Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 22. januar 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 4, 6, 7 og 10-19. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 5, 8 og 9.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling stillede ændringsforslag og det af Enhedslisten under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige af Enhedslistens stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Det er vigtigt for Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget, at det af formålsparagraffen fremgår, at dyr er sansende væsener. DF deler opfattelsen af, at alle dyr er sansende, idet alle dyr interagerer med deres omgivelser, hvorved de sanser og registrerer deres omverden. På den baggrund skal vi sikre bedst mulig dyrevelfærd for alle dyr.

Det er ligeledes vigtigt for DF, at det af dyrevelfærdslovens § 3 vil fremgå, at dyr skal huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, naturlige, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. DF finder det ikke tilstrækkeligt, at det alene fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen, om at der skal tages hensyn til dyrs adfærdsmæssige behov, også indebærer, at dyrs naturlige adfærd skal tilgodeses. Det bør således fremgå eksplicit af lovteksten.

Det er også vigtigt for DF, at forbud mod drukning som aflivningsmetode af alle dyr inklusive hvirvelløse dyr vil fremgå eksplicit af dyrevelfærdsloven. DF mener, at det er en forringelse af lovgivningen at udelade det nugældende forbud mod drukning som aflivningsmetode, uagtet at der ikke findes videnskabelig dokumentation for, at også hvirvelløse dyr kan føle smerte og lidelse ved drukning. DF mener, at tvivlen skal komme alle dyr til gode, af hvilken grund forbuddet bør opretholdes.

Endelig påpeger DF, at det med udgangspunkt i de nugældende regler om slagtning efter religiøse ritualer vil være oplagt for ministeren at gøre mærkning af rituelt slagtet kød lovligt og sikre offentligheden viden om de afgifter, som virksomhederne betaler for halalcertifikater og lign.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der via en lang lovproces med gode høringssvar er sket forbedringer af det oprindelige lovforslag om en ny dyrevelfærdslov. EL er bl.a. positive over for, at regeringen har lyttet og indført en forbedring af lovforslaget, så dyr nu i formålsparagraffen betragtes som både levende og sansende væsener, og at der er strammet op i forhold til det oprindelige udkast, så hvirveldyr ikke må aflives ved drukning.

Lovforslaget bør dog stadig forbedres yderligere, ved at EL's ændringsforslag vedtages.

I § 3 vil dyrs velfærd bedre kunne sikres, hvis det tilføjes, at enhver, der holder dyr, også skal tage hensyn til dyrenes naturlige behov. Det vil kunne sikre, at kommende bekendtgørelser for husdyr i højere grad vil skulle fastlægge regler, der tilgodeser dyrs naturlige behov. For økologiske landbrug er der frivilligt fastlagt regler for, at kvæg skal på græs 150 dage om året, at forskellige produktionsdyr har arealkrav, og at der stilles krav til skrabeareal til fjerkræ m.m. Hvis der i dyrevelfærdsloven blev medtaget hensyn til dyrs naturlige behov, ville der være hjemmel til at arbejde for bedre dyrevelfærd for alle husdyr i landbruget.

