Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om
elforsyning
(Ændring af støtteordninger til
anvendelse af biogas)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov
nr. 504 af 23. maj 2018, § 1 i lov nr. 1532 af 18. december
2018, § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019 og § 3 i lov nr.
1293 af 5. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, indsættes som
nr. 8:
»8)
Årsnorm: Maksimal årlig mængde
støtteberettiget biogas.«
2. § 43
a ophæves.
3. § 43 b,
stk. 1, affattes således:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
meddele tilsagn om tilskud til salg af biogas til brug for
transport, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest den 1. januar 2020 er
modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort,
hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud
ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der
kan ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det
tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til salg
af biogas til brug for transport.«
4. § 43 c,
stk. 1, affattes således:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til
procesformål i virksomheder, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest
den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn.
Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31.
december 2022. Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm,
jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode på 20
år regnet fra det tidspunkt, hvor der første gang er
modtaget tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i
virksomheder.«
5. § 43 d,
stk. 1, affattes således:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
meddele tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas
til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling,
varmt brugsvand og anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af
§§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af § 35 g i lov
om naturgasforsyning, hvis der senest den 1. januar 2020 er
modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort,
hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud
ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der
kan ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det
tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til
anvendelse af biogas til varmeproduktion.«
6. I
§ 43 d, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »43 a-43 c« til: »43 b og 43
c«, og »§ 35 c« ændres til:
»§ 35 g«.
7. § 43 e,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Pristillæg efter § 43 f, stk. 1 og 2, og § 43 g,
stk. 1 og 2, indeksreguleres den 1. januar hvert år på
grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det
foregående kalenderår.
Stk. 3.
Pristillæg efter § 43 f, stk. 3, og § 43 g, stk. 3,
reguleres den 1. januar hvert år med 1 øre pr. kWh for
hver krone pr. GJ, tilskuddet i stk. 1 reguleres.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. § 43 e,
stk. 4, ophæves.
9. I
§ 43 e, stk. 6, ændres
»stk. 1-3 og § 43 a, stk. 6,« til: »stk. 1
og 2«.
10.
Efter § 43 e indsættes før overskriften
før § 44:
Ȥ 43 f. For
elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg
på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med
markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5
øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-,
energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af
anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et
årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg
efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et
årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter
dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives
inden den 1. oktober for at få virkning fra det
følgende årsskifte.
Stk. 2. For
elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas,
eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8
øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret
ved anvendelse af biogas. Pristillægget er betinget af
klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til
pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg
på 18 øre pr. kWh og i tillæg til
pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg
på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af
klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 4. For
elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet
og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved
anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler,
til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.
Stk. 5. For
elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og
begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af
biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til
elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk.
1-3, når
1) der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
etablering af elproduktionsanlægget,
2) der er sikret
leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion
af biogas eller fra et planlagt anlæg til produktion af
biogas, som senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter
§ 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er
omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en
tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder
efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang
anlægget er miljøgodkendelsespligtigt, og,
3) såfremt
det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme
ejer som elprodukti?onsanlægget, der er indgået
bindende aftale om køb af biogas til elprodukti?on fra
biogasanlægget senest den 1. juli 2019.
Stk. 6. Tilsagn
efter stk. 5 om pristillæg er betinget af, at
elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 leverer
elektricitet til elforsyningsnettet.
Stk. 7. Tilsagn
efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og
forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en
ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn
efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De
elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere
sammenhængende matrikler, anses for ét værk i
forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med
fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og
fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der
meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter
den 1. maj 2020.
Stk. 8. Tilsagn
efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles
for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor
elproduktionsanlægget begynder at levere elektricitet
produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre
brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet
af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til
elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles
tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år
regnet fra den 1. september 2012.
Stk. 9. Tilsagn
efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund
af en årsnorm, jf. § 43 h.
§ 43 g. For elektricitet
produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas
fremstillet ved biomasse, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal
øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter §
51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh.
