraften og den sociale balance sikres. Hvis den danske klimaindsats skal inspirere andre, skal vi vise, at klimaindsatsen kan gennemføres med klimalovens vigtige principper for øje. Derfor står jeg ved de principper, som er indskrevet i forslaget til lov om klima, og jeg mener, det er både muligt og nødvendigt, at vi indfrier klimalovens målsætninger på en måde, der tager hensyn til disse«.

Dansk Folkeparti forstår dette sådan, at hensynet til erhvervslivet og konkurrenceevnen er helt i front, og ønsker derfor, at der oprettes en klimafond, hvor midlerne fra nordsøolien placeres med henblik på grønne investeringer. Viser det sig hen ad vejen mod 2030, at udfordringerne eksempelvis som følge af coronakrisen påvirker muligheden for at realisere det fulde ambitionsniveau, som klimaloven lægger op til, må der derfor løbende tages fornyede drøftelser af målets betimelighed og de virkemidler, der er taget i brug.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2020 og var til 1. behandling den 14. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 10. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 160. Den 26. februar 2020 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S) Jesper Petersen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Ruben Kidde (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Rasmus Nordqvist (SF) Gitte Willumsen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Tommy Ahlers (V) Carsten Kissmeyer (V) nfmd. Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.