EL undrer sig meget over, at der indtil nu ikke er et flertal for at ændre § 21, så ministeren også kan fastsætte regler om uddannelseskrav for personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr. I det nuværende lovforslag gives ministeren beføjelser til at fastsætte uddannelseskrav til personer, der arbejder i dyrepensioner og i dyrehandler, men ministeren kan ikke stille krav til de medarbejdere, der til daglig er med til at passe de mange millioner husdyr i landbruget. EL finder det stærkt problematisk, at ministeren ikke kan stille uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere set i lyset af at forskning har vist, at mange medarbejdere i landbruget er fra udlandet, og at uddannelsesniveauet i forhold til dyrevelfærd generelt er lavt (»Medarbejdere i dansk husdyrbrug: Hvem er de, og hvad er deres rolle i sikring af god dyrevelfærd? «, Inger Anneberg og Jan Tind Sørensen, DCA-rapport nr. 080, august 2016). Et eksempel, der understreger behovet for uddannelse hos landbrugsmedarbejdere, er brugen af antibiotika i landbruget, som et samlet Folketing ønsker reduceret. Antibiotikaforbruget i landbruget skal reduceres, og et vigtigt element heri er, at der skal arbejdes aktivt for dyrenes velfærd og sundhed, da det hermed vil sænke antibiotikaforbruget. Og her viser forskning, at der er en tæt kobling mellem dyrevelfærd, pasningen af dyrene og medicinanvendelse (»Hvad fremmer og hvad hindrer landmænd og dyrlæger i at reducere brugen af antibiotika og medicinsk zink til svin? «, Inger Anneberg, DCA-rapport nr. 147, februar 2019), og at den rette pasning kræver uddannelse (»Er du i tvivl, om du skal på et medicinhåndteringskursus«, Fødevarestyrelsen.dk). På den baggrund finder EL det dybt kritisabelt, at et flertal i Folketinget ikke vil ændre lovforslaget, så ministeren også kan stille regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr. EL mener, at uddannelse er et centralt værktøj til at sikre bedre dyrevelfærd, og at uddannelse kan være et godt supplement til kontrol og hårdere straffe for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, tiltrådt af udvalget:

1) I 1. pkt. indsættes efter »levende«: »og sansende«.

[Præcisering af formålsbestemmelsen]

Til § 3

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, RV, SF og ALT):

2) Efter »fysiologiske,« indsættes: »naturlige,«.

[Præcisering af bestemmelsen]

Til § 4

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, tiltrådt af udvalget:

3) I stk. 2 ændres », dyreforsøg« til: »eller dyreforsøg,«.

[Sproglig præcisering]

Til § 15

4) I stk. 2 ændres »om, at det skal ske efter behov« til: »regler om, hvem der må foretage dette, og at det skal ske med en fornøden hyppighed«.

[Præcisering af bestemmelsens indhold]

Til § 21

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV, SF og ALT):

5) I stk. 3 udgår », nr. 2-6,«.

[Udvidelse af bemyndigelse til at fastsætte uddannelseskrav]

Til § 25

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, tiltrådt af udvalget:

6) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.:

»Aflivning af hvirveldyr undtagen fisk ved drukning må ikke finde sted.«

[Forbud mod aflivning ved drukning]

Til § 43

7) I stk. 1 ændres »eller af« til: »eller i henhold til«.

[Sproglig præcisering]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV, SF og ALT):

8) I stk. 3, 1. pkt., udgår »bortset fra akvakulturbrug«.

[Præciseringen om, at akvakulturbrug er undtaget fra betaling for kontrol, udgår]

9) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Ejere af akvakulturbrug, som i Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar er registreret som ejer af en eller flere besætninger med en årsproduktion på mindst 700 kg, betaler til dækning af omkostningerne ved ordinær kontrol i besætningerne et årligt beløb på 690 kr. Er årsproduktionen på mindst 9.000 kg, udgør beløbet 1.909 kr.«

[Bestemmelse om betaling af et årligt beløb for dyrevelfærdskontrol i akvakulturbrug]

Til § 45

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, tiltrådt af udvalget:

10) Ordene »regler fastsat i medfør af loven« ændres til: »de i medfør af loven fastsatte regler«.

[Sproglig præcisering]

Til § 50

11) I stk. 1 ændres »i medfør af loven eller« til: »i medfør af loven, eller i henhold til«.

[Sproglig præcisering]

Til § 51

12) Efter »denne lov« indsættes: »eller de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov,«.

[Præcisering af bestemmelsen]

Til § 52

13) I stk. 3 ændres »eller i henhold til regler« til: »eller i regler«.

[Sproglig rettelse]

14) I stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »truffet«: »af politidirektøren«.

[Præcisering af bestemmelsen]

Til § 58

15) I stk. 10 ændres »forordninger udstedt af De Europæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov«.

[Præcisering]

Til § 70

16) I stk. 2 indsættes efter »§§ 4 og 10«: »i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983«.

[Præcisering]

Til § 73

17) Nr. 2 udgår.

