Fremsat den 30. oktober 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ny lov om digital børnebeskyttelse, som
beskytter børns færden på internettet
Folketinget pålægger regeringen
senest ved udgangen af februar måned 2021 at nedsætte
en arbejdsgruppe, som skal undersøge og udarbejde forslag
til indholdet i en ny lov om digital børnebeskyttelse, som
skal medvirke til at sikre, at børn kan færdes trygt
på internettet. Arbejdsgruppen skal have færdiggjort
sit arbejde efter et år, hvorefter regeringen skal indkalde
til politiske forhandlinger om oplægget fra
arbejdsgruppen.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge statsminister Mette Frederiksen
(S) skal Danmark være verdens bedste land at være barn
i.
Forslagsstillerne mener, at det kræver,
at vi i højere grad tager børns trivsel alvorligt og
bl.a. sætter en ramme for, hvad techgiganter, virksomheder,
spilproducenter m.fl. må udbyde til børn på de
digitale og sociale medier. Danmark skal være et
foregangsland i verden for, hvordan vi passer på
børnene i en digital verden.
Forslagsstillerne finder, at
afhængighedsskabende sociale medier som f.eks. Snapchat, der
via særlige funktioner som »streaks« kan
fastholde typisk børn og unge i dagligt at bruge Snapchat,
kalder på, at samfundet er bevidst om vigtigheden af digital
dannelse i skolen og forældrenes ansvar for at sætte
rammer og guide deres børn. Forslagsstillerne finder dog
også, at det er på tide, at samfundet
understøtter forældrenes arbejde ved at lovgive om,
hvordan it-produkter, herunder også digitale og sociale
medier, indrettes, så børnene bliver beskyttet mod
skadeligt indhold.
Forslagsstillerne foreslår, at der
vedtages en lov om digital børnebeskyttelse, hvori der
stilles krav til digitale udbydere af tjenester, medier, apps, spil
og hjemmesider til børn og unge, således at det
sikres, at de medvirker til, at internettet bliver et trygt sted
for børn at være. Det foreslås endvidere, at
digitale udbydere, der har børn som målgruppe,
pålægges et juridisk bindende ansvar for, at deres
tjeneste er tilpasset, så børn i forskellige
aldersgrupper kan bruge tjenesten sikkert, og at konceptet
»safety by design« indbygges i produkterne for at
forebygge, at børn udsættes for skadeligt eller
ulovligt indhold og markedsføring.
En lov om digital børnebeskyttelse
bør gælde alle udbydere af
informationssamfundstjenester og alle, der udbyder onlineprodukter
eller -tjenester, som behandler personlige data, hvis det kan
sandsynliggøres, at børn bruger deres tjeneste.
Forslagsstillerne foreslår, at der
nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til,
hvad en lov om digital børnebeskyttelse med fordel kan
indeholde, så den i videst muligt omfang sikrer, at
børn trygt kan færdes på internettet.
Arbejdsgruppen skal blandt andet undersøge, hvilke konkrete
elementer af det amerikanske lovforslag KIDS Act (KIDS Act, S. 3411
- 116th Congress (2019-2020)) og Djøf's techkommission
(TechDK Kommissionen, www.djoef.dk/tema/teckdk-kommission.aspx),
der kan indgå i en lov om digital
børnebeskyttelse.
Forslagsstillerne konstaterer, at Folketinget
den 12. maj 2020 førstebehandlede forslaget B 116 om forslag
til folketingsbeslutning om tydeliggørelse af sociale
mediers ansvar i forhold til at fjerne ulovligt indhold (B 116,
folketingsåret 2019-2020). Forslagsstillerne bemærker
desuden, at der den 2. juni 2020 blev vedtaget en vedtagelsestekst,
V 75, om sociale medier og ytringsfrihed under Folketingets
forhandling af forespørgslen V 35 om sociale medier og
ytringsfrihed. For vedtagelsen stemte et flertal bestående af
S, V, DF, RV, SF, KF, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG). Det
følger blandt andet af vedtagelsesteksten, at Folketinget
noterer sig, at de store sociale medieplatforme skal mødes
med krav bl.a. til fjernelse af ulovligt indhold og til begrundelse
og anvisning af klageadgang ved fjernelse af konkret indhold og
blokering af profiler.
