Fremsat den 4. marts 2021 af Peter Skaarup (DF),
Karina Adsbøl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om konsekvent udvisning af udlændinge, der
har begået banderelateret kriminalitet
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af i 2021 at udarbejde et lovforslag, der
skærper udlændingelovens regler om udvisning, så
udlændinge, som har begået banderelateret kriminalitet,
konsekvent udvises.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Udviklingen med alvorlig bandekriminalitet er
gennem de seneste år eskaleret. Det har afstedkommet tre
bandepakker siden 2009. Men trods disse tiltag er indsatsen mod
bandekriminalitet ikke tilstrækkelig. 2020 blev f.eks.
rekordår for bandedrab, jf. Jyllands-Postens artikel
»2020 har slået alle rekorder for bandedrab«, den
31. december 2020. Der skal tydeligvis flere tiltag til, for at vi
som samfund kan forhindre bandekriminalitet.
Forslagsstillerne ønsker, at samfundet
på flere områder skal sætte konsekvent ind over
for bandernes hærgen og terrorisering. Når
bandekriminelle begår kriminalitet, skal de have en straf.
Hvis den, der begår kriminaliteten, er udenlandsk
statsborger, finder forslagsstillerne, at det er en ekstra
skærpende omstændighed. Derfor bør den
kriminelle handling ud over den ordinære straf altid
udløse en ubetinget udvisning af Danmark.
Personer, der er i Danmark uden at være
danske statsborgere, er at betragte som gæster. Melder man
sig ind i en bandegruppering, sender man et stærkt signal om,
at man ikke ønsker at overholde de regler, der gælder
her i landet. Hvis man som ikkedansk statsborger begår
banderelateret kriminalitet, skal man derfor altid dømmes
til ubetinget udvisning.
I Danmark har omkring 30 pct. af de
tilknyttede til kriminelle grupperinger (rocker/bande) ikke etnisk
dansk baggrund. For bandegrupperinger gælder det, at omkring
15 pct. af de tilknyttede ikke er danske statsborgere, jf.
rapporten »Medlemmer af kriminelle grupperinger«,
Justitsministeriets Forskningskontor, december 2018. Det er i sig
selv vanvittigt, at Danmark huser så kriminelle individer,
som begår bandekriminalitet, når de samtidig er
gæster i landet.
Samfundet har rigelige udfordringer med at
håndtere bandekriminalitet. Det er absurd, at samfundet skal
håndtere og udfordres af bandekriminelle, som ikke engang er
danske statsborgere. Forslagsstillerne ønsker derfor at
udvise de bandemedlemmer, som ikke har dansk statsborgerskab, som
en del af en dom for bandekriminalitet, da forslagsstillerne ikke
mener, at Danmark kan være tjent med at have gæster i
landet, som indgår i kriminelle aktiviteter gennem
forskellige kriminelle grupperinger.
Ubetinget udvisning
De tre bandepakker, som Folketinget har
vedtaget siden 2009, har været skridt i den rigtige retning.
Indsatserne mod banderne er blevet skærpet, og straffene er
forhøjet. Men pakkerne har ikke inddraget reel udvisning
grundet bandetilknytning som et element i bekæmpelsen af
bandekriminalitet.
Forslagsstillerne mener, at vi skal
gøre alt, hvad der er muligt for at stække banderne.
Det skal ske ved at skabe rammer, som sikrer, at kriminelle, der
ikke er danske statsborgere, bliver udvist, hvis de begår
bandekriminalitet.
Når medlemmer af disse kriminelle
grupperinger bliver dømt for kriminalitet, hænder det,
at de ikke samtidig får en udvisningsdom, men i stedet
tildeles en advarsel om, at fremtidig kriminalitet kan
medføre en udvisning, jf. udlændingelovens § 24
b. En sådan advarsel kan opfattes som et gult kort.
Sådan skal det ikke det være.
