Fremsat den 22. oktober 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk
indfødsret og udlændingeloven
(Fratagelse af statsborgerskab fra
fremmedkrigere m.v.)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1735 af 27. december 2018 og
§ 2 i lov nr. 173 af 27. februar 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8 B indsættes som stk. 3-5
»Stk. 3.
Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og
integrationsministeren fratages sin danske indfødsret,
medmindre den pågældende derved bliver
statsløs.
Stk. 4.
Justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der indgår i
vurderingen efter stk. 3, af sikkerhedsmæssige grunde ikke
kan videregives til parten eller til udlændinge- og
integrationsministeren. I sager, hvor vurderingen af, om der er
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser, i væsentligt omfang hviler på
oplysninger, som ud fra sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan
udleveres til parten eller til udlændinge- og
integrationsministeren, kan justitsministeren efter anmodning
vurdere, om den pågældende efter stk. 3 må anses
for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for landets vitale interesser. Denne vurdering lægges til
grund ved udlændinge- og integrationsministerens
afgørelse af sagen.
Stk. 5. Hvis det
trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele
fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, på andre
måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i
Statstidende.«
2. I
§ 8 C indsættes efter
"frakendt": "eller frataget".
3.
Efter § 8 E indsættes:
Ȥ 8 F. Sager omfattet
af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns Byret
af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin
danske indfødsret, inden 4 uger efter afgørelsens
meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade
en indbringelse efter 4 uger. I afgørelsen af sagen ved
byretten deltager 3 dommere. Udlændinge- og
integrationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, er
part i sagen for det offentlige. Udlændinge- og
integrationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan
lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste
møde for sig i retten som rettergangsfuldmægtig.
Sagens indbringelse for retten kan ikke tillægges
opsættende virkning.
Stk. 2. Ved
domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den, som efter
§ 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske
indfødsret.
Stk. 3. Ved
domstolsbehandling efter stk. 1 beskikker retten en særlig
advokat til at varetage interesser for den person, som i
medfør af § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin
danske indfødsret, og på vegne af denne udøver
partsbeføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt. Om salær og godtgørelse
for udlæg til den særlige advokat gælder samme
regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 4. Den
særlige advokat efter stk. 3 skal underrettes om alle
retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage i disse.
Den særlige advokat skal gøres bekendt med og have
udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for
retten. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
kan dog bestemme, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke
udleveres kopi til den særlige advokat.
Spørgsmål herom kan indbringes for retten.
Stk. 5. Retten
bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde
af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til
at udtale sig over for retten
Stk. 6.
Oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., videregives
til den særlige advokat beskikket efter stk. 3. Når
sådanne oplysninger er videregivet til den særlige
advokat, må advokaten ikke drøfte sagen med den, der
efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske
indfødsret, eller dennes advokat og må ikke udtale sig
i retsmøder, hvor den, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, eller dennes
advokat er til stede. Pågældende, der efter § 8 B,
stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og
dennes advokat kan til enhver tid give skriftlige meddelelser til
den særlige advokat om sagen.
Stk. 7. Retten
kan af egen drift eller efter begæring fra den særlige
advokat beskikket efter stk. 3, beslutte, at oplysninger, der er
indgået i justitsministerens vurdering efter § 8 B, stk.
4, 1. og 2. pkt., videregives til pågældende, der efter
§ 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske
indfødsret, og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige
forhold ikke kan begrunde justitsministerens bestemmelse efter
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt. Afgørelsen træffes ved
kendelse, og efter at den særlige advokat og den, der for det
offentlige er part i sagen, har haft lejlighed til at udtale sig.
Kendelsen kan kæres af de personer, der er nævnt i 2.
pkt. Kære af en afgørelse om, at oplysninger
videregives, har opsættende virkning.
Stk. 8. Har
retten truffet afgørelse efter stk. 7, 1. pkt., kan
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
bestemme, at de pågældende oplysninger ikke
indgår i sagen for retten.
Stk. 9. Ingen
må deltage som dommer i sagen, hvis den
pågældende har truffet afgørelse efter stk. 7,
1. pkt., eller i øvrigt har haft adgang til oplysninger
omfattet af en sådan afgørelse, og justitsministeren
eller den, ministeren bemyndiger hertil, har truffet beslutning
efter stk. 8 om, at de pågældende oplysninger ikke
indgår i sagen for retten.
Stk. 10. Den del
af et retsmøde, der angår oplysninger omfattet af
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt., eller hvor sådanne oplysninger
fremlægges eller behandles, og som ikke er omfattet af en
afgørelse efter stk. 7, holdes for lukkede døre. I
denne del af et retsmøde deltager den særlige advokat
beskikket efter stk. 3, men ikke pågældende og dennes
advokat. Retten bestemmer, hvordan retsmøder, der efter
dette stykke helt eller delvis holdes for lukkede døre,
gennemføres.
Stk. 11. Retten
træffer afgørelse, efter at parterne og den
særlige advokat beskikket efter stk. 3, har haft lejlighed
til at udtale sig. Rettens afgørelse træffes ved
dom.
Stk. 12. Anke af
en sag omfattet af denne bestemmelse kan ikke tillægges
opsættende virkning.
Stk. 13.
Reglerne i denne bestemmelse om sagens behandling i byretten
gælder tilsvarende for sagens behandling i landsretten og
Højesteret.«
§ 2
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som
ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 738 af 8.
juni 2018 og § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9 d ændres "ved dom" til:
"eller frataget".
2. I
§ 45 j, 1. pkt., indsættes
efter "§ 45 e, stk. 2, 2. pkt.": ", og
indfødsretslovens § 8 F, stk. 3, 1. pkt."
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3. Der kan ved
fratagelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,
lægges vægt på handlinger, der er begået
forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne
kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens
§ 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Indrejse uden
tilladelse i et område omfattet af straffelovens § 114
j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræden,
kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter
indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Indførelse af administrativ fratagelse af
dansk statsborgerskab
2.1. Gældende ret
2.1.1. Fratagelse af dansk indfødsret
2.1.2. Domstolsbehandling af visse beslutninger om
administrativ udvisning
2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Handlemåde
2.2.2. Proportionalitetsvurdering
2.2.3. Sagens behandling
2.2.4. Handlinger foretaget forud for lovens
ikrafttræden
2.2.5. Efterfølgende
domstolsprøvelse
2.2.6. Retsvirkning
3. Forholdet til grundloven og internationale
forpligtelser
3.1. Indførelse af administrativ fratagelse
af dansk statsborgerskab
3.1.1. Europarådets konvention af 6. november
1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
3.1.2. FN's konvention af 1961 om begrænsning
af statsløshed (statsløsekonventionen)
3.1.3. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK)
3.1.3.1 EMRK artikel 6 og 7
3.1.3.2 EMRK artikel 8
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen mener, at de
såkaldte fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen og har
kæmpet imod de danske værdier om demokrati og frihed.
Regeringen nærer absolut ingen sympati for dem, og de er
uønskede i Danmark.
Det er således efter
regeringens opfattelse vigtigt at gøre alt, hvad der er
muligt for at få taget det danske statsborgerskab fra
fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab, og derved i
højere grad end i dag sikre, at disse mennesker ikke vender
tilbage til Danmark.
På denne baggrund
foreslår regeringen med lovforslaget at indføre
mulighed for administrativt at kunne fratage en person sit danske
statsborgerskab, uden at der stilles krav om, at
pågældende skal være dømt ved en domstol i
Danmark. Lovforslaget indebærer endvidere, at det vil
være muligt at fratage statsborgerskabet, mens den
pågældende person stadig befinder sig i udlandet.
2. Indførelse af
administrativ frakendelse af dansk indfødsret
2.1. Gældende
ret
2.1.1
Frakendelse af dansk indfødsret
Efter indfødsretslovens
§ 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for
overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed) og 13 (Forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme
m.v.), ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre
den pågældende derved bliver statsløs.
Er en person i udlandet straffet
for en handling, der efter indfødsretslovens § 8 B,
stk. 1, kan medføre frakendelse af dansk indfødsret,
kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens
§ 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.
Efter straffelovens § 11 kan
frakendelse af dansk indfødsret ske efter offentlig
påtale her i landet, hvis en person, der har dansk
indfødsret og er bosat i den danske stat eller har lignende
fast ophold her i landet, i en fremmed stat er straffet for en
handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller
fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed.
Det er udtømmende fastsat i
artikel 7 i Europarådets konvention af 6. november 1997 om
statsborgerret, i hvilke situationer en stats lovgivning må
indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab ex lege, hvilket
vil sige ifølge loven, eller på foranledning af en
kontraherende stat. Det følger af artikel 7, stk. 1, litra
d, at en af disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor
en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for den kontraherende stats vitale interesser.
Den forklarende rapport til
statsborgerretskonventionen indeholder begrænsede bidrag til
den nærmere forståelse af formuleringen
"handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende
stats vitale interesser". Det er således alene anført,
at bestemmelsen omfatter landsforræderi og andre handlinger
rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en
udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig
kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte
være.
Indfødsretslovens § 8 B
blev indført ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring
af indfødsretsloven (ændring af reglerne om
erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt
indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk
indfødsret).
Det fremgår af pkt. 4.2.5 i
de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 4895, at det i overensstemmelse med
almindelige betragtninger om proportionalitet er forudsat, at
domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk
indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side
forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses
betydning for den pågældende.
Det fremgår videre, at den
betydning, som frakendelse af dansk indfødsret har for en
person, må bero på en konkret vurdering af den
pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der
navnlig lægges vægt på personens tilknytning her
til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den
pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den
forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og
karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det
bør således tillægges særlig vægt,
hvor den pågældende har fået sin opvækst,
ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt,
hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interesser, eller
hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet
har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem
tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i
udlandet m.v.
Der kan ifølge
bemærkningerne endvidere lægges vægt på
bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet
og i udlandet samt den pågældendes rødder,
herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark.
Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig
i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og
sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er
statsborger i. Også udlændingelovens regler om
inddragelse af opholdstilladelse og udvisning bør efter
bemærkningerne i et vist omfang indgå i
proportionalitetsafvejningen.
Det kan endvidere bemærkes,
at bestemmelsen som udgangspunkt omfatter alle danske statsborgere,
uanset hvorledes dansk indfødsret er erhvervet, og omfatter
således f.eks. både personer, som har erhvervet dansk
indfødsret ved fødslen, ved adoption, ved
erklæring og ved naturalisation. Det er dog en betingelse for
fratagelse af dansk indfødsret, at den
pågældende ikke derved bliver statsløs.