Herudover bemærker forslagsstillerne, at
der med vedtagelsen af lov nr. 805 af 9. juni 2020 om ændring
af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film
(Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester
m.v.), som trådte i kraft den 1. juli 2020, vil blive stillet
krav til danske tv-kanaler og streamingtjenester. De nye krav vil
bl.a. betyde bedre beskyttelse af børn mod skadeligt
indhold, så forældre kan være trygge ved, at
deres børn ser fjernsyn.
Endelig noterer forslagsstillerne, at
regeringen har nedsat to tværministerielle arbejdsgrupper om
henholdsvis regulering af sociale medier og børn og unges
digitale liv og dannelse. Arbejdsgruppen om regulering af sociale
medier skal bl.a. se på mulige konkrete initiativer og
løsningsmodeller angående regulering af indhold
på og ansvar i forhold til sociale medier. Arbejdsgruppen om
børn og unges digitale liv og dannelse skal bl.a. se
på mulige initiativer i forhold til at styrke børn og
unges digitale liv og skabe bedre sikkerhed for børn og unge
på digitale medier. Sidstnævnte arbejdsgruppe vil
blandt andet overveje mulige tiltag til at begrænse
børn og unges eksponering for skadeligt indhold. Begge
arbejdsgrupper forventes at afslutte deres arbejde i løbet
af efteråret 2020, hvorefter der skal være en politisk
drøftelse af de mulige initiativer med Folketingets
partier.
Forslagsstillerne foreslår, at
følgende elementer skal indgå i en ny lov om digital
børnebeskyttelse, hvor arbejdsgruppen skal undersøge
og komme med forslag til, hvordan og på hvilken måde de
forskellige elementer kan indgå i loven:
-
Adfærdsdesign målrettet børn under 18 år
skal forbydes. Det betyder, at elementer i it-produkter til
børn, som hele tiden »nudger« børn til at
være på, skal stoppes. Det betyder, at f.eks. autoplay
skal forbydes, og at børn heller ikke må
»nudges« til at afgive data, og at disse ikke må
opsamles til at sætte endnu mere raffineret ind over for
børn, ligesom features ikke må designes, så de
opmuntrer til at bruge mere tid, flere penge eller lign.
- Produkter til
børn skal designes efter privacy by design og
»opt-in-modeller« og ikke »opt-out«. Det
betyder, at alle datasamlende informationer fra starten skal
være slået fra i børneprodukter, og at barnet
sammen med sine forældre aktivt skal slå dem til og
give tilladelse til dem.
- Der skal tages
foranstaltninger, som sikrer, at børn ikke udsættes
for voldeligt indhold, selvskadebilleder og børneporno, og
det skal overvejes, om det skal gøres til en skærpende
omstændighed at vise indholdet. Herunder skal
aldersverificering inddrages.
- I den fysiske
verden skal markedsføring, der er rettet mod børn og
unge under 18 år, leve op til særligt skærpede
krav. Reglerne skal beskytte de ofte ukritiske og uerfarne unge
forbrugere mod påvirkninger, der kan være skadelige.
Det skal undersøges, hvordan der kan laves regler, som er
effektive på de digitale medier, og hvordan de
håndhæves korrekt (»Markedsføring over for
børn og unge«, Forbrugerombudsmanden.dk).
Arbejdsgruppen skal endvidere komme med
forslag til sanktioner, hvis man bryder loven, og forslag til,
hvordan der kan føres tilsyn med, at reglerne overholdes.
Djøf's techkommmision foreslår f.eks. et
platformsnævn (»TechDK Kommissionens 3. rapport:
Kultur«, TechDK Kommissionen, 2020).
