Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 96:

Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven og lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Ændring af handlepligten for den ansvarlige for en miljøskade, indførelse af godtgørelsesordning samt ændring af definitionen af arter og naturtyper).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Kasper Roug.

Tak for det, formand. Vi skal passe på vores natur, og tilstanden på den danske natur er desværre ikke en, der er blevet bedre siden 2013. Det var en bunden opgave at forbedre vilkårene for vores fælles natur. Lovforslaget, som vi behandler i dag, har til formål at sikre, at implementeringen af EU's miljøansvarsdirektiv fra 2004 selvfølgelig er korrekt. Det foreslås konkret at få implementeret miljøansvarsdirektivets definition af beskyttede arter og naturtyper mere direktivnært i lovgivningen, og det foreslås også, at den ansvarlige for en miljøskade altid er ansvarlig for forebyggelse og afhjælpning af en miljøskade.

I lovgivningen, som det er nu, er det muligt under særlige omstændigheder at fritage en ansvarlig for en miljøskade, hvis det f.eks. er sket på grund af forhandlinger eller handlinger fra en tredje person, og hvor den ansvarlige har foretaget de sikkerhedsforanstaltninger, der har været passende. Så hvis den ansvarlige kan bevise ikke at have skyld i nogen miljøskade, har det ikke været muligt at handle yderligere. Det laver vi selvfølgelig om på nu. Det foreslås med lovforslaget at indføre en handlepligt for den ansvarlige, så det ikke i fremtiden er muligt at lade være med at handle på miljøskade eller fare for en miljøskade. De nødvendige foranstaltninger skal nu sikres. Der vil dog være situationer, hvor den ansvarlige ikke skal afholde omkostningerne under de særlige omstændigheder, som tidligere har været fritaget en ansvarlighed for en miljøskade. Derfor foreslås det samtidig at etablere en godtgørelsesordning, så ansvarlige for miljøskader, som undtages fra at afholde omkostninger, kan handle og få dækket de omkostninger, der så har været forbundet med skaden.

Derudover foreslås det med lovforslaget en mere direktivnær implementering af definitionen beskyttede arter og naturtyper. Miljøansvarsdirektivet har til formål at forebygge og afhjælpe skader på vores natur. Det indebærer både skader på vores jord, vores vandmiljø, beskyttede naturtyper, beskyttede arter og arternes levesteder. Med implementeringen af den her definition udvider vi beskyttelsen af vores natur, så miljøskadeloven også vil finde anvendelse ved skade på beskyttede arter og deres levesteder og beskyttede naturtyper både inden for og uden for de udpegede Natura 2000-områder uden undtagelse. Der skal handles, hvis der sker skader på vores natur, eller hvis der er fare for det. Dette lovforslag styrker derfor beskyttelsen af vores natur og er med til at sikre, at vores implementering af miljøansvarsdirektivet er direktivnært. Derfor bakker Socialdemokratiet op om forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Jacob Jensen. Velkommen.

Tak for det. Jeg skal ikke forlænge debatten. Foreløbig har der sådan set ikke været nogen debat, kan man sige. Jeg synes, at hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet på udmærket vis gennemgik det indholdsmæssige, og jeg skal derfor løfte sløret for, at også Venstre støtter det her forslag ud fra den betragtning, at vi selvfølgelig gerne vil efterleve de EU-retlige forpligtelser, som det også indeholder i forhold til miljøansvarsdirektivet, og derudover selvfølgelig også, at vi ønsker at skabe en grønnere natur og et grønnere miljø, hvor vi selvsagt også skal forebygge eventuelle miljøskader. Så med de ord vil jeg som sagt sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti. Det er hr. René Christensen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti kan også støtte L 96. Det, vi selvfølgelig bider mærke i, er jo, at vi nu kigger på forureneren eller dem, som kan komme til at være det. Vi synes, det er rigtig godt, at man nu får præciseret, at det kan man ikke løbe fra – det har vi desværre tidligere set – og det bliver meget præciseret i forslaget her. Jeg vil heller ikke gå længere ned i dybden. Det har været så fint præsenteret fra de andre ordføreres side. Vi kan støtte forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre. Det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Substansen er jo blevet gennemgået ganske glimrende af kollegerne, der var heroppe tidligere. Lovforslaget her implementerer dele af miljøansvarsdirektivet. Det er et sundt princip, at forureneren betaler, og at man gør det klart, at den ansvarlige for en miljøskade altid har pligt til at handle. Det er vigtigt både i forhold til at forebygge og afhjælpe miljøskader. Med de ord kan jeg sige, at Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Jeg kan ikke se ordføreren for SF i salen, men det kan være, at Enhedslistens ordfører har en hilsen med. Det vil vise sig. Men ikke desto mindre skal Enhedslistens ordfører have ordet, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen til.