Definitionen af statsløse er
angivet i artikel 1, stk. 1, i FN's konvention om statsløse
personers retsstilling. Det fremgår af bestemmelsen, at "For
denne konventions vedkommende betyder udtrykket
»statsløs person« en person, som ingen stat i
medfør af sin lovgivning anser som sin statsborger. "
Det fremgår af FN's
Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) guidelines til
statsløsekonventionen vedrørende tildeling af
statsborgerskab til statsløse, at en stat ikke er forpligtet
til at tildele statsborgerskab til en statsløs, hvis den
pågældende kan opnå et andet statsborgerskab ved
blot at lade sig registrere i det pågældende land. Det
er en forudsætning, at der ikke er tillagt myndighederne et
skøn i forhold til tildeling af statsborgerskab, men at det
alene beror på en registrering.
Frakendelsen af dansk
indfødsret har alene virkning for den person, som er
dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13. Eventuelle
børn under 18 år, som har erhvervet dansk
indfødsret gennem den pågældende, vil
således ikke være omfattet af frakendelsen.
Efter indfødsretslovens
§ 8 C kan en person ikke støtte ret på at have
haft dansk indfødsret, når den pågældende
er frakendt indfødsretten i medfør af § 8 A
eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang
retsforholdet vedrører tiden før frakendelse.
Frakendelse af dansk
indfødsret efter § 8 B har virkning fra afsigelse af
endelig dom. Afgørelser om frakendelse af dansk
indfødsret har således ikke tilbagevirkende kraft i
den forstand, at den pågældendes rettigheder og
forpligtelser skal revurderes for så vidt angår
perioden fra erhvervelsen og indtil frakendelsen af den danske
indfødsret. Det gælder, selvom indfødsretten
helt eller delvist har været afgørende for den
pågældendes retsstilling på visse punkter.
Omvendt kan en person ikke efter
frakendelse af dansk indfødsret støtte ret på,
at vedkommende tidligere har haft dansk indfødsret.
Personer, som er frakendt dansk indfødsret, vil
således ikke kunne påberåbe sig lovbestemmelser,
som giver særlige rettigheder m.v. til tidligere danske
statsborgere.
Det fremgår af
udlændingelovens § 9 D, at der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har
haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske
indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A eller §
8 B i lov om dansk indfødsret.
I sager, hvor frakendelsen af dansk
statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes
unionsborgerskab, skal det endvidere indgå i vurderingen, om
frakendelsen af statsborgerskabet har følger, som på
en uforholdsmæssig måde - i forhold til det mål,
som lovgivningen forfølger - påvirker den normale
udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til
EU-retten. Der skal således også indgå
tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i
proportionalitetsvurderingen.
2.1.2
Domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ
udvisning
Der er i udlændingelovens
kapitel 7 b fastsat særlige regler for domstolsbehandling af
visse beslutninger om administrativ udvisning, idet der i de sager
indgår oplysninger, der ud fra sikkerhedsmæssige grunde
ikke kan videregives til den pågældende
udlænding.
Efter reglerne i
udlændingelovens kapitel 7 b er der mulighed for at
fremlægge det fortrolige materiale, der har dannet grundlag
for vurderingen af, at den pågældende må anses
for en fare for statens sikkerhed, for retten som led i
domstolsprøvelsen. Der beskikkes i forbindelse med sagens
behandling både en advokat for udlændingen og derudover
en særlig advokat, der på vegne af udlændingen
får kendskab til og kan udtale sig om det fortrolige
materiale, der fremlægges for retten. Udlændingens
interesser kan således varetages i relation til dette
fortrolige materiale, uden at de sikkerhedsmæssige grunde,
som gør, at oplysningerne ikke kan videregives til
udlændingen, tilsidesættes.
2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres
mulighed for administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab i
tilfælde, hvor en person med dobbelt statsborgerskab har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser.
Der har været situationer,
hvor personer er udrejst til bl.a. Syrien og Irak for at
kæmpe for en terrororganisation, og hvor fremmedkrigernes
fortsatte ophold i udlandet har resulteret i, at der - som
følge af den gældende lovgivning - ikke kan
føres straffesager mod dem, selvom de er fængslet i
Danmark in absentia. I den forbindelse har der været et
ønske om at kunne fratage disse personer, der er danske
statsborgere, deres statsborgerskab, mens de fortsat befinder sig i
udlandet - og således også afholde dem fra at kunne
komme tilbage til Danmark, hvor de vil udgøre en trussel mod
det danske samfund.
Med baggrund i denne situation
foreslås en hjemmel til administrativt at kunne fratage dansk
statsborgerskab fra personer med dobbelt statsborgerskab, der har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser. Med forslaget vil det som udgangspunkt
være udlændinge- og integrationsministeren, der
vurderer, om pågældende har udvist en handlemåde,
der er til alvorlig skade for landets vitale interesser og herefter
træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse.
I sager, hvor vurderingen af, om
der er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
landets vitale interesser, i væsentligt omfang hviler
på oplysninger, som ud fra sikkerhedsmæssige hensyn
ikke kan udleveres til parten eller til udlændinge- og
integrationsministeriet, kan justitsministeren efter anmodning til
brug for behandlingen af en sag om fratagelse vurdere, om den
pågældende må anses for at have udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser. Denne vurdering lægges til grund ved
udlændinge- og integrationsministerens afgørelse af
sagen.
Der vil med den foreslåede
administrative fratagelse ikke være krav om, at den
pågældende er dømt for et strafbart forhold
forinden fratagelsen, eller at pågældende befinder sig
her i landet i forbindelse med behandlingen af sagen om
administrativ fratagelse. Pågældende vil således
kunne opholde sig i udlandet under behandlingen af sagen.
Fratagelse vil kunne ske væsentligt hurtigere end i dag, hvor
pågældende skal være indrejst i Danmark igen og
dømmes for overtrædelse af en eller flere af
bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 eller 13, førend
der tillige ved dom kan ske fratagelse af pågældendes
statsborgerskab. Den foreslåede ordning vil således
være et relevant, fleksibelt og effektivt redskab i bl.a.
forebyggelsen af terror.
Det forudsættes imidlertid,
at i tilfælde, hvor det både er muligt at indlede en
sag om frakendelse af dansk indfødsret i henhold til
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse
sker ved dom og i henhold til den foreslåede § 8 B, stk.
3, vil frakendelsessagen blive indledt i henhold til § 8 B,
stk. 1.
Ved vurderingen af, om en person
ved fratagelsen bliver statsløs, kan det indgå, om den
pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet
land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder.
Denne udvidende fortolkning af statsløsekonventionen bygger
på tilkendegivelserne i UNHCR's guidelines til
statsløsekonventionen vedrørende tildeling af
statsborgerskab.
Der vurderes således på
baggrund af UNHCR's guidelines til statsløsekonventionen
vedrørende tildeling af statsborgerskab til statsløse
at være rum for at fortolke statsløsekonventionen
på den måde, at hvis en person har ret til et andet
statsborgerskab ved den blotte registrering hos det andet lands
myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til
myndighederne, vil personen ikke kunne påberåbe sig
konventionernes beskyttelse mod at blive frataget til
statsløshed.
Denne fortolkning af
statsløsekonventionen vil også skulle lægges til
grund i relation til frakendelse efter den gældende
bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, om
frakendelse ved dom i forbindelse med overtrædelse af en
eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.
2.2.1 Handlemåde
Med muligheden for fratagelse i
tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som
er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil der f.eks.
kunne ske fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger
uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område,
hvor der er indrejse- og opholdsforbud, og hvor det vurderes, at
den pågældende i den forbindelse har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser.
Det afgørende er
således, om pågældende har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser. Formuleringen "handlemåde, som er til alvorlig
skade for landets vitale interesser" stammer fra Europarådets
konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der
udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en
kontraherende stats nationale lovgivning må indeholde
bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege eller
på foranledning af en kontraherende stat. Den
foreslåede bestemmelse skal således praktiseres i
overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende
rapport til konventionen alene, at bestemmelsen omfatter
landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale
interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk
efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet
ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte
være.
Det vil således være
arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der
kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig
kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om
en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser. Handlemåden skal være egnet til at
påvirke staten negativt for at kunne føre til
fratagelse. Ved vurderingen af, om der er tale om en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er
kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Således vil
eksempelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som
kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder
træning, instruktion eller på anden måde
oplæring af en person til at begå eller fremme
terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk
bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre
statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, kunne danne
grundlag for administrativ fratagelse. Det bemærkes i den
forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at
vedkommende er blevet dømt for overtrædelse af en
eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.
Det vil ikke ved vurderingen af
handlemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse
skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig
skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til
domfældelse fornødne forsæt. Det vil
således alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12
og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde
er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det vil heller ikke være
udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen
gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er
af lignende karakter, vil kunne føre til administrativ
fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade
for landets vitale interesser. Det forudsættes i den
forbindelse, at fratagelsen sker inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser, herunder statsborgerretskonventionens
artikel 7, stk. 1, litra d.
2.2.2 Proportionalitetsvurdering
Det forudsættes, at der i
hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, om
der f.eks. i forbindelse med indrejsen eller opholdet i et
område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, er udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser.
Herudover vil myndigheden
også skulle foretage en konkret proportionalitetsafvejning af
fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt
med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil
være på linje med den proportionalitetsafvejning, der
skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter
den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven,
som omhandler frakendelse af dansk indfødsret for personer,
der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 og 13.
Den betydning, som fratagelse af
dansk indfødsret har for en person, må bero på
en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved
denne vurdering bør der navnlig lægges vægt
på personens tilknytning her til landet og til udlandet,
herunder det eller de lande, den pågældende tillige er
statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges
vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i
Danmark og i udlandet. Det bør således tillægges
særlig vægt, hvor den pågældende har
fået sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan
tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes
arbejde for danske interesser, eller hvis den
pågældende person under sit ophold i udlandet har
bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem
tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i
udlandet m.v.
Der kan endvidere lægges
vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige
forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes
rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning
til Danmark. Også sprogkundskaber kan have en betydning,
herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende
behersker dansk og sproget i det eller de lande, den
pågældende tillige er statsborger i. Også
udlændingelovens regler om inddragelse og opnåelse af
opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang
indgå i proportionalitetsafvejningen. Herudover kan personens
alder også have betydning, herunder særligt hvis der er
tale om en mindreårig person.
Endelig skal det i sager, hvor
fratagelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører
fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, indgå i
vurderingen, om fratagelsen af statsborgerskab har følger,
som på en uforholdsmæssig måde - i forhold til
det mål, som lovgivningen forfølger - påvirker
den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i
forhold til EU-retten. Der skal således også
indgå tilknytningselementer, der knytter sig til
øvrige EU-lande i proportionalitetsvurderingen. Denne
vurdering skal ligeledes foretages i sager om fratagelse efter
indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1 og 2.