Endelig skal arbejdsgruppen vurdere de
økonomiske konsekvenser og evt. juridiske problemstillinger,
som vil være forbundet med en ny lov om digital beskyttelse
af børn. Arbejdsgruppen kan f.eks. bestå af
repræsentanter for Børns Vilkår, Djøf's
techkommission m.fl.
Arbejdsgruppen skal have færdiggjort sit
arbejde efter 1 år, hvorefter forslagsstillerne
foreslår, at regeringen indkalder til politiske forhandlinger
om oplægget fra arbejdsgruppen.
Baggrund
Kortlægning fra VIVE om børn og unges
trivsel og brug af digitale medier
En kortlægning fra VIVE viser, at
børn og unge mellem 12-18 år bruger internettet
på en anden måde end voksne, og at forbruget stiger med
alderen (»Børn og unges trivsel og brug af digitale
medier - to analysenotater«, VIVE, 2020). Børn og unge
bruger internettet mere til at chatte (92 pct.), være
på de sociale medier (91 pct.) og surfe som underholdning
eller tidsfordriv (89 pct.). Børn og unge bruger også
hyppigere end voksne internettet til at se tv, spille spil og til
telefoni (Slots- og Kulturstyrelsen, 2019).
Ifølge VIVE er der følgende fund
blandt de 11-15-årige:
- »21-29 pct.
oplyser, at de jævnligt har oplevet, at de hele tiden
tænker på, hvornår de næste gang kan komme
på de sociale medier - piger lidt hyppigere end drenge.
- 9-19 pct.
føler sig ofte utilpas, fordi de ikke kan komme til at bruge
de sociale medier - piger lidt hyppigere end drenge.
- 17-40 pct. har
forsøgt at bruge mindre tid på de sociale medier, uden
at det lykkedes - piger dobbelt så hyppigt som drenge.
- Få, dvs.
ca. 10 pct. eller færre, har jævnligt a) fravalgt andre
aktiviteter (f.eks. fritidsinteresser og sport), fordi de gerne
ville på de sociale medier; b) haft konflikter med deres
forældre eller søskende på grund af deres brug
af de sociale medier; c) løjet om, hvor meget tid de bruger
på de sociale medier.
- 24-42 pct.
anvender ofte de sociale medier for at glemme negative
følelser - piger næsten dobbelt så hyppigt som
drenge samt hyppigere børn fra lavere
socialgrupper.«.
Undersøgelse fra Børns
Vilkår
Børns Vilkår udgav i 2020
rapporten »Køn, Krop og digital adfærd«,
som bl.a. bygger på børn og unges egne henvendelser
til BørneTelefonen og på en større
spørgeskemaundersøgelse i Børns Vilkårs
Skolepanel, som omfatter 1.820 skoleelever i 6. og 9. klasse.
Rapporten finder, at »(…)
særligt pigers adfærd er styret af adfærdsdesign
og vanedannende normer på sociale medier. Op til 68 pct. af
de adspurgte børn mener f.eks., at man bør svare
på en besked, så snart den står som læst.
Omkring halvdelen af pigerne har fjernet billeder, fordi det ikke
fik nok likes, hjerter eller kommentarer, og hver tredje pige
redigerer altid, tit eller en gang imellem deres billeder, inden de
uploades«.
Desuden viser undersøgelsen, at 97 pct.
af skoleelever i 9. klasse og 93 pct. af skoleelever i 6. klasse er
på det sociale medie Snapchat, hvor de især bruger
funktionen snapstreak. Snapstreak betyder, at to personer skal
sende hinanden snaps (billeder) hver dag, hvorefter de
belønnes med forskellige emojis - alt efter, hvor mange dage
i træk de har sendt billeder. Er der bare 1 dag, hvor en af
parterne ikke får sendt et foto, slutter streaken.
Snapstreak fungerer på en måde,
så brugeren fastholdes i dagligt at bruge Snapchat.
