Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 11. december 2020
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 38
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, KF, RV, SF, LA og Uffe Elbæk (UFG))
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4 og 6-38
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 5.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance
Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Liberal Alliances medlemmer af udvalget udtaler, at det i
forbindelse med dette lovforslag har været helt
afgørende for de tre partier, hvordan vi i Danmark
vælger at implementere direktiver. Det er Venstres, Det
Konservative Folkepartis og Liberal Alliances helt
grundlæggende holdning, at vi bør minimumsimplementere
EU-regler, så vi ikke stiller bebyrdende ekstra krav til
danske virksomheder. Det vil svække virksomhedernes
konkurrenceevne og i sidste ende koste danske arbejdspladser.
Når Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance så alligevel støtter
lovforslaget, selv om der er tale om eksempler på
overimplementering, er det, fordi det bygger på tidligere
politiske aftaler, som er indgået i den finansielle
forligskreds. Det drejer sig bl.a. om lønpolitik i den
finansielle sektor, og det betyder, at vi ligger lidt anderledes i
Danmark, end vi i Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance ønsker, man gjorde. Men det har vi politisk aftalt.
Det står vi naturligvis på mål for. Det
gælder også i forhold til de regler om det
såkaldte subordinationskrav, som skal gælde for
SIFI'er. Her har vi tidligere aftalt, at det gælder alle
danske SIFI'er og ikke kun 30 pct., som direktivet giver mulighed
for. Det står Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance naturligvis også på mål for.
I relation til dette lovforslag har
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances fokus
primært været på implementeringen af
krisehåndteringsdirektivet, BRRD II. I Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har det været
helt afgørende, at det skal bero på en konkret,
individuel vurdering af den enkelte SIFI's situation, om man skal
øge eller sænke niveauet for subordinationskravet. I
det lovudkast, der blev sendt i høring, var der en klar
tilkendegivelse af, hvor Finanstilsynet forventes at lægge
niveauet for subordinationskravet. Det skulle være på
det højeste niveau, da det er her, Finanstilsynet indtil nu
har lagt niveauet. Det er Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance meget tilfredse med, at vi i den finansielle
forligskreds har fået ændret, så der nu netop
bliver tale om en individuel konkret vurdering og ikke, som vi
hidtil har kørt med, at subordinationskravet pr. automatik
skal ligge på det højeste niveau. Det betyder, at
danske SIFI'er nu skal vurderes på samme måde som deres
europæiske konkurrenter, hvilket igen betyder, at de danske
SIFI'ers omkostninger til at stille den nødvendige kapital,
der skal bære tab, årligt nedbringes med et betydeligt
trecifret millionbeløb.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance havde gerne set, at det var blevet indskrevet i
lovbemærkningerne, at de indfasningsmuligheder (frem til
2024) for den fulde indfasning af subordinationskravet, som er
indeholdt i BRRD II-direktivet, som udgangspunkt skal anvendes
fuldt ud. Det vil give mere ensartede konkurrenceforhold for danske
banker, særlig i forhold til øvrige banker i Norden,
som først skal være på plads med
subordinationskravet i 2024. Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance har dog noteret sig, at der ikke har
været politisk opbakning til dette.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance er tilfredse med, at det er blevet skrevet ind i
lovbemærkningerne, at subordinationskravet for
SIFI-pengeinstitutterne vil blive evalueret i 2023. I forbindelse
med evalueringen vil vi i Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance have et skarpt fokus på, at vi i Danmark
ikke lægger os på et højere niveau for
subordination, end man har gjort i bankunionslandene.
Vi skal værne om den danske
realkreditmodel. Det har derfor været vigtigt for Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance at sikre, at det
såkaldte gældsbufferkrav fortsat er en undtagelse for
danske realkreditinstitutter. Vi skal værne om den danske
realkreditmodel, og det gør vi med den valgte model.