[Lovteknisk ændring]

Til § 74

18) I den under nr. 2 foreslåede § 4 d ændres i stk. 2, 1. pkt., »Enhver part« til: »Enhver person«.

[Præcisering]

19) I den under nr. 2 foreslåede § 4 d ændres i stk. 2, 2. pkt., »parten« til: »den pågældende«.

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at lovforslagets formålsbestemmelse udvides med en præcisering af, at dyr er sansende væsener.

Når det er fundet hensigtsmæssigt at indsætte sansende i formålsbestemmelsen, skyldes det ønsket om at omtale dyr som både levende og sansende væsener. Ordet sansende er dermed tillagt en bredere betydning end det at være i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. Med ordet sansende forstås, at alle dyr i et eller andet omfang er i stand til at sanse og interagere med deres omgivelser. Ud over situationer, hvor dyr er i stand til at opfatte og føle smerte og lidelse, dækker denne bredere betydning også situationer, hvor dyr f.eks. refleksmæssigt reagerer på sanseindtryk såsom lys, lyd, tryk, temperatur og fysiske og kemiske påvirkninger.

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er dokumentation for, at alle dyr er sansende i den forstand, at de er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. I forlængelse heraf bemærkes, at hvirveldyr, herunder dyr, der traditionelt holdes som husdyr, herunder f.eks. svin, kvæg, fjerkræ og heste, samt familiedyr, herunder f.eks. hunde, katte, fugle og marsvin, er sansende i den forstand, at de er i stand til at opfatte eller sanse smerte og lidelse.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt fremgår af lovforslagets § 3, at der også skal tages hensyn til dyrs naturlige adfærdsmæssige behov.

Når dyr holdes i menneskers varetægt, vil de skulle indpasse sig i de rammer, som mennesker udstikker for dem, herunder dyrenes opstaldningsforhold. Uanset om gældende lovgivning tager hensyn til dyrenes behov for f.eks. social kontakt med artsfæller eller behov for at udføre pels- eller fjerpleje, vil det med den foreslåede ændring fremgå, at mennesker, der har dyr i deres varetægt, er forpligtet til at tage yderligere hensyn til de naturlige behov, som dyrene har fra naturens hånd.

Til nr. 3

Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig præcisering af lovforslagets § 4, stk. 2.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring præciseres bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 15, stk. 2, hvormed der skabes parallelitet mellem formuleringerne i § 15, stk. 1 og 2. Med den foreslåede ændring fremhæves det således, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen til at kunne fastsætte regler om beskæring af hove og anlæggelse af beslag bl.a. vil kunne fastsættes regler om, hvem der må foretage beskæring af hove og anlægge beslag, og regler om, at dette skal ske med en fornøden hyppighed. Regler om fornøden hyppighed omfatter herunder regler om, at beskæring af hove og anlæggelse af beslag skal ske efter behov.

Det er på nuværende tidspunkt hensigten at anvende bemyndigelsen i lovforslagets § 15, stk. 2, til i bekendtgørelsesform at videreføre bestemmelsen i § 28, stk. 1, i lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 304 af 30. marts 2017, om at beskæring af hove og anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.

Der er tale om en præcisering af bestemmelsens indhold, og ændringsforslaget har som sådan ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet virksomheder med landbrugsmæssigt hold af dyr uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr i virksomheden.

Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 21, stk. 3, kan ministeren således også fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet de virksomheder, der er nævnt i lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 1, uden at være ansvarlige for driften.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring indebærer, at et forbud mod drukning af hvirveldyr undtagen fisk kommer til at fremgå direkte af loven. Der foreslås således indsat et 2. pkt. i lovforslagets § 25, stk. 1, hvormed det fastsættes, at aflivning af hvirveldyr undtagen fisk ved drukning ikke må finde sted. Forbuddet mod drukning vil gælde for pattedyr, fugle, krybdyr og padder.

Forbuddet mod drukning vil således ikke gælde for ikke-hvirveldyr, f.eks. insekter og snegle, idet der på nuværende tidspunkt ikke er videnskabelig dokumentation for, at disse dyr føler smerte og lidelse ved drukning. Såfremt der senere kommer videnskabelig dokumentation for disse dyrearters mulige evne til at føle smerte og lidelse ved drukning, kan der i takt hermed fastsættes regler for disse dyr i medfør af lovforslagets § 25, stk. 2.