2.2.3 Sagens
behandling
Afgørelsen om administrativ
fratagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Pågældende vil således som udgangspunkt
være omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som
følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder
bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og
begrundelse.
Som udgangspunkt vil det være
muligt at partshøre via e-boks, selvom den
pågældende er rejst ud af landet. Det følger af
lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk
person, der er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk
tilslutning for fysiske personer på 15 år eller derover
med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere
har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter
tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den
pågældende anmoder om fritagelse.
I tilfælde, hvor
pågældende er undtaget fra Offentlig Digital Post eller
har anmodet om fritagelse efter udrejsen af Danmark, afhænger
partshøringen af, hvorvidt det vil være forbundet med
væsentlige vanskeligheder at partshøre den
pågældende, jf. § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led i
forvaltningsloven. Det vil eksempelvis ikke være muligt at
partshøre i tilfælde, hvor Udlændinge- og
Integrationsministeriet ikke er bekendt med den
pågældendes opholdssted. Der henvises i den forbindelse
til ombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.414.
Administrativ fratagelse af
statsborgerskab vil efter almindelige forvaltningsretlige regler
skulle meddeles til den person, afgørelsen træffes
over for. Meddelelse vil bl.a. kunne ske via Offentlig Digital
Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige bestræbelser
herpå ikke er muligt på andre måder, herunder via
Offentlig Digital Post, at meddele bortfaldet til den
pågældende, vil der blive optaget en meddelelse i
Statstidende om, at den pågældendes statsborgerskab er
frataget, og at nærmere oplysninger kan fås ved
henvendelse til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det
vil ikke af den optagne meddelelse fremgå, hvad baggrunden
for fratagelsen er.
En sag om administrativ fratagelse
vil ofte tage udgangspunkt i oplysninger fra Politiets
Efterretningstjeneste (PET). Det er dog ikke udelukket, at en sag
om administrativ fratagelse kan blive indledt i anledning af
oplysninger, Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager
fra andre myndigheder eller personer. I sådanne
tilfælde må det i praksis altid forventes, at det vil
være relevant at høre PET. PET vil kunne være i
besiddelse af relevante oplysninger om danske statsborgere, der kan
vurderes at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig
skade for landets vitale interesse. PET kan f.eks. være i
besiddelse af oplysninger om en persons indrejse eller ophold i et
område omfattet af straffelovens indrejse- og opholdsforbud.
Der kan dog være situationer, hvor PET ikke - eller kun i
begrænset omfang - vil kunne videregive sådanne
oplysninger af hensyn til disses karakter.
Det er således forudsat med
indførelsen af muligheden for administrativ fratagelse, at
Udlændinge- og Integrationsministeriet får indberettet
oplysninger fra PET om pågældende person, når der
kan være grundlag for at indlede en sag om administrativ
fratagelse, samt at PET videregiver relevante oplysninger i
tilfælde, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet
anmoder herom som led i behandlingen af en sag om administrativ
fratagelse, i det omfang PET kan udlevere disse oplysninger.
2.2.4
Handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden
Det forudsættes med
lovændringen, at handlinger, som er foretaget forud for
lovens ikrafttræden, vil kunne indgå i vurderingen af,
om den pågældende har udvist en handlemåde, der
er til alvorlig skade for landets vitale interesser, i det omfang
disse handlinger kunne føre til frakendelse ved dom, da de
blev foretaget. Herved forstås, at handlingerne, da de blev
foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af
de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der i dag kan
danne grundlag for frakendelse ved dom efter
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det bemærkes i
denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om
administrativ fratagelse vil skulle vurderes, om den
pågældende har gjort sig skyldig, herunder om der
foreligger det til domfældelse fornødne forsæt,
i overtrædelse af en eller flere af disse bestemmelser.
2.2.5
Efterfølgende domstolsprøvelse
En person, der administrativt har
fået frataget sit danske statsborgerskab, vil i medfør
af grundlovens § 63 kunne indbringe den administrative
afgørelse for domstolene.
Det foreslås, at der med
udgangspunkt i de særlige regler, der gælder i
udlændingelovens kapitel 7 b for domstolsprøvelse af
visse beslutninger om administrativ udvisning af udlændinge,
der må anses for en fare for statens sikkerhed,
fastsættes særlige regler i indfødsretsloven til
domstolsprøvelse af en afgørelse om administrativ
fratagelse.
Det vil både være
vurderingen af, at pågældende kan anses for at have
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser og fratagelsen af dansk indfødsret, der
ved indbringelsen for domstolene kan ske en prøvelse af.
Det er pågældende selv,
der skal indbringe sagen for retten, og med forslaget
fastsættes der en frist på 4 uger efter
afgørelsens meddelelse hertil. Fristen fastsættes af
hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en
indbringelse efter 4 uger. Retten kan således undtagelsesvist
give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i
tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan
godtgøre ikke at være blevet bekendt med
indbringelsesfristen til domstolene. Det bemærkes i den
forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold,
at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er
muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse
Statstidende.
Med lovforslaget vil indbringelsen
ikke have opsættende virkning. Den administrative
afgørelse om fratagelse står således ved magt
under sagens behandling og under en eventuel anke. Hvis domstolene
annullerer udlændinge- og integrationsministerens
afgørelse om fratagelse som ugyldig, vil afgørelsen
være uden retsvirkning, dvs. at afgørelsen ikke har
retskraft, og den pågældende vil ikke længere
være frataget sit statsborgerskab.
Sagen vil som udgangspunkt
undergå en behandling ved domstolene med partsindsigt i alt
relevant materiale, der har ligget til grundlag for
udlændinge- og integrationsministeriets afgørelse.
Forslaget indebærer dog, at i
de undtagelsesvise tilfælde, hvor det er justitsministeren,
der har vurderet, at en person har udvist en handlemåde, som
er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, og
afgørelsen således i væsentligt omfang hviler
på oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke
kan videregives til den person, vurderingen angår, vil det
fortrolige materiale blive fremlagt for retten i lukkede
retsmøder, således at retten får det bedst
mulige bedømmelsesgrundlag af sagen.
I disse undtagelsesvise sager vil
der blive beskikket en særlig advokat for
pågældende, der har adgang til det samme fortrolige
materiale som retten, og som har til opgave at varetage
pågældendes interesser i relation til det fortrolige
materiale under domstolsbehandlingen, herunder kan advokaten f.eks.
fremsætte begæring over for retten om, at de fremlagte
fortrolige oplysninger helt eller delvist videregives til
pågældende under domstolsbehandlingen.
De oplysninger, der har dannet
grundlag for justitsministerens vurdering af den udviste
handlemåde, vil som det klare udgangspunkt blive fremlagt for
retten i lukkede retsmøder. Der kan dog i denne vurdering
være indgået oplysninger af en sådan særlig
karakter, at de af hensyn til statens sikkerhed, herunder PET's
virksomhed, ikke kan videregives til andre og heller ikke som led i
den foreslåede særlige domstolsbehandling. Hvis
sådanne oplysninger ikke fremlægges for retten og den
særlige advokat, vil oplysningerne ikke indgå i
grundlaget for rettens afgørelse i sagen.
Indtil det fortrolige materiale er
fremlagt for den særlige advokat, kan den
pågældende drøfte sagen med personen, der har
fået frataget sin danske indfødsret og dennes advokat
med henblik på, at deres synspunkter kan indgå i den
særlige advokats videre arbejde med sagen. Når den
særlige advokat har fået kendskab til det fortrolige
materiale, foreslås det, at han eller hun ikke længere
kan drøfte sagen med pågældende og dennes
advokat. I modsat fald kunne der være en risiko for, at den
særlige advokat ved f.eks. at stille supplerende
spørgsmål til pågældende uforvarende kan
komme til at afsløre kendskab til oplysninger, som af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til
pågældende. Det bemærkes, at personen, der har
fået frataget sin danske indfødsret og dennes advokat
også efter, at den særlige advokat har fået
kendskab til det fortrolige materiale, løbende kan give
skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen
m.v.
Personen, der har fået
frataget sin danske indfødsret og dennes advokat vil derfor
have kendskab til, hvem der er beskikket som særlig advokat i
sagen.
Selv i disse undtagelsesvise
tilfælde med fremlæggelse af dele af sagens materiale i
lukkede retsmøder er det forudsat, at der i den åbne
del af domstolsbehandlingen vil blive fremlagt tilstrækkeligt
materiale til, at pågældende og dennes advokat har
mulighed for kontradiktion, jf. også Højesterets
kendelser af 2. juli 2008, hvoraf den ene er trykt i UfR 2008.2394
H, om lovligheden af frihedsberøvelse af en tunesisk
statsborger, der var udvist, fordi han var anset for en fare for
statens sikkerhed.
Det fremgår endvidere af UfR
2008.2394 H, at "[s]elv om beslutningen om frihedsberøvelse
sker for at sikre gennemførelsen af
udvisningsafgørelsen, som igen er baseret på
afgørelsen om, at udlændingen må anses for en
fare for statens sikkerhed, og selv om gyldigheden af disse
afgørelser ikke kan prøves under en sag om
frihedsberøvelse i henhold til § 37, finder
Højesteret, at en kontrol af frihedsberøvelsens
lovlighed skal indebære en vis prøvelse af det
faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen
må anses for en fare for statens sikkerhed. Der må
kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har
været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen,
at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller
ubegrundet, jf. herved også Den Europæiske
Menneskerettighedskonventionens artikel 5, stk. 4. Denne
sandsynliggørelse må ske ved, at myndighederne for
retten fremlægger de i så henseende fornødne
oplysninger med passende adgang til kontradiktion. "
I sager hvor det er vurderet, at
pågældende har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for landets vitale interesser forudsættes
således, at der er en rimelig sandsynliggørelse af, at
der har været et sådant faktuelt grundlag for
vurderingen af den udviste handlemåde, og at denne
sandsynliggørelse sker ved, at myndighederne for retten
fremlægger de i så henseende fornødne
oplysninger med passende adgang til kontradiktion.
Det bemærkes i den
forbindelse, at også Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 rummer en processuel
beskyttelse i forbindelse med indgreb i retten til respekt for
familie- eller privatlivet. Bestemmelsen forudsætter
således adgang til at få det pågældende
indgreb prøvet ved et uafhængigt og upartisk organ med
kompetence til at vurdere alle relevante faktiske og retlige
spørgsmål under en procedure med kontradiktionsadgang.
