Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-8, og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 9.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag, men for det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at de er dybt bekymrede over regeringens sololøb med venstrefløjen i forbindelse med nærværende lovforslag. Herunder bekymrer det V, DF og LA, at regeringen bryder med traditionen om brede aftaler på spilleområdet og ensidigt forhøjer afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 pct. Regeringen har redegjort for, at forhøjelsen vil medføre en massiv stigning i spil på det uregulerede marked, hvor spillerne ikke har samme forbrugerbeskyttelse. Forhøjelsen giver også problemer for en række mindre danske spiludbydere som SIFA TVBingo og travsporten - problemer, som regeringen ikke har løst.

De øvrige dele af lovforslaget bekymrer også V, DF og LA. Det er mærkværdigt, at regeringen og aftalepartierne insisterer på at diskriminere folk, der ønsker at leje boliger ud til deres børn eller forældre. Det giver grobund for et hav af kreative løsninger, hvor folk kan leje ejendomme ud til hinandens børn for at undgå diskrimination. Det er usundt for et samfund.

Endelig giver genindførelsen af emballageafgiften på pvc-folier ikke mening, da der ikke findes alternativer til pvc-folier. Afgiften vil derfor blot fungere som en ekstraregning til danskerne.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Ny paragraf

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

1) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 3«: », og § 11 a, stk. 3«.«

[Rentekorrektion indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag]

Til § 7

2) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfattet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«

[Værdiansættelse af aktiver]

3) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 3, affattes 3. pkt., der bliver 4. pkt., således:

»Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den faste ejendom medregnes til denne værdi.«

[Binding ved valg af 18. alm. vurdering]

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »henholdsvis« til: »eller«.«

[Sproglig korrektion]

5) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a affattes stk. 1, 2. pkt., således:

»Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb.«

[Præcisering af tidspunkt for rentekorrektionsberegning]

6) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a indsættes i stk. 1 efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfattet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«

[Værdiansættelse af aktiver]

7) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a affattes stk. 1, 5. pkt., der bliver 6. pkt., således:

»Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den faste ejendom medregnes til denne værdi.«

[Binding ved valg af 18. alm. vurdering]

Til § 8

8) I stk. 2 indsættes før »§ 7, nr. 1-2, 4 og 9-11«: »§ 01 og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Ny paragraf

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og LA):

9) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. Skatteministeren fremsætter senest i folketingsåret 2024-25 forslag om revision af lovens §§ 1 og 4.«

[Bestemmelse om revision af dele af loven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter arbejdsmarkedsbidragsloven udgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den skattepligtige samt rentekorrektion, der medregnes i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3. Dette følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk. 1.

Efter det foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, skal der beregnes rentekorrektion, når fast ejendom stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Det følger af det foreslåede § 11 a, stk. 3, at rentekorrektionsbeløbet skal medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at rentekorrektionsbeløbet, der vil skulle medregnes i den personlige indkomst efter det foreslåede § 11 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, vil skulle indgå i grundlaget for beregning af selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil således indebære en udvidelse af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det vil sige, at med den foreslåede ændring vil grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende komme til at udgøre summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat samt den rentekorrektion, der skal medregnes i den personlige indkomst både efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3, og virksomhedsskattelovens § 11 a, stk. 3.

Provenumæssige konsekvenser

I provenuvurderingen til det fremsatte lovforslag er det lagt til grund, at rentekorrektion indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, og ændringsforslaget vil derfor ikke indebære yderligere provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 2

I virksomhedsskatteloven fastsætter flere bestemmelser værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom, ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder anvendelse. Disse værdiansættelsesbestemmelser findes i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., om opgørelsen af indskudskontoen. Heraf følger det, at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.

Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.

Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 2, skal der findes en andel af gælden i virksomhedsordningen. Dette sker ved at se på, hvor meget værdien af fast ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, udgør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede § 8, stk. 3, efter 2. pkt., indsættes et nyt punktum, hvorefter værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kontante anskaffelsessum.

Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten, hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsordningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 8, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres. Med den foreslåede bestemmelse vil det dermed følge, at værdiansættelsen af de samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen.

Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gældende ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo vil ikke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle medregnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver vil skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelsessummen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle anvendes.

For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det foreslåede § 8, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, vil denne skulle medregnes til den kontante anskaffelsessum.

Til nr. 3

I virksomhedsskatteloven findes nogle særlige værdiansættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder anvendelse. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.

Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 2, kan den skattepligtige - i stedet for at anvende den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen - anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skattepligtige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.

Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, vil blive bindende for den skattepligtige ved opgørelsen af den tekniske friværdi efter det foreslåede § 8, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2. Derved sikres det, at fast ejendom skal indregnes til den samme værdi ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Til nr. 4

Efter virksomhedsskatteloven skal der beregnes rentekorrektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, henholdsvis ved indkomstårets udløb. Reglerne om rentekorrektion findes i virksomhedsskattelovens § 11. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Rentekorrektionen er dog maksimeret i forhold til det talmæssigt største negative afkastgrundlag på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb. Ved beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 er der således tre relevante målepunkter. I det indkomstår, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, er det relevante tidspunkt netop det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, mens det relevante tidspunkt for efterfølgende indkomstår derimod er begyndelsen eller udløbet af det enkelte indkomstår.