Alt i alt er det et tungt og kompliceret
lovforslag. Men med udgangspunkt i ovenstående
bemærkninger mener vi i Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance, at der er landet en fornuftig balance, som
både sikrer en robust finansiel sektor i Danmark, men som
også fjerner unødige meromkostninger i forhold til en
dansk særregel om, at danske SIFI'er pr. automatik
pålægges det højeste niveau for
subordination.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance støtter derfor lovforslaget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at Enhedslisten selvfølgelig er enig i, at
kreditinstitutter skal polstres, så vi har en robust
finanssektor, der kan klare sig igennem en krisesituation, eller i
værste fald afvikles billigt. Det er bare ikke konsekvensen
af dette lovforslag, selv om det beskrives sådan i
introduktionen. Hvis vi var et andet land i Europa, som ikke havde
lige så høje kapitalkrav, som vi har i Danmark,
så kunne der være tale om en øget polstring af
bankerne. I Danmark har vi dog hidtil overimplementeret de
bagvedliggende europæiske kapitalkravsdirektiver, og med
dette lovforslag ender vi med en mere direktivnær
implementering, der udligner den hidtidige forskel mellem de
skrappere danske krav og kravene i mange andre EU-lande. Dermed er
der ikke tale om en skærpelse af kapitalkravene, som man
kunne foranlediges til at tro, hvis man kun læser
introduktionen i den mere end 500 sider lange lovtekst, men der er
derimod tale om den største lempelse i mere end et
årti. Det burde have været overskriften på
lovforslaget. Den konkrete lempelse angår opfyldelsen af
NEP-kravene med såkaldt subordinerede midler. Fremover vil
systemisk vigtige finansinstitutter (SIFI'er) skulle holde
færre subordinerede midler, end de gør i dag.
Pengeinstitutterne vil derved opleve en lempelse og ikke en
skærpelse.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1.
pkt., og § 373, stk. 1,
udgår », 44«.«
[Ændring af henvisninger]
2)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
5, stk. 1, nr. 41, der bliver nr. 44, ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«, og i nr. 43, der bliver nr. 46, ændres
»stk. 6« til: »stk. 7«.«
[Ændring af henvisninger]
3)
Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
14, stk. 7, ændres »§ 70, stk. 4«
til: »§ 64 e, stk. 1«.«
[Ændring af henvisning]
4)
Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»04. I §
70, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.«
[Ændring af henvisning]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
DF):
5)
Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer:
»05. I §
77 h, stk. 4, ændres »og
fondsmæglerselskaber I« til: »,
fondsmæglerselskaber I og finansielle
holdingvirksomheder«.«
[Udvidelse af bemyndigelse]
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
6) Nr.
36 og 37 affattes
således:
»36. I §
125 b, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk.
1« til: »stk. 3«, efter »det kombinerede
kapitalbufferkrav,« indsættes: »eller et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i
stk. 2, der ikke opfylder gearingsgradbufferkravet,«, og
efter »skal opgøre det« indsættes:
»relevante«.
37. I
§ 125 b, stk. 3, der bliver stk.
5, ændres »stk. 1« til: »stk. 3«, og
efter »det kombinerede kapitalbufferkrav,«
indsættes: »eller et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der ikke
opfylder gearingsgradbufferkravet,«.«
[Ændring af henvisninger]
7)
Efter nr. 39 indsættes som nyt nummer:
»06. I §
125 b, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1
og 3« til: »stk. 3 og 5«.«
[Ændring af henvisning]
8)
Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:
»07. I §
125 b, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 1
og 4« til: »Stk. 3 og 6«.«
[Ændring af henvisning]
9)
Efter nr. 47 indsættes som nyt nummer:
»08. I §
125 h, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., og stk. 2, 1. og 2.
pkt., ændres »stk. 6« til: »stk.
7«.«
[Ændring af henvisning]
10) I
den under nr. 52 foreslåede § 175 g ændres i stk. 2, nr. 1, »og på
konsolideret« til: »på konsolideret«, og
»de navnlig er« ændres til: »de er
navnlig«.
[Korrektion af trykfejl]
11) I
den under nr. 52 foreslåede § 175 g udgår i stk. 3, nr. 2, »og
ledelsesmedlemmerne«.
[Sproglig præcisering]
12) I
den under nr. 62 foreslåede § 260 a udgår i stk. 1, 1. pkt., », jf. dog 2.
pkt«.
[Fjerner unødig
krydshenvisning]
13) I
det under nr. 65 foreslåede § 264, stk. 3, ændres
»henhold til stk. 1« til: »henhold til stk.