Dette gælder også i tilfælde, hvor indgrebet er
begrundet i hensyn til statens sikkerhed. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) anerkender i den forbindelse,
at myndighedernes vurdering af, hvad der udgør en trussel,
skal tillægges betydelig vægt, men ifølge
Domstolens praksis skal det upartiske organ sættes i stand
til at reagere i tilfælde, hvor påberåbelsen af
statens sikkerhed ikke har et rimeligt grundlag i sagens faktiske
omstændigheder eller er udtryk for en ulovlig eller
arbitrær forståelse af begrebet "statens sikkerhed".
Der henvises til Domstolens dom af 20. juni 2002 i Al-Nashif mod
Bulgarien, navnlig pr. 122-124.
2.2.6
Retsvirkning
Bestemmelsen omfatter som
udgangspunkt alle danske statsborgere, uanset hvorledes dansk
indfødsret er erhvervet, og omfatter således f.eks.
både personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved
fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved
naturalisation. Det er dog en betingelse for fratagelse af dansk
indfødsret, at den pågældende ikke derved bliver
statsløs.
Fratagelsen af dansk
indfødsret har alene virkning for den person, som har udvist
en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale
interesser. Eventuelle børn under 18 år, som har
erhvervet dansk indfødsret gennem den
pågældende, vil således ikke være omfattet
af fratagelsen, hvilket er i overensstemmelse med
Europarådets konvention af 6. november 1997 om
statsborgerret. Der henvises til afsnit 3.1.1.
Efter indfødsretslovens
§ 8 C kan en person ikke støtte ret på at have
haft dansk indfødsret, når den pågældende
er frakendt indfødsretten i medfør af § 8 A
eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang
retsforholdet vedrører tiden før frakendelse. Dette
vil også gælde for personer, der administrativt er
blevet frataget deres danske statsborgerskab.
Fratagelsen af dansk
indfødsret vil have retsvirkning fra tidspunktet for
meddelelse af afgørelsen om fratagelse, herunder eventuelt
ved offentliggørelse i Statstidende. Indbringelsen af sagen
for retten vil efter forslaget ikke have opsættende
virkning.
Afgørelse om fratagelse af
dansk indfødsret indebærer ikke, at den
pågældendes rettigheder og forpligtelser skal
revurderes for så vidt angår perioden fra erhvervelsen
og indtil fratagelsen af den danske indfødsret. Det
gælder, selvom indfødsretten helt eller delvist har
været afgørende for den pågældendes
retsstilling på visse punkter.
Omvendt kan en person ikke efter
fratagelse af dansk indfødsret støtte ret på,
at vedkommende tidligere har haft dansk indfødsret.
Personer, som er frataget dansk indfødsret, vil
således ikke kunne påberåbe sig lovbestemmelser,
som giver særlige rettigheder m.v. til tidligere danske
statsborgere.
Som følge af muligheden for
administrativ fratagelse, hvor det hidtil kun har været
muligt at frakende ved dom, foreslås der også en
ændring af udlændingelovens § 9 D, således
at personer, der har fået frataget deres danske
statsborgerskab, ikke har mulighed for at opnå
opholdstilladelse som tidligere danske statsborgere, uanset om
frakendelsen er sket ved dom, eller fratagelsen er sket
administrativt.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, samt
bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Nedenfor følger en kort gennemgang af forholdet til de mest
relevante konventioner på
indfødsretsområdet.
3.1. Indførelse af administrativ frakendelse af
dansk indfødsret
3.1.1
Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret
(statsborgerretskonventionen)
Det fremgår af
statsborgerretskonventionens artikel 4, litra c, at de
kontraherende staters regler om statsborgerskab skal bygge på
princippet om, at ingen kan fratages sin statsborgerret på et
vilkårligt grundlag.
Det fremgår af den
forklarende rapport til konventionen, at eksempler på
vilkårlig fratagelse af statsborgerret er fratagelse på
grund af bl.a. religion, race, national eller etnisk oprindelse og
fratagelse af politiske grunde. Det fremgår endvidere af den
forklarende rapport, at princippet om, at statsborgerret ikke
må fratages på et vilkårligt grundlag, generelt
indebærer, at en afgørelse om fratagelse skal
være forudsigelig, proportional og foreskrevet ved lov.
I forhold til fortabelse af
statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en
kontraherende stat er det udtømmende fastsat i konventionens
artikel 7, i hvilke situationer en stats lovgivning må
indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det
følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d, at en af
disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor der er tale
om en handlemåde, som er til alvorlig skade for den
kontraherende stats vitale interesser.
Den forklarende rapport til
statsborgerretskonventionen indeholder begrænsede bidrag til
den nærmere forståelse af formuleringen
"handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende
stats vitale interesser". Det er således alene anført,
at bestemmelsen omfatter landsforræderi og andre handlinger
rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en
udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig
kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte
være.
Det følger af
statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 2, at en kontraherende
stats nationale lovgivning bl.a. ikke må indeholde
bestemmelser om, at børn ligeledes fortaber deres
statsborgerret i tilfælde, hvor forældre fortaber deres
statsborgerret i det pågældende land på grund af
en handlemåde, som er til alvorlig skade for den
kontraherende stats vitale interesser.
Det følger endvidere af
statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, at en stats
nationale lovgivning ikke må indeholde bestemmelser om, at
statsborgerretten fortabes, hvis den pågældende person
derved bliver statsløs.
Det fremgår endelig af
statsborgerretskonventionens artikel 12, at enhver kontraherende
stat skal sikre, at afgørelser, der vedrører bl.a.
fortabelse af statsborgerskab, kan gøres til genstand for
fornyet administrativ eller retslig prøvelse i
overensstemmelse med landets nationale lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse om
administrativ fratagelse er udformet med udgangspunkt i
statsborgerretskonventionens bestemmelse om fratagelse i
tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som
er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale
interesser. Bestemmelsen indeholder endvidere forbehold for, at der
ikke kan ske fratagelse i tilfælde, hvor
pågældende derved bliver statsløs. Der henvises
i den forbindelse til afsnit 3.1.2.
Den administrative fratagelse vil
derudover som følge af dette lovforslag være hjemlet
ved lov, og det vil fremgå af lovhjemlen, i hvilke
tilfælde den administrative fratagelse kan ske. Det er
endvidere forudsat, at der foretages en individuel og konkret
proportionalitetsvurdering i hver sag om administrativ
fratagelse.
Herudover vil en afgørelse
om administrativ fratagelse kunne indbringes for domstolene i 4
uger efter, at den pågældende har modtaget meddelelse
om fratagelse af dansk indfødsret, i medfør af
grundlovens § 63.
Fratagelsen af dansk
indfødsret vil endelig alene have virkning for den person,
som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
Danmarks vitale interesser. Eventuelle børn under 18
år, som har erhvervet dansk indfødsret gennem den
pågældende, vil således ikke være omfattet
af fratagelsen.
Det er derfor Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede
bestemmelse om administrativ fratagelse ikke rejser
spørgsmål i forhold til
statsborgerretskonventionen.
3.1.2 FN's
konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed
(statsløsekonventionen)
Det følger af
statsløsekonventionens artikel 8, stk. 1 og 2, bl.a., at en
kontraherende stat ikke må fratage nogen person
statsborgerretten, hvis en sådan fratagelse vil gøre
den pågældende statsløs. Som undtagelse hertil
hører dog tilfælde, hvor statsborgerretten eksempelvis
er opnået ved urigtige anbringender eller svig.
Herudover følger det af
konventionens artikel 9, at ingen kontraherende stat må
fratage nogen person eller persongruppe deres statsborgerret af
racemæssige, etniske, religiøse eller politiske
grunde.
Det er en forudsætning for
fratagelse efter den foreslåede bestemmelse, at
pågældende ikke bliver statsløs. Der er
endvidere ikke tale om fratagelse af statsborgerskab af
racemæssige, etniske, religiøse eller politiske
grunde.
Definitionen af statsløse er
angivet i artikel 1, stk. 1, i konventionen af 28. september 1954
om statsløse personers retsstilling. Det fremgår af
bestemmelsen, at "For denne konventions vedkommende betyder
udtrykket »statsløs person« en person, som ingen
stat i medfør af sin lovgivning anser som sin statsborger.
"
Det fremgår af pkt. 24-26 i
UNHCR's guidelines on statelessness no. 4 vedrørende
tildeling af statsborgerskab til statsløse, at en stat ikke
er forpligtet til at tildele statsborgerskab til en
statsløs, hvis den pågældende kan opnå et
andet statsborgerskab ved blot at lade sig registrere i det
pågældende land. Det er en forudsætning, at der
ikke er tillagt myndighederne et skøn i forhold til
tildeling af statsborgerskab, men at det alene beror på en
registrering.
Det fremgår af pkt. 16 i
Handbook on Protection of Stateless Persons, at en person er
statsløs fra det øjeblik, betingelsen i artikel 1,
stk. 1, er opfyldt.
Endvidere fremgår
følgende af pkt. 5 i summary conclusions fra et
ekspertmøde arrangeret af UNHCR i 2013 om "Interpreting the
1961 Statelessness Convention and Avoiding Statelessness resulting
from Loss and Deprivation of Nationality" om, hvornår en
person er statsløs:
"Where the 1961 Convention requires
that a person shall not lose or be deprived of nationality if this
would render him or her stateless, States are required to examine
whether the person possesses another nationality at the time of
loss or deprivation, not whether they could acquire a nationality
at some future date. "
Der vurderes på baggrund af
ovenstående, herunder pkt. 24-26 i UNHCR's guidelines on
statelessness no. 4 vedrørende tildeling af statsborgerskab
til statsløse at være rum for at fortolke
statsløsekonventionen på den måde, at hvis en
person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte
registrering hos det andet lands myndigheder, uden at der er
efterladt et skøn til myndighederne, vil personen ikke kunne
påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive
frataget til statsløshed.
Ved vurderingen af, om en person
ved fratagelsen bliver statsløs, kan det således
indgå, om den pågældende kan erhverve et
statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved
dette lands myndigheder.
Det er derfor Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede
bestemmelse ikke rejser spørgsmål i forhold til
statsløsekonventionen.
3.1.3 Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
3.1.3.1 EMRK
artikel 6 og 7
Efter EMRK artikel 6, stk. 1, har
enhver, når der skal træffes afgørelse enten i
en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller
angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, ret
til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig tid
for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol.
Efter EMRK artikel 7, stk. 1, kan
ingen kendes skyldig i en strafbar lovovertrædelse på
grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en
strafbar overtrædelse af national eller international ret
på den tid, da den blev begået.