Så må jeg hellere svare på det spændende spørgsmål først og sige, at jeg har en hilsen med fra SF, som ligesom Enhedslisten støtter intentionerne i det her lovforslag, men også kan se nogle kritikpunkter.

Miljøskader er alvorlige skader på naturen både til lands og til vands. De går ud over vigtig og beskyttede arter og internationale naturbeskyttelsesområder som f.eks. Natura 2000-områder, og det er også skader, som kan være forvoldt af erhvervsmæssig aktivitet. For 2 år siden brød store tanke med tusindvis af liter gødningsvand sammen i Fredericia, og 2.700 t kvælstof strømmede ud i Lillebælt. Udslippet kunne ikke karakteriseres som miljøskade. Det er sager som denne, der bidrager til, at vi i Danmark har 37.000 forurenende grunde. Det er et katastrofalt højt tal.

Miljøskadeloven har længe haft brug for en opstramning, men dette lovforslag fortjener at blive gjort enklere. Vi skal simpelt hen gøre det lettere at råde bod på skader på miljøet. Det drejer sig først og fremmest om ikke at skabe flere store forureninger og dernæst at gøre det muligt for myndighederne at have en smidigere og hurtigere sagsgang i de store miljøsager, så dem, der forvolder skaderne, kan stilles til ansvar. Processerne skal gøres lettere, så der kan træffes hurtige afgørelser.

Enhedslisten hilser opstramningen velkommen, men vi hæfter os ved, at lovforslaget stadig er meget komplekst. Det ses bl.a. ved, at der ikke er indgivet nogen væsentlige høringssvar, eller at ingen af høringsparterne har nogen bemærkninger overhovedet til et lovforslag på 58 sider. Enhedslisten efterlyser, at lovforslaget bliver mindre komplekst og mere direktivnært. På den måde vil det blive et mere håndgribeligt værktøj for både kommunerne og for Miljøstyrelsen. Vi hæfter os ved, at Lovkompasset, som er et ekspertpanels anbefalinger til en fremtidig struktur for miljølovgivningen, beskriver lovforslaget som værende unødigt komplekst.

Enhedslisten hilser udvidelse om beskyttelse af naturtyper og levesteder til også at være gældende for arter uden for Natura 2000-området hjertelig velkommen, og vi bifalder, at den ansvarlige altid er underlagt en handlepligt. Men vi foreslår også, at førende eksperter i højere grad inddrages i lovarbejdet. Vi støtter intentionerne i lovforslaget, men vi synes, at det kan gøres bedre.

Som det er med generationsforureningerne, er humlen, at vi ikke skal lade de næste generationer arve fortidens forurening, og det er vores ansvar at lave oprydningen og placere ansvar for miljøskader og ikke gøre det unødigt besværligt. Når jeg ser på den her tekst, tænker jeg også, i hvilket omfang vi så skal have lovgivning, som også kan placere et ansvar hos stat og kommuner. Hvordan er det i forhold til den manglende habitatsvurdering af de havbrug, som mere eller mindre ulovligt findes i Danmark, og hvor det jo sådan set er staten, som ikke har implementeret habitatdirektivet i tide? Rummer det her lovforslag mulighed for også at sikre, at staten skal leve op til de retningslinjer, som EU præciserer, og som har med miljø at gøre? Og i hvilket omfang er det her også noget, som kan gøre, at vi kan holde kommunerne i ørerne, for det kan jo også være kommuner, som f.eks. har haft ansvar for lossepladser, og som måske har nogle forskellige muligheder for at rydde op eller lade være med at rydde op? I hvilket omfang sikrer den her lov, at man kan pålægge kommuner at rydde op efter sig selv?

Så der er et par ting at afklare i en udvalgsbehandling, og jeg ser frem til, at ministeren kommer med nogle refleksioner over, om ikke den her lov skal gøres meget bedre og meget kortere.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Egil Hulgaard. Velkommen til.

