Skriftlig fremsættelse (22. december 2020)

Justitsministeren (Nick Hækkerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)

(Lovforslag nr. L 132)

Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige har den 15. december 2020 indgået en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.

Aftalen sikrer bl.a. et mere robust og nærværende politi, der er tættere på borgerne, og som samtidig er bedre rustet til at følge med udviklingen i kriminaliteten, der er blevet mere global, digital og kompleks. Endvidere sikrer aftalen en styrket straffesagsbehandling i politiet og anklagemyndigheden, som bl.a. skal nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.

Aftaleparterne er enige om en fuld finansiering af aftalen, der bl.a. omfatter en række moderniserings- og effektiviseringsinitiativer, som skal understøtte, at politiet og anklagemyndigheden fortsat forbedrer opgaveløsningen og bliver mere effektive. Dette lovforslag har til formål at gennemføre den del af finansieringen på Justitsministeriets område, som kræver lovændringer.

Lovforslaget indeholder et forslag om at forenkle politiets adgang til at indhente oplysninger, som finansielle virksomheder mv. er i besiddelse af. Navnlig i sager vedrørende efterforskning af økonomisk kriminalitet skal der ofte indhentes et stort antal retskendelser med henblik på at få udleveret materiale hos bl.a. banker og andre finansielle virksomheder, hvilket forsinker efterforskningen og lægger beslag på ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Det foreslås derfor, at politiet fremover skal kunne træffe afgørelse om edition af oplysninger fra banker og andre finansielle virksomheder uden indhentelse af retskendelse.

Det foreslås endvidere, at der sker en inflationsregulering og forenkling af afgiftssatserne på våbenområdet. De nuværende satser er ikke blevet reguleret siden 1990.

Der foreslås herudover en ændring af lov om hittegods med henblik på afbureaukratisering af hittegodsområdet.

Politiet bruger i dag væsentlige ressourcer på hittegodsområdet, som med fordel kan afbureaukratiseres. Med henblik på at optimere ressourceanvendelsen og afbureaukratisere området, foreslås det at ændre hittegodsloven, således at politiets opgaver vedrørende hittegods begrænses til de områder, hvor politiets involvering vurderes at være nødvendig. Med lovforslaget lægges der således bl.a. op til, at hittegods fundet i offentlige institutioner, forretninger mv., som allerede efter de gældende regler kan opbevares af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage, fremover ikke efterfølgende skal afleveres til politiet, men kan bortsælges, bortgives, destrueres eller tages i brug af den pågældende institution, forretning mv., hvis ejeren af hittegodset ikke har henvendt sig for at få dette udleveret inden udløbet af de 30 dage.

Desuden foreslås det, at der sker en inflationsregulering af gebyrsatserne for udstedelse af pas, bortset fra personer der har nået folkepensionsalderen, idet gebyrerne ikke er blevet pris- og lønreguleret siden henholdsvis 1999 og 2005. Det foreslås samtidig, at gebyret for udstedelse af pas fordobles i tilfælde, hvor en ansøger om fornyelse eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand, hvilket bidrager til finansieringen af aftalen.

Hvert år forsvinder tusindvis af danske pas. Det kan bl.a. skyldes, at pasindehaveren ulovligt sælger sit pas videre, samt at nogle borgere ikke passer godt nok på deres pas, så de mister det, eller det bliver ødelagt. Uanset årsagen er der en risiko for, at bortkomne pas bruges til kriminalitet, og danske pas er en eftertragtet handelsvare blandt organiserede kriminelle. Derfor er der behov for at indskærpe pligten til at opbevare sit pas omhyggeligt.

Lovforslagets dele om regulering af pasgebyr er den 18. december 2020 sendt i en kort høring med frist for høringssvar den 8. januar 2021.

Det skyldes, at disse dele først er sendt i høring efter indgåelsen af den politiske aftale, og at det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

En senere ikrafttrædelse vil medføre færre indtægter og besparelser end forudsat i aftalen og dermed få konsekvenser for den samlede finansiering i aftalen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.