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i flere sager fundet, at
sager om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab ikke
udgør sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller
en straffesag i EMRK's forstand, hvorfor EMRK artikel 6 ikke finder
anvendelse herpå, jf. bl.a. Domstolens afvisningskendelse af
4. januar 2005 i Naumov mod Albanien, samt Domstolens dom af 7.
februar 2012 i Al-Hamdani mod Bosnien-Herzegovina.
For så vidt angår
straffesager antages det, at udtrykket strafbar
lovovertrædelse i EMRK artikel 7 svarer til begrebet anklage
for en forbrydelse i artikel 6, stk. 1. Det må derfor
antages, at heller ikke artikel 7 finder anvendelse på
afgørelser om fratagelse af statsborgerskab. Der henvises i
denne forbindelse til Domstolens dom af 19. november 2015 i
Mikhaylova mod Rusland, pr. 55-56, samt Jon Fridrik Kjølbro,
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,
4. udgave (2017), side 737.
Det bemærkes endvidere, at
det ikke er en forudsætning for udnyttelse af den
foreslåede hjemmel til administrativ fratagelse af
statsborgerskab, at den pågældende er dømt for
eller i øvrigt har begået noget strafbart. Det skal
alene vurderes, om den pågældende har udvist en
handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale
interesser. Som det fremgår ovenfor af pkt. 5.2.1, vil det
ved en afgørelse om administrativ fratagelse ikke skulle
vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i et
strafbart forhold, herunder om der foreligger det til
domfældelse fornødne forsæt, i
overtrædelse af en eller flere straffelovsbestemmelser.
Det er på den baggrund
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at sager
om administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af
en udvist handlemåde, der er til alvorlig fare for Danmarks
vitale interesser, ikke udgør straffesager i EMRK's
forstand.
3.1.3.2 EMRK
artikel 8
For så vidt angår EMRK
artikel 8 har Domstolen udtalt, at en fratagelse af statsborgerskab
efter omstændighederne kan rejse spørgsmål i
relation til bestemmelsen. I sådanne sager vurderer Domstolen
dels konsekvenserne af fratagelsen for den pågældende,
herunder om den pågældende ved fratagelsen bliver
statsløs, dels om fratagelsen kan karakteriseres som
vilkårlig, jf. f.eks. Domstolens afvisningskendelser af 7.
februar 2017 i K2 mod Storbritannien, og 22. januar 2019 i Said
Abdul Salam Mubarak mod Danmark.
For så vidt angår
konsekvenserne af fratagelsen bemærkes det, at det
fremgår udtrykkeligt af forslagets § 1, nr. 8, at der
ikke kan ske fratagelse, hvis den pågældende bliver
statsløs. Som det fremgår af pkt. 5.2.2 ovenfor,
forudsættes det endvidere med forslaget, at der i forbindelse
med sagen om administrativ fratagelse skal foretages en konkret
proportionalitetsvurdering af fratagelsens betydning for den
pågældende sammenholdt med handlemådens
grovhed.
Det vurderes, at det ikke vil
være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, hvis en person fratages
sit statsborgerskab i det tilfælde, hvor den
pågældende har statsborgerskab i et andet land eller er
berettiget hertil ved den blotte registrering hos det andet lands
myndigheder.
Ved vurderingen af, om fratagelsen
er vilkårlig, lægger Domstolen navnlig vægt
på, om fratagelsen er foreskrevet ved lov, om fratagelsen er
ledsaget af nødvendige processuelle garantier, herunder om
der er mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene,
og om myndighederne har handlet omhyggeligt og hurtigt. Der
henvises til afvisningskendelser af 7. februar 2017 i K2 mod
Storbritannien og af 22. januar 2019 i Said Abdul Salam Mubarak mod
Danmark.
Navnlig henset til, at den
foreslåede adgang til at træffe afgørelser om
administrativ fratagelse af statsborgerskab - som det fremgår
af pkt. 2.2.5 ovenfor - er omfattet af adgangen til
domstolsprøvelse af forvaltningens afgørelser, jf.
grundlovens § 63, og at der for så vidt angår
handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden - som det
fremgår af pkt. 2.2.4 ovenfor - alene kan lægges
vægt på forhold, som allerede på tidspunktet for
handlingernes foretagelse kunne føre til frakendelse af
statsborgerskab ved dom, er det Udlændinge- og
Integrationsministeriets vurdering, at administrative fratagelser
af statsborgerskab efter dette lovforslag ikke vil kunne anses som
vilkårlige.
Det bemærkes, at der for
så vidt angår administrativ fratagelse af
statsborgerskab på baggrund af handlinger, der er foretaget
forud for lovens ikrafttræden, vil være tale om et mere
intensivt indgreb end en tilsvarende fratagelse på grundlag
af handlinger foretaget efter lovens ikrafttræden.
Lovforslaget indebærer imidlertid alene, at der kan
lægges vægt på handlinger foretaget forud for
lovens ikrafttræden i det omfang, de pågældende
handlinger kunne have medført frakendelse ved dom efter
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev
foretaget. Der vurderes på den baggrund at være en vis
mindre procesrisiko forbundet med ordningen, navnlig idet der ikke
ses at foreligge praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt et statsborgerskab inden for
rammerne af artikel 8 kan fratages administrativt, selvom dette
ikke var muligt på det tidspunkt, hvor handlingen blev
foretaget. Det bemærkes i øvrigt, at den
pågældende i forbindelse med en eventuel fratagelse af
statsborgerskabet i helt ekstraordinære tilfælde vil
kunne have ret til en opholdstilladelse i Danmark under henvisning
til EMRK artikel 8.
Det er på den baggrund Udlændinge- og
Integrationsministeriets vurdering, at forslaget kan
gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at
medføre en begrænset øget administration i
forbindelse med behandlingen af de af lovforslaget omfattede sager.
På den baggrund forventes lovforslaget alene at
medføre helt marginale merudgifter, der finansieres inden
for de eksisterende rammer.
5. Økonomsike og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at en
person, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig
skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og
integrationsministeren fratages sin danske indfødsret,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Der vil i den forbindelse være mulighed for
efterfølgende domstolsprøvelse af
afgørelsen.
Ved afgørelsen om fratagelse
vil der kunne lægges vægt på handlinger, der
ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang
handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter
nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget. Herved
forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet
af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13, der kunne danne grundlag for
frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk.
1. Det vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt til
en administrativ fratagelse, at den pågældende forud
for lovens ikrafttræden uden tilladelse er indrejst i et
område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 14. oktober 2019 til den 21. oktober 2019
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Datatilsynet, DFUNK - Dansk
Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark,
Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af
Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
(Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af
kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for
fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden),
PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten
for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS
Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen,
Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv / International
Community, 3 F.
10. Sammenfattende skema | | | | Positive
konsekvenser/mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør "Ingen") | Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Begrænsede merudgifter, der
finansieres inden for eksisterende rammer. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Begrænset øget administration
i forbindelse med sagsbehandling. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Indfører administrativ frakendelse
af dansk indfødsret. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ x |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter indfødsretslovens
§ 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for
overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin danske indfødsret,
medmindre den pågældende derved bliver
statsløs.
Der er efter gældende regler
ikke hjemmel til at fratage en person sin danske indfødsret
administrativt, hvor personen har udvist en handlemåde, som
er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det foreslås, at der
indsættes tre nye stykker i § 8 B, som indfører
hjemmel til, at der kan ske administrativ fratagelse i
tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som
er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det forudsættes, at i
tilfælde hvor det både er muligt at indlede en sag om
frakendelse af dansk indfødsret i henhold til
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse
sker ved dom og i henhold til den foreslåede § 8 B, stk.
3, hvor fratagelse sker administrativt, vil frakendelsessagen blive
indledt i henhold til § 8 B, stk. 1.
Det forudsættes endvidere, at
der i hver enkelt sag om administrativ fratagelse foretages en
konkret og individuel vurdering af, om den pågældendes
handlinger har udgjort en handlemåde, som er til alvorlig
skade for landets vitale interesser. Formuleringen
"handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser" stammer fra Europarådets konvention af 6.
november 1997 om statsborgerret, og den foreslåede
bestemmelse skal praktiseres i overensstemmelse hermed.
Det vil være arten og
karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske
fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet,
vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser. Ved vurderingen af, om der er tale om en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er
kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Det vil dog ikke
ved afgørelsen om administrativ fratagelse skulle vurderes,
om den pågældende har gjort sig skyldig i
overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til
domfældelse fornødne forsæt, men alene
være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan
inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig
skade for landets vitale interesser. Det vil heller ikke være
udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen
gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er
af lignende karakter, kan føre til administrativ fratagelse,
hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets
vitale interesser.
Det vil som udgangspunkt være
udlændinge- og integrationsministeren, der vurderer om
pågældende har udvist en handlemåde, der er til
alvorlig skade for landets vitale interesser og herefter
træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse.
I sager, hvor justitsministeren
vurderer, at der foreligger oplysninger af fortrolig og
sikkerhedsmæssig karakter, kan justitsministeren efter
anmodning foretage vurderingen af, om den pågældende
må anses for at have udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for landets vitale interesser. I sådanne sager
lægges justitsministerens vurdering af handlemåden til
grund ved udlændinge- og integrationsministerens
afgørelse af sagen.
I forbindelse med udlændinge-
og integrationsministerens afgørelse om fratagelse af dansk
indfødsret skal der foretages en konkret
proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den
pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed.
Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den
proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i
forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B,
stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler frakendelse af
dansk indfødsret for personer, der er dømt for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Den
betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en
person, må bero på en konkret vurdering af den
pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der
navnlig lægges vægt på personens tilknytning her
til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den
pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den
forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og
karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet samt en
persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i
udlandet samt den pågældendes rødder, herunder
om familien har en langvarig tilknytning til Danmark.
I sager, hvor fratagelsen af dansk
statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes
unionsborgerskab, skal det endvidere indgå i vurderingen, om
fratagelsen af statsborgerskabet har følger, som på en
uforholdsmæssig måde - i forhold til det mål, som
lovgivningen forfølger - påvirker den normale
udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til
EU-retten. Der skal således også indgå
tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i
proportionalitetsvurderingen.
Der vil med lovforslaget ikke
være krav om, at den pågældende forud for den
administrative fratagelse er dømt for overtrædelse af
en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, og
det vurderes heller ikke i forbindelse med den administrative
fratagelse, om den pågældende har gjort sig skyldig i
en overtrædelse af disse bestemmelser, herunder om der
foreligger det til domfældelse fornødne
forsæt.
Der vil med lovforslaget ikke
være krav om, at den pågældende befinder sig her
i landet i forbindelse med sagen om administrativ fratagelse.
