Betænkning afgivet af Social- og
Indenrigsudvalget den 6. februar 2020
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Dansk Folkepartis
og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1, og social- og indenrigsministeren har
stillet ændringsforslag nr. 2-9.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
til vedtagelse.
Et flertal i
udvalget (S, V, RV og KF) indstiller lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF, SF, EL, ALT, NB og LA) indstiller lovforslag B til
vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under A
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 2-6 til det under A nævnte
lovforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og
Alternativets medlemmer af udvalget har, som det blev nævnt
under 1. behandling af lovforslaget, problemer med den del af
lovforslaget, der omhandler tvangsfuldbyrdelse. Tvangsfuldbyrdelse
skal ske til barnets bedste og så skånsomt som muligt
for barnet. SF, EL og ALT mener ikke, at det står klart, i
hvilke tilfælde tvangsfuldbyrdelse kan tages i anvendelse,
på trods af ministerens svar på de
spørgsmål og det samråd, der har været
under udvalgets behandling af lovforslaget. SF, EL og ALT kan ikke
se, at der er en sikring af, at tvangsfuldbyrdelsen kun sker, hvis
det ville være til skade for barnet ikke at gøre det,
hvis behovet for ændret støtte er betydeligt og akut -
og der samtidig ikke er andre muligheder. På den baggrund kan
SF, EL og ALT ikke støtte den del af lovforslaget.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal (DF
og EL), tiltrådt af et flertal
(det øvrige udvalg):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet
for udsatte børn og unge og fuldbyrdelse af
tvangsmæssige afgørelser om ændret
anbringelsessted uden samtykke)« omfattende § 1, nr.
3-7, 9 og 10, og § 2, stk. 1, 4 og 5.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af
forældres retssikkerhed i anbringelsessager, hensyn til
barnets skolegang ved valg af anbringelsessted og ophævelse
af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og
unges egenbetaling m.v.)« omfattende § 1, nr. 1, 2, 8,
11 og 12, og § 2, stk. 1-3 og 6.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 1
Af social- og
indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
167, stk. 4, ændres »§ 68, stk. 12 og
14,« til: »§ 68, stk. 11 og 13,«.«
[Konsekvensændring]
Til § 2
3) I
stk. 1 ændres »1.
januar« til: »1. marts«, og efter
»2020« indsættes: », jf. dog stk.
01«.
[Udskudt ikrafttræden]
4)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01.
§ 1, nr. 3-7, træder i kraft den 1. juli
2020.«
[Udskudt ikrafttræden for
visse bestemmelser]
5) I
stk. 4, 1. pkt., ændres
»Loven« til: »Lovens § 1, nr. 3-6,«,
og efter »ikrafttræden« indsættes: »,
jf. stk. 01«.
[Præcisering som følge
af udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]
6) I
stk. 5, 1. pkt., ændres
»Loven« til: »Lovens § 1, nr. 9,«.
[Præcisering som følge
af udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
Til § 2
7) I
stk. 1 ændres »1.
januar« til: »1. marts«.
[Udskudt ikrafttræden]
8) I
stk. 2, 1. pkt., ændres
»Loven« til: »Lovens § 1, nr. 1,«.
[Præcisering]
9) I
stk. 3, 1. pkt., ændres
»Loven« til: »Lovens § 1, nr. 2,«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i
to forslag.
Det ene forslag (A) har til formål at
sikre ro og stabilitet for udsatte børn og unge og give
kommunerne mulighed for at fuldbyrde tvangsmæssige
afgørelser om ændret anbringelsessted uden
samtykke.
Det andet forslag (B) har til formål
at styrke forældres retssikkerhed i anbringelsessager, sikre
hensynet til barnets skolegang ved valg af anbringelsessted og
ophæve adgangen til at fastsætte regler om anbragte
børn og unge under 18 års egenbetaling for
døgnophold m.v.
