Fremsat den 20. november 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af boafgiftsloven og
skatteforvaltningsloven
(Ensartet bo- og gaveafgift ved
generationsskifte og indførelse af retskrav på
henstand og forlænget henstandsperiode)
§ 1
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 683 af 8. juni 2017 og senest ved § 7 i lov nr. 688 af
8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Boafgiften betales« til: »I boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften«.
2. I
§ 1 a, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »2018,« til: »2018 og«, og
», og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er
afgået ved døden i 2020 eller senere«
udgår.
3. I
§ 1 b, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »2018,« til: »2018 og«, og
», og 10 pct. i boer vedrørende personer, der er
afgået ved døden i 2020 eller senere«
udgår.
4. I
§ 23 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Gaveafgiften betales« til: »For
gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales
gaveafgiften«.
5. I
§ 23 a, stk. 4, ændres
»2018,« til: »2018 og«, og »og 5 pct.
for gaver ydet i 2020 eller senere« udgår.
6. I
§ 23 b, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »2018,« til: »2018 og«, og
»og 10 pct. for gaver ydet i 2020 eller senere«
udgår.
7. § 36,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»En arving, legatar eller gavemodtager, der
som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der
opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens §
33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og
tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de
nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år
med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor
afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes
med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens
§ 11 B, stk. 2, og renten forfalder til betaling samtidig med
det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af
boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af
boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg
af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles told- og
skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen,
jf. § 26.
Stk. 2. Har en
arving, legatar eller gavemodtager hjemsted i et land, der ikke er
omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske
lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv om
gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med
skatter, afgifter og andre foranstaltninger, eller som ikke yder
bistand til inddrivelse efter OECD og Europarådets konvention
om administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1
betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles
betryggende sikkerhed for betaling af afgiften. Sikkerheden skal
stå i passende forhold til afgiftsbeløbet og kan
stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende
sikkerhed. Har arvingen, legataren eller gavemodtageren hjemsted i
et land, der er omfattet af overenskomsten, direktivet eller
konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter denne
efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af
nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, forfalder
afgiften til betaling, medmindre der stilles betryggende sikkerhed,
jf. 2. pkt. Har personen hjemsted i et land, der ikke er omfattet
af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1.
pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der er
omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention,
frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.«
§ 2
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018, som ændret
ved § 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 7 i lov
nr. 278 af 17. april 2018, § 12 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018 og § 6 i lov nr. 1726 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. § 5,
stk. 1, nr. 11, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 7,
har virkning for gaver ydet fra og med den 1. januar 2020 og for
udlodninger fra boer vedrørende personer, der er
afgået ved døden den 1. januar 2020 eller senere, og
for personer, for hvilke der er afsagt dødsfaldskendelse
eller dødsformodningsdom den 1. januar 2020 eller
senere.
Stk. 3. § 2 har
virkning for udlodninger fra boer vedrørende personer, der
er afgået ved døden den 1. januar 2020 eller senere,
og for personer, for hvilke der er afsagt dødsfaldskendelse
eller dødsformodningsdom den 1. januar 2020 eller
senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Tilbagerulning af
nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af
erhvervsvirksomhed | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.2. | Henstandsordning | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | | 3.1. | Økonomiske
konsekvenser | | | 3.1.1. | Tilbagerulning af
nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af
erhvervsvirksomhed | | | 3.1.2. | Retskrav på
henstand med bo- og gaveafgift | | 3.2. | Implementeringskonsekvenser | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Med lovforslaget tilbagerulles lempelsen af
bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed,
så bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den
samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed som for
overdragelse af andre aktiver.
Med nedsættelsen af bo- og gaveafgiften
til 5 pct. ved virksomhedsoverdragelser blev der givet en meget
stor skattelettelse til nogle af de mest velhavende danskere. Den
prioritering er regeringen uenig i. Regeringen ønsker at
investere i fællesskabet og tage fat på de
udfordringer, Danmark står overfor. Det sker eksempelvis ved
at øge investeringer i uddannelse. Samtidig skal der
være gode og stabile vilkår for at drive virksomhed i
Danmark, herunder for de familieejede virksomheder, der bidrager
med investeringer og arbejdspladser i hele Danmark.
Med forslaget foreslås det således
at genindføre en ensartet bo- og gaveafgift på 15
pct., der således bringes tilbage til niveauet for bo- og
gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder inden
nedsættelsen af afgiften, der i 2017 blev gennemført
med virkning fra 2016 af den daværende Venstre-regering
sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti.
En ensartet beskatning på tværs af
overdragelsesformer vil understøtte en mere
hensigtsmæssig investerings- og erhvervsstruktur. Ensartet
beskatning sikrer således, at skattesystemet i mindst mulig
grad påvirker valget i forhold til, hvorvidt en virksomhed
skal overdrages til f.eks. eksterne købere eller
generationsskiftes inden for familien. Tilbagerulningen
skønnes derfor ikke at føre til reduceret vækst
eller beskæftigelse. Dette understøttes bl.a. af De
Økonomiske Råd.
Hertil kommer, at forslaget trækker i
retning af at mindske indkomstforskellene.
Det foreslås samtidig, at adgangen til
henstand forbedres i lyset af, at den gældende
henstandsordning kun har været anvendt i et meget
begrænset antal tilfælde. Det foreslås at
indføre retskrav på henstand og forlænge
henstandsperioden fra 15 til 30 år. Det vil give sikkerhed
for, at bo- og gaveafgiften altid vil kunne betales i løbet
af en periode på op til 30 år.
Indførelse af retskrav på
henstand vil således indebære, at der ikke skal anmodes
om henstand, og at Skatteforvaltningen ikke - som efter de
gældende regler - vil skulle foretages en konkret vurdering
af, om den afdragsvise betaling skønnes rimelig af hensyn
til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte
beståen.