Tak, fru formand. For et års tid siden henvendte EU sig med bemærkninger til nærværende lov og gjorde opmærksom på, at den danske implementering ikke var tilstrækkelig direktivnær – det gælder for definitionen af naturtyper, og at den ansvarlige for en miljøskade altid har handlepligt og er særlig ansvarlig for at forebygge og afhjælpe miljøskaden. Det er et godt princip, at forureneren betaler, så vi tilslutter os fra konservativ side den her implementering af miljøansvarsdirektivet. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for ordet. Regeringen har fremsat et lovforslag om ændring af miljøskadeloven, miljøbeskyttelsesloven samt andre love. Miljøansvarsreglerne sikrer, at den ansvarlige for en miljøskade skal træffe de nødvendige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger samt afholde omkostningerne hertil. Det er åbenlyst fornuftigt.

Dette lovforslag vil udvide pligten til, at den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivet fremover også skal være forpligtet til at foretage forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, hvis skaden sker som følge af tredjemands handlinger, og hvor den ansvarlige har foretaget passende sikkerhedsforanstaltninger. Dog vil den ansvarlige ikke i alle tilfælde skulle bære omkostningerne.

I Nye Borgerlige hilser vi lovforslaget velkommen. Det giver god mening, at den ansvarlige skal handle i forhold til miljøfare, også hvis det er tredjemands handlinger, der udløser den, men at han kan få en godtgørelse for omkostningerne. Nye Borgerlige kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Da jeg ikke lige kan se en ordfører fra Liberal Alliance i salen, kan jeg hermed give ordet til miljøministeren, som allerede er sprunget her op på talerstolen. Velkommen til.

Vi fortsætter med den hurtige stil her i salen. Europa-Kommissionen har i en henvendelse til den danske regering meddelt, at dele af den danske implementering af miljøansvarsdirektivet fra 2004 ikke stemmer overens med direktivet. Regeringen har derfor set nærmere på de danske regler, og vi har i overensstemmelse med Kommissionens henvendelse besluttet at ændre den danske implementering af direktivet på to punkter, nemlig reglerne om den ansvarliges handlepligt i tilfælde af en miljøskade og reglerne om, hvilke skader på beskyttede arter og naturtyper der er omfattet af miljøskadebegrebet. Lovforslaget har derfor til formål at sikre en korrekt gennemførelse af miljøansvarsdirektivet. Samtidig sikrer vi, at den ansvarlige for en miljøskade, der f.eks. stammer fra en forurenende virksomhed, fremover altid har en pligt til at rydde op. Det er til gavn for vores alle sammens miljø.

Miljøskadereguleringen er kompleks og omfangsrig, og jeg er også opmærksom på, at der er ønsker om, at reguleringen kan gennemskrives. I den her situation retter vi dog alene op på de kritikpunkter, som Kommissionen har rejst. Miljøansvarsdirektivet er i dag implementeret i miljøskadeloven, miljøbeskyttelsesloven samt flere andre love og har til formål at forebygge og afhjælpe fremtidige større skader på jord, vand og beskyttede arter og naturtyper, de såkaldte miljøskader. Reglerne omfatter de forureninger eller skader på vores natur og vandmiljø, hvor der sker en betydelig negativ påvirkning som følge af skaderne, og de forureninger på jord, som indebærer en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt.

Miljøansvarsreglerne sikrer her, at den ansvarlige for en miljøskade omgående træffer de nødvendige forebyggende foranstaltninger eller, hvis miljøskaden er indtrådt, træffer enhver praktisk gennemførlig foranstaltning for øjeblikkelig at fjerne eller på anden måde håndtere de pågældende forurenende stoffer eller anden skadelig påvirkning. Det gøres for at begrænse og forhindre yderligere miljøskade og negativ virkning på menneskers sundhed eller yderligere forringelse af udnyttelsesmulighederne.

Udgangspunktet er, at den ansvarlige for skaden bærer omkostningerne ved de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Direktivet bygger altså på et princip om, som det også er blevet nævnt tidligere i dag, at forureneren skal betale for miljøskaden. Reglerne om miljøskader påhviler derfor dem, der er ansvarlige for en virksomheds drift. Miljøansvarsdirektivet indeholder to former for ansvar, nemlig et objektivt ansvar for særlig forurenende aktiviteter, hvor den ansvarlige ikke skal have begået fejl for at være omfattet, og et culpabaseret ansvar for skader på beskyttede arter og naturtyper, hvor den ansvarlige skal have begået en fejl.

