L 178 Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Styrkelse af lejerne).

Af: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 22-04-2020

Skriftlig fremsættelse (22. april 2020)

20191_l178_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (22. april 2020)

Boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejer-ne)

(Lovforslag nr. L 178)

Lovforslaget udmønter sammen med lovforslag nr. L 176 og lovforslag nr. L 177 den boligpolitiske aftale af 30. januar 2020 om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger.

Med lovforslaget foreslås regler, som begrænser, hvor meget huslejen efter § 5, stk. 2, kan stige via en fjernelse af den såkaldte margin for det lejedes værdi, som muliggør, at lejen kan fastsættes til et beløb, som ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi. Fremover kan lejen ikke overstige det lejedes værdi. I dette lovforslag indgår endvidere en række ændringer, som har til hensigt at styrke lejernes position og huslejenævnenes funktion navnlig i forbindelse med behandling af sager om § 5, stk. 2,-forbedringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.