B 135 Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Af: Finansminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh/Vedtaget

Betænkning

Afgivet: 19-03-2021

Afgivet: 19-03-2021

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 19. marts 2021

20201_b135_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 19. marts 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV og Jens Rohde (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF, EL og NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (KF) vil ved 2. behandling af beslutningsforslaget redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (Orla Østerby (UFG)) vil ved 2. behandling af beslutningsforslaget redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslisten stemmer imod beslutningsforslaget.

Idéen om ekspansive finanspolitiske værktøjer til at komme ud af coronakrisen er god. Det er godt, at EU er blevet klogere og i modsætning til under finanskrisen i slutningen af 00'erne er klar til at investere sig ud af krisen.

Desværre er der en række konkrete problemer ved genopretningsfondens udformning, f.eks. utilstrækkelige grønne krav og manglende værn mod skattely.

I Enhedslisten er vi derudover principielt uenige i at finansiere den gigantiske genopretningsfond med oprettelse af egne indtægter til EU. Direkte indtægter til EU er et skridt i retning af et mere føderalistisk EU. Det har borgerne ikke bedt om, og de er heller ikke blevet spurgt.

Man kunne sige, at det her er en mindre egenindtægt til at finansiere en genopretningspakke i en krisetid. Det er bare ikke det, vi stemmer om. Vi bliver bedt om at godkende, at EU arbejder hen mod at gøre CO2-grænsetilpasningsmekanismen, emissionshandelssystemet og en digital afgift til nye egenindtægter over den kommende periode.

Samtidig fremgår det, at der skal afsøges flere andre veje til egenindtægter. Stemmer vi for, giver vi altså EU mandat til forøget føderalisering af den økonomiske politik. Det er Enhedslisten imod, og Enhedslisten mener i øvrigt også, at det kun bør ske med et folkeligt mandat i form af en folkeafstemning om EU's ret til indførsel af egenindtægter.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. januar 2021 og var til 1. behandling den 23. februar 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Lars Aslan Rasmussen (S) Ida Auken (S) Jens Joel (S) Troels Ravn (S) Karin Gaardsted (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S) nfmd. Rasmus Stoklund (S) Jens Rohde (UFG) Henrik Vinther (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Søren Søndergaard (EL) Peder Hvelplund (EL) Victoria Velasquez (EL) Jan E. Jørgensen (V) Tommy Ahlers (V) Erling Bonnesen (V) Karsten Lauritzen (V) Kim Valentin (V) Eva Kjer Hansen (V) fmd. Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Messerschmidt (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Orla Østerby (UFG) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)40
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)8