L 96 Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven og lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love.

(Ændring af handlepligten for den ansvarlige for en miljøskade, indførelse af godtgørelsesordning samt ændring af definitionen af arter og naturtyper).

Af: Miljøminister Lea Wermelin (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-11-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 19-11-2020
Betænkning afgivet 13-01-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-01-2021
3. behandlet, vedtaget 26-01-2021
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget går ud på at gennemføre dele af miljøansvarsdirektivet fra 2004, som bygger på princippet om, at forureneren skal betale for en skade. Miljøansvarsdirektivets definition af beskyttede arter og naturtyper implementeres helt direktivnært i lovteksten til miljøskadeloven.

Herudover forslås det, at den ansvarlige for en miljøskade altid har en handlepligt og således altid er ansvarlig for at forebygge og afhjælpe miljøskaden. Der oprettes en godtgørelsesordning, der i visse tilfælde kan dække den ansvarliges udgifter, f.eks. hvis skaden er forvoldt af en anden.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.