1,«.
[Sproglig præcisering]
14) Nr.
75 affattes således:
»75. I §
265, stk. 3, nr. 1, indsættes efter
»koncernen«: »og dennes
afviklingskoncerner«.«
[Sproglig præcisering af
ændringen]
15) I
den under nr. 80 foreslåede § 266 ændres i stk. 2, nr. 1, litra a, »på
konsolideret niveau« til: »på konsolideret
grundlag«.
[Ensretning med øvrige
bestemmelser]
16) I
den under nr. 80 foreslåede § 267 a udgår i stk. 1, nr. 5, litra a, »stk.
1,«.
[Ændring af henvisning]
17) I
den under nr. 80 foreslåede § 267 e udgår i nr. 4, litra a, nr. i og to steder i nr. ii, »omfattet af stk. 1«.
[Fjerner unødige
krydshenvisninger]
18) I
den under nr. 80 foreslåede § 267 e ændres i nr. 4, litra d, »og hvor anvendelse af
beføjelserne ikke vil påvirke« til: »og
anvendelse af beføjelserne vil ikke
påvirke«.
[Sproglig præcisering]
19) I
den under nr. 80 foreslåede § 268 b udgår i nr. 4, litra a, nr. i og to steder i nr. ii, »omfattet af stk. 1«.
[Fjerner unødige
krydshenvisninger]
20) I
den under nr. 80 foreslåede § 268 b ændres i nr. 4, litra c, »og hvor anvendelse af
beføjelserne ikke vil påvirke« til: »og
anvendelse af beføjelserne vil ikke
påvirke«.
[Sproglig præcisering]
21) I
den under nr. 80 foreslåede § 269 b udgår i stk. 1, nr. 1, »stk. 1,«.
[Ændring af henvisning]
22) I
det under nr. 82 foreslåede § 271, stk. 2, ændres i nr. 2 »hvert medlemsland« til:
»de lande i Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
[Præcisering af omfattede
lande]
23) I
det under nr. 82 foreslåede § 271, stk. 2, ændres i nr. 3 og 4
»medlemslande« til: »lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område«.
[Præcisering af omfattede
lande]
24) I
det under nr. 82 foreslåede § 271, stk. 2, ændres i nr. 5, 1. pkt., »medlemslande«
til: »lande i Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
[Præcisering af omfattede
lande]
25) I
det under nr. 82 foreslåede § 271, stk. 2, ændres i nr. 5, 2. pkt., »medlemsland«
til: »land«, og to steder ændres
»medlemslandets« til: »landets«.
[Konsekvensændringer]
26) I
det under nr. 82 foreslåede § 271, stk. 2, ændres i nr. 7 »medlemsland« til:
»land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle
område«, og »medlemslands« ændres
til: »lands«.
[Præcisering af omfattede
lande og tilhørende konsekvensændring]
27) I
den under nr. 87 foreslåede
affattelse af § 272, stk. 1,
udgår to steder i 2. pkt.
»stk. 1,«.
[Ændring af henvisninger]
28) Nr.
90 affattes således:
»90. I §
272, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »relevante
kernekapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«, og efter »ejerne af de relevante
kapitalinstrumenter« indsættes: »og
nedskrivningsegnede forpligtelser«.«
[Tilpasning af ændringen i
overensstemmelse med den gældende ordlyd af bestemmelsen]
29) Nr.
99 affattes således:
»99. I §
351, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2
og to steder i stk. 4 udgår
»nr. 2-6,«.«
[Præcisering]
30)
Efter nr. 114 indsættes som nyt nummer:
»09. I §
373, stk. 9, udgår »§ 125 i, stk.
1,«.«
[Ændring af henvisning]
Til § 2
31) I
det under nr. 15 foreslåede § 17, stk. 1, 2. pkt., udgår to
steder »stk. 1,«.
[Ændring af henvisninger]
32) Nr.
40 affattes således:
»40. I §
51, stk. 1, nr. 4, ændres »passiver« til:
»forpligtelser og kapitalgrundlag«, og efter
»kapitalinstrumenter og« indsættes:
»nedskrivningsegnede forpligtelser,«.«
[Sproglig præcisering]
33) I
det under nr. 43 foreslåede § 63, stk. 2, ændres »lov om
finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 3.
maj 2018,« til: »lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om
finansiel stabilitet«.