Til nr. 2
Det følger af § 167, stk. 4, i
lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7.
august 2019 med senere ændringer (herefter serviceloven), at
afgørelser om efterværn efter servicelovens § 76
eller opretholdt anbringelse efter servicelovens § 76 a, der
træffes i medfør af reglerne i servicelovens §
68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år, kan
indbringes af den unge for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. bekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 med senere
ændringer.
Med ændringsforslaget foreslås
det, at henvisningen til § 68, stk. 12 og 14, i servicelovens
§ 167, stk. 4, ændres til § 68, stk. 11 og 13.
Ændringsforslaget er en
konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,
nr. 9. Med lovforslagets § 1, nr. 9, vil servicelovens §
68, stk. 11-14, blive stk. 10-13. Det er derfor nødvendigt
at ændre henvisningen i servicelovens § 167, stk. 4.
Der er alene tale om en
konsekvensændring. Der er således ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssig ændring af retstilstanden.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 2, stk. 1,
foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2020. Lovforslaget var imidlertid ikke færdigbehandlet og
vedtaget af Folketinget til ikrafttræden den 1. januar 2020.
Der er derfor behov for at ændre det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt.
Med ændringsforslag nr. 3
foreslås det at ændre tidspunktet for lovens
ikrafttræden fra den 1. januar 2020 til den 1. marts 2020,
jf. dog nedenfor under nr. 4. Ændringsforslaget vil
medføre, at lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, vil
træde i kraft den 1. marts 2020. Dette vil også omfatte
den overgangsbestemmelse, der knytter sig til § 1, nr. 9
(lovforslagets § 2, stk. 5).
Der er af social- og indenrigsministeren
stillet yderligere et ændringsforslag (ændringsforslag
nr. 2), hvor det foreslås at indsætte et nyt nummer
efter § 1, nr. 10, i lovforslaget (konsekvensrettelse).
Såfremt det pågældende ændringsforslag
vedtages, vil det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
efter nr. 3 også omfatte denne bestemmelse.
Undtaget fra det
ikrafttrædelsestidspunkt, der foreslås med nr. 1, er de
dele af lovforslaget, som vedrører ændringer af §
64 i lov om social service (herefter serviceloven) om fuldbyrdelse
af afgørelser og adgang til hjemmet (lovforslagets § 1,
nr. 3-7), da flere af disse ændringer også har
betydning for erhvervslivet og derfor først skal træde
i kraft den 1. juli 2020, jf. nedenfor under nr. 4.
Ændringsforslaget skal sikre, at de
dele af lovforslaget, som ikke vedrører ændringer af
§ 64 i serviceloven om fuldbyrdelse af afgørelser og
adgang til hjemmet, hurtigt kan træde i kraft. Dette skal
ses, i lyset af at det i satspuljeaftalen for 2019, som
lovforslaget udmønter, var forudsat, at lovændringerne
skulle træde i kraft den 1. januar 2020.
Til nr. 4
De dele af lovforslaget, der
vedrører gennemførelse af afgørelser om
ændret anbringelsessted uden samtykke (lovforslagets §
1, nr. 3-6), har betydning for erhvervslivet og er derfor omfattet
af retningslinjerne om fælles ikrafttrædelsesdatoer for
erhvervsrettet regulering. Bestemmelserne har bl.a. betydning for
private opholdssteder. Dette medfører, at disse bestemmelser
tidligst kan træde i kraft den 1. juli 2020.
Lovforslagets § 1, nr. 7, har ikke
betydning for erhvervslivet, men skal af lovtekniske grunde og af
hensyn til implementeringen og administrationen af bestemmelsen
træde i kraft samtidig med de øvrige foreslåede
ændringer af servicelovens § 64.
Med ændringsforslag nr. 4
foreslås det derfor at indsætte et nyt stykke efter
lovforslagets § 2, stk. 1, som skal fastsætte, at
lovforslagets § 1, nr. 3-7, skal træde i kraft den 1.
juli 2020. Forslaget vil medføre, at de ændringer af
§ 64 i serviceloven om fuldbyrdelse af afgørelser og
adgang til hjemmet, som følger af lovforslagets § 1,
nr. 3-7, først vil træde i kraft den 1. juli 2020.
