Fremsat den 19. november 2020 af Marie Krarup (DF),
Liselott Blixt (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre og bevare den danske kulturelle
tradition i det offentlige rum
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingssamling at tage de
nødvendige lovgivningsmæssige skridt, der sikrer, at
dansk kulturel tradition understøttes af lovgivningen og
ikke fortrænges i det offentlige rum, både for så
vidt angår fysiske ændringer, lyde og påvirkning
af det omkringliggende miljø.
Bemærkninger til forslaget
Danmark er præget af kristne
demokratiske værdier. Det har sat sit præg på den
måde, vi har udformet vores samfund på, og det
sætter sine tydelige fysiske og kulturelle spor i det
offentlige rum. Kirker er f.eks. anlagt, så de ligger
på de højeste punkter i landskabet, og er ofte
underlagt en beskyttelse, så nye bygninger og master ikke
må skygge for denne kulturarv. Det er ret og rimeligt, at den
danske kultur og de danske værdier sætter deres
tydelige spor i vores hverdag. Det skal de blive med.
De senere år har vi oplevet en
udfordring af dette kulturelle aftryk på landskaber og byer.
Moskeer skyder op. Udlændinge- og integrationsministeren har
for nylig på et samråd oplyst, at der er omkring 170
moskeer i Danmark i dag, jf. besvarelsen af
samrådsspørgsmål C og D i Udlændinge- og
Integrationsudvalget den 23. oktober 2020. Også på
andre måder påvirkes hverdagen af værdier, der
ligger fjernt fra den danske kulturelle arv. Vi har oplevet
højtalerforstærket kald til islamisk bøn i
Gellerupparken i Århus og fælles bøn på
Rådhuspladsen i København.
Det er derfor blevet helt centralt, at vi som
samfund gør os overvejelser om, hvordan vi kan sikre, at
dansk kultur ikke fortrænges i det offentlige rum. Vi ser
gang på gang, at kommuner eller andre myndigheder i dag ikke
har de fornødne redskaber til at regulere eller
begrænse anvendelsen af det offentlige rum. Mulighederne er
ofte bundet an på overordnede hensyn som støj, trafik
eller andre overordnede hensyn, der ikke tager stilling til,
hvordan aktiviteten påvirker det danske
værdifællesskab.
Regeringen har lovet at afklare det juridiske
grundlag for et forbud mod bønnekald i det offentlige rum
(jf. svar på spørgsmål 1 til B 174 og svar
på spørgsmål 1 til B 185, begge fra
folketingsåret 2019-20). Men regeringen mangler at vise
handling. Højtalerforstærket bønnekald er
anmassende og upassende i det danske samfund. Det skal vi sikre, at
man enten nationalt eller kommunalt kan indføre et forbud
mod.
I planlovgivningen arbejder vi med fire
nationale interesser, der skal tages særligt hensyn til. Det
er vækst og erhvervsudvikling, natur- og
miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og
hensyn til nationale og regionale anlæg. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at fastholdelsen af den danske
kulturelle tradition bør være et grundlæggende
nationalt hensyn og dermed indgå i planlovgivningen som det
første blandt de særlige hensyn. De eksisterende
bestemmelser sigter på at bevare særlig kulturarv for
eftertiden. De tager ikke i betragtning, at vi skal bevare det
danske samfund og de kulturbærende aktiviteter for
eftertiden.
I dag giver planloven begrænsede
muligheder for at regulere med hensyntagen til den danske
kulturelle tradition. I planlovens § 15, stk. 2, oplistes en
række bestemmelser, som kan reguleres i planloven.
Reguleringerne forholder sig i udpræget grad til regulering
af det fysiske udtryk og i mindre grad til indholdet i eller
formålet med aktiviteterne, der skal udspille sig inden for
planlovens rammer.
Der er behov for, at planloven ændres,
f.eks. i §15, stk. 2, så lokalplaner forholder sig til
og sikrer dansk kulturel tradition. Erhvervsministeren oplyste
under besvarelsen af samrådsspørgsmål C og D i
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 23. oktober 2020, at
det i planloven ikke er muligt at begrænse, hvordan man
fortolker f.eks. privat service. Privat service dækker over
en række aktiviteter, også kulturelle. Med den
eksisterende regulering er det ikke muligt at adskille
religiøse aktiviteter som en koranskole eller en moske fra
andre aktiviteter som bogklubber el.lign. Eneste mulighed er
ifølge ministeren at regulere støj, trafik eller
udformning af bygningerne eller at lave et generelt forbud mod
privat service i det pågældende område.
Det kan ikke være rigtigt, at vi i
Danmark, der er baseret på kristne demokratiske
værdier, ikke kan regulere og begrænse, hvordan vores
land skal se ud. Det er af afgørende vigtighed, at dansk
kultur og danske værdier bliver et overordnet hensyn, og at
det kan reguleres både nationalt og lokalt, så
højtalerforstærket bønnekald ikke finder sted
uden forudgående tilladelse, og så kategorierne i
planlægningen ikke bliver så brede, at bogklubber kan
forvandles til koranskoler uden forudgående drøftelse
og godkendelse i kommunalbestyrelsen.
Vi skal sikre, at den danske kultur og de
danske værdier, på samme måde som kirken,
indtager det højeste punkt og fastholder sin
særstilling i det danske samfund. Kristen dansk kultur skal
derfor sikres en markant position gennem planloven og andre
nødvendige lovændringer. Derfor pålægger
Folketinget regeringen at tage de nødvendige
lovgivningsmæssige skridt, så dansk kultur ikke
fortrænges fra det offentlige rum, og så generelle
tilladelser ikke kan forvanskes og bruges som skalkeskjul for
religiøse bevægelser.
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre og bevare den danske kulturelle tradition i det offentlige
rum.
(Beslutningsforslag nr. B 92)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.