Pristillægget er betinget af klima-, energi- og
forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget
nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte
vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2.
Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte
igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke.
Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1.
oktober for at få virkning fra det følgende
årsskifte.
Stk. 2. For
elektricitet produceret på anlæg, som anvender
forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre
brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et
pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel
elektricitet, som er produceret ved anvendelse af forgasningsgas.
Pristillægget er betinget af klima-, energi- og
forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til
pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg
på 18 øre pr. kWh og i tillæg til
pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg
på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af
klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 4. For
elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet
og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved
anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt
sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan
klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om
pristillæg efter stk. 1-3.
Stk. 5. For
elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og
begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af
forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre
brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om
pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8.
februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
elproduktionsanlægget.
Stk. 6. Tilsagn
efter stk. 5 om pristillæg betinges af, at
elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 begynder
at levere elektricitet til elforsyningsnettet.
Stk. 7. Tilsagn
efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og
forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en
ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn
efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De
elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere
sammenhængende matrikler, anses for ét værk i
forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med
fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og
fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der
meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter
den 1. maj 2020.
Stk. 8. Tilsagn
efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles for en periode
på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget
begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af
forgasningsgas, eventuelt sammen med andre brændsler, til
elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer
elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til
elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles
tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år
regnet fra den 1. september 2012.
Stk. 9. Tilsagn
efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund
af en årsnorm, jf. § 43 h.
§ 43 h. Årsnormen for
elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller
§ 43 g, stk. 4, som senest den 1. januar 2018 leverer
elektricitet til elforsyningsnettet, fastlægges som 12 gange
den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra
anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse
i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget i
hele 2018 havde en atypisk produktion, kan årsnormen efter
ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af
den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i et
tidligere år.
Stk. 2.
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af §
43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som efter den 1. januar
2018 har leveret elektricitet til elforsyningsnettet, og for
anlæg omfattet af § 43 f, stk. 5, eller § 43 g,
stk. 5, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige
elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller
forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12
måneder, anlægget har leveret elektricitet til
elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas.
Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en
atypisk produktion i de første 12 måneder, kan
årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis
fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale
månedlige elproduktion i en senere
12-månedersperiode.
Stk. 3.
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af §
43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, som efter
den 1. januar 2018 har idriftsat udvidelser, fastlægges som
12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i
kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved
biomasse i de første 12 måneder, efter anlægget
har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 4. Kan anlægsejeren
dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de
første 12 måneder, kan årsnormen efter
ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af
den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere
12-månedersperiode.
Stk. 4. For
udvidelser af elproduktionsanlæg, som er sat i drift efter
den 1. januar 2020, kan fastlæggelse af årsnorm efter
stk. 3 kun ske, når
1) der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
udvidelse af elproduktionsanlægget og,
2) såfremt
udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af
biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt
en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang
udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse
eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og
anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens §
33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.
Stk. 5.
Årsnormen efter stk. 1-3 fastlægges i det tilsagn, som
meddeles i medfør af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller
§ 43 g, stk. 4 eller 5, og gælder fra og med
kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i
drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor
anlægget sættes i drift. Årsnormen
fastsættes senest på basis af perioden fra januar til
december 2023.
§ 43 i. Modtagere af tilskud
til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til
procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til
varmeproduktion, jf. §§ 43 b-43 d, som har modtaget
tilsagn om tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, §
43 c, stk. 5, eller § 43 d, stk. 3, skal som betingelse for
fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af
biogas inden den frist, der er angivet i stk. 6, indsende en
ansøgning om fornyet tilsagn til klima-, energi- og
forsyningsministeren. Ministeren kan undtagelsesvis beslutte, at
der meddeles fornyet tilsagn, uanset at ansøgningen ikke er
modtaget rettidigt, jf. stk. 6. Tilsagn bortfalder, hvis det ikke
er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilsagnsperiode, jf.
§ 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1,
og årsnorm fastsættes i det fornyede tilsagn.
Årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020
eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og
med det kalenderår, hvor anlægget sættes i
drift.
Stk. 2.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor
anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg
eller anvendelse af biogas senest den 1. januar 2018, som 12 gange
den maksimale månedlige mængde biogas målt i
gigajoule, som er solgt eller anvendt i 2018. Kan
anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk
produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning
undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende
maksimale månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i
et tidligere år.
Stk. 3.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor
anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg
eller anvendelse af biogas efter den 1. januar 2018, som 12 gange
den maksimale månedlige mængde biogas målt i
gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12
måneder, hvor anlægsejeren har solgt eller anvendt
biogas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde
en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan
årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis
fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale
månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i en senere
12-månedersperiode.
Stk. 4.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor der er
idriftsat udvidelser efter den 1. januar 2018, som 12 gange den
maksimale månedlige mængde biogas målt i
gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12
måneder, efter at anlægget har idriftsat udvidelsen,
jf. dog stk. 5. Kan anlægsejeren dokumentere, at
anlægget havde en atypisk produktion i de første 12
måneder, kan årsnormen efter ansøgning
undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende
maksimale månedlige produktion i en senere
12-månedersperiode.
Stk. 5. For
udvidelser idriftsat efter den 1. januar 2020 kan årsnormen
fastlægges efter stk. 4, når
1) der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogas
eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som
skal anvendes til salg til transport, procesformål i
virksomheder eller varmeprodukti?on, og,
2) såfremt
udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af
biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt
en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang
udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse
eller tilladelse til at påbegynde bygge- og
anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens §
33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.
Stk. 6.
Ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal være
modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1.
maj 2020. Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller
det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er
sket efter 2020, og fastsættes senest på basis af
perioden fra januar til december 2023. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles
tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj
2020.
§ 43 j. Et tilsagn om tilskud
eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk.
5, § 43 d, stk. 3, § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk.
1-3, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan
overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende
overdragelsen.
Stk. 2. Et
tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og
§ 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og
årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg
efter § 35 g, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, hvis
betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er
opfyldt. Ansøgning om konvertering skal indsendes til
klima-, energi- og forsyningsministeren, som træffer
afgørelse om, hvorvidt betingelserne for konvertering er
opfyldt, og meddeler et nyt tilsagn for den resterende
tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm.«
11. §
44 ophæves.
12. I
§ 47, stk. 1, nr. 2, ændres
»43 a og 44 og« til: »43 f, 43 g og«.
13. § 47,
stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) andre
vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf.
§§ 43 f, 43 g, 45 a og 45 b.«
14. § 47,
stk. 9, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og
2.
15. I
§ 47, stk. 9, nr. 2, der bliver
nr. 1, ændres »ikke er omfattet af nr. 1« til:
»har en installeret effekt på 6 kW eller
derunder«.
16. I
§ 47, stk. 9, nr. 3, der bliver
nr. 2, udgår »og 2«.
17. I
§ 47, stk. 10, 4. pkt.,
ændres »1-3« til: »1 og 2«.
18. I
§ 49, stk. 4, 2. pkt., udgår
»eller 2«.
19. I
§ 50, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
pkt., ændres »43 a-43 e« til: »43
b-43 g«.
20. I
§ 50, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,
§ 51, stk. 1, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt., § 55,
stk. 1 og 2, § 56, stk. 1,
og § 57, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »44« til: »45 a«.
21. I
§ 50, stk. 2, ændres
»stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 9, nr.
1«.
22. § 50,
stk. 3, 3. pkt., ophæves.
23. § 50,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a og 47 for
elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald. Der ydes
endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter
§§ 43 b-43 g og 45 a-47, hvis der ydes støtte
efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende
energi i virksomheders produktionsprocesser. 2. pkt. gælder
dog ikke pristillæg efter § 45 b, når elektricitet
er produceret af et kraft-varme-værk, som ydes støtte
efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produkti?onsprocesser.«
24. I
§ 50, stk. 4, ændres
»§ 43 a, stk. 3,« til: »§ 43 f, stk. 2,
§ 43 g, stk. 2,«.