[Ændring af henvisning]
Til § 5
34) I
stk. 9, 2. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 3«.
[Ændring af henvisning]
Til bilag 1
35) I
det foreslåede bilag 9
udgår i punkt 1 i definitionen af ß »stk.
1,«.
[Ændring af henvisning]
36) I
det foreslåede bilag 9 affattes
formlen på beløbet X i
punkt 2 således:
»«
[Korrektion af matematisk
formel]
37) I
det foreslåede bilag 9
ændres i punkt 3 »Det
beløb, Y,« til: »Det beløb,
Z,«.
[Korrektion af henvisning]
Til bilag 2
38) I
det foreslåede bilag 10
ændres i punkt 1 i definitionen af ? »litra a og b«
til: »a og ß«.
[Korrektion af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 1, nr. 15,
foreslås det at ophæve § 44 i lov om finansiel
virksomhed. Det medfører, at eventuelle henvisninger til
§ 44 skal konsekvensrettes. På baggrund heraf
foreslås det at lade henvisningerne i § 1, stk. 4, 1.
pkt., og stk. 5, 1. pkt., og § 373, stk. 1, udgå.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 1, nr. 32,
foreslås det at indsætte et nyt stk. 5 i § 125 a i
lov om finansiel virksomhed, hvorefter stk. 5-8 i selv samme
bestemmelse bliver stk. 6-9 som følge af en rykningsklausul.
Det medfører, at eventuelle henvisninger til § 125 a,
stk. 5-9, skal konsekvensrettes. På baggrund heraf
foreslås det at ændre henvisningerne i § 5, stk.
1, nr. 41, der bliver nr. 44, og nr. 43, der bliver nr. 46,
så der fremover henvises til den rette bestemmelse.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 3 og 4
Med lovforslagets § 1, nr. 21,
foreslås det at ophæve § 70, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter stk. 5-7 i selv samme bestemmelse
bliver stk. 4-6 som følge af en rykningsklausul. Det
medfører, at eventuelle henvisninger til § 70, stk. 4,
skal konsekvensrettes. På baggrund heraf foreslås det
at ændre henvisningerne i § 14, stk. 7, og § 70,
stk. 1, nr. 4, så der fremover henvises til den rette
bestemmelse.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 5
Det følger af den gældende
§ 77 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder.
Det følger af den gældende
§ 77 h, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning
af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder.
Det følger af den gældende
§ 77 h, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77
d, stk. 1, for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder.
Det følger af den gældende
§ 77 h, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af regler om aflønning på koncernniveau
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Det foreslås at foretage en
ændring i § 77 h, stk. 4, således at »og
fondsmæglerselskaber I« ændres til: »,
fondsmæglerselskaber I og finansielle
holdingvirksomheder«.
Den foreslåede ændring
medfører, at erhvervsministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om efterlevelse af regler om
aflønning på koncernniveau udvides til også at
omfatte finansielle holdingvirksomheder. Det er i lighed med, hvad
der er muligt efter § 77 h, stk. 1-3.
Udvidelsen af bemyndigelsen sikrer, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om efterlevelsen af
aflønningsreglerne på konsolideret niveau i stedet for
på delkonsolideret niveau, hvor en finansiel
holdingvirksomhed er modervirksomhed i koncernen.
Der foretages en materiel
ændring.
Til nr. 6
Med lovforslagets § 1, nr. 34,
foreslås det at indsætte et nyt stk. 1 og 2 i §
125 b i lov om finansiel virksomhed, hvorefter stk. 1-8 i selv
samme bestemmelse bliver stk. 3-10 som følge af en
rykningsklausul. Det medfører, at eventuelle henvisninger
til § 125 b skal konsekvensrettes. På baggrund heraf
foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 36 og 37,
affattes på ny med henblik på at ændre
henvisningerne i § 125 b, stk. 2, der bliver stk. 4, og stk.