Det sker alt for tit, at kriminelle, der
allerede har fået en advarsel efter udlændingelovens
§ 24 b, undgår udvisning, hvis de begår ny
kriminalitet. Ligesom en betinget dom er et signal fra samfundet
om, at ny kriminalitet vil udløse en hårdere straf og
afsoning af den eksisterende straf, bør en advarsel om
udvisning eksekveres umiddelbart ved ny kriminalitet. Hvis man kan
idømmes en ny advarsel om udvisning oven i den allerede
eksisterende advarsel, er der tydeligvis noget i systemet, der skal
laves om.
Ingen advarsel
Nogle former for kriminalitet bør
aldrig kunne udløse en advarsel om udvisning. Når man
begår banderelateret kriminalitet af en sådan karakter,
at man idømmes udvisning af Danmark, bør det
være meningen, at man skal forlade landet. Forslagsstillerne
ønsker derfor advarslen afskaffet, når kriminaliteten
har relation til bandekriminalitet. Hvis man dømmes til
udvisning for banderelateret kriminalitet, skal det altid lede til
en ubetinget udvisning af landet.
Forslagsstillerne finder ikke, at der skal
være nogen formildende omstændigheder såsom
tilknytning til det danske samfund, alder, manglende tilknytning
til hjemlandet el.lign., som det fremgår i
udlændingeloven § 26, når det drejer sig om
banderelateret kriminalitet. Der skal f.eks. ikke tages et
særligt hensyn til bandemedlemmet, fordi vedkommende har en
særlig tilknytning til herboende personer.
Et bandemedlemskab bør ekskludere en
person fra disse hensyn, da bandemedlemmet i sit kriminelle virke
er i strid med den generelle sammenhængskraft i samfundet og
samfundets interesser. Det at deltage i bandegrupperingers
kriminalitet vidner om en ligegyldighed over for det danske samfund
og den gæstfrihed, Danmark har vist.
Danmarks internationale
forpligtelser
Danmark er underlagt en række
internationale forpligtelser i forhold til behandlingen af
udlændinge. I Udlændingelovens § 26, stk. 2,
står der således følgende: »En
udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og 25,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.«
Forslagsstillerne er bevidst om, at et forslag
om at udvise konsekvent for bandekriminalitet for nogle vil kunne
vække bekymring i forhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). EMRK's artikel 8 omhandler
f.eks. »ret til respekt for sit privatliv og familieliv . .
.«. Der har været tendens til at fortolke beskyttelsen
af privatliv og familieliv meget bredt. Det sætter de
kriminelle i en alt for favorabel situation.
De internationale konventioner skal ikke
modarbejde danske interesser og holde hånden over kriminelle,
der har begået alvorlig kriminalitet. Forslagsstillerne
finder, at man i den forbindelse bør vægte Danmarks
interesse i at kunne udvise udlændinge, som begår
bandekriminalitet.
Det centrale i forhold til Danmarks
internationale forpligtelser er, at der skal foretages en afvejning
mellem hensynet til statens interesse i at kontrollere
udlændinges ophold og udlændingens ret til privat- og
familieliv. To nylige sager ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (Khan mod Danmark (26957/19) og Munir
Johana mod Danmark (56803/18)) viser, at danske domstole kan
foretage denne afvejning, og at der er basis for at udvise
kriminelle. Praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol bør kunne fortolkes således,
at Danmark kan indføre en nultolerance over for
udlændinge, som begår bandekriminalitet, og udvise dem
konsekvent.
Den danske lovgivning og EMRK bør
garantere, at det er ofrene og de lovlydige borgere, der skal tages
et særligt hensyn til, frem for de kriminelle, så
samfundet kan opretholde borgernes ret til et ordentligt og
værdigt liv uden bandernes kriminelle aktiviteter. Derfor
skal udvisninger ved banderelateret kriminalitet være
ubetingede og have reel virkning første gang.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
konsekvent udvisning af udlændinge, der har begået
banderelateret kriminalitet.
(Beslutningsforslag nr. B 199)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.