25. § 50,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til og den nødvendige
dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser
efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Ministeren kan
fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende kriterier for bæredygtighed og om, at
modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse
kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af
drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller
sælger biogas, skal overholdes som betingelse for at modtage
pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g, og om
brugerbetaling. Ministeren kan herudo?ver fastsætte
nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til
VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige
brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om
krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af
teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre
anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af
§§ 43 b-43 g og 45 a.«
26. § 50,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til og den nødvendige
dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser
efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Ministeren kan
fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende kriterier for bæredygtighed og om, at
modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse
kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af
drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller
sælger biogas, skal overholdes som betingelse for at modtage
pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g, og om
brugerbetaling. Ministeren kan herudo?ver fastsætte
nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til
VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige
brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om
krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af
teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre
anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af
§§ 43 b-43 g, 45 a og 45 b.«
27. I
§ 50, stk. 6, og § 50 a, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. pkt., ændres »43 a-43
d« til: »43 b-43 g«.
28. I
§ 50 a, stk. 1 og stk. 6, 2. pkt., ændres »43 a-43
e« til: »43 b-43 g«.
29. I
§ 50 a, stk. 2, og § 58 a ændres »43 b-43
e« til: »43 b-43 g«.
30. I
§ 50 a, stk. 3, 1.
pkt., stk. 8, 2. pkt., og
§ 56, stk. 4, ændres
»43 b-43 d« til: »43 b-43 g«.
31. I
§ 50 a, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 43 a, § 43 b, § 43 c eller
§ 43 d« til: »§§ 43 b-43 d, § 43 f
eller § 43 g«.
32. I
§ 50 a indsættes som stk. 9:
»Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler for ansøgning om valg af
pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1,
og konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg og
tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder om ansøgning,
dokumentationskrav, betingelser og beregning af årsnorm, jf.
§§ 43 h og 43 i.«
33. I
§ 51, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »43 a« til: »43 f, 43 g«.
34. I
§ 51, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, 1. pkt., og § 52, stk. 1, 1. pkt., udgår
»§ 44, stk. 2,«.
35. I
§ 51, stk. 2, nr. 1, og § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 43 a, stk. 2 og 7,« til: »§ 43 f,
stk. 1, § 43 g, stk. 1,«.
36. I
§ 51, stk. 4, 1. pkt., udgår
»§ 43 a, stk. 7,« og »og 2«.
37. I
§ 53, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk.
1, og § 57, stk. 1, 1.
pkt., ændres »43 a« til: »43 f, 43
g«.
38. I
§ 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, ændres »43
a-43 e« til: »43 b-43 g«.
§ 2
I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018, som
ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 3
i lov nr. 494 af 1. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6 indsættes som nr. 29:
»29)
Årsnorm: Maksimal årlig mængde
støtteberettiget opgraderet biogas.«
2. Overskriften før § 35 c
ophæves.
3. § 35
c ophæves.
4. I
§ 35 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og
stk. 5, 1. og 3.
pkt., og to steder i stk. 9, 2.
pkt., og i § 35 f, stk. 1,
ændres »35 c« til: »35 g«.
5. § 35 d,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til og om den nødvendige
dokumentation for at opnå pristillæg efter § 35 g.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herudover
fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende kriterier for bæredygtighed og om, at
modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at krav til begrænsning, tilsyn og
kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer
eller opgraderer biogas, skal overholdes som betingelse for at
modtage pristillæg efter § 35 g.«
6. I
§ 35 d, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »35 c, stk. 1« til: »35 g, stk. 1 og
2«.
7. I
§ 35 d, stk. 7, ændres
»35 c, stk. 8« til: »35 g, stk. 1, 1.
pkt.«
8. I
§ 35 d, stk. 8, indsættes
efter »installation,«: »tilsyn og«.