De regler, vi ændrer her, vedrører alene det objektive ansvar og kunne eksempelvis vedrøre udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet. Udgangspunktet er her, at man altid er ansvarlig og skal betale for oprydning af skaden. Efter de gældende regler skal den ansvarlige for en miljøskade dog i visse tilfælde ikke foretage de nødvendige handlinger, hvis f.eks. skaden er forvoldt af en anden. Der er med andre ord ikke en handlepligt til at igangsætte en oprydning. Det foreslår regeringen ændret. Fremover vil den ansvarlige for en miljøskade også i de særlige tilfælde være forpligtet til at foretage forebyggende og afhjælpende foranstaltninger til gavn for vores alle sammens miljø. Den ansvarlige for en miljøskade vil derfor ikke kunne påberåbe sig, at der er situationer, hvor ansvaret er blevet lempet i forhold til direktivet. Vi sikrer på den måde, at der ikke længere kan være herreløse miljøskader, og at der altid vil være en ansvarlig til at rydde op efter miljøskader fra f.eks. forurenende aktiviteter.

Den ansvarlige vil dog ikke fremover i alle tilfælde skulle bære omkostningerne forbundet med en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige skal eksempelvis ikke bære omkostningerne, hvis skaden er forvoldt af en anden. Jeg taler i den her sammenhæng om de situationer, hvor den ansvarlige ikke er herre over de omstændigheder, der medførte miljøskaden. I sådanne tilfælde foreslår regeringen, at den ansvarlige fremover skal kunne få godtgjort rimelige omkostninger af staten, og det er i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets regler.

Det er vigtigt for mig at fastslå, at det fortsat vil være det helt klare udgangspunkt, at den, der er ansvarlig for de her store skader på vores miljø og natur, som en miljøskade er, også fremover skal rydde op efter sig selv og betale for det. Det er samtidig vigtigt at fastslå, at vi heldigvis har uhyre få miljøskadesager i Danmark. Siden de danske miljøskadereglers vedtagelse i 2008 og frem til nu har der alene været en sag i 2018, hvor reglerne om miljøskader blev anvendt. I overensstemmelse med udgangspunktet om, at forureneren betaler, afholdt den ansvarlige virksomhed i den konkrete sag selv omkostningerne til afhjælpning. Der har derfor indtil videre ikke været sager, hvor staten ville skulle afholde omkostningerne til afhjælpning. Det må derfor antages, at frekvensen af de sager, som det her lovforslag vedrører, vil være meget lav.

Vi foreslår samtidig, at der ændres i miljøskadelovens definition af beskyttede arter og naturtyper. Ændringen indebærer, at definitionen bliver i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivet. Det betyder, at miljøskadeloven, når vi taler om miljøskader på beskyttede arter og deres levesteder samt naturtyper, finder anvendelse både inden for og uden for de udpegede Natura 2000-områder uden undtagelse. Beskyttelsen har efter gældende ret i et vist omfang været begrænset til at gælde inden for Natura 2000-områder, og nu udvides beskyttelsen til også at omfatte naturtyper og levesteder fra habitatsdirektivets bilag II-arter uden for Natura 2000-områder.

Det er lidt kompliceret stof, men regeringen håber, at Folketinget kan tilslutte sig vores forslag til lov om ændring af miljøskadeloven og lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning om lovforslaget, og det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo interessant, at der nu strammes op omkring det her med, hvem der er ansvarlig for miljøskader, og at det også kan omfatte områder uden for Natura 2000-områder. Så sidder jeg jo og tænker: Hvad med de her havbrug, hvor det sådan set er staten, som ikke har implementeret et habitatsdirektiv, og at der så ligger nogle havbrug, som er mere eller mindre lovlige, og som udleder en forurening, hvilket jo godt kan være en miljøskade? Vil det være staten, eller vil det være disse havbrug, som er mere eller mindre ulovlige og ikke har skyld i det hele, som kan gøres ansvarlige for en miljøskade med det lovforslag, der ligger her?

Ministeren.

