Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2020
Forslag
til
Lov om ændring af
forældreansvarsloven
(Forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær for forældre, der er dømt
for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser)
§ 1
I forældreansvarsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4 a, stk. 1, ændres
»en anden retsfølge efter §§ 68-70 i
straffeloven for incest, jf. § 210 i straffeloven, en
seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i straffeloven, dog undtaget
overtrædelser omfattet af § 228 i straffeloven,
manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold, jf.
§§ 245 og 246 i straffeloven, omskæring af kvinder,
jf. § 245 a i straffeloven, eller mennes?kehandel, jf. §
262 a i straffeloven« til: »dømt til anbringelse
efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69 eller til
forvaring efter straffelovens § 70 for overtrædelse af
straffelovens §§ 101 a eller 114-114 j, § 136, stk.
2, § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af
handlinger omfattet af straffelovens §§ 114-114 j, §
210, kapitel 24 bortset fra § 228 eller af §§ 237,
245, 245 a, 246 eller 262 a«.
2. I
§ 4 a, stk. 2, ændres
»en anden retsfølge efter §§ 68-70 i
straffeloven« til: »dømt til anbringelse efter
straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69 eller til
forvaring efter straffelovens § 70«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.