Fremsat den 24. marts 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende kalenderår at
fremsætte et lovforslag, der lovfæster offentligt
ansattes ytringsfrihed og samtidig indfører omvendt
bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskediges eller
forflyttes eller udsættes for andre lignende sanktioner fra
arbejdsgivers side, efter at de har benyttet deres grundlovssikrede
ret til at ytre sig, og sikrer en kompensation til offentligt
ansatte i tilfælde af uretmæssige sanktioner fra
arbejdsgivers side.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark er der en lang tradition for at
diskutere rammerne for ytringsfriheden, herunder om offentligt
ansattes ytringsfrihed er tilstrækkelig godt beskyttet.
Det er flere gange blevet fastslået,
bl.a. af Folketingets Ombudsmand, at offentligt ansatte har en
udstrakt ytringsfrihed (»Offentligt ansattes
ytringsfrihed«, Folketingets Ombudsmand, overblik nr. 17).
Men på trods af det viser gentagne undersøgelser, at
der i praksis er stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt
ansatte, når det drejer sig om at ytre sig om kritisable
forhold på deres arbejdsplads, og at frygten for at ytre sig
som ansat er vokset gennem årene, ligesom tal viser, at en
betragtelig andel af de offentligt ansatte kendte til kritisable
forhold på deres arbejdsplads, men ikke havde ytret sig
offentligt om det. (»Ansatte frygter at tage ordet«,
FTF dokumentation nr. 5, august 2018, og »Ytringsfrihedens
rammer og vilkår i Danmark«, betænkning nr. 1573,
Ytringsfrihedskommissionen, Justitsministeriet, 2020).
Det er afgørende for et velfungerende
demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige
debat. Derfor er det efter forslagsstillernes opfattelse bekymrende
med den nuværende tavshedskultur, hvor offentligt ansatte
afholder sig fra at blande sig i den offentlige debat, selv om de
ligger inde med relevant viden, der burde komme til offentlighedens
kendskab, fordi de frygter negative konsekvenser. Vi har gentagne
gange set eksempler på, at de ansatte har kendskab til
kritisable forhold på deres arbejdsplads, som bør
komme til offentlighedens kendskab, (»SF vil styrke
offentligt ansattes ytringsfrihed efter Fredericia-sag«, TV
Syd, den 11. marts 2021), ligesom vi også har set eksempler
på repressalier over for ansatte, hvilket understreger
behovet for ved lov at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed
(»SF vil have offentligt ansattes ytringsfrihed understreget
ved lov«, Avisen Danmark, den 21. november 2020).
Med dette forslag ønsker
forslagsstillerne således at skabe bedre mulighed for, at
personer, der er ansat i myndigheder og institutioner m.v., der er
omfattet af den offentlige forvaltning, kan ytre sig på egne
vegne uden at skulle frygte for repressalier af mere eller mindre
direkte karakter. Forslagsstillerne er opmærksomme på,
at der kan være tilsvarende udfordringer i de tilfælde,
hvor offentlige opgaver løses af private virksomheder. Dette
forslag fokuserer dog alene på offentligt ansattes
ytringsfrihed, men forslagsstillerne opfordrer regeringen til at
overveje udfordringen med privatansatte, der på tilsvarende
vis kan ligge inde med relevant viden, der burde komme til
offentlighedens kendskab, uden at de privatansatte skal frygte
repressalier.
Anbefalinger fra
Ytringsfrihedskommissionen:
Ytringsfrihedskommissionen blev nedsat den 13.
december 2017 på baggrund af en politisk aftale indgået
den 31. maj 2016 mellem den daværende regering (Venstre),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som
søger at undergrave danske love og værdier og
understøtte parallelle retsopfattelser. Det fremgår af
aftalen, at de nævnte partier med tilslutning fra
Socialistisk Folkeparti bl.a. var enige om at nedsætte en
kommission, som skulle vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle
vilkår i Danmark.
Ytringsfrihedskommissionen afgav i april 2020
sin betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og
vilkår i Danmark. Ytringsfrihedskommissionen har
drøftet, hvordan offentligt ansattes ytringsfrihed kan
styrkes, og i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed
bemærker kommissionen bl.a.: at »Det er adskillige
gange slået fast, at offentligt ansatte har en udstrakt
ytringsfrihed, som også gælder, når man som
offentligt ansat udtaler sig kritisk om ens eget
arbejdsområde, hvis blot man udtaler sig som privatperson. I
det lys er det efter kommissionens opfattelse bekymrende, at der
stadig er flere undersøgelser, herunder kommissionens egen,
som viser, at spørgsmålet i praksis giver anledning
til stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt
ansatte.«
Yrtringsfrihedskommissionen har fået
gennemført en befolkningsundersøgelse, som bl.a.
viser, at en betragtelig andel (29 pct.) af de offentligt ansatte
har oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de
mener, at offentligheden burde have kendskab til. Af de 29 pct. er
det alene ca. en femtedel, der har valgt at påtale forholdene
i offentligheden, f.eks. i form af læserbrev eller opslag
på sociale medier. Kommissionens
befolkningsundersøgelse bekræfter således
billedet fra tidligere undersøgelser gennemført bl.a.
af FTF af, at offentligt ansatte i vidt omfang holder sig tilbage i
forhold til offentligt at påtale kritisable forhold på
arbejdspladsen, og at tilbageholdenheden især skyldes frygt
for fyring eller at blive opfattet som illoyal over for
arbejdspladsen.