Jeg tror, at man er nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge. Det lovforslag, som vi behandler i dag, handler om at rette op på den kritik, der har været fra Kommissionens side, i forhold til at direktivet ikke er ordentligt implementeret. Men så kører der jo samtidig et spor ved siden af på hele havbrugsområdet, som ordføreren også har været meget interesseret i, og med god grund, for det har vist sig ud fra de rapporter, der har været fra kammeradvokatens side, at der ikke har været godt nok styr på hverken placeringstilladelser eller habitatsvurderinger på de pågældende havbrug. Derfor er der jo ud over det politisk besluttede med en handleplan for at få ryddet op også et myndighedsspor, der pågår nu, hvor man er inde at vurdere hvert enkelt havbrug med henblik på at sige: Er det inden for reglerne, eller hvor er der mangler på det? Hvorvidt det så vil være en miljøskade, vil jo altid være en konkret vurdering, men det er ikke der, processen er lige nu, i forhold til den myndighedsbehandling der foregår.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Nu nævnte ministeren, at den her regulering kunne gennemskrives, og at ministeren var bekendt med, at der havde været noget kritik af det her lovforslag. Skal det forstås på den måde, at ministeren gerne vil reducere antallet af sider i det her lovforslag, inden vi har tredjebehandlingen, eller betyder det, at ministeren efter tredjebehandlingen straks vil gå i gang med et forenklingsarbejde, så vi kan få et nyt forslag, som i højere grad er nemt at håndtere for kommuner og andre myndigheder?

Ministeren.

Det, det betyder, er, at jeg godt ved, at der har været den kritik, ikke bare nu her i forhold til at det er meget kompleks lovgivning, hvilket lovbehandlingen i dag måske også er et udtryk for. Men det er jo også en gammel og velkendt kritik, for den blev sådan set også udtrykt, da lovforslaget i første omgang blev implementeret i 2007, hvis jeg ikke tager helt fejl. Så det er en velkendt kritik, men der er ikke nogen nuværende planer om at lave den gennemskrivning, som også vil være et rigtig, rigtig stort arbejde.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Det var egentlig hr. Søren Egge Rasmussens bemærkning, som lige fik mig til at tage ordet. Når vi taler om princippet om, at forureneren betaler, vil jeg høre, om ministeren ikke er enig i, at det jo ikke gælder, hvis man har fået en produktionstilladelse – nu nævner hr. Søren Egge Rasmussen havbrug, men det kunne være alle mulige andre produktionstilladelser – inden for de gældende regler. Altså, der er jo vvm-analyser og alle mulige andre ting, man skal leve op til for at få en produktionstilladelse.

Så hvis man holder sig inden for det og dermed har en lovlig godkendelse til at lave en given produktion, som har en miljøpåvirkning eller kan have en miljøpåvirkning, men dog er inden for de regler, der gælder, så er man jo ikke omfattet af ansvaret, jævnfør det lovforslag, vi her taler om. Er det ikke korrekt forstået?

Ministeren.

Grunden til, at jeg sagde, at man nok er nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge, er jo, at der pågår et myndighedsarbejde lige nu i forhold til alle danske havbrug. Og der kan man ikke skrive den konklusion på forhånd, altså i forhold til hvad det har af betydning, at der ikke har været styr på placeringstilladelser, og der er også den her habitatkonsekvensvurdering, der skal laves for alle danske havbrug.

Men det er ikke det, som vi behandler med lovforslaget her; det er alene at rette op på den kritik fra Kommissionen, som har sagt, at vi ikke fra dansk side har implementeret det, som vi skulle. Men forventningen er ikke, at det vil have stor betydning eller være i vid udstrækning, fordi der jo er ganske få miljøskader i Danmark, som har været omfattet af direktivet, siden det blev indført tilbage i 2007.

Hr. Jacob Jensen.

Jamen det er jeg enig i. Det er ikke havbrug, vi diskuterer her, men nu var det bare som et eksempel på, at når vi taler om princippet om, at forureneren betaler, så gælder det jo netop, hvis det vedrører noget, kan man sige, ud over det, som man har fået godkendelse til inden for de gældende miljøregler, altså så eksempelvis en produktion, der i en eller anden forstand påvirker miljøet, men som man har fået lov til inden for de regler, eksempelvis vvm-regler, som gælder, ikke er det, vi taler om i den her sammenhæng. Det var mere det, jeg ville have ministeren til at bekræfte, og det tror jeg ministeren er enig med mig i.

Ministeren.

Som udgangspunkt er jeg enig i, at det, vi taler om her, jo er miljøskader. Og der er forskellige ansvarsforpligtelser, som jeg også ridsede op i min indledende tale, i forhold til hvornår man er forpligtet til at gøre noget, og sådan set også hvorvidt man har ansvaret eller ej. Men jeg vil gerne afholde mig fra sådan set at lægge det ned over nogle konkrete eksempler, fordi der jo pågår myndighedsbehandling i det hele taget på en række områder, som sådan set skal have lov til at gå sin gang – uagtet det lovforslag, der er på i salen i dag.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.