Skriftlig fremsættelse (20. november
2019)
Skatteministeren
(Morten Bødskov):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven,
ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal
ejendomsskat og skatteforvaltningsloven
(Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier,
afgrænsning af afledt virkning af klage- og
retssager, afledt skattemæssig virkning ved
ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger,
samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre
tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)
(Lovforslag nr. L 71)
For at sikre et robust
ejendomsvurderingssystem foreslås en række justeringer
og præciseringer af bl.a. ejendomsvurderingsloven forud for
udsendelsen af de første nye ejendomsvurderinger i 2.
halvår 2020.
Forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, som den daværende regering
(Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 18.
november 2016, sikrer rammerne for udviklingen af et nyt
ejendomsvurderingssystem, så ejendomsejerne kan få
bedre og mere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentlige
ejendomsvurderinger kan genoprettes.
Som udmøntning af forliget er der
indført en ny ejendomsvurderingslov, der trådte i
kraft den 1. januar 2018.
Det har i forbindelse med udviklingen af
det nye ejendomsvurderingssystem vist sig, at der er behov for en
række tilpasninger af lovgivningen. De foreslåede
ændringer skal være med til at sikre, at
administrationen klart afspejler lovgivningen vedrørende de
nye ejendomsvurderinger. Samtidig skal de foreslåede
ændringer understøtte, at det nye
ejendomsvurderingssystem bliver så enkelt som muligt at
administrere.
Herudover foreslås det at forenkle
skattereglerne ved at indføre samtidighed mellem
beskatningsgrundlagene for ejendomsværdiskat og
grundskyld.
I dag danner ejendomsvurderingerne i et
givent år grundlag for ejendomsværdiskat i det samme
år og grundskylden i året efter. Samtidighed vil
indebære, at både ejendomsværdiskat og grundskyld
betales på grundlag af ejendomsvurderingen for det
foregående år, samt at ejendomsværdiskatten i
langt højere grad vil kunne opkræves på grundlag
af en ejendomsvurdering, der er kendt af ejendomsejeren. Forslaget
vil i øvrigt bidrage til at reducere restskat og
overskydende skat.
Lovforslaget udmønter desuden en
politisk forståelse fra november 2019 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Det Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance om en
"Løsning af 0-skattesagerne", som indebærer, at
Skatteforvaltningen som hovedregel skal efteropkræve de
berørte ejeres manglende ejendomsværdiskat i op til 3
år med den undtagelse, at der ikke skal ske
efteropkrævning af ejendomsværdiskat i de
tilfælde, hvor ejeren kan dokumentere at have gjort
opmærksom på fejlen.
Regeringen har med forslaget lagt
vægt på, at boligejere skal betale den korrekte
boligskat, og at der ikke skal gøres forskel på
boligejere. Der er samtidig lagt vægt på, at fejl
begået af skattemyndighederne ikke skal ligge skatteborgerne
uforholdsmæssigt til last. Med forslaget vil reglerne for den
afledte skattemæssige virkning af en ekstraordinær
genoptagelse af en foretaget eller manglende vurdering endvidere
blive justeret, så de fremadrettet i højere grad
kommer til at svare til det, som generelt gælder på
skatteområdet.
Dele af lovforslaget er sendt i
høring hen over fremsættelsen af lovforslaget fra den
16. november 2019 med frist den 21. november 2019. Dette skyldes,
at forståelsen om "Løsning af 0-skattesagerne" blev
opnået, efter lovforslaget var sendt i høring den 11.
oktober 2019 med frist den 31. oktober 2019, samt at forslaget om
samtidighed mellem beskatningsgrundlagene for
ejendomsværdiskat og grundskyld, der ligeledes er indarbejdet
efter høringen, skal nå at have virkning fra 1. januar
2020.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.