3, der bliver stk. 5, så der fremover henvises til de rette
bestemmelser.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 7 og 8
Med lovforslagets § 1, nr. 34,
foreslås det at indsætte et nyt stk. 1 og 2 i §
125 b i lov om finansiel virksomhed, hvorefter stk. 1-8 i selv
samme bestemmelse bliver stk. 3-10 som følge af en
rykningsklausul. Det medfører, at eventuelle henvisninger
til § 125 b skal konsekvensrettes. På baggrund heraf
foreslås det at ændre henvisningerne i § 125 b,
stk. 5, der bliver stk. 7, og stk. 7, der bliver stk. 9, så
der fremover henvises til de rette bestemmelser.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 9
Med lovforslagets § 1, nr. 32,
foreslås det, at SIFI-bufferkravet vil blive fastsat igennem
det foreslåede stk. 5 i § 125 a. Der indsættes
således et nyt stykke i § 125 a, hvorefter de
efterfølgende stykker i samme bestemmelse rykker sig ved en
rykningsklausul. Henvisninger til de stykker, som er påvirket
af rykningen på grund af det nye stykke, skal dermed
konsekvensændres.
Der henvises til § 125 a, stk. 6, der
bliver stk. 7, i § 125 h i lov om finansiel virksomhed. Det
foreslås derfor at ændre henvisningerne i § 125 h,
stk. 1, 2. pkt., der med lovforslaget bliver 3. pkt., og i §
125 h, stk. 2, 1. og 2. pkt., så der henvises til § 125
a, stk. 7, i stedet for § 125 a, stk. 6.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 10
Med henblik på at korrigere en
trykfejl ændres »og på konsolideret« til:
»på konsolideret«, og »de navnlig er«
ændres til: »de er navnlig« i § 175 g, stk.
2, nr. 1, i lovforslagets § 1, nr. 52.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 11
I det foreslåede § 175 g, stk.
3, nr. 2, kan Finanstilsynet både give påbud til
medlemmerne af ledelsesorganet og ledelsesmedlemmerne. Da der ikke
er forskel på medlemmerne af ledelsesorganet og
ledelsesmedlemmerne, udgår »og
ledelsesmedlemmerne«.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 12
Med henblik på at fjerne en
unødig krydshenvisning til 2. pkt. i den foreslåede
bestemmelse udgår », jf. dog 2. pkt« i § 260
a, stk. 1, 1. pkt. Henvisningen er unødvendig, da det
foreslåede 2. pkt. ikke er en undtagelse til 1. pkt.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 13
Det foreslås at foretage en sproglig
præcisering af § 264, stk. 3, ved at indsætte et
komma efter »i henhold til stk. 1«.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 14
Med henblik på at foretage en
sproglig præcisering af den foreslåede ændring af
§ 265, stk. 3, nr. 1, nyaffattes
ændringsbestemmelsen.
Den foreslåede nyaffattelse
medfører ikke nogen materiel ændring.
Til nr. 15
I § 266, stk. 2, nr. 1, litra a,
ændres »på konsolideret niveau« til:
»på konsolideret grundlag«. Den foreslåede
ændring har til formål at sikre ensretning med ordlyden
af de øvrige bestemmelser i lovforslaget, heriblandt §
267, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 16
I det foreslåede § 267 a, stk.
1, nr. 5, litra a, henvises der til § 267 e, stk. 1, nr. 4.
Der er dog kun ét stykke i det foreslåede § 267 e
i lov om finansiel virksomhed. Henvisningen foreslås derfor
ændret ved at lade »stk. 1,« udgå.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 17
I de foreslåede § 267 e, nr. 4,
litra a, nr. i og ii, henvises der flere steder til virksomheder
omfattet af stk. 1 i samme bestemmelse. Henvisningerne er dog
misvisende, da den foreslåede § 267 e i lov om finansiel
virksomhed kun indeholder ét stykke. Ordlyden
»omfattet af stk. 1« foreslås derfor fjernet tre
steder.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 18
Det foreslås at foretage en mindre
sproglig præcisering af § 267 e, nr. 4, litra d.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 19
I de foreslåede § 268 b, nr. 4,
litra a, nr. i og ii, henvises der flere steder til virksomheder
omfattet af stk. 1 i samme bestemmelse. Henvisningerne er dog
misvisende, da den foreslåede § 267 e i lov om finansiel
virksomhed kun indeholder ét stykke. Ordlyden
»omfattet af stk. 1« foreslås derfor fjernet tre
steder.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 20
Det foreslås at foretage en mindre
sproglig præcisering af § 268 b, nr. 4, litra c.