Ifølge rapporten fra Børns Vilkår får
nogle børn og unge andre børn og unge til at passe
deres snapchatkonto for at undgå at miste streaks, når
de ikke selv har tid eller mulighed. Det gjaldt især piger i
9. klasse, hvor 63 pct. har prøvet at få en anden til
at passe deres streaks.
Med afsæt i undersøgelsen
anbefaler Børns Vilkår at fjerne digitalt
adfærdsdesign, der forudsætter en norm om daglig
tilgængelighed blandt børn og unge under 18
år.
Forældrenes rolle
Ifølge Stine Bosse, formand for
Djøf's techkommission, handler det dog ikke kun om
forældreansvar i forhold til at opdrage børn og unge
til at kunne begå sig på internettet, men også om
behovet for lovgivning på området:
»Jeg tror, det er både-og i det
her tilfælde. Det er klart, at det er en
forældreopgave, og det handler også om den opdragelse,
man får i skolen, men jeg tror, at det også er
nødvendigt med lovgivning på området. Der er for
store interesser på spil til, at jeg tror på, at det
kan være baseret på frivillighed«.
»Vi må slet og ret konstatere, at
børn er efterladt alene på nettet. Børn er
bedre til at trykke på knapperne end os voksne, der
også skal lære at navigere i den virtuelle verden, men
børnene er på bar bund, når det kommer til at
færdes online. Da vi bruger mere og mere tid online, så
haster det med, at der kommer lovgivning på
området.« (»Stine Bosse med klar appel til
børnenes statsminister: Vi skal have en lov om digital
børnebeskyttelse«, Berlingske.dk, 20. juni 2020).
Djøf's techkommission
Djøf's techkommission har fremlagt en
række bud på, hvordan vi beskytter børn og unge
på nettet, og som skal være omdrejningspunktet for en
ny lov om digital dannelse (»TechDK Kommissionens 3. rapport:
Kultur«, TechDK Kommissionen, 2020):
Ifølge Djøf's techkommission
bør der være lovmæssig forpligtelse til:
- ikke at benytte
mørke mønstre (det vil sige designfunktioner, der har
til hensigt at få barnet til at købe eller gøre
ting, som det ikke havde til hensigt til at begynde med) eller
anden skjult manipulation med henblik på at øge
børns forbrug. Manipulation kan forstås som
designstrategier, produktindstillinger og produktarkitektur
målrettet kognitive sårbarheder med det formål
eller den virkning at skubbe barnet til at træffe valg, som
ikke er i barnets bedste interesse, men som er til gavn for
operatøren.
- at foretage
seriøse og robuste aldersverificeringer på alle apps
og sites, som børn bruger - eller potentielt bruger.
Aldersverificeringen skal gælde både i forhold til
upload og download af indhold. Aldersscreeningen bør matche
den, vi kender fra eksempelvis alkohol- og tobakssalg.
- at sikre
maksimale standardindstillinger for privacy. Alt skal være
»opt-out« som default.
- at afskaffe den
funktion, der sørger for, at der automatisk spilles en ny
video, når man f.eks. har set en video på YouTube til
ende, idet den både fastholder børnene til
skærmen og kan føre børnene ganske langt fra
det oprindelige udgangspunkt.
- ikke at eksponere
for, promovere eller opmuntre til at se, dele eller forbruge
indhold, som involverer pornografi, fysiske eller
følelsesmæssige krænkelser (herunder mobning) og
gambling eller nogen former for skjult reklame. Generelt skal det
gælde, at firmaer, der konsekvent tillader mindreårige
brugere, selv om dette strider mod lovgivning eller virksomhedernes
terms of service, skal straffes med markante bøder på
op til 50.000 kr. pr. mindreårig bruger.
Listen for indhold i TechDK Kommissionens
forslag til en digital børnelov er ikke udtømmende,
og kommissionen foreslår, at man nedsætter en
arbejdsgruppe.
Amerikansk lovforslag om beskyttelse af børns
interesser på internettet
I USA er der i maj 2020 fremlagt et lovforslag
med titlen »Kids Internet Design and Safety Act«, som
skal beskytte børn og deres interesser på nettet (KIDS
Act, S. 3411 - 116th Congress (2019-2020)).
Ifølge lovforslaget forbruger
børn i stigende grad digitalt indhold og er derfor
særligt udsatte for manipulation på grund af deres
manglende erfaring og udvikling. Det følger ligeledes af
lovforslaget, at de digitale produkter, som børn ofte
bruger, er designet til, at børn interagerer med indholdet
på en måde, som alene er i platformenes og
virksomhedernes interesse.
Indhold og algoritmer på internettet
bliver designet og tilpasset det enkelte barn for at øge
barnets interaktion med og brug af produkterne, ligesom flere
selskaber indsamler, analyserer og bruger data til at
målrette reklamer mod børn. Samtidig udsættes
børn i stor stil for reklamer f.eks. via influencere eller
»native advertising«. I disse tilfælde er
indholdet markedsføring, der dog præsenteres i
»forklædning«, således at det passer til
det pågældende medie og er svært at afkode som
betalt indhold, der skal påvirke brugeren i en bestemt
retning. På den baggrund indeholder lovforslaget »Kids
Internet Design and Safety Act« forslag om følgende
forbud:
Forbud mod at indarbejde følgende
funktioner:
- enhver form for
indstilling til automatisk afspilning, som, uden at barnet har
valgt det, afspiller nyt indhold direkte og i forlængelse af
det indhold, barnet oprindeligt valgte.
- enhver form for
pushbesked, der nøder barnet til at bruge mere tid på
platformen, når barnet ikke aktivt bruger den.
- visning af
antallet af positive reaktioner eller kommentarer, som brugeren har
fået fra andre brugere.
- enhver form for
funktion eller indstilling, der på uredelig vis og på
grund af brugerens alder og manglende erfaring får brugeren
til at foretage køb, uploade indhold eller bruge mere tid
på platformen.
- enhver form for
funktion, der tildeler brugeren badges eller andre synlige symboler
på belønning, der er baseret på større
aktivitet på platformen.
Forbud mod at udsætte børn for bestemte
typer indhold og rapporteringsmekanisme til brugere
Forbud mod:
- at
forstærke brugen af, promovere eller opfordre til brug af
indhold eller videoer, der indeholder seksuelt materiale; videoer,
der viser psykisk eller fysisk vold eller mobning;
voksenaktiviteter, herunder gambling, og andet indhold, som er
farligt, krænkende, udnyttende eller rent kommercielt. Der
foreslås krav om, at der indføres en mekanisme,
så det er muligt for brugere at foretage anmeldelse i
tilfælde af mistanke om overtrædelse af de angivne
krav.
Forbud mod visse
markedsføringsmetoder
Forbud mod:
- host-selling,
dvs. at en vært fra børne-tv fremhæver eller
reklamerer for produkter eller ydelser.
- at udsætte
barnet for tv-reklamer maskeret som tv-programmer f.eks. et
fjernsynsprogram for børn, som indeholder reklame for et
produkt.
- enhver form for
betalt indhold, som barnet ikke er i stand til entydigt at
identificere og/eller bedømme som værende
markedsføring (herunder »branded content« og
»native advertising«).
- direkte online
markedsføring eller materiale med et stort kommercielt
indhold, der involverer alkohol, nikotin eller tobak rettet mod
børn.
- at udsætte
barnet for online markedsføring eller materiale med et stort
kommercielt indhold, som indeholder indbyggede interaktive
elementer, der udnytter barnets manglende erfaring eller
godtroenhed i ikke-kommercielt indhold rettet mod børn.
- indhold med
»product placement«.
Forbud mod brug af personlige data
Forbud mod:
- at bruge data
indsamlet fra brugere til aldersverifikation til et hvilket som
helst kommercielt formål.
Endelig fremsættes der forslag om, at
der gennemføres årlige tilsyn på
området.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ny lov
om digital børnebeskyttelse, som beskytter børns
færden på internettet.
(Beslutningsforslag nr. B 54)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.