Til nr. 5
Med lovforslagets § 2, stk. 4, 1.
pkt., foreslås det, at loven ikke skal finde anvendelse ved
fuldbyrdelse af afgørelser, som er truffet før lovens
ikrafttræden. For fuldbyrdelse af sådanne
afgørelser vil de hidtil gældende regler finde
anvendelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 4, 2. pkt.
Da det med ændringsforslag nr. 3 og 4
foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts
2020, dog således at lovens § 1, nr. 3-7, først
skal træde i kraft den 1. juli 2020, er der behov for en
præcisering af den foreslåede overgangsbestemmelse. Det
skal sikre, at det vil blive helt tydeligt, hvilken bestemmelse i
lovforslaget overgangsbestemmelsen vedrører, og dermed
hvilket ikrafttrædelsestidspunkt der henvises til.
Med ændringsforslag nr. 5
foreslås det derfor at præcisere ordlyden af
lovforslagets § 2, stk. 4, 1. pkt., så det vil
fremgå, at lovens § 1, nr. 3-6, ikke vil finde
anvendelse ved fuldbyrdelse af afgørelser, som er truffet
før lovens ikrafttræden, jf. det foreslåede nye
stk. 01.
For fuldbyrdelse af sådanne
afgørelser vil de hidtil gældende regler finde
anvendelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 4, 2. pkt.
Ved »lovens ikrafttræden«
skal her forstås den 1. juli 2020 som foreslået i
ændringsforslag nr. 4.
Der er alene tale om en præcisering
som følge af ændringsforslag nr. 3 og 4. Der er
således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen.
Til nr. 6
Med lovforslagets § 2, stk. 5, 1.
pkt., foreslås det, at loven ikke skal finde anvendelse
på begæringer efter § 68, stk. 6-10, i
serviceloven, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
For sådanne begæringer vil de hidtil gældende
regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 5, 2.
pkt.
Da det med ændringsforslag nr. 3 og 4
foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts
2020, dog således at lovens § 1, nr. 3-7, først
skal træde i kraft den 1. juli 2020, er der behov for en
præcisering af den foreslåede overgangsbestemmelse. Det
skal sikre, at det vil blive helt tydeligt, hvilken bestemmelse i
lovforslaget overgangsbestemmelsen vedrører, og dermed
hvilket ikrafttrædelsestidspunkt der henvises til.
Med ændringsforslag nr. 6
foreslås det derfor at præcisere ordlyden af
lovforslagets § 2, stk. 5, 1. pkt., så det vil
fremgå, at lovens § 1, nr. 9, ikke vil finde anvendelse
på begæringer efter § 68, stk. 6-10, i
serviceloven, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
For sådanne begæringer vil de hidtil gældende
regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 5, 2.
pkt. Ved »lovens ikrafttræden« skal her
forstås den 1. marts 2020 som foreslået i
ændringsforslag nr. 3.
Der er alene tale om en præcisering
som følge af ændringsforslag nr. 3 og 4. Der er
således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen.
Ad
ændringsforslag nr. 2-6
Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Ændringsforslag til det under A
nævnte forslag skønnes at medføre merudgifter
på 0,8 mio. kr. i 2020, hvoraf 0,6 mio. kr. vedrører
staten, og 0,2 mio. kr. vedrører kommunerne. De
økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med
kommunerne.
Forslaget berører ikke regioner. Der
er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
regionerne.
Til nr. 7
Med lovforslagets § 2, stk. 1,
foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2020. Lovforslaget var imidlertid ikke færdigbehandlet og
vedtaget af Folketinget til ikrafttræden den 1. januar 2020.
Der er derfor behov for at ændre det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt.