Et flertal i kommissionen anbefaler en
lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed, idet
flertallet anfører følgende: »Flertallet finder
i den forbindelse, at et lovgivningsinitiativ vil kunne sende et
vigtigt og værdifuldt signal til de offentligt ansatte og
deres ledere om, at de har politisk opbakning til at gøre
brug af deres ytringsfrihed, ligesom en lovfæstelse vil kunne
give en tiltrængt og mere overskuelig indgang til de
relevante regler, praksis og vejledning om det nærmere
indhold af ytringsfriheden.«
Forslagsstillerne er enige med flertallet i
Ytringsfrihedskommissionen i, at de nuværende initiativer,
informationskampagner og vejledninger ikke har haft den
tilstrækkelige og ønskede effekt, hverken i forhold
til ansatte eller arbejdsgivere, og derfor er det nødvendigt
at sætte ind med et lovgivningsinitiativ, som lovfæster
ytringsfriheden for offentligt ansatte.
Omvendt bevisbyrde
Ud over at ytringsfriheden bliver
lovfæstet, finder forslagsstillerne også, at der er
behov for at indføre omvendt bevisbyrde i sager, hvor
offentligt ansatte, der har ytret sig, oplever repressalier, fordi
det er et af de områder med en særlig sårbarhed,
hvor omvendt bevisbyrde er nødvendig.
Forslaget skal således sikre, at det ved
en fyring, forflyttelse, lønnedgang eller andre repressalier
er arbejdsgiver, der skal bevise, at årsagen ikke er, at den
ansatte har ytret sig offentligt. Noget lignende gælder, hvor
der sker fyringer af gravide. Efter ligebehandlingsloven
påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at
afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten, og arbejdsgiveren
skal løfte bevisbyrden i form af klare, objektivt
konstaterbare forhold, der legitimerer afskedigelsen. Denne
omvendte bevisbyrde i sager om gravide har haft en præventiv
effekt, og forslagsstillerne forventer, at en tilsvarende regel om
omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte benytter den
grundlovssikrede ret til at ytre sig på egne vegne, ligeledes
vil have en præventiv effekt.
Forslagsstillerne ønsker den
størst mulige beskyttelse af de ansatte, og derfor
foreslås omvendt bevisbyrde, men forslagsstillerne er dog
åbne over for at drøfte indførelse af delt
bevisbyrde, hvis der er politisk opbakning til dette.
Kompensation ved uretmæssige sanktioner
på grund af den ansattes ytringer
Forslagsstillerne mener, at det skal have
mærkbare økonomiske konsekvenser, hvis arbejdsgiveren
uretmæssigt sanktionerer ansattes lovlige ytringer. Derfor
finder forslagsstillerne, at der skal sikres en fuld og hel
kompensation til den offentligt ansatte ved uretmæssige
sanktioner som f.eks. fyring, forflyttelse og lønnedgang,
som finder sted på grund af den offentligt ansattes lovlige
ytringer.
Aktualitet
Den 25. juni 2019 indgik Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten en aftale
om et politisk forståelsespapir: »Retfærdig
retning for Danmark«. Som det fremgår af
forståelsespapiret, skal regeringen arbejde for at fremme
ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden
kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt
for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen.
Realiseringen af denne del af aftalen udestår fortsat.
Forslagsstillerne anerkender, at regeringen
det sidste år har været optaget af håndteringen
af covid 19-pandemien, men finder samtidig, at der er et ganske
presserende behov for at sikre en lovfæstet beskyttelse af
offentligt ansattes ytringsfrihed, som er forskellig fra og
uafhængig af et forventet lovforslag fra justitsministeren om
implementering af whistleblowerdirektivet.
Forslagsstillerne er bekymrede for, at der er
sager om alvorlige og kritisable forhold på offentlige
arbejdspladser, der ikke ser dagens lys, alene fordi de ansatte er
nervøse for repressalier eller for at blive opfattet som
illoyale medarbejdere, og derfor pålægges regeringen i
indeværende kalenderår at fremsætte et
lovforslag, der lovfæster offentligt ansattes ytringsfrihed
og samtidig indfører omvendt bevisbyrde i sager, hvor
offentligt ansatte udsættes for sanktioner fra arbejdsgivers
side, efter at de har benyttet deres grundlovssikrede ret til at
ytre sig, og sikrer en kompensation til den ansatte i
tilfælde af uretmæssige sanktioner fra arbejdsgivers
side.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre offentligt ansattes ytringsfrihed.
(Beslutningsforslag nr. B 285)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.