Præciseringen medfører ikke nogen materiel
ændring af den foreslåede bestemmelse i
lovforslaget.
Til nr. 21
I det foreslåede § 269 b, stk.
1, nr. 1, henvises der til § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2. Der er
dog kun ét stykke i det foreslåede § 267 e i lov
om finansiel virksomhed. Henvisningen foreslås derfor
ændret ved at lade »stk. 1,« udgå.
Det medfører ikke nogen materiel
ændring af bestemmelsen.
Til nr. 22
I det foreslåede § 271, stk. 2,
nr. 2, henvises der til medlemslande. Det er dog ikke
tilstrækkelig klart om det omfatter medlemslande i Den
Europæiske Union eller andre former for medlemslande. Det
foreslås derfor at ændre det til »de lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område«. Derved
henvises der både til medlemslandene i den Europæiske
Union og EØS-landene.
Ændringen har alene til formål
at præcisere, hvilke lande der betegnes som medlemslande i
afviklingskollegier. Ændringen stemmer overens med
forståelsen af medlemslande i BRRD II.
Til nr. 23
I de foreslåede § 271, stk. 2,
nr. 3 og 4, henvises der til medlemslande. Det er dog ikke
tilstrækkelig klart om det omfatter medlemslande i Den
Europæiske Union eller andre former for medlemslande. Det
foreslås derfor at ændre det i begge bestemmelser til
»lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle
område«. Derved henvises der både til
medlemslandene i Den Europæiske Union og
EØS-landene.
De foreslåede ændringer har
alene til formål at præcisere, hvilke lande der
betegnes som medlemslande i afviklingskollegier. Ændringerne
stemmer overens med forståelsen af medlemslande i BRRD
II.
Til nr. 24
I det foreslåede § 271, stk. 2,
nr. 5, 1. pkt., henvises der til medlemslande. Det er dog ikke
tilstrækkelig klart om det omfatter medlemslande i Den
Europæiske Union eller andre former for medlemslande. Det
foreslås derfor at ændre det til »lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område«. Derved
henvises der både til medlemslandene i Den Europæiske
Union og EØS-landene.
Den foreslåede ændring har
alene til formål at præcisere, hvilke lande der
betegnes som medlemslande i afviklingskollegier. Ændringerne
stemmer overens med forståelsen af medlemslande i BRRD
II.
Til nr. 25
I det foreslåede § 271, stk. 2,
nr. 5, 2. pkt., henvises der henholdsvis til medlemsland og
medlemslandets. På baggrund af de foreslåede
ændringer i § 271, stk. 2, nr. 5, 1. pkt., i
ændringsforslag nr. 24, foreslås det at
konsekvensændre ordlyden af § 271, stk. 2, nr. 5, 2.
pkt., så bestemmelsens
begrebsanvendelse er ensrettet.
Til nr. 26
I det foreslåede § 271, stk. 2,
nr. 7, henvises der til medlemsland. Det er dog ikke
tilstrækkelig klart om det omfatter medlemslande i Den
Europæiske Union eller andre former for medlemslande. Det
foreslås derfor at ændre det til »land i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område«. Samtidig
foreslås det også at ændre medlemslands til
»lands«. Derved henviser bestemmelsen både til
medlemslandene i Den Europæiske Union og
EØS-landene.
De foreslåede ændringer har
alene til formål at præcisere, hvilke lande der
betegnes som medlemslande i afviklingskollegier. Ændringerne
stemmer overens med forståelsen af medlemslande i BRRD
II.