De foreslåede ændringer af henstandsordningen,
hvorefter der skal gælde et retskrav på henstand og en
længere henstandsperiode, vil betyde, at likviditeten kun vil
blive påvirket i mindre grad i forbindelse med
overdragelsen.
Værdiansættelse af virksomheden vil fortsat skulle
ske til handelsværdien. Det vil i langt de fleste
tilfælde kunne ske ud fra de relativt simple og skematiske
retningslinjer i de såkaldte aktie- og
goodwillcirkulærer.
Beregningsmodellerne i de to cirkulærer tager imidlertid
udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater og vil derfor
ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved
værdiansættelse af eksempelvis en virksomhed, som
må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og
afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke
uvæsentlige immaterielle aktiver.
Værdifastsættelsen vil i givet fald skulle ske ud fra
de mere komplicerede metoder i Skattestyrelsens
værdiansættelsesvejledning, der svarer til dem,
erhvervslivets rådgivere anvender, og som tilsvarende finder
anvendelse i TP-sager og ved overdragelse mellem
hovedaktionær og selskab.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Tilbagerulning
af nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af
erhvervsvirksomhed
2.1.1. Gældende ret
Arv og gave beskattes efter boafgiftsloven
eller statsskatteloven. Boafgiften beregnes under ét af den
samlede arvebeholdning, som den afdøde person efterlader
sig, jf. boafgiftslovens § 4.
Ved arv af anden formue end
erhvervsvirksomheder til nære familiemedlemmer beregnes
boafgiften - ud over et bundfradrag - som en proportional afgift
på 15 pct., jf. § 1, stk. 1. Ægtefæller er
dog undtaget fra boafgiftspligten, jf. § 3, stk. 1, litra
a.
Af arv, herunder også
erhvervsvirksomheder, der tilfalder andre, betales tillige en
tillægsboafgift på 25 pct., jf. § 1, stk. 2. De 25
pct. beregnes efter fradrag af de nævnte 15 pct., jf. §
7, således at den samlede bo- og tillægsboafgift
udgør 36,25 pct.
Gaver mellem ægtefæller, der ikke
er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. § 22, stk. 3.
Nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver
under visse beløbsgrænser, jf. § 22. Af gaver
vedrørende anden formue end aktier og erhvervsvirksomhed,
der overstiger disse beløbsgrænser, betales en
gaveafgift på 15 pct. af det overskydende beløb, jf.
§ 23, stk. 1, dog 36,25 pct. af gaver til bedsteforældre
og stedforældre, jf. § 23, stk. 2. Gaver til
ikke-nærtbeslægtede er indkomstskattepligtige, jf.
statsskattelovens § 5, litra c.
Ved generationsskifte af erhvervsvirksomhed,
drevet i personligt regi såvel som i selskabsform, til den
nære familie - i levende live eller ved arv - betales der en
nedsat afgift på 13 pct. i 2016 og 2017, 7 pct. i 2018, 6
pct. i 2019 og 5 pct. i 2020 og frem, jf. boafgiftslovens § 1
a, stk. 4, henholdsvis § 23 a, stk. 4. I tilfælde, hvor
arvelader eller gavegiver ikke har afkom, kan overdragelse ske med
nedsat afgift til søskende og disses børn og
børnebørn, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt. og §
23 a, stk. 1, 2. pkt.
Afgrænsningen af de virksomheder, der
kan overdrages til nedsat afgift, er baseret på reglerne om
skattemæssig succession, jf. §§ 1 a henholdsvis 23
a. Der er ikke krav om, at parterne rent faktisk vælger at
overdrage virksomheden med succession, eller at udlodningen fra
boet sker med succession. Det er tilstrækkeligt, at
betingelserne for at overdrage eller udlodde virksomheden med
skattemæssig succession er opfyldt.
Adgangen til skattemæssig succession,
dvs. overdragelse, hvor modtageren indtræder i overdragerens
skattemæssig stilling, og nedsat bo- og gaveafgift er
betinget af, at det selskab, der overdrages, ikke har karakter af
en såkaldt pengetank.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 34
stk. 1, nr. 3, er der tale om en pengetank, hvis et selskabs
virksomhed i overvejende grad består af passiv
kapitalanbringelse. Der vil være tale om en passiv
kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af indtægterne
(indtægtskriteriet) opgjort som gennemsnittet af de seneste 3
regnskabsår stammer fra eller mindst 50 pct. af
handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) opgjort på
overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de
seneste 3 regnskabsår vedrører fast ejendom,
kontanter, værdipapirer el.lign., jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
For personligt ejede virksomheder er
skattemæssig succession og dermed nedsat bo- og gaveafgift
betinget af, at der er tale om en erhvervsvirksomhed, en af flere
erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere
erhvervsvirksomheder, jf. kildeskattelovens § 33 C.
Overdragelse af enkeltstående aktiver er ikke omfattet af
adgangen til nedsat afgift, medmindre de udgør en
erhvervsvirksomhed. Udlejningsejendomme kan ikke overdrages med
skattemæssig succession, medmindre ejendommen benyttes til
landbrug eller skovbrug.
Det er en betingelse, at erhvervsvirksomheden
skal være ejet i mindst et år før
dødsfaldet eller gavedispositionen, jf. boafgiftslovens
§ 1 a, stk. 2, nr. 1, henholdsvis § 23 a, stk. 2, nr.
1.
Endvidere er det en betingelse, at ejerskabet
til virksomheden opretholdes i en periode på mindst 3
år efter generationsskiftet, jf. nærmere §§ 1
b henholdsvis 23 b, svarende til ejertidskravet ved visse skattefri
omstruktureringer.