Det foreslås, at ordet henholdsvis i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. og 3. pkt., ændres til eller.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ordlyden af ændringsforslag nr. 5 til det foreslåede § 11 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 4, hvor der foreslås en nyaffattelse af den foreslåede bestemmelse, hvor ordet henholdsvis foreslås at udgå og erstattes af ordet eller med henblik på at sikre en ens sprogbrug i de to bestemmelser, der teknisk skal forstås og fungere på præcis samme måde.

Til nr. 5

Virksomhedsskatteloven indeholder i dag ingen særlige regler for det tilfælde, hvor den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for en nærmere afgrænset personkreds og samtidig anvender virksomhedsordningen.

Det er foreslået i lovforslagets § 7, nr. 4, at der indsættes en ny bestemmelse i virksomhedsskatteloven - § 11 a - hvorefter der skal beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige anvender virksomhedsordningen og udlejer fast ejendom til f.eks. sit barn til brug for dettes private beboelse.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at det foreslåede § 11 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at rentekorrektion skal beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb.

Med den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 1, 2. pkt., præciseres forståelsen af den foreslåede bestemmelse i forhold til måletidspunktet for den andel af gælden i virksomhedsordningen, der skal ganges med rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a. Derudover sikres det med den foreslåede affattelse, at der i den foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og den gældende bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 11 om rentekorrektion ved privat gæld gøres brug af samme sprogbrug og formulering. Den foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og virksomhedsskattelovens § 11 indeholder samme grundlæggende beregningsmekanisme og måletidspunkter, hvorfor der også bør anvendes samme sprogbrug og formulering af hensyn til forståelsen af bestemmelserne.

Til nr. 6

I virksomhedsskatteloven findes der flere bestemmelser, der fastsætter værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom, ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder anvendelse. Disse værdiansættelsesbestemmelser findes i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., om opgørelsen af indskudskontoen. Heraf følger det, at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.

Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.

Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, skal der findes en andel af gælden i virksomhedsordningen. Dette sker ved se på, hvor meget værdien af fast ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, udgør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede § 11 a, stk. 1, efter 4. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kontante anskaffelsessum.

Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten, hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsordningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 11 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, skal opgøres. Med den foreslåede bestemmelse følger det dermed, at værdiansættelsen af de samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen.

Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gældende ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo vil ikke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle medregnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver vil skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelsessummen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle anvendes.

For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, vil denne skulle medregnes til den kontante anskaffelsessum.

Til nr. 7

I virksomhedsskatteloven findes der nogle særlige værdiansættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder anvendelse. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.

Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 4, kan den skattepligtige - i stedet for at anvende den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen - anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skattepligtige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.

Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, vil være bindende for den skattepligtige i forhold til beregning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4. Derved sikres det, at fast ejendom vil skulle indregnes til den samme værdi ved beregning af den foreslåede rentekorrektion.

Til nr. 8

Det foreslås ved ændringsforslaget, at den foreslåede tilføjelse til arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 1, vil få virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Til nr. 9

Der foreslås indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter skatteministeren senest i folketingsåret 2024-25 skal fremsætte lovforslag om revision af bestemmelserne om genindførelsen af afgiften på pvc-folier, jf. lovforslagets § 1, og om forhøjelsen af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino, jf. lovforslagets § 4.

Formålet med bestemmelsen, for så vidt angår lovforslagets § 1, er at sikre, at Folketinget senest i folketingsåret 2024-25 får lejlighed til at tage stilling til, om afgiften på pvc-folier skal opretholdes. Baggrunden herfor er, at EU's producentansvar for emballager træder i kraft ved udgangen af 2024, og at det derfor vil være naturligt at tage afgiften op til genovervejelse, så der sikres en sammenhængende regulering på området.

Baggrunden for revisionsbestemmelsen om § 4 er, at skatteministeren i flere svar, herunder svar på spørgsmål 6 og besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D, har oplyst, at det fremgår af Skatteministeriets beregninger, at en andel af spilforbruget forventes at skifte fra det regulerede til det uregulerede spilmarked, når afgiften på væddemål og onlinekasino forhøjes fra 20 pct. til 28. pct. Det medfører et fald i den såkaldte kanaliseringsgrad, som er et udtryk for andelen af spilforbruget, som sker på det regulerede marked.

Dansk Folkeparti er bekymret for denne udvikling, herunder at det kan øge problemer med ludomani. Det foreslås derfor, at Folketinget får lejlighed til at tage stilling til, om afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino har det rette niveau.

Skatteministeren pålægges endvidere at oversende en årlig skriftlig redegørelse til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen for kanaliseringsgraden og udviklingen i antallet af borgere med ludomaniproblemer. Første redegørelse skal oversendes til Folketingets Skatteudvalg i januar 2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og var til 1. behandling den 24. november 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 19. november 2020 foretaget en teknisk gennemgang af dele af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. august 2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 410 (folketingsåret 2019-20). Den 18. november 2020 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i 2 åbne samråd den 10. december 2020.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 25 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-20. Der udestår svar på spørgsmål nr. 21-25, som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.