Til nr. 7

Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig præcisering af lovforslagets § 43, stk. 1, så det fremgår tydeligt, at der kan fastsættes regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Der udføres således ikke kontrolopgaver i henhold til regler fastsat i medfør af EU-forordninger, men i henhold til selve forordningerne, da regler fastsættes i medfør af dansk lov.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 8 og 9

Den foreslåede ændring indebærer, at også akvakulturbrug bliver omfattet af kravet om betaling af et årligt beløb for udførelse af dyrevelfærdskontrol.

Det betyder, at ejere af akvakulturbrug, som i Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar er registreret som ejer af en eller flere besætninger med en årsproduktion på mindst 700 kg, skal betale et årligt beløb på 690 kr. til dækning af omkostningerne ved ordinær kontrol med dyrevelfærd i besætningerne, eller hvis årsproduktionen er på mindst 9.000 kg, udgør beløbet 1.909 kr.

Ifølge lovforslagets § 43, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver 5. og 6. pkt. med ændringsforslaget, bliver de nævnte beløb årligt pris- og lønreguleret pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Til nr. 10

Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig præcisering af lovforslagets § 45, så det fremgår tydeligt, at der kan fastsættes regler om tilsyn og kontrol med, at Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov, overholdelsen af. Det er således selve EU-forordningerne, som der kan fastsættes regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen, og ikke regler fastsat i medfør af EU-forordningerne, da regler fastsættes i medfør af dansk lov.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 11

Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig præcisering af lovforslagets § 50, stk. 1, så det fremgår tydelig, at det drejer sig om tilvejebringelse af oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Det drejer sig således om løsning af opgaver i henhold til selve forordningerne, og ikke regler fastsat i medfør af forordningerne, da regler fastsættes i medfør af dansk lov.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 12

Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig præcisering af lovforslagets § 51, så det klart fremgår, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov, overholdes. Det drejer sig således om at kontrollere overholdelsen af selve forordningerne, og ikke regler fastsat i medfør af forordninger, da regler fastsættes i medfør af dansk lov.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 13

Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig korrektion i lovforslagets § 52, stk. 3.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 14

Med den foreslåede ændring præciseres det i lovforslagets § 52, stk. 5, 1. pkt., at bestemmelsen vedrører afgørelser truffet af politidirektøren.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 15

Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig præcisering af lovforslagets § 58, stk. 10, så det fremgår, at der er tale om EU-forordninger, som vedrører forhold, som ligger inden for lovens område.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 16

Med den foreslåede ændring præciseres det i lovforslagets § 70, stk. 2, at der er tale om §§ 4 og 10 i den ophævede lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, og ikke §§ 4 og 10 i den gældende dyreværnslov. Bestemmelserne er fortsat gældende, jf. § 32, stk. 2, 2. pkt., i dyreværnsloven, og som det fremgår i lovforslagets § 70, stk. 2, forbliver disse bestemmelser i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 17

Med den foreslåede ændring udgår lovforslagets § 73, nr. 2, som vedrører en ophævelse af §§ 63-70 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019. Der er tale ændringsparagraffer i Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er trådt i kraft, og som det derfor juridisk set er overflødigt at ophæve, samtidig med at dette kan give anledning til forvirring.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 18 og 19

Med de foreslåede ændringer præciseres den under lovforslagets § 74, nr. 2, foreslåede § 4 d, stk. 2, i lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 1847 af 14. december 2015, så det fremgår tydeligt, at enhver person, der tilsiges efter stk. 1, bliver part i en sag ved at indtræde, men at den pågældende ikke er part på forhånd. En person kan også være en juridisk person.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2019 og var til 1. behandling den 5. december 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling sendte den 17. september 2019 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 129, folketingsåret 2018, 2. samling. Den 28. november 2019 sendte ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 44 spørgsmål til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (ALT) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Marie Bjerre (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.