Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2019
Forslag
til
Lov om ændring af
skatteforvaltningsloven
(Afledt skattemæssig virkning ved
ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger)
§ 1
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018, som ændret
senest ved lov nr. 1125 af 19. november 2019, foretages
følgende ændring:
1. § 33,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7.
Genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller en del af en
vurdering efter den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov
nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, jf. stk. 3, tillægges
skattemæssig virkning for vurderinger eller dele af
vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller
foretagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen eller
foretagelsen er til ugunst for ejeren og ejeren vidste eller burde
have vidst, at vurderingen eller delen af vurderingen er foretaget
på et fejlagtigt grundlag, eller at vurderingen eller en del
af vurderingen manglede. I så fald tillægges
vurderingen eller delen af vurderingen skattemæssig virkning
fra tidspunktet for den vurdering eller del af en vurdering, der er
blevet genoptaget eller foretaget. En ansættelse eller
ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat,
der er afledt af en ændret eller foretaget vurdering eller af
en del af en vurdering, jf. 2. pkt., kan alene ske inden for
frister svarende til fristerne i § 26, stk. 1, 1.-4. pkt.,
medmindre ansættelsen eller ændringen af
ansættelsen er til gunst for ejeren. I de tilfælde,
hvor en ejer kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad
sandsynliggøre, at denne senest den 31. december 2018 har
rettet henvendelse til told- og skatteforvaltningen og gjort
opmærksom på den fejlagtige eller manglende vurdering
eller del af en vurdering eller har gjort opmærksom på,
at der ikke er foretaget ansættelse af
ejendomsværdiskat, eller at ejendomsværdiskatten er
ansat for lavt, kan der ikke ske afledt ansættelse eller
ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat for
indkomståret 2018 og tidligere år, medmindre
ansættelsen eller ændringen af ansættelsen er til
gunst for ejeren.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Har told- og
skatteforvaltningen fra og med den 1. juni 2019 og frem til denne
lovs ikrafttræden foretaget eller ændret en vurdering
eller en del af en vurdering efter skatteforvaltningslovens §
33, stk. 3, og er dette tillagt skattemæssig virkning efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, 2. pkt., finder denne
lovs § 1 anvendelse for ansættelsen eller
ændringen af en ansættelse af ejendomsværdiskat,
der er afledt heraf.