Betænkning afgivet af Sundheds- og
Ældreudvalget den 19. januar 2021
1. Ændringsforslag
Det Konservative Folkepartis medlem af
udvalget har stillet 3 ændringsforslag til
beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, RV, SF, EL og LA) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse. Flertallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V, KF og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (NB) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre og Enhedslisten
Radikale Venstres og Enhedslistens
medlemmer af udvalget støtter intentionerne i
beslutningsforslaget. Det er helt afgørende at
begrænse antallet af børn og unge, der begynder at
ryge, og at forhindre tobaksproducenterne i deres helt
uanstændige forsøg på at omgå
intentionerne om, at afgiftsstigningerne skal afspejles i
prisniveauet. RV og EL er indstillet på at finde
løsninger, der kan styrke de målsætninger. Men i
respekt for, at der er indgået en bred og ambitiøs
aftale om begrænsning af børn og unges rygning, er det
vores opfattelse, at den aftale skal respekteres.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til teksten
Af et mindretal
(KF), tiltrådt af et mindretal (V
og Susanne Zimmer (UFG)):
1)
Datoen »den 1. januar 2021« ændres til:
»den 1. april 2021«, og datoen »den 1.
februar« ændres til: »den 1. maj«.
[Ændre datoer for fremrykning
af afgiftsstigninger]
2)
Efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:
»Afgiftsstigninger på
øvrige tobaksafgifter fremrykkes tilsvarende.«
[Øvrige tobaksafgifter
omfattes af forslaget]
3)
Efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
»Finansieringen af fremrykningen af
afgifterne skal aftales blandt de partier, som stemmer for
forslaget.«
[Finansiering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Beslutningsforslaget foreslår at
fremrykke de planlagte afgiftsstigninger på cigaretter fra
den 1. januar 2022 til den 1. januar 2021. Det bliver også
foreslået, at detailhandlen maksimalt må sælge
cigaretter med gamle afgiftstempler indtil den 1. februar 2021. Da
udvalgets betænkning over beslutningsforslaget først
bliver afgivet i januar måned, foreslås med
ændringsforslaget, at de nævnte datoer ændres til
henholdsvis den 1. april og den 1. maj.
Til nr. 2
Beslutningsforslaget omtaler kun
fremrykning af afgifterne på cigaretter. Med
ændringsforslaget foreslås det, at afgiftsstigninger
på øvrige tobaksafgifter bliver fremrykket
tilsvarende.
Til nr. 3
Det foreslås med
ændringsforslaget indsat i beslutningsforslaget, at
finansieringen af forslaget skal aftales blandt de partier, som
stemmer for forslaget.
5. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 18.
november 2020 og var til 1. behandling den 15. december 2020.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag
på beslutningsforslaget.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S)
Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper
Roug (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann
Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Victoria
Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans
Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie
Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per
Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 41 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 6 | |