Med ændringsforslaget foreslås
det at ændre tidspunktet for lovens ikrafttræden fra
den 1. januar 2020 til den 1. marts 2020. Ændringsforslaget
vil medføre, at lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 8, 11 og
12, vil træde i kraft den 1. marts 2020. Dette vil også
omfatte de overgangsbestemmelser, der knytter sig til § 1, nr.
1, 2 og 12 (lovforslagets § 2, stk. 2, 3 og 6).
Ændringsforslaget skal sikre, at det
under B nævnte forslag hurtigt kan træde i kraft. Dette
skal ses, i lyset af at det i satspuljeaftalen for 2019, som
lovforslaget udmønter, var forudsat, at lovændringerne
skulle træde i kraft den 1. januar 2020.
Til nr. 8
Med lovforslagets § 2, stk. 2, 1.
pkt., foreslås det, at loven ikke skal finde anvendelse
på psykologiske undersøgelser af
forældremyndighedsindehaveren, der før lovens
ikrafttræden er iværksat som led i en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i
serviceloven. For sådanne undersøgelser foreslås
det, at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.
Det fremgår ikke klart af
lovforslagets § 2, stk. 2, hvilke ændringer i
lovforslagets § 1 den foreslåede overgangsbestemmelse
vedrører.
Med ændringsforslaget foreslås
det derfor at præcisere ordlyden af lovforslagets § 2,
stk. 2, 1. pkt., så det vil fremgå, at lovens § 1,
nr. 1, ikke vil finde anvendelse på psykologiske
undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren, der
før lovens ikrafttræden er iværksat som led i en
børnefaglig undersøgelse efter § 50 i
serviceloven. Ved »lovens ikrafttræden« skal her
forstås den 1. marts 2020 som foreslået i
ændringsforslag nr. 7.
Der er alene tale om en præcisering.
Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen.
Til nr. 9
Med lovforslagets § 2, stk. 3, 1.
pkt., foreslås det, at loven ikke skal finde anvendelse
på indstillinger om anbringelse uden for hjemmet efter §
58, jf. § 59, i serviceloven, som er forelagt til
afgørelse i børn og unge-udvalget før lovens
ikrafttræden. For sådanne indstillinger skal de hidtil
gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 2,
stk. 3, 2. pkt.
Det fremgår ikke klart af
lovforslagets § 2, stk. 3, hvilke ændringer i
lovforslagets § 1 den foreslåede overgangsbestemmelse
vedrører.
Med ændringsforslaget foreslås
det derfor at præcisere ordlyden af lovforslagets § 2,
stk. 3, 1. pkt., så det vil fremgå, at lovens § 1,
nr. 2, ikke vil finde anvendelse på indstillinger om
anbringelse uden for hjemmet efter § 58, jf. § 59, i
serviceloven, som er forelagt til afgørelse i børn og
unge-udvalget før lovens ikrafttræden. For
sådanne indstillinger vil de hidtil gældende regler
finde anvendelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, 2. pkt. Ved
»lovens ikrafttræden« skal her forstås den
1. marts 2020 som foreslået i ændringsforslag nr.
7.
Der er alene tale om en præcisering.
Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen.
Ad ændringsforslag 7-9
Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
skønnes at medføre mindre udgifter på 0,2 mio.
kr. i 2020 for kommunerne. Forslaget medfører ikke
ændringer i de statslige udgifter.
De
økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med
kommunerne.
Forslaget
berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for regionerne.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november
2019 og var til 1. behandling den 26. november 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og indenrigsministeren sendte den 28. august 2019 dette udkast til
udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 40, folketingsåret
2018-19, 2. samling. Den 20. november 2019 sendte social- og
indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 25
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
22 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgetsarbejdet
modtaget 1 deputation, der mundligt har redegjort for sin holdning
til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til social- og indenrigsministeren til
mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et lukket
samråd.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
38 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus
Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine
Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann
Andersen (SF) fmd. Pernille
Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT)
Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V)
Karina Adsbøl (DF) nfmd.
Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte
Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk
Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |