Fremsat den 20. oktober 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Anne Valentina Berthelsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en whistleblowerordning for
ansatte i forsvarets og politiets efterretningstjenester og bedre
tilsyn med efterretningstjenesterne
Folketinget pålægger regeringen i indeværende
folketingsår at etablere en whistleblowerordning for ansatte
i forsvarets og politiets efterretningstjenester, således at
de ansatte får mulighed for at rette anonym henvendelse enten
til det uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne
eller til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, der
bemyndiges til at iværksætte en undersøgelse af
sagen.
Derudover pålægges regeringen at sikre, at Tilsynet
med Efterretningstjenesternes beføjelser udvides til at
kontrollere alle dele af de danske efterretningstjenesters
arbejde.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag er en lettere
revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 104 om
etablering af en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og
politiets efterretningstjenester og bedre tilsyn med
efterretningstjenesterne, folketingsåret 2019-2020, 1.
samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2019-20, 1. samling, tillæg A, B 104 som
fremsat.
De seneste år har verden set en
række eksempler på whistleblowere, der er stået
frem og har offentliggjort ulovligheder begået af nationale
efterretningstjenester. Mest kendt er Edward Snowden, der
afslørede den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA?s
overvågning verden over. Herhjemme afslørede den
tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i 2012
videooptagelser, der viste danske soldater se til, mens irakiske
styrker foretog en brutal anholdelse under »Operation Green
Desert« i 2004. Berlingske har i januar 2020 omtalt sagen om
den påståede agent Ahmed Samsam. Her ser det ud til, at
ansatte hos de danske efterretningstjenester mener, at de danske
myndigheder tilsyneladende har ladt den pågældende i
stikken, som derfor er gået i pressen med sagen (»Dansk
efterretningsagent fejlagtigt dømt som Islamisk
Stat-terrorist i Spanien«, Berlingske, den 11. januar
2020).
Og seneste eksempel er den såkaldte
FE-sag, som offentligheden blev bekendt med den 24. august 2020, og
hvor TET (Tilsynet med Efterretningstjenester) er kommet i
besiddelse af materiale fra en eller flere whistleblowere, som
hidrørte fra efterretningstjenesten, hvori FE bliver bl.a.
beskyldt for siden 2014 at have givet TET mangelfulde eller
urigtige oplysninger om sin indhentning og videregivelse af
oplysninger, ligesom whistleblowermaterialet ifølge TET
indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har
igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning,
herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig
mængde oplysninger om danske statsborgere.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at disse
sager og andre er medvirkende til at skabe en tillidskløft
mellem borgere og stat. Borgerne føler en usikkerhed og
utryghed over for, hvad der foregår bag
efterretningstjenesternes lukkede døre, og det efterlader et
øget behov for effektiv kontrol. Samtidig ser vi, at
afsløringerne får meget store arbejdsmæssige og
personlige konsekvenser for den enkelte whistleblower.
Forslagsstillerne nærer ikke tvivl om,
at de danske tjenester hører til dem, der
retssikkerhedsmæssigt fungerer bedst, og forslaget skal
derfor ikke opfattes som en mistillidserklæring til
tjenesterne. Efter forslagsstillernes opfattelse er der hårdt
brug for effektive efterretningstjenester, hvilket i sagens natur
kræver, at der er mange ting, der ikke kan lægges frem
for offentligheden. Derfor bør det sikres, at de ansatte har
et sted at gå hen, hvis de har mistanke om ting, som ikke er
i overensstemmelse med regelgrundlaget for
efterretningstjenesternes arbejde. Det er samtidig
afgørende, at denne instans er uafhængig, da det kan
være en barriere at henvende sig til interne ordninger.
Der er derfor efter forslagsstillernes
opfattelse behov for en ordning, der sikrer de ansatte i
tjenesterne en større tryghed, hvis de mener, at der
foregår uregelmæssigheder, som bør
undersøges nærmere. Dermed får de ansatte en
mulighed for at henvende sig, uden at kollegaer og overordnede
får kendskab til det - og forholdet kan blive
undersøgt, i stedet for at der skal lækkes oplysninger
til medierne som en sidste udvej for at blive hørt.