Bestemmelsen omfatter som
udgangspunkt alle danske statsborgere, uanset hvorledes dansk
indfødsret er erhvervet, og omfatter således f.eks.
både personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved
fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved
naturalisation. Det er dog en betingelse for fratagelse af dansk
indfødsret, at den pågældende ikke derved bliver
statsløs.
I vurderingen af om en person ved
fratagelsen bliver statsløs, kan det indgå, om den
pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet
land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder,
selv om den pågældende på tidspunktet for
fratagelsen kun er i besiddelse af dansk statsborgerskab.
Det kan eksempelvis være
tilfældet i en fratagelsessituation, hvor personen har ret
til et andet statsborgerskab ved blot at lade sig registrere som
statsborger i dette land. Personen kan så lade sig registrere
og erhverve dette lands statsborgerskab og derved undgå
statsløshed.
Det kan også være
tilfældet i en fratagelsessituation, hvor en person lader sig
løse fra det andet lands statsborgerskab for at undgå
fratagelse af det danske statsborgerskab, og hvor personen ved en
registrering kan generhverve det løste statsborgerskab.
Det bemærkes i den
forbindelse, at det skal være en reel mulighed for personen
at opnå det pågældende statsborgerskab. Hvis den
pågældende ikke har et andet statsborgerskab og reelt
ikke har mulighed for at opnå et andet statsborgerskab, vil
den pågældende ved en fratagelse af det danske
statsborgerskab blive statsløs og vil derfor ikke kunne
fratages sit danske statsborgerskab.
Fratagelsen af dansk
indfødsret har alene virkning for den person, som har udvist
en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale
interesser. Eventuelle børn under 18 år, som har
erhvervet dansk indfødsret gennem den
pågældende, vil således ikke være omfattet
af fratagelsen.
Det bemærkes i øvrigt,
at fratagelsen af dansk indfødsret vil have retsvirkning fra
meddelelse af afgørelsen om fratagelse. Indbringelsen for
domstolene kan efter forslaget ikke tillægges
opsættende virkning.
Afgørelse om fratagelse af
dansk indfødsret indebærer ikke, at den
pågældendes rettigheder og forpligtelser skal
revurderes for så vidt angår perioden fra erhvervelsen
og indtil fratagelsen af den danske indfødsret. Det
gælder, selvom indfødsretten helt eller delvist har
været afgørende for den pågældendes
retsstilling på visse punkter.
Omvendt kan en person ikke efter
fratagelse af dansk indfødsret støtte ret på,
at vedkommende tidligere har haft dansk indfødsret.
Personer, som er frataget dansk indfødsret, vil
således ikke kunne påberåbe sig lovbestemmelser,
som giver særlige rettigheder m.v. til tidligere danske
statsborgere.
Det foreslås endvidere, at
justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der er
indgået i vurderingen af, at den pågældende har
udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets
vitale interesser af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan
videregives til den pågældende og endvidere, at
oplysningerne ikke kan videregives til udlændinge- og
integrationsministeren, der skal træffe afgørelse.
Dette er svarende til den mulighed, justitsministeren har efter
udlændingelovens § 45 b, stk. 2, ved vurderingen af, om
en udlænding må anses for en fare for statens
sikkerhed.
Hvis justitsministeren har bestemt,
at oplysninger af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan
videregives til den person, vurderingen angår, og
udlændinge- og integrationsministeren, der skal træffe
afgørelse i sagen, vil vurderingen af, om den
pågældende må anses for at have udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser, efter anmodning blive foretaget af
justitsministeren.
Det bemærkes i øvrigt,
at en beslutning om, at oplysningerne ikke kan videregives til den
pågældende, der har fået frataget sin danske
indfødsret, også indebærer, at den
pågældendes partsrepræsentation, herunder
advokat, heller ikke kan få indsigt i oplysningerne.
En beslutning om, at oplysningerne
ikke kan videregives til den pågældende gælder
også i forbindelse med en domstolsbehandling efter den
foreslåede § 8 F.
Efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 5 optages
fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, som meddelelse i
Statstidende, hvis det trods rimelige bestræbelser
herpå ikke er muligt på andre måder at meddele
fratagelsen til vedkommende.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende
indfødsretslovs § 8 C kan en person ikke støtte
ret på at have haft dansk indfødsret, når den
pågældende er frakendt indfødsretten i
medfør af § 8 A eller § 8 B. Det gælder dog
ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før
frakendelse.
Med den foreslåede
ændring af § 8 C vil en person, der er blevet frataget
sin danske indfødsret i medfør af § 8 B, stk. 3,
ikke kunne støtte ret på at have haft dansk
indfødsret. Det gælder dog ikke, i det omfang
retsforholdet vedrører tiden før frakendelse.
Til nr. 3
En person, der administrativt har
fået frataget sit danske statsborgerskab, vil i medfør
af grundlovens § 63 kunne indbringe den administrative
afgørelse for domstolene.
Henset til, at der undtagelsesvist
kan være oplysninger i sagen af fortrolig karakter, vil der
være behov for - også i forbindelse med
domstolsprøvelsen - af sikkerhedsmæssige grunde at
kunne undtage dette fra partens kendskab.
Det foreslås derfor, at der
fastsættes særlige processuelle regler i
indfødsretsloven som § 8 F for denne
domstolsprøvelse. De foreslåede regler tager
udgangspunkt i udlændingelovens kapitel 7 b, som indeholder
særlige regler for domstolsprøvelse af visse
beslutninger om administrativ udvisning af udlændinge, der
må anses for en fare for statens sikkerhed.
Med den foreslåede
bestemmelses stk. 1 vil det i sager om
fratagelse af dansk indfødsret være den, der har
fået frataget sin danske indfødsret, der skal
indbringe sagen for domstolene. Der vil således ikke ske en
automatisk indbringelse af sagen.
Baggrunden herfor er, at det er
Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den
pågældende vil have mulighed for at varetage sine
interesser under behandlingen af den administrative sag, herunder i
forbindelse med partshøring, hvorfor afgørelsen ikke
vil have en sådan karakter, at der er behov for en automatisk
efterprøvelse af afgørelsen.
Der foreslås fastsat en frist
for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til
sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en
indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give
oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde,
hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at
være blevet bekendt med klagefristen til domstolene. Det
bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et
undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation,
hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks
eller læse Statstidende.
Som følge af sagernes
særlige karakter foreslås det, at der i sagens
afgørelse ved byretten deltager 3 dommere ligesom i sager
efter udlændingelovens kapitel 7 b. Dette indebærer, at
der ved hovedforhandlingen i byretten deltager 3 dommere, mens en
enkelt dommer uden for hovedforhandlingen som udgangspunkt kan
handle på rettens vegne, jf. retsplejelovens § 12, stk.
2.
Det vil være
udlændinge- og integrationsministeren, eller den ministeren
bemyndiger hertil, der vil være part i sagen for det
offentlige.
I sager hvor justitsministeren
efter den foreslåede bestemmelse i § 8 B, stk. 4, 2.
pkt., til indfødsretsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
2, har foretaget vurderingen af, om pågældende har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser, er det både udlændinge- og
integrationsministeren og justitsministeren, eller den ministrene
bemyndiger hertil, der vil være part i sagen for det
offentlige. Det skyldes, at det i disse sager vil være
justitsministeren, der har kendskab til de fortrolige oplysninger i
sagen, der har ført til vurderingen af
pågældendes handlemåde, mens udlændinge- og
integrationsministeren har truffet afgørelse om
fratagelse.
Udlændinge- og
integrationsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, kan
helt eller delvist lade personer, der er ansat i Politiets
Efterretningstjeneste, møde for sig i retten som
rettergangsfuldmægtige.
Det foreslås endvidere, at
indbringelse af en afgørelse om fratagelse af dansk
indfødsret ikke kan tillægges opsættende
virkning.
En afgørelse om
administrativ fratagelse er efter forslaget tillagt retsvirkning
fra meddelelse af afgørelsen for parten. Ved meddelelse af
afgørelser via lov om Offentlig Digital Post forstås
herved, at meddelelsen er tilgængelig for den
pågældende gennem den offentlige digitale
postløsning. Såfremt individuel meddelelse af
afgørelsen ikke er mulig, jf. den foreslåede § 8
B, stk. 5, træder afgørelsen i kraft ved
offentliggørelse i Statstidende.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 2 skal retten ved
domstolsbehandlingen beskikke en advokat til at repræsentere
den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin
danske indfødsret. Den forslåede bestemmelse skal
sikre, at pågældende har den nødvendige
repræsentation ved sagens behandling ved domstolene.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 3 skal retten
beskikke en særlig advokat for den, der har fået
frataget sin danske indfødsret. Den særlige advokat
vil kun blive beskikket, hvis der indgår oplysninger i sagen
som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den
pågældende og dennes advokat, jf. den foreslåede
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt., dvs. oplysninger, der er indgået
i vurderingen af, at den pågældende har udvist en
handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale
interesser.
Den særlige advokat vil have
til opgave at varetage interesserne for den pågældende
og på vegne af denne udøve partsbeføjelser med
hensyn til oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse
i § 8 B, stk. 4, 1. pkt., af sikkerhedsmæssige grunde
ikke kan videregives til den pågældende og dennes
advokat. Den pågældende, der har fået frataget
sin danske indfødsret, og dennes advokat har ikke adgang til
de pågældende oplysninger og har ikke mulighed for at
udøve de sædvanlige partsbeføjelser, herunder
navnlig at kunne vurdere og udtale sig om de pågældende
oplysninger, selv om disse fremlægges for retten og
indgår i grundlaget for rettens afgørelse. Dette
varetages i stedet af den særlige advokat, der har indsigt i
og mulighed for at udtale sig om det materiale, som
fremlægges for retten med henblik på at indgå i
sagen, herunder de fortrolige oplysninger, som af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret, og dennes advokat.
Den særlige advokat vil
udøve partsbeføjelser på vegne af den
pågældende med hensyn til disse fortrolige oplysninger,
men er i øvrigt ikke part eller partsrepræsentant i
sagen. I det omfang den pågældende, der er frataget sin
danske indfødsret, sammen med sin advokat kan udøve
sædvanlige civilprocessuelle partsbeføjelser, herunder
med hensyn til oplysninger, som er videregivet til
udlændingen og fremlagt i retten, optræder den
særlige advokat således ikke på vegne af den
pågældende. Den særlige advokat har f.eks.
indsigt i og kan udtale sig om oplysninger, som er undtaget efter
den foreslåede § 8 B, stk. 4, 1. pkt. Den særlige
advokat kan også fremsætte begæring om, at
sådanne oplysninger skal videregives til den, der er frataget
sin danske indfødsret, og dennes advokat, jf. den
foreslåede bestemmelses stk. 7, og kan kære rettens
afgørelse om, at oplysningerne ikke skal videregives. Den
særlige advokat har derimod ikke en almindelig adgang til
f.eks. at kære rettens procesledende afgørelser under
sagens behandling eller at indbringe byrettens endelige
afgørelse i sagen for landsretten. Dette tilkommer den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret, og som er part i sagen.
Med hensyn til salær og
godtgørelse for udlæg til den beskikkede særlige
advokat vil samme regler gælde som i tilfælde, hvor der
er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Dette
indebærer, at salær m.v. betales af det offentlige.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 4 skal den
særlige advokat underrettes om alle retsmøder i sagen
og er berettiget til at deltage i disse, således at det
sikres, at den særlige advokat har løbende indsigt i
sagen ved retten. Advokaten skal gøres bekendt med det
materiale, som indgår i sagen for retten, dvs. det materiale,
som fremlægges af det offentlige med henblik på, at det
kan indgå i rettens afgørelse (og eventuelt
supplerende materiale, som fremlægges af den
pågældende, der er blevet frataget sin danske
indfødsret og dennes advokat).
Den særlige advokat skal
endvidere som udgangspunkt have udleveret kopi af materialet.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan dog
bestemme, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke skal
udleveres kopi til den særlige advokat. Dette vil alene kunne
være relevant med hensyn til de oplysninger, der efter den
foreslåede § 8 B, stk. 4, 1. pkt., af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret. I så fald skal den særlige advokat
på anden måde have fornøden adgang til
materialet, f.eks. ved at gennemse det pågældende
materiale i retten eller hos politiet.
Spørgsmålet om
udlevering af kopi vil kunne indbringes for retten, der også
kan tage stilling til en eventuel tvist om, hvordan advokaten i
stedet skal have adgang til materialet.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 5 skal retten
bestemme, hvordan en person, der har fået frataget sin danske
indfødsret, og som opholder sig i udlandet, får
lejlighed til at udtale sig over for retten i forbindelse med
domstolsprøvelsen af afgørelsen om fratagelsen. Det
kan f.eks. ske ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller
videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i
det land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved
fremlæggelse af en eller flere skriftlige erklæringer
fra den pågældende.
Med den foreslåede
bestemmelses stk. 6 vil det
fremgå udtrykkeligt af loven, at de oplysninger, som i
medfør af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., ikke kan videregives
til den pågældende, der har fået frataget sin
danske indfødsret, og dennes advokat, videregives til den
særlige advokat, der varetager den pågældendes
interesser med hensyn til disse oplysninger.
Den særlige advokat vil kunne
drøfte sagen med udlændingen og dennes advokat, indtil
det tidspunkt, hvor de nævnte fortrolige oplysninger er
videregivet til den særlige advokat. Når sådanne
oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må
vedkommende ikke længere drøfte sagen med
udlændingen eller dennes advokat. I modsat fald kunne der
være en risiko for, at den særlige advokat ved f.eks.
at stille supplerende spørgsmål til udlændingen
uforvarende kunne komme til at afsløre kendskab til
oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan
videregives til udlændingen. Den særlige advokat er
afskåret fra at drøfte sagen med udlændingen og
dennes advokat, men der er ikke noget til hinder for, at den
særlige advokat f.eks. skriftligt bekræfter modtagelsen
af materiale fra udlændingen eller dennes advokat.
Det forudsættes, at den
særlige advokat indledningsvis drøfter sagen med den
pågældende, der har fået frataget sin danske
indfødsret, og dennes advokat, herunder deres
bemærkninger vedrørende de oplysninger, som er
videregivet til de pågældende, således at dette
kan indgå i advokatens videre arbejde med sagen i relation
til de fortrolige oplysninger, som ikke kan videregives til den,
der har fået frataget sin danske indfødsret. Den
pågældende eller dennes advokat kan herudover når
som helst give skriftlige meddelelser til den særlige advokat
om sagen og kan således løbende videregive yderligere
oplysninger og synspunkter til den særlige advokat, herunder
efter at de fortrolige oplysninger er videregivet til den
særlige advokat, og denne ikke længere kan
drøfte sagen med den pågældende. Den
særlige advokat vil endvidere være til stede ved
retsmøder i sagen, jf. bestemmelsens stk. 4, og vil
således også ad den vej løbende have kendskab
til synspunkter fra den pågældende, der er frataget sin
danske indfødsret.
Den særlige advokat må
ikke udtale sig i retsmøder, hvor den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret eller dennes advokat er til stede, når de
fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige
advokat. Det er den pågældende, der er frataget sin
danske indfødsret og dennes advokat, der i videst muligt
omfang varetager sædvanlige civilprocessuelle
partsbeføjelser i sagen, herunder udtaler sig i
retsmøder om sagen. Det er alene i retsmøder, hvor
den pågældende ikke er til stede, fordi der
fremlægges de nævnte fortrolige oplysninger, at den
særlige advokat varetager den pågældendes
interesser og kan udtale sig om sagen.
Med den foreslåede
bestemmelses stk. 7 vil retten kunne
beslutte af egen drift eller efter begæring fra den
særlige advokat, at oplysninger, som justitsministeren har
bestemt ikke kan videregives til en udlænding efter den
foreslåede § 8 B, stk. 4, 1. pkt., videregives til
udlændingen og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige
forhold ikke kan begrunde justitsministerens bestemmelse efter
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt.
Det er med § 8 B, stk. 4, 1.
pkt., foreslået, at justitsministeren i sager om fratagelse
af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B,
stk. 3, kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i
vurderingen af, at en person har en udvist en handlemåde, der
er til alvorlig skade for landets vitale interesser af
sikkerhedsmæssige hensyn kan tilbageholdes fra den
pågældende.
Retten vil således i disse
sager af egen drift eller efter begæring fra den
særlige advokat kunne bestemme, at fortrolige oplysninger
omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., skal videregives til den
pågældende, der har fået frataget sin danske
indfødsret og dennes advokat. Bestemmelsen kan således
anvendes i tilfælde, hvor retten efter en konkret vurdering
finder, at der ikke foreligger sådanne
sikkerhedsmæssige forhold, at oplysningerne bør
være fortrolige og ikke videregives til udlændingen og
dennes advokat, f.eks. hvis retten ikke finder, at der er
særlige hensyn til PET's arbejdsmetoder m.v., som
medfører, at de pågældende oplysninger
bør være fortrolige.
Uanset om spørgsmålet
om videregivelse af sådanne fortrolige oplysninger rejses af
retten af egen drift eller efter begæring fra den
særlige advokat, vil både den særlige advokat og
den, der for det offentlige er part i sagen, have adgang til at
udtale sig om spørgsmålet om videregivelse, inden
retten træffer afgørelse.
Retten vil træffe
afgørelse ved kendelse, som efter de almindelige regler
herom skal begrundes, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1. I
overensstemmelse med, at den særlige advokat med hensyn til
disse fortrolige oplysninger varetager interesserne i sagen
på vegne af den pågældende, der har fået
frataget sin danske indfødsret, kan afgørelsen
kæres af den særlige advokat og af den, der for det
offentlige er part i sagen.
Kære af rettens
afgørelse om, at oplysninger skal videregives, vil
tillægges opsættende virkning. Oplysningerne kan derfor
ikke videregives til den pågældende, der har fået
frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat,
før der foreligger en endelig retsafgørelse om
spørgsmålet. Det er forudsat, at selve retssagen om
prøvelsen af fratagelsen ikke færdigbehandles ved
retten, før der er taget endelig stilling til, i hvilket
omfang fortrolige oplysninger kan videregives til den
pågældende og dennes advokat.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 8 vil
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i
tilfælde, hvor retten har truffet afgørelse om, at
fortrolige oplysninger videregives til udlændingen og dennes
advokat, efter § 8 B, stk. 7, have mulighed for at bestemme,
at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen
for retten.
I tilfælde, hvor
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, uanset
rettens beslutning finder, at oplysningerne ikke bør
videregives, medfører dette, at retten i så fald
må træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag. Beslutningen kan både omfatte alle oplysninger
omfattet af rettens afgørelse om, at oplysninger
videregives, og begrænses til at gælde visse
oplysninger, således at de øvrige oplysninger
videregives til den pågældende, der har fået
frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 9 vil en dommer, som
har deltaget i afgørelsen om, at de pågældende
oplysninger videregives til den pågældende, der er
frataget sin danske indfødsret og dennes advokat, ikke
længere kunne deltage som dommer i sagen, hvis det efter stk.
8 er blevet besluttet, at visse oplysninger ikke længere skal
indgå i sagen for retten. I modsat fald ville den
pågældende dommer have kendskab til disse fortrolige
oplysninger, selv om de ikke længere indgår i sagen for
retten. Tilsvarende kan en dommer ikke deltage som dommer i sagen,
hvis han eller hun i øvrigt har haft adgang til oplysninger,
som er omfattet af en beslutning efter stk. 8 om, at oplysningerne
ikke længere indgår i sagen for retten. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis de pågældende
oplysninger har været fremlagt for retten inden en beslutning
efter stk. 8 - også i denne situation har den
pågældende dommer således fået kendskab til
fortrolige oplysninger, som ikke længere indgår i
sagen.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 10 vil den del af et
retsmøde, hvor der er fortrolige oplysninger omfattet af
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt., holdes for lukkede døre.
Dette gælder alle dele af et
retsmøde, hvor sådanne oplysninger kommer frem eller
omtales, hvad enten det f.eks. sker som led i en
bevisførelse eller som led i den særlige advokats
eller det offentliges repræsentants procedure for retten.
Dette gælder også retsmøder, hvor retten
behandler spørgsmålet om videregivelse af fortrolige
oplysninger til den pågældende, der er frataget sin
danske indfødsret eller dennes advokat efter stk. 7. Hvis
retten har bestemt, at oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4,
1. pkt., videregives til den pågældende, der er
frataget sin danske indfødsret, i forbindelse med sagens
behandling i retten, finder bestemmelse om behandling for lukkede
døre dog ikke anvendelse.
I den lukkede del af et
retsmøde deltager den særlige advokat, men ikke den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret, og dennes advokat.
Spørgsmålet om,
hvorvidt retsmøder i sagen i øvrigt holdes for
åbne eller lukkede døre, skal afgøres efter
retsplejelovens almindelige regler herom, jf. navnlig
retsplejelovens § 29.
Ved behandlingen af en sag efter de
foreslåede regler vil visse dele af retsmøderne
foregå for lukkede døre uden tilstedeværelse af
den pågældende, der er frataget sin indfødsret,
og dennes advokat, hvor den pågældendes interesser i
stedet varetages af den særlige advokat, mens
retsmøderne i øvrigt foregår med deltagelse af
den pågældende og dennes advokat samt den særlige
advokat, jf. stk. 4. Retten bestemmer derfor i den enkelte sag,
hvordan retsmøder, der helt eller delvist holdes for lukkede
døre, gennemføres mest hensigtsmæssigt.
