B 46 Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af kød efter slagtemetode.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 22-10-2020

Fremsat: 22-10-2020

Fremsat den 22. oktober 2020 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

20201_b46_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 22. oktober 2020 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om krav om mærkning af kød efter slagtemetode

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at udforme en generelt gældende regel om oplysning og mærkning af kød med anvendt slagtemetode.

Bemærkninger til forslaget

Danmark er et kristent land og har gennem mange århundreder været præget af kristendommen. Danmark skal være dansk, og dansk kultur, herunder slagtekultur, skal være dominerende.

Der har gennem årene været fremsat en række forslag i Folketinget med det formål at få slagtemetoden for kød oplyst på emballagen. Slagtemetoden kan være traditionel dansk eller rituel slagtning som halal eller schæchtning.

Meget af det kød, som i dag findes i supermarkedernes kølediske, er slagtet efter halalmetoden. Stort set alt fjerkræ er slagtet efter denne metode, men det gælder også andre former for kød som f.eks. oksekød og lammekød. Slagtemetoden fremgår dog meget sjældent af emballagen, da der i dag ikke er et lovkrav om, at en sådan mærkning af fødevarer skal finde sted. Det er derfor svært eller direkte umuligt for forbrugerne, når de køber kød, at se eller læse noget om, hvordan dyret er blevet slagtet. Det er uærligt. Konkurrence og forbrugeroplysning skal foregå på et ærligt og oplyst grundlag, der giver frie valgmuligheder for borgerne.

Ønsket om at få slagtemetoden oplyst efterspørges af mange forbrugere og vælgere. Ønsket om, at slagtemetode skal kunne aflæses på emballagen, er således almindelig forbrugeroplysning.

Forslagsstillerne ser helst, at rituelle slagtninger helt forbydes. Men da det ved flere lejligheder har vist sig umuligt at samle flertal for et sådant forslag i Folketinget, er det forslagsstillernes opfattelse, at man i det mindste skal give forbrugerne muligheden for at vælge. Et sådant valg forudsætter, at det er muligt at skelne mellem kød, der er slagtet efter traditionelle metoder, og kød slagtet efter rituelle metoder.

Af fødevareministerens svar på spørgsmål 2 til beslutningsforslag B 62, Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter i folketingsåret 2019-20, kan det udledes, at det ikke rejser spørgsmål i forhold til diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 at indføre en generelt formuleret oplysningspligt, der ikke alene vedrører udgifter til halalcertifikater, men også udgifter vedrørende certificering af andre sammenlignelige slagtemetoder, som f.eks. jødisk schæchtning.

Det er forslagsstillernes ønske med dette beslutningsforslag, at regeringen udformer en generelt gældende regel om oplysning og mærkning af kød med anvendt slagtemetode for alt kød, der slagtes i Danmark.

Skriftlig fremsættelse

Marie Krarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af kød efter slagtemetode.

(Beslutningsforslag nr. B 46)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.