Endeligt er det en betingelse, at ejeren eller
dennes nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i
mindst 1 år i ikke uvæsentligt omfang (personligt ejede
virksomheder) eller deltaget i virksomhedens ledelse (virksomheder
i selskabsform) i mindst 1 år, jf. § 1 a, stk. 2, nr. 2,
henholdsvis § 23 a, stk. 2, nr. 2. Passiv investering i
eksempelvis en mindre del af en erhvervsvirksomhed
(porteføljeinvestering) omfattes således ikke.
Et salg inden 3-års-periodens
udløb indebærer, at afgiftsnedsættelsen
bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af
virksomheden, som sælges, sammenholdt med den del af
3-års-perioden, som ikke er udløbet, jf. § 1 b,
stk. 1, og § 23 b, stk. 1. Bo- og gaveafgiften for denne del
af arvebeholdningen eller gaven forhøjes til den almindeligt
gældende sats på 15 pct. Dette gælder dog ikke,
hvis overdragelsen sker som følge af arvingens, legatarens
eller gavemodtagerens død, livstruende sygdom eller ved gave
til nærtstående familie i personkredsen omfattet af den
nedsatte bo- eller gaveafgift, jf. § 1 b, stk. 2, henholdsvis
§ 23 b, stk. 2.
Den nedsatte bo- og gaveafgift omfatter
også modtagere af arv og gave, der er hjemmehørende i
udlandet. Har modtageren hjemsted i et land, der ikke er omfattet
af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af 16.
marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger
(herefter benævnt EU's inddrivelsesdirektiv) eller OECD og
Europarådets konvention om administrativ bistand i
skattesager, er afgiftsnedsættelsen betinget af, at der
overfor skatteforvaltningen stilles sikkerhed for betaling af en
eventuel afgiftsforhøjelse ved manglende overholdelse af
ejertidskravet, jf. § 1 b, stk. 3, henholdsvis § 23 b,
stk. 3.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at forhøje bo- og
gaveafgiftssatsen til 15 pct. i 2020 og frem ved overdragelse af
erhvervsvirksomheder ved generationsskifte til
nærtstående familie, dvs. den personkreds, hvortil der
i 2019 betales 6 pct. i bo- og gaveafgift og efter de
gældende regler i 2020 og frem ville skulle have været
betalt 5 pct. i afgift.
Efter lovforslaget vil der ved overdragelse af
gave og udlodning af arv skulle betales den samme afgiftssats
på 15 pct., uanset om der er tale om en erhvervsvirksomhed
eller anden formue.
2.2. Henstandsordning
2.2.1. Gældende ret
Der kan efter reglerne i boafgiftslovens
§ 36, stk. 1 og 2, ydes henstand med eller afdragsvis betaling
af bo- og tillægsboafgifter samt gaveafgift mod forrentning
af henstandsbeløbet. Renten udgør Nationalbankens
diskonto plus 1 procentpoint, dog mindst 3 pct. p.a.
Henstand kan gives for fast ejendom uden
tidsbegrænsning og i indtil 15 år for en
erhvervsvirksomhed og for hovedaktionæraktier og -anparter,
når det skønnes rimeligt af hensyn til
kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen.
Ved hovedaktionæraktier forstås aktier som
afgrænset i aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1-3.
Hvis der modtages en skov som arv eller gave, har arvingen m.v. et
retskrav på henstand.
Det er efter boafgiftslovens § 17, stk.
1, skifteretterne, der i henhold til § 80 i lov om skifte af
dødsboer beregner og opkræver bo- og
tillægsboafgifterne. Opkrævning af gaveafgiften
varetages af Skatteforvaltningen. Det er Skatteforvaltningen, der
kan give henstand med eller afdragsvis betaling af såvel bo-
og tillægsboafgifter som gaveafgifter.
Der kan kun gives henstand for bo- og
tillægsboafgifter, der forholdsmæssigt falder på
de udloddede aktiver, jf. § 36, stk. 1 og 2. Udgifter til
renter ved henstand efter boafgiftsloven er fradragsberettigede ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der kan stilles
krav om betryggende sikkerhed. Sikkerhed kan stilles i form af
bankgaranti, pant i fast ejendom og håndpant i
værdipapirer eller fysiske aktiver.
Den pågældende arving, legatar
eller gavemodtager, der har opnået henstand eller afdragsvis
betaling med boafgifter eller gaveafgift efter stk. 1 eller 2,
hæfter alene for de boafgifter eller den gaveafgift, der
gives henstand m.v. for, jf. boafgiftslovens § 36, stk. 3.
Afhændes de aktiver, for hvilke der er
givet henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller
gaveafgift, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter til
betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige
betalingsdag 14 dage senere, jf. boafgiftslovens § 36, stk.
4.
Afgår den arving, legatar eller
gavemodtager, der har fået henstand m.v., ved døden,
inden afgifterne er betalt, forfalder afgifterne eller de
resterende afgifter ligeledes til betaling, jf. boafgiftslovens
§ 36, stk. 5.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
De gældende regler om
bevillingsmæssig henstand med betaling af bo- og gaveafgift
foreslås ophævet, idet adgangen til henstand efter
disse regler stort set ikke har været anvendt. I stedet
foreslås det at give arvingen, legataren eller gavemodtageren
et retskrav på henstand uden sikkerhedsstillelse, når
arven m.v. består af en erhvervsvirksomhed. Det kan
være aktier, dvs. en virksomhed i selskabsform, eller en
personligt ejet virksomhed.
De særlige regler om mulighed for
ubegrænset henstand vedrørende fast ejendom og
retskrav på henstand vedrørende skove
videreføres ikke.
Henstandsordningen vil bl.a. omfatte de
virksomheder, der bliver omfattet af den foreslåede
forhøjelse af bo- og gaveafgiften.
Det foreslås således, at adgangen
til at vælge henstand skal gælde ved overdragelse af
aktier, hvor selskabets virksomhed ikke i overvejende grad anses
for at bestå i passiv kapitalanbringelse, dvs. at der ikke
må være tale om et såkaldt pengetankselskab efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. For personligt
ejede selskaber skal der være tale om en virksomhed eller en
andel heraf, der er omfattet af kildeskattelovens § 33 C.
