L 49 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven.

(Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-12-2019

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

20191_l49_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at der sker en udveksling af oplysninger imellem lande for at undgå skattesnyd og aggressiv skatteplanlægning, da det er et godt redskab.

Lovforslaget indeholder et element om indberetningspligt for skatterådgivere, som f.eks. kan være revisorer, advokater og andre. Dansk Folkeparti er enig i, at det er en god idé, at rådgivere i større grad bliver ansvarlige for den rådgivning, de giver, og kan pålægges at indberette om aggressiv skatteplanlægning.

Det er dog Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis holdning, at lovforslaget har nogle afgrænsningsudfordringer med bl.a. advokaters tavshedspligt. Ifølge lovforslaget gives der bemyndigelse til, at skatteministeren senere via en bekendtgørelse kan fastsætte de nærmere rammer for, hvem og hvad der er omfattet. Det er Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis holdning, at en meget principiel afgrænsning af advokaters tavshedspligt skal fastsættes i lovgivningen af Folketinget og ikke af en minister i en bekendtgørelse.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti støtter som nævnt, at rådgivere i større grad stilles til ansvar for deres rådgivning, men mener, afgrænsningen skal være klar og en del af lovgivningen. Det kunne f.eks. have været i form af en klar negativafgrænsning af, hvilke tilfælde der ikke skal indberettes. Lovforslaget lægger op til, at alle skatteordninger skal indberettes, men der mangler en afklaring og afgrænsning af, hvad en skatteordning reelt er. Under 1. behandling af lovforslaget kom det frem, at det reelt er alt. Det har ikke været muligt under udvalgsbehandlingen at få en klarhed over en mere præcis afgrænsning af, hvad der skal indberettes, og hvad der ikke skal.

Det er Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis holdning, at konsekvensen af de uklare regler kan blive, at der vil ske en overindberetning, så Skattestyrelsen risikerer at blive oversvømmet i indberetninger, og at de væsentlige indberetninger derfor drukner i mængden, hvilket svækker målet med initiativet.

Radikale Venstre

Radikale Venstre stemmer for lovforslaget, fordi RV mener, lovforslaget er med til at værne Danmark mod aggressiv skatteplanlægning. Dog mener RV også, at der er retspolitiske problemer med forslaget, idet det ellers beskyttede fortrolighedsforhold mellem klient og advokat tilsidesættes. RV finder det principielt betænkeligt, at tavshedspligten udvandes, og at Folketinget udfordrer et grundlæggende retsprincip med lovforslaget. RV ønsker, at dette er en undtagelse, og ikke en ny generel retning for dansk politik.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2019 og var til 1. behandling den 19. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 9. juli 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 8, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 6. november 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1