9. I
§ 35 d indsættes som stk. 10:
»Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. § 35 i,
herunder om ansøgning, dokumentationskrav, krav til
anmeldelse og registrering samt betingelser og beregning af
årsnorm, jf. § 35 h.«
10. I
§ 35 e, stk. 1, ændres
»§§ 35 c og 35 d« til: »§§ 35
d og 35 g«.
11.
Efter § 35 f indsættes i kapitel 6
a:
Ȥ 35 g. For opgraderet
biogas, som leveres til et sammenkoblet system, og for renset
biogas, der leveres til et bygasnet, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren yde et pristillæg på 82,2 kr. pr.
leveret GJ opgraderet eller renset biogas. Pristillægget ydes
til den, der opgraderer eller renser biogassen. Pristillægget
indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af
60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående
kalenderår. Pristillægget er betinget af klima-,
energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6. Stk. 2-12
og §§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anvendelse for
renset biogas, der leveres til bygasnet.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til de i stk. 1
nævnte pristillæg yde et pristillæg på 21
kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes til
den, der opgraderer biogassen. Pristillægget nedsættes
den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner
pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år er
højere end en basispris på 53,20 kr. pr. GJ. Er
naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges
pristillægget tilsvarende. Ved beregningen efter 3. og 4.
pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i
kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige
slutpris i kroner pr. kubikmeter på den nordiske
gasbørs omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre
brændværdi. Pristillægget er betinget af klima-,
energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.
Stk. 3. Ved
reguleringen af pristillæggene efter stk. 1 og 2 beregnes
priser og pristillæg med én decimal.
Stk. 4. For
opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra
anlæg, som er tilsluttet et sammenkoblet system og senest den
1. januar 2020 leverer opgraderet biogas, kan der meddeles tilsagn
om pristillæg efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Er der
senest den 1. april 2019 indgået aftale om tilslutning af et
opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, jf. § 35
a, stk. 2, hvoraf det følger, at anlægget skal
tilsluttes naturgasforsyningsnettet senest den 1. januar 2020,
dispenseres der fra skæringsdatoen den 1. januar 2020, jf.
stk. 4, hvis tilslutningen til naturgasforsyningssnettet forsinkes
til efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som
skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed
kunne påvirke eller forudse.
Stk. 6. For
opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra
anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system og begynder at
levere opgraderet biogas til et sammenkoblet system efter den 1.
januar 2020, kan klima, energi- og forsyningsministeren meddele
tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, når
1) der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
anlægget til opgradering af biogas i form af investering i
etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af
aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til
naturgasforsyningsnettet med distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2, og
2) der er sikret
leverance af biogas fra et eksisterende biogasanlæg eller fra
et planlagt biogasanlæg, som den 1. juli 2019 er meddelt en
VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang
anlægget er omfattet af krav herom, og en
miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde
bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens
§ 33, i det omfang anlægget er
miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller
planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som
opgraderingsanlægget, skal der senest den 1. juli 2019
være indgået bindende aftale om køb af biogas
til opgradering fra biogasanlægget.
Stk. 7. Tilsagn
efter stk. 4-6 er betinget af, at klima-, energi- og
forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en
ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn
efter stk. 4, 5 eller 6 for hvert enkelt opgraderingsanlæg.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis
beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er
modtaget efter den 1. maj 2020.
Stk. 8. Tilsagn
efter stk. 4-6 meddeles for en periode på 20 år regnet
fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas
til naturgasforsyningsnettet.
Stk. 9. Tilsagn
efter stk. 4-6 meddeles på baggrund af en årsnorm, jf.
§ 35 h.
Stk. 10. Tilsagn
efter stk. 5 og 6 betinges af, at anlægget senest den 31.
december 2022 begynder at opgradere biogas og levere den til et
sammenkoblet system.
Stk. 11. Tilsagn
efter stk. 4-6 er betinget af, at ansøgeren opfylder krav om
adgang til og dokumentation for at modtage pristillæg, som
fremgår af regler fastsat efter § 35 d.