Der stilles ikke krav til erhververen, dvs. at
alle erhververe vil have mulighed for at vælge henstand,
når erhvervelsen er omfattet af boafgiftsloven, og de
foreslåede betingelser vedrørende aktierne eller
virksomheden er opfyldt.
Efter det foreslåede retskrav vil
arvingen m.v. altid have mulighed for at afdrage bo- og gaveafgift
over en længere årrække. Skatteforvaltningen skal
således ikke foretage en skønsmæssig vurdering i
forbindelse med anmodningen, når de foreslåede
objektive betingelser er opfyldt.
Det foreslås, at afgiften skal kunne
afdrages med lige store årlige afdrag over en periode
på op til 30 år.
Der foreslås endvidere at ændre
den rentesats, som henstandsbeløb for bo- og
tillægsboafgifter og gaveafgifter forrentes med. Rentesatsen
foreslås ifølge forslaget ændret fra den
gældende rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens
diskonto, dog mindst 3 pct. p.a., til standardrenten i
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2. Det er vurderingen, at
standardrenten er et bedre udtryk for markedsrenten.
Standardrenten beregnes efter nærmere
regler på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af
Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle
selskaber i månederne juli, august og september forud for det
til indkomståret svarende kalenderår. Standardrenten
udgør 2,7 pct. for 2019. Standardrenten
offentliggøres senest den 15. december forud for det til
indkomståret svarende kalenderår.
Reglerne i boafgiftslovens § 36, stk.
3-5, vil fortsat finde anvendelse.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
3.1.1. Tilbagerulning af nedsat bo- og gaveafgift ved
overdragelse af erhvervsvirksomhed
Med lovforslaget forslås en
forhøjelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en
erhvervsvirksomhed fra 5 pct. til 15 pct.
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at
vurdere de provenumæssige konsekvenser. Ligesom i forbindelse
med afgiftsnedsættelsen med vedtagelsen af L 183 om
ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love
(Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af
erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for
værdipapirer m.v.) fra folketingsåret 2016-17
lægges det beregningsteknisk til grund, at der i gennemsnit
fremadrettet vil blive overdraget aktiver til en samlet værdi
på ca. 13,5 mia. kr., når der korrigeres for
ophævelsen af formueskattekursen i februar 2015. Det skal
understreges, at tallet er forbundet med stor usikkerhed og vil
udvise stor variation fra år til år.
På denne baggrund vurderes det, at det
umiddelbare merprovenu ved en satsforhøjelse på
ét procentpoint udgør ca. 130 mio. kr. En del af
dette merprovenu vil blive opvejet af færre indtægter
fra moms og afgifter, fordi den disponible indkomst hos
arvingerne/gavemodtagerne reduceres. Indregnes dette
tilbageløb, reduceres merprovenuet ved en
satsforhøjelse på ét procentpoint til ca. 100
mio. kr. Satsforhøjelsen skønnes under disse
forudsætninger at medføre et merprovenu efter
tilbageløb på ca. 1.000 mio. kr. årligt, jf. tabel 1.
Tabel
1. Provenumæssige konsekvenser
ved forhøjelse af bo- og gaveafgiften for
erhvervsvirksomheder | Mia. kr. (2020-niveau) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2020 | Umiddelbar virkning | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 0,2 | Virkning efter tilbageløb | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | - |
|
Idet forslaget vil indebære en ensartet
beskatning på tværs af overdragelsesformer, vurderes
forslaget ikke at reducere vækst eller beskæftigelse.
Forslaget vurderes derfor ikke at give anledning til
adfærdsmæssige effekter.
Da der typisk vil være en vis
sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af
boopgørelser i forbindelse med dødsfald, vurderes
merprovenuet kun at udgøre 200 mio. kr. i finansåret
2020.
Forslaget trækker i retning af at
mindske indkomstforskellene. Med forslaget foreslås det at
ophæve en skatteudgift svarende til den umiddelbare
provenuvirkning. Forslaget har ikke provenumæssige
konsekvenser for kommunerne og regionerne.
De foreslåede regler lever op til de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
3.1.2 Retskrav på henstand med bo og
gaveafgift
Med lovforslaget foreslås det at give
retskrav på henstand med bo- og gaveafgift ved overdragelse
af en erhvervsvirksomhed. Idet henstandsbeløbet forrentes
med en rente svarende til markedsrenten, forventes retskravet ikke
at have statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke provenumæssige
konsekvenser for kommunerne og regionerne.
De foreslåede regler lever op til de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forhøjelsen af bo- og gaveafgiften ved
overdragelse af erhvervsvirksomhed til den almindelige bo- og
gaveafgiftssats på 15 pct. samt indførelsen af en
ændret henstandsordning med retskrav på henstand og
afdragsvis betaling af afgiften på op til 30 år med en
markedsrente svarende til kassekreditrenten uden
sikkerhedsstillelse for ikke-finansielle virksomheder
skønnes at medføre løbende administrative
omkostninger på 7,3 mio. kr. i 2020 og 2021 og herefter 4,1
mio. kr. årligt. Hertil kommer forventede
systemudviklingsomkostninger på 0,2 mio. kr. i 2021.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Den foreslåede forhøjelse af bo-
og gaveafgiften vil øge beskatningen i forbindelse med
generationsskifte af en erhvervsvirksomhed, hvilket isoleret set
vil øge likviditetsbelastningen for virksomheder, der
overdrages inden for familien.