Konkret foreslås det, at der etableres
en whistleblowerordning, der giver ansatte i forsvarets og
politiets efterretningstjenester mulighed for at henvende sig
anonymt til det uafhængige Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, og at disse bemyndiges til at
iværksætte en undersøgelse af sagen uanset dens
karakter. Herved sikres en formel ordning, hvor en påstand om
en ulovlighed kan blive undersøgt til gavn for de ansatte,
der ikke risikerer at komme i klemme, og til gavn for
offentligheden, der kan være sikker på, at eventuelle
ulovlige forhold bliver undersøgt.
Den foreslåede ordning skal være
en ekstern ordning, hvor indberetninger ikke sker til en enhed i de
enkelte myndigheder, men til det uafhængige Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, og hvor der ikke er begrænsninger,
i forhold til hvilke oplysninger eller sager der kan indberettes
om. Der er således tale om et supplement til den
whistleblowerordning, som Justitsministeriet indførte den 1.
marts 2019, hvor det blev muligt for ansatte i anklagemyndigheden,
kriminalforsorgen, politiet, PET og departementet at give
indberetninger til de enkelte myndigheder via en it-løsning
uden at afsløre sin identitet. For ansatte ved PET skal
indberetning f.eks. ske til Juridisk Afdeling i PET. Det
foreslås ligeledes, at det lovfæstes, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne årligt afholder mindst et
møde med Kontroludvalget, hvor tilsynet orienterer om sit
arbejde. Dette kan eventuelt ske forud for, at tilsynet afgiver sin
årlige rapport om sit virke.
Et tilsyn med fuld adgang til at kontrollere hele
efterretningstjenesternes virksomhed
Herudover ønsker forslagsstillerne, at
det uafhængige tilsyn fremover får adgang til at
kontrollere alle dele af tjenesternes arbejde. I dag kan det
uafhængige tilsyn kun føre kontrol med tjenesternes
behandling af personoplysninger m.v. Store dele af tjenesternes
øvrige virksomhed, herunder operationer og agenter, er
undtaget fra tilsynets kontrol. Det er problematisk, da der fra tid
til anden popper sager om agenter op i pressen, som f.eks. sagen om
Morten Storm, der netop er blevet tilkendt en erstatning for sit
virke som dansk agent, Radio24syvs dækning af sagen om
agenten Adel, der skulle have været hvervet af tjenesterne
til at levere oplysninger om terroristen Basil Hassan, og senest
Berlingskes dækning af sagen om agenten Ahmed Samsan, der
sidder fængslet i Spanien for arbejde, han tilsyneladende har
udført for de danske tjenester (»Agenten Morten Storm
i dag: »Mit liv er uden værdi«, dr.dk, den 18.
marts 2019, og »Radio24syv: PET og FE brugte illegal som
spion i jagt på terrorist«, Berlingske, den 23.
september 2019«). Sagerne efterlader tvivl i offentligheden
om, hvorvidt tjenesterne har handlet i overensstemmelse med loven
og god etik. Det er skadeligt for tilliden til tjenesterne, da
disse sjældent kan kommentere på sådanne sager.
Her ville det i demokratiets og tillidens navn efter
forslagsstillernes opfattelse være fornuftigt, at
offentligheden kan hvile i, at der er et godt tilsyn, som kan tage
sager op af egen drift. Derfor bør tilsynet udvides efter
norsk forbillede, hvor tilsynet netop kan kontrollere alle dele af
efterretningstjenestens arbejde (»Statusrapport: Tilsynet med
efterretningstjenesterne - fem år efter indførelsen af
særligt kontrolorgan med efterretningstjenesterne, er der
fortsat plads til retssikkerhedsmæssige forbedringer «,
Justitia 2019, side 15).
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og
politiets efterretningstjenester og bedre tilsyn med
efterretningstjenesterne
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.