Fremsat/henvist til udvalg 21-05-2021
Betænkning afgivet 15-06-2021
Eneste behandling/vedtaget 24-06-2021
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Folketingsbeslutningen pålægger regeringen at standse planerne om at etablere et Udrejsecenter i Holmegaard på Langeland. Samtidig opfordres regeringen til at indkalde partierne til drøftelse af placeringen af et nyt udrejsecenter.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 50 (V, DF, SF, KF, NB, LA og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 37 (S, EL, Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 8 (RV og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)).