Med lovforslaget foreslås det imidlertid
samtidig at indføre et retskrav på henstand,
således at beskatningen kan afdrages gradvis over 30
år, hvilket i vidt omfang begrænser
likviditetsbelastningen i forbindelse med generationsskiftet. De
foreslåede regler forventes ikke i øvrigt at have
nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. De
foreslåede regler vurderes ikke at indeholde regulering, der
er relevant i forhold til principperne for agil erhvervsrettet
regulering.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Adgangen til at vælge henstand med
betaling af bo- og gaveafgifter gælder, uanset hvor arvingen
m.v. har hjemsted. Der stilles krav om betryggende
sikkerhedsstillelse for betalingen, hvis en arving eller
gavemodtager har hjemsted i en stat, hvor afgiften ikke kan
inddrives på grundlag af EU´s inddrivelsesdirektiv
eller OECD og Europarådets konvention om administrativ
bistand i skattesager. På dette grundlag vurderes
lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.
Lovforslaget indeholder herudover ikke
EU-retlige aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er samtidig med
fremsættelsen den 20. november 2019 sendt i høring med
frist til den 25. november 2019 hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, agroSkat,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks
Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Danske Advokater,
Danske Ejendomsprojekt-udbyderes Brancheforening, Den Danske
Dommerforening, DI, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,
Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering,
Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, FSR
- danske revisorer, Håndværksrådet, IBIS, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt
Samvirke, SEGES, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig
Forening.
9. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forhøjelsen af bo- og gaveafgiften
forventes at medføre et årligt merprovenu på ca.
1,0 mia. kr. årligt. | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Den foreslåede forhøjelse og
ændrede henstandsordning skønnes at medføre
løbende administrative omkostninger på 7,3 mio. kr. i
2020 og 2021 og herefter 4,1 mio. kr. årligt. Hertil kommer
forventede systemudviklingsomkostninger på 0,2 mio. kr. i
2021. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Med lovforslaget foreslås at
indføre et retskrav på henstand, således at
beskatningen kan afdrages gradvis over 30 år, hvilket i vidt
omfang begrænser likviditetsbelastningen i forbindelse med
generationsskiftet. | Den foreslåede forhøjelse af
bo- og gaveafgiften vil øge beskatningen i forbindelse med
generationsskifte af en erhvervsvirksomhed, hvilket isoleret set
vil øge likviditetsbelastningen for virksomheder, der
overdrages inden for familien. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Adgangen til at vælge henstand med
betaling af bo- og gaveafgifter gælder, uanset hvor arvingen
m.v. har hjemsted. Der stilles krav om betryggende
sikkerhedsstillelse for betalingen, hvis en arving eller
gavemodtager har hjemsted i en stat, hvor afgiften ikke kan
inddrives på grundlag af EU´s inddrivelsesdirektiv
eller OECD og Europarådets konvention om administrativ
bistand i skattesager. På dette grundlag vurderes
lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget indeholder herudover ikke
EU-retlige aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Efter de gældende regler betales en
nedsat boafgift for den del af arvebeholdningen, der udgøres
af erhvervsvirksomhed. Boafgiften udgør 13 pct. i boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er
afgået ved døden i 2018, 6 pct. i boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2019, og 5 pct. i boer vedrørende personer, der afgår
ved døden i 2020 eller senere. Den nedsatte boafgift finder
tilsvarende anvendelse for boer efter personer, for hvilke der
afsiges dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom i
de anførte år.
Det foreslås i nr. 1 at ændre
boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1.
pkt., således at boafgiftssatsen vedrørende
overdragelse af erhvervsvirksomhed forhøjes til 15 pct.
svarende til satsen ved overdragelse af anden formue. I boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2020 eller senere, foreslås det således, at modtagere
af aktier og virksomheder vil skulle betale den almindelige
boafgift på 15 pct. Dette vil endvidere indebære, at
samme boafgiftssats skal gælde for boer efter personer, for
hvilke der afsiges dødsfaldskendelse eller
dødsformodningsdom i 2020 eller senere.
Til nr.
2
Boafgiften vedrørende overdragelse af
erhvervsvirksomhed nedsættes efter gældende ret
gradvist i perioden 2016 til 2020, således at afgiften
udgør 5 pct. i boer vedrørende personer, der
afgår ved døden i 2020 eller senere, eller over for
hvem der i 2020 eller senere afsiges dødsfaldskendelse eller
dødsformodningsdom.
Det foreslås i lovforslagets nr. 2 at
ændre boafgiftslovens § 1 a, stk.
4, 1. pkt., således at der af udlodninger i boer
vedrørende personer, der afgår ved døden i 2020
eller senere, ligesom det var tilfældet før 2016, vil
skulle betales den almindelige boafgift på 15 pct. Det
foreslås ligeledes at ændre §
1 a, stk. 4, 2. pkt., således at samme sats skal
gælde vedrørende udlodninger i boer vedrørende
personer overfor hvem, der i 2020 eller senere afsiges
dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom.
Til nr.
3
Efter gældende ret gælder, at hvis
udlodningen af aktierne eller virksomheden fra et bo
medfører et skattemæssigt tab hos boet, så skal
afgiftsnedsættelsen (forskellen mellem afgiftssatsen på
15 pct. og den konkret anvendte afgiftssats af aktivets
værdi) modregnes i skatteværdien af boets tabsfradrag,
herunder kildeartsbegrænsede tab, som boet kan udnytte, jf.
boafgiftslovens § 1 b, stk. 4.
Som konsekvens af, at den nedsatte boafgift
foreslås at ophøre med virkning fra 2020, vil der fra
2020 og fremover ikke længere kunne foreligge nogen
afgiftsnedsættelse til modregning i skatteværdien af
boets tabsfradrag. Det foreslås derfor i forslagets nr. 3 at
ændre § 1 b, stk. 4, 2.
pkt., således at der med virkning for boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2020 eller senere ikke vil skulle ske modregning i
skatteværdien af boets tabsfradrag.
Til nr.
4
Der betales efter gældende ret en nedsat
gaveafgift for overdragelse af aktier og erhvervsvirksomheder, der
opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller
kildeskattelovens § 33 C, stk. 1.