Til nr. 27
I det foreslåede § 272, stk. 1,
2. pkt., henvises der til § 267 e, stk. 1, to steder. Der er
dog kun ét stykke i det foreslåede § 267 e i lov
om finansiel virksomhed. Henvisningen foreslås derfor
ændret ved at lade »stk. 1,« udgå de to
steder.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 28
Lovforslagets § 1, nr. 90,
ændrer i § 272, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed. I den foreslåede ændring er den
gældende ordlyd af § 272, stk. 6, 2. pkt., ikke gengivet
korrekt, hvorfor den anførte ændring af bestemmelsen
ikke kan udføres efter hensigten. Ændringsbestemmelsen
foreslås derfor nyaffattet for at rette op på denne
fejl.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 29
Med henblik på at præcisere, at
»nr. 2-6« skal udgå to steder i § 351, stk.
4, affattes lovforslagets § 1, nr. 99, på ny.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 30
Med lovforslagets § 1, nr. 50,
foreslås det at ophæve § 125 i i lov om finansiel
virksomhed. Det medfører, at eventuelle henvisninger til
§ 125 i skal konsekvensrettes. På baggrund heraf
foreslås det at lade henvisningen i § 373, stk. 9,
udgå.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 31
I det foreslåede § 17, stk. 1,
2. pkt., henvises der til § 267 e, stk. 1, nr. 4, to steder.
Der er dog kun ét stykke i det foreslåede § 267 e
i lov om finansiel virksomhed. Henvisningen foreslås derfor
ændret ved at lade »stk. 1,« udgå de to
steder.
Ændringen medfører ikke nogen
materiel ændring af den foreslåede bestemmelse i
lovforslaget.
Til nr. 32
Det foreslås at foretage en
tilpasning af den foreslåede ændring af § 51, stk.
1, nr. 4, så opremsningen i bestemmelsen står korrekt,
når de foreslåede ændringer
gennemføres.
Præciseringen medfører ikke
nogen materiel ændring.
Til nr. 33
Det
foreslås at ændre i ordlyden af den foreslåede
bestemmelse, således at henvisningen til lovgrundlaget for
bankpakke I, hvor afvikling af aktiviteter overtaget af Finansiel
Stabilitet sker på statens regning og risiko,
præciseres til lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om finansiel
stabilitet. Den foreslåede bestemmelse viderefører
§ 12 i lov om finansiel stabilitet. Der er tale om fejl i
henvisningen.
Til nr. 34
Efter lovforslagets § 5, stk. 9, kan
Finanstilsynet træffe passende foranstaltninger, hvis en
finansiel holdingvirksomhed ikke ansøger om godkendelse
senest den 28. juni 2021. Dette er med henvisning til den
foreslåede § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, hvilket er misvisende. Henvisningen ændres derfor
til »stk. 3«.
Der foretages ikke en materiel
ændring.
Til nr. 35
I definitionen af ß henvises der til
§ 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2. Der er dog kun ét stykke i
det foreslåede § 267 e i lov om finansiel virksomhed.
Henvisningen foreslås derfor ændret, hvilket ikke
medfører nogen materiel ændring af bilaget.
Til nr. 36
Formlen på beløbet X er
angivet forkert, da der mangler en slutparentes i formlen. Med
ændringsforslaget affattes formlen på ny for at sikre,
at den er angivet korrekt.
Til nr. 37
Under punkt 3 i bilag 1 henvises der til
»Det beløb, Y,«, hvilket imidlertid er en fejl,
da det pågældende punkt foreskriver formlen på
beløb, der betegnes som Z. Ændringsforslaget har
således til formål at rette op på denne fejl og
medfører ikke nogen materiel ændring.
Til nr. 38
I definitionen af ? henvises der ved en
fejl til »litra a og b«, hvilket rettelig skal
være alpha, a, og beta, ß. Definitionen foreslås
derfor tilpasset, så der i stedet henvises til »a og
ß«.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november
2020 og var til 1. behandling den 26. november 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Teknisk gennemgang
Medarbejdere fra Erhvervsministeriet har
den 23. november 2020 foretaget en teknisk gennemgang af
lovforslaget over for udvalget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 7. oktober 2020 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 3. Den 19. november 2020 sendte
erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14
bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik
Møller (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S)
Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Ruben Kidde (RV)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria
Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG) Torsten Schack
Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Anni Matthiesen (V) fmd. Anne Honoré
Østergaard (V) Thomas Danielsen (V) Heidi Bank (V) Tommy
Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Alex
Vanopslagh (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |