Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 28. januar 2020
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Beskatning af fri bil ved genberegning af
registreringsafgiftspligtig værdi)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 16, stk. 4, 5. pkt.,
indsættes efter »75 pct. af nyvognsprisen«:
», dog således, at hvis der sker genberegning af bilens
afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens §
9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den
genberegnede afgiftspligtige værdi fra
genberegningstidspunktet«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. februar 2020.
Stk. 2. Loven har
virkning for biler, der stilles til privat rådighed for
arbejdstageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, første
gang fra og med den 1. februar 2020.
Stk. 3. Ved
opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne
lov.
Stk. 4. Den beregnede
korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3
fastsættes af social- og indenrigsministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret
2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.