Det foreslås i lovforslagets nr. 4 at
ændre boafgiftslovens § 23 a, stk.
1, 1. pkt., således at gaveafgiften vedrørende
overdragelse af aktier og erhvervsvirksomhed forhøjes til 15
pct. svarende til satsen ved overdragelse af anden formue. For
gaver ydet i 2020 eller senere vil der således skulle betales
den almindelige boafgift på 15 pct. vedrørende
overdragelser af aktier og virksomheder.
Til nr.
5
Gaveafgiften vedrørende overdragelse af
erhvervsvirksomhed nedsættes gradvist i perioden 2016 til
2020, således at afgiften udgør 5 pct. for gaver, som
vil blive ydet i 2020 eller senere.
Det foreslås i forslagets nr. 5 at
ændre § 23 a, stk. 4,
således at der for gaver ydet i 2020 eller senere, ligesom
det var tilfældet før 2016, vil skulle betales den
almindelige gaveafgift på 15 pct.
Til nr.
6
Hvis overdragelsen af aktierne eller
virksomheden medfører et skattemæssigt tab hos
overdrageren, skal afgiftsnedsættelsen (forskellen mellem
afgiftssatsen på 15 pct. og den konkret anvendte afgiftssats
af aktivets værdi) efter de gældende regler modregnes i
skatteværdien af overdragerens tabsfradrag, herunder
kildeartsbegrænsede tab, som overdrageren kan udnytte, jf.
boafgiftslovens § 23 b, stk. 4.
Som konsekvens af, at den nedsatte gaveafgift
foreslås at ophøre med virkning fra 2020, vil der fra
2020 og fremover ikke længere kunne foreligge nogen
afgiftsnedsættelse til modregning i skatteværdien af
overdragerens tabsfradrag. Det foreslås derfor i forslagets
nr. 6 at ændre § 23 b, stk.
4, således at der med virkning for gaver ydet i 2020
eller senere ikke vil skulle ske modregning i skatteværdien
af overdragerens tabsfradrag.
Til nr.
7
Den gældende henstands- og
afdragsordning for bo- og tillægsboafgifter og gaveafgifter
er fastsat i boafgiftslovens § 36, jf. afsnit 2.2.1. i de
almindelige bemærkninger.
Afgrænsningen af de virksomheder m.v.,
hvor der er mulighed for at opnå henstand med betaling af bo-
og gaveafgift, og den gældende rentesats, er fastsat i
boafgiftslovens § 36, stk. 1 og 2. Disse regler foreslås
ophævet, idet reglerne stort set ikke har været
anvendt.
De gældende regler om henstand,
hvorefter henstand forudsætter tilladelse fra
Skatteforvaltningen, foreslås erstattet af nye regler. Det
foreslås i stk. 1, 1. pkt., at
den arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave
modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog
stk. 5, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1, skal kunne
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og
gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en
periode på op til 30 år med lige store årlige
beløb regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til
betaling.
Ved overdragelse af aktier vil selskabet
skulle opfylde betingelserne for ikke at være en
såkaldt pengetank efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. dog stk.
5, på overdragelsestidspunktet.
Det indebærer for det første, at
overdragelsen skal udgøre mindst 1 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen. For det andet må virksomheden i selskabet
ikke i overvejende grad bestå af passiv kapitalanbringelse.
Passiv kapitalanbringelse foreligger, hvis mindst 50 pct. af
selskabets indtægter stammer fra fast ejendom eller
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, eller
hvis mindst 50 pct. af selskabets aktiver udgøres af
sådanne aktiver, medmindre de pågældende aktiver
indgår i virksomhedens aktive del.
For indtægter foretages
opgørelsen som den regnskabsmæssige
nettoomsætning tillagt summen af øvrige
regnskabsførte indtægter opgjort som gennemsnittet af
de seneste tre regnskabsår. For aktiver ses på, om
handelsværdien af selskabets ejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af
selskabets samlede aktiver på overdragelsestidspunktet eller
som gennemsnit over de seneste tre regnskabsår.
Det følger af forslaget, at aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. og
3. pkt., vil give adgang til at vælge henstand. Det omfatter
overdragelse af aktier i et selskab, som udøver næring
med køb og salg af værdipapirer eller ved
finansieringsvirksomhed, hvorfor erhvervelse af aktier i disse
selskaber også vil kunne give adgang til henstand med
betaling af bo- og gaveafgift. Det vil være en betingelse, at
selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller
tilsvarende for udenlandske selskaber.
Det følger ligeledes af forslaget, at
erhvervelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 34, stk. 5, 1. pkt., ligeledes vil give mulighed for at
vælge henstand. Det vil for det første betyde, at der
kan vælges henstand ved erhvervelse af næringsaktier,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, uanset at det selskab,
som der overdrages næringsaktier i, har karakter af en
pengetank efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr.
3, jf. stk. 6. For det andet vil der også kunne vælges
henstand ved erhvervelse af andelsbeviser m.v., jf.
aktieavancebeskatningslovens § 18, uanset den forening, der
overdrages andelsbeviser i, udgør en pengetank.
Ved overdragelse af en personligt ejet
virksomhed skal virksomheden være omfattet af
kildeskattelovens § 33 C, stk. 1. Det indebærer, at der
skal være tale om overdragelse af en selvstændig
erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. Udlejning af anden fast
ejendom end fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses
for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke
for erhvervsvirksomhed.
Ved forslaget foreslås således et
retskrav på henstand uden sikkerhedsstillelse, hvis de
fastsatte betingelser er opfyldt. Skatteforvaltningen skal ikke
derudover foretage en skønsmæssig vurdering af, om der
er behov for henstand af hensyn til virksomhedens fortsatte
beståen.
Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at henstandsbeløbet vil skulle forrentes
med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens
§ 11 B, stk. 2. Standardrenten udgør for 2019 2,7 pct.