Det forudsættes, at
retsmøderne i videst muligt omfang foregår efter de
almindelige regler blandt andet om gennemførelse af
hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 365, men at retten
kan træffe beslutning om de fornødne ændringer
ved afholdelsen af retsmøderne som følge af, at den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret, og dennes advokat ikke deltager i alle dele af
sagens retsmøder. Retten vil f.eks. kunne bestemme, at
hovedforhandlingen foregår på den måde, at den
pågældende og dennes advokat deltager i den
første del af retsmødet, hvor der fremlægges
alle oplysninger, som ikke er omfattet af en beslutning efter
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt., hvorefter parterne (den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret, og den offentlige repræsentant) gør
rede for deres opfattelse af sagen (proceduren). Herefter forlader
den pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret, og dennes advokat retsmødet, og der kan i
et lukket retsmøde fremlægges de fortrolige
oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan
videregives til den pågældende, jf. § 8 B, stk. 4,
1. pkt. Herefter procederer den særlige advokat og det
offentliges repræsentant og gør rede for deres
opfattelse af sagen i lyset af de fortrolige oplysninger, som nu er
fremlagt for retten. På dette samlede grundlag træffer
retten sin afgørelse i sagen, jf. også stk. 11.
Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 11 træffer
retten afgørelse, efter parterne (den
pågældende, der er frataget sin danske
indfødsret, og den offentlige repræsentant), og den
særlige advokat beskikket efter stk. 3 har haft lejlighed til
at udtale sig, og afgørelsen træffes ved dom.
Med den foreslåede
bestemmelses stk. 12 foreslås det
i sammenhæng med forslaget om, at en indbringelse af en
afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret ikke har
opsættende virkning, at en anke af sagen tilsvarende ikke kan
tillægges opsættende virkning. Det foreslåede
stykke 12 vil være en undtagelse til hovedreglen i
retsplejelovens § 480, stk. 3, hvor det fremgår, at den
ret, til hvilken dommen ankes efter fuldbyrdelsesfristens
udløb, kan tillægge anken opsættende
virkning.
Med den foreslåede
bestemmelses stk. 13 foreslås
det, at de særlige processuelle regler også skal
gælde ved sagens behandling i landsretten og
Højesteret.
Til §
2
Til nr. 1
Efter den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9 d, gives der efter
ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, som
tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre
udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom
efter § 8 A eller § 8 B i indfødsretsloven.
Den foreslåede ændring
vil medføre, at også personer, der er frataget deres
statsborgerskab administrativt, vil være udelukket fra at
opnå opholdstilladelse som tidligere dansk statsborger.
Til nr. 2
Det foreslås, at det er de
samme særlige advokater, der beskikkes efter den
foreslåede § 8 F, stk. 3, som efter
udlændingelovens § 45 j er antaget til at blive
beskikket efter udlændingelovens § 45 e, stk. 2, 2.
pkt.
Den foreslåede proces til
domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af dansk
indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk. 3,
tager udgangspunkt i udlændingelovens kapitel 7 b, hvorfor de
processuelle regler er meget lig hinanden, og derfor er det
naturligt, at de samme advokater også kan beskikkes i sager
om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede
§ 8 B, stk. 3, i indfødsretsloven, og omfattes af de
samme regler.
Til §
3
Bestemmelsen fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at
loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Endvidere foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes
straks efter dets vedtagelse.
Der vil først fra lovens
ikrafttræden kunne træffes administrative
afgørelser om fratagelse af dansk indfødsret efter
den foreslåede § 8 B, stk. 3. Ved afgørelsen om
fratagelse vil der kunne lægges vægt på
handlinger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men
alene i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse
ved dom efter nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev
foretaget. Herved forstås, at handlingerne, da de blev
foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af
de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der kunne danne
grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens
§ 8 B, stk. 1. Det vil dog ikke i sig selv være
tilstrækkeligt til en administrativ fratagelse, at den
pågældende forud for lovens ikrafttræden uden
tilladelse er indrejst i et område omfattet af straffelovens
§ 114 j, stk. 3. Det bemærkes i denne forbindelse, at
det ikke ved en afgørelse om administrativ fratagelse vil
skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig
skyldig, herunder om der foreligger det til domfældelse
fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller
flere af disse bestemmelser.
Til §
4
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale gyldighedsområde.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 4 indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om dansk indfødsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1735 af 27. december 2018 og
§ 2 i lov nr. 173 af 27. februar 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | § 8 B.
--- | | 1. I § 8 B indsættes som stk. 3-5: | Stk. 2 --- | | | | | »Stk.
3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af
udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske
indfødsret, medmindre den pågældende derved
bliver statsløs. | | | | | | Stk. 4.
Justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der indgår i
vurderingen efter stk. 3, af sikkerhedsmæssige grunde ikke
kan videregives til parten eller til udlændinge- og
integrationsministeren. I sager, hvor vurderingen af, om der er
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser, i væsentligt omfang hviler på
oplysninger, som ud fra sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan
udleveres til parten eller til udlændinge- og
integrationsministeren, kan justitsministeren efter anmodning
vurdere, om den pågældende efter stk. 3 må anses
for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for landets vitale interesser. Denne vurdering lægges til
grund ved udlændinge- og integrationsministerens
afgørelse af sagen. | | | | | | Stk. 5. Hvis
det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele
fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, på andre
måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i
Statstidende.« | | | | § 8 E --- | | 2. I § 8 C indsættes efter "frakendt":
"eller frataget". | | | | | | 3. Efter
§ 8 E indsættes: | | | | | | »§ 8
F. Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for
Københavns Byret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, inden 4 uger
efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan
dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. I
afgørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere.
Udlændinge- og integrationsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, er part i sagen for det offentlige.
Udlændinge- og integrationsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan lade personer, der er ansat i Politiets
Efterretningstjeneste møde for sig i retten som
rettergangsfuldmægtig. Sagens indbringelse for retten kan
ikke tillægges opsættende virkning. | | | | | | Stk. 2. Ved
domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den, som efter
§ 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske
indfødsret. | | | | | | Stk. 3. Ved
domstolsbehandling efter stk. 1 beskikker retten en særlig
advokat til at varetage interesser for den person, som i
medfør af § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin
danske indfødsret, og på vegne af denne udøver
partsbeføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt. Om salær og godtgørelse
for udlæg til den særlige advokat gælder samme
regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31. | | | | | | Stk. 4. Den
særlige advokat efter stk. 3 skal underrettes om alle
retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage i disse.
Den særlige advokat skal gøres bekendt med og have
udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for
retten. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
kan dog bestemme, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke
udleveres kopi til den særlige advokat.
Spørgsmål herom kan indbringes for retten. | | | | | | Stk. 5.
Retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde
af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til
at udtale sig over for retten. | | | | | | Stk. 6.
Oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., videregives
til den særlige advokat beskikket efter stk. 3. Når
sådanne oplysninger er videregivet til den særlige
advokat, må advokaten ikke drøfte sagen med den, der
efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske
indfødsret, eller dennes advokat og må ikke udtale sig
i retsmøder, hvor den, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, eller dennes
advokat er til stede. Pågældende, der efter § 8 B,
stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og
dennes advokat kan til enhver tid give skriftlige meddelelser til
den særlige advokat om sagen. | | | | | | Stk. 7.
Retten kan af egen drift eller efter begæring fra den
særlige advokat beskikket efter stk. 3, beslutte, at
oplysninger, der er indgået i justitsministerens vurdering
efter § 8 B, stk. 4, 1. og 2. pkt., videregives til
pågældende, der efter § 8 B, stk. 3, har
fået frataget sin danske indfødsret, og dennes
advokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde
justitsministerens bestemmelse efter § 8 B, stk. 4, 1. pkt.
Afgørelsen træffes ved kendelse, og efter at den
særlige advokat og den, der for det offentlige er part i
sagen, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelsen kan
kæres af de personer, der er nævnt i 2. pkt. Kære
af en afgørelse om, at oplysninger videregives, har
opsættende virkning. | | | | | | Stk. 8. Har
retten truffet afgørelse efter stk. 7, 1. pkt., kan
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
bestemme, at de pågældende oplysninger ikke
indgår i sagen for retten. | | | | | | Stk. 9.
Ingen må deltage som dommer i sagen, hvis den
pågældende har truffet afgørelse efter stk. 7,
1. pkt., eller i øvrigt har haft adgang til oplysninger
omfattet af en sådan afgørelse, og justitsministeren
eller den, ministeren bemyndiger hertil, har truffet beslutning
efter stk. 8 om, at de pågældende oplysninger ikke
indgår i sagen for retten. | | | | | | Stk. 10. Den
del af et retsmøde, der angår oplysninger omfattet af
§ 8 B, stk. 4, 1. pkt., eller hvor sådanne oplysninger
fremlægges eller behandles, og som ikke er omfattet af en
afgørelse efter stk. 7, holdes for lukkede døre. I
denne del af et retsmøde deltager den særlige advokat
beskikket efter stk. 3, men ikke pågældende og dennes
advokat. Retten bestemmer, hvordan retsmøder, der efter
dette stykke helt eller delvis holdes for lukkede døre,
gennemføres. | | | | | | Stk. 11.
Retten træffer afgørelse, efter at parterne og den
særlige advokat beskikket efter stk. 3, har haft lejlighed
til at udtale sig. Rettens afgørelse træffes ved
dom. | | | | | | Stk. 12.
Anke af en sag omfattet af denne bestemmelse kan ikke
tillægges opsættende virkning. | | | | | | Stk. 13.
Reglerne i denne bestemmelse om sagens behandling i byretten
gælder tilsvarende for sagens behandling i landsretten og
Højesteret.« | | | | | | § 2 | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som
ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 738 af 8.
juni 2018 og § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | § 9 d.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en
udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret,
medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt
ved dom efter § 8 A eller § 8 B i lov om dansk
indfødsret. | | I § 9 d
ændres "ved dom" til: "eller frataget". | | | | § 45 j.
Justitsministeren antager et antal advokater, der kan beskikkes
efter § 45 e, stk. 2, 2. pkt. Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de pågældende
advokater, herunder om vagtordninger, om vederlag for at stå
til rådighed og om sikkerhedsmæssige
spørgsmål. | | 2. I § 45 j, 1. pkt., indsættes efter
"§ 45 e, stk. 2, 2. pkt.": ", og indfødsretslovens
§ 8 F, stk. 3, 1. pkt." |
|