Stk. 12. Staten
afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven
udgifterne til pristillæg efter stk. 1 og 2 og omkostningerne
forbundet med administration heraf.
§ 35 h. Årsnormen
beregnes efter en formel baseret på kapaciteten og
opgøres i GJ.
Stk. 2. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der er idriftsat til
opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering til
et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fastlægges
den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af
følgende værdier:
1) Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske
kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest
den 8. februar 2019.
Stk. 3. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der ikke er idriftsat
til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbegyndt
levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og
som idriftsættes og påbegynder levering til et
sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den
i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende
værdier:
1) Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske
kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest
den 1. januar 2020.
Stk. 4. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, der er idriftsat til
opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til et
sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og hvor der senest
den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i
udvidelse af anlægget til opgradering af biogas,
fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den
mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5:
1) Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske
kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i
senest den 8. februar 2019.
Stk. 5. Hvis
udvidelsen også omfatter udvidelse af anlægget til
produktion af biogas, er det en betingelse for fastlæggelse
af årsnormen efter stk. 4, at der for denne udvidelse senest
den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom,
og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at
påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter
miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen
er miljøgodkendelsespligtig.
Stk. 6. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, fastlægges
kapaciteten nævnt i stk. 1 på grundlag af den kapacitet
af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af
aftale indgået senest den 1. april 2019 om tilslutning af et
opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som
indgås mellem ejeren af opgraderingsanlægget og
distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk.
2.
Stk. 7. For
anlæg omfattet af § 35 g, stk. 6, som idriftsættes
og påbegynder levering til et sammenkoblet system efter den
1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte
kapacitet som den mindste af følgende værdier:
1) Kapacitet af
tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale
om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet
system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem
ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2.
2) Den tekniske
kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i
senest den 8. februar 2019.
Stk. 8.
Årsnormen efter stk. 1-7 fastlægges i det tilsagn, som
meddeles i medfør af § 35 g, stk. 4-6, og gælder
fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget
sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår,
hvor anlægget sættes i drift og påbegynder
levering til et sammenkoblet system.
§ 35 i. Et tilsagn om
pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6, herunder den fastlagte
tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdrages. Klima-, energi-
og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen.«
§ 3
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 1
i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, nr. 1, ændres
»43 a, stk. 2-6,« til: »43 f, stk. 1-3, § 43
g, stk. 1-3,«.
2. I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »43 a« til: »43 f, 43 g«.
3. I
§ 27 c, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 43 a, stk. 2 og 7,« til:
»§ 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1,«.
§ 4
I lov nr. 1532 af 18. december 2018 om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved
afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 1,
nr. 6 og 10, ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om fremme
af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13,
§ 50, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, og § 50, stk. 5, i
lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 26.
§ 6
Stk. 1. De hidtil
gældende regler finder fortsat anvendelse for beregning,
udbetaling m.v. af støtte vedrørende perioden indtil
den 1. januar 2020.
Stk. 2. Til
støttemodtagere, som har modtaget eller modtager
støtte vedrørende en periode indtil den 1. januar
2020, jf. stk. 1, udbetales der støtte efter de hidtil
gældende regler for perioden efter den 1. januar 2020, indtil
der er truffet afgørelse om tilsagn efter §§ 43 f
eller 43 g i lov om fremme af vedvarende energi eller § 35 g i
lov om naturgasforsyning eller er ansøgt om fornyet tilsagn
efter § 43 i i lov om fremme af vedvarende energi. Den
udbetalte støtte skal sammen med den støtte, der
udbetales efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2020,
overholde den årsnorm, der fastsættes.
Stk. 3.
Ansøgninger om udbetaling af støtte vedrørende
2019 behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler
gælder, indtil de afløses af afgørelser truffet
efter denne lov.
Stk. 5. Regler fastsat i
medfør af de hidtil gældende regler forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af reglerne i denne lov.