Endvidere foreslås, at renten forfalder til betaling samtidig
med det årlige afdrag.
Standardrenten beregnes efter nærmere
regler på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af
Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle
selskaber i månederne juli, august og september forud for det
til indkomståret svarende kalenderår.
Det foreslås i stk.
1, 3. pkt., at valg af henstand med betaling af boafgift
skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af
boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg
af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles
Skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen,
jf. boafgiftslovens § 26.
Reglerne om indsendelse af boopgørelse
fremgår af §§ 31 og 32 i lov om skifte af
dødsboer for privat skiftede boer og af §§ 66-68
for bobestyrerboer. Boafgifterne forfalder ifølge
boafgiftslovens § 19 til betaling 4 uger efter, at boet har
modtaget afgiftsopkrævningen, med sidste rettidige
betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige
betalingsdag på en helligdag eller lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Gaveafgift forfalder ifølge
boafgiftslovens § 30 til betaling samtidig med indgivelse af
gaveanmeldelsen. Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår
er modtaget ud over bundgrænsen i boafgiftslovens § 22,
indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager
skal senest den 1. maj i det følgende år indgive
anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til
Skatteforvaltningen.
I meddelelsen til skifteretten eller
Skatteforvaltningen skal angives den periode, dvs. det antal
år, som afgiften vælges afdraget over, herunder
størrelsen af det årlige afdrag. Er der valgt en
afdragsperiode, der er kortere end 30 år, kan perioden
efterfølgende begæres forlænget til i alt 30
år med virkning for det resterende afgiftsbeløb.
I stk. 2, 1. og
2. pkt., foreslås det, at har en
arving, legatar eller gavemodtager hjemsted i et land, der ikke er
omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske
lande om bistand i skattesager, EU´s inddrivelsesdirektiv
eller som ikke yder bistand til inddrivelse efter OECD og
Europarådets konvention om administrativ bistand i
skattesager, er anvendelsen af stk. 1 betinget af, at der over for
Skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for betaling af
afgiften.
Sikkerheden skal stå i passende forhold
til afgiftsbeløbet og kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.
Dette er begrundet i, at adgangen til at
vælge henstand med betaling af bo- og gaveafgifter
gælder, uanset hvor arvingen m.v. har hjemsted. Hvis arvingen
har hjemsted i udlandet, foreslås det, at der skal stilles
sikkerhed for afgiften, hvis det pågældende udland ikke
er forpligtet til at yde Skatteforvaltningen bistand til at
inddrive afgiften i tilfælde af misligholdelse, herunder
manglende betaling ved bortfald af henstanden.
I stk. 2, 3. og
4. pkt., foreslås det, at har
arvingen, legataren eller gavemodtageren hjemsted i et land, der er
omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen
nævnt i 1. pkt., og flytter denne efterfølgende til et
land, der ikke er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv
eller konvention, forfalder afgiften til betaling, medmindre der
stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt.
Har personen hjemsted i et land, der ikke er
omfattet af overenskomsten, direktivet eller konventionen
nævnt i 1. pkt., og flytter personen efterfølgende til
et land, der er omfattet af nævnte overenskomst, direktiv
eller konvention, frigives den stillede sikkerhed efter
anmodning.
Dette indebærer, at der tages hensyn for
den situation, hvor arvingen efterfølgende flytter til et
land, der ikke yder administrativ bistand i skattesager, hvilket
vil udløse pligt til at stille sikkerhed for afgiften. Hvis
arvingen oprindeligt har stillet sikkerhed for betaling af
afgiften, og arvingen flytter til et land, der yder administrativ
bistand i skattesager, vil sikkerheden kunne frigives.
Til §
2
Til nr.
1
Efter gældende ret behandles klager over
Skatteforvaltningens afgørelser om ændret fordeling af
arvebeholdningen mellem afgiftsgrundlaget for erhvervsvirksomheder
og den øvrige del af arvebeholdningen efter boafgiftslovens
§ 12 a, der ikke vedrører værdiansættelse
efter boafgiftslovens § 12, af skatteankenævnene, jf.
skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 11.
Det foreslås i nr. 1 at ophæve
§ 5, stk. 1, nr. 11.
Med den foreslåede tilbagerulning af
afgiftsnedsættelsen ved overdragelse af aktier og
erhvervsvirksomheder vil der med virkning fra 2020 skulle betales
den samme boafgift for aktier og erhvervsvirksomheder som for andre
aktiver. Arvebeholdningen vil således ikke længere
skulle fordeles mellem erhvervsvirksomhed og øvrig formue,
og der vil derfor kun være ét afgiftsgrundlag for
boafgiften. Der vil derfor med virkning fra 2020 ikke længere
skulle træffes afgørelse om fordeling af
arvebeholdningen mellem erhvervsvirksomheder og øvrig
formue. Det forslås derfor at klageadgangen
ophæves.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Det foreslås i stk.
2, at § 1, nr. 7, har virkning for henstand med bo- og
gaveafgift vedrørende gaver ydet fra og med den 1. januar
2020 og udlodninger fra boer vedrørende personer, der er
afgået ved døden den 1. januar 2020 eller senere, og
for personer, for hvilke der er afsagt dødsfaldskendelse
eller dødsformodningsdom den 1. januar 2020 eller
senere.
Forslaget indebærer, at de
foreslåede regler om retskrav på henstand med betaling
af bo- og gaveafgift vil omfatte arv og gaver, som vil blive
omfattet af den foreslåede afgiftsforhøjelse til 15
pct.
Det foreslås i stk.
3, at klageadgangen til skatteankenævnene over
afgørelser om fordeling af arvebeholdning mellem
afgiftsgrundlaget for erhvervsvirksomheder og den øvrige del
af arvebeholdningen afskaffes med virkning for boer
vedrørende personer afgået ved døden den 1.
januar 2020 eller senere, og for personer, for hvilke der er afsagt
dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom den 1.
januar 2020 eller senere.
Loven gælder hverken for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
lov | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I boafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som
ændret ved § 1 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og § 7
i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer: | | | | § 1 a. Boafgiften betales med den i stk. 4
anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der
tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i
dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det
overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk.
1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der
overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den
personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder 1. pkt.
tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som
tilfalder afdødes søskende og disses børn og
børnebørn, hvorefter reglerne om
tillægsboafgift ikke finder anvendelse. | | 1. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Boafgiften betales« til: »I boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften«. | | | | Stk. 2-3. - -
- Stk. 4.
Boafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. i boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er
afgået ved døde i 2018, 6 pct. i boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2019 og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er
afgået ved døden i 2020 eller senere. 1 pkt. finder
tilsvarende anvendelse for boer efter personer, for hvilke der
afsiges dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom i
anførte år. | | 2. I § 1 a, stk. 4, 1. pkt., ændres
»2018,« til »2018 og«, og »og
5 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved
døden i 2020 eller senere«
udgår. | | | | § 1
b. - - - Stk. 4. Har
overdragelsen af et aktiv omfattet af § 1 a, stk. 1
medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af
boet, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af
aktivets værdi i skatteværdien af tabet ved
opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Procentsatsen
udgør 2 pct. i boer vedrørende personer, der er
afgået ved døden i 2016 eller 2017, 8 pct. i boer
vedrørende personer, der er afgået ved døden i
2018, 9 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået
ved døden i 2019 og 10 pct. i boer vedrørende
personer, der er afgået ved døden i 2020 eller
senere. | | 3. I § 1 b, stk. 4, 2. pkt., ændres
»2018,« til: »2018 og«, og »og
10 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved
døden i 2020 eller senere«
udgår. | | | | § 23 a. Gaveafgiften betales med den i stk. 4
anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der
opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller
kildeskattelovens § 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har
afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og
virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses
børn og børnebørn. Stk. 2-3. - -
- | | 4. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Gaveafgiften betales« til: »For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller
2019 betales gaveafgiften«. | | | | Stk. 4.
Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i
2016 og 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i
2019 og 5 pct. for gaver ydet i 2020 eller senere. | | 5. I § 23 a, stk. 4, ændres »2018,«
til: »2018 og«, og »og
5 pct. for gaver ydet i 2020 eller senere« udgår. | | | | § 23 b. - -
- Stk. 4. Har
overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af § 23 a, stk. 1,
medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af
overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder
sted, modregnes den i 2. pkt. anførte procentsats af gavens
værdi i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af
overdragerens skattepligtige indkomst. Procentsatsen, jf. 1. pkt.,
udgør 2 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 8 pct. for
gaver ydet i 2018, 9 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for
gaver ydet i 2020 eller senere. | | 6. I § 23 b, stk. 4, 2. pkt., ændres
»2018,« til: »2018 og«, og »og
10 pct. for gaver ydet i 2020 eller senere« udgår. | | | | § 36. | | 7. § 36 stk. 1 og 2, affattes
således: | Told- og skatteforvaltningen kan give
henstand med betaling af bo- og tillægsboafgift og gaveafgift
eller tillade afdragsvis betaling af afgiften vedrørende
fast ejendom uden tidsbegrænsning og i indtil 15 år for
en selvstændig erhvervsvirksomhed og
hovedaktionæraktier og -anparter, når det
skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i
virksomheden og dennes fortsatte beståen. Der kan stilles
krav om betryggende sikkerhed for afgifterne.
Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct.
p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Stk. 2. Den
arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager
skov, kan kræve, at der gives henstand m.v. efter stk. 1 for
de på skoven hvilende boafgifter eller gaveafgift. Stk. 3-6. - -
- | | »En arving,
legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier
eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5,
2. og 3. pkt. eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift
oggaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver over en
periode på op til 30 år med lige store årlige
afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til
betaling. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats
svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B,
stk. 2, og renten forfalder til betaling samtidig med det
årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af
boafgifter skal meddeles skifteretten med indsendelse af
boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg
af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles told- og
skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen,
jf. § 26. | | | Stk. 2. Har en
arving, legatar eller gavemodtager hjemsted i et land, der ikke er
omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske
lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv 2010/24/EU af
16. marts 2010 eller OECD og Europarådets konvention om
administrativ bistand i skattesager, er anvendelsen af stk. 1
betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles
betryggende sikkerhed for betaling af afgiften. Sikkerheden skal
stå i passende forhold til afgiftsbeløbet og kan
stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende
sikkerhed. Har arvingen, legataren eller gavemodtageren hjemsted i
et land, der er omfattet af overenskomsten, direktivet eller
konventionen nævnt i 1. pkt., og flytter denne
efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af
nævnte overenskomst, direktiv eller konvention, forfalder
afgiften til betaling, medmindre der stilles betryggende sikkerhed,
jf. 2. pkt. Har personen hjemsted i et land, der ikke er omfattet
af overenskomsten, direktivet eller konventionen nævnt i 1.
pkt., og flytter personen efterfølgende til et land, der er
omfattet af nævnte overenskomst, direktiv eller konvention,
frigives den stillede sikkerhed efter anmodning. | | | | | | § 2 | | | | | | I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018, som ændret
ved § 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 7 i lov
nr. 278 af 17. april 2018, § 12 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018 og § 6 i lov nr. 1726 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring: | | | | § 5. Skatteankenævnene afgør klager
over told- og skatteforvaltningens afgørelse
vedrørende fysiske personer og dødsboer om: 1-10) - - - 11) Boafgiftslovens § 12 a, der ikke
vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens
§ 12. Stk. 2. - -
- | | 1. § 5, stk. 1, nr. 11,
ophæves. |
|