Skriftlig fremsættelse (27. januar 2021)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner)

(Lovforslag nr. L 150)

Formålet med lovforslaget er at indføre skattesanktioner, der skal virke som værn mod skatteunddragelse og skatteundgåelse ved benyttelse af skattelykonstruktioner.

Baggrunden for lovforslaget er blandt andet det arbejde, der har været gennemført og løbende finder sted i EU for at modarbejde brugen af skattely og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse. Dette arbejde har bl.a. resulteret i, at EU siden 2017 løbende har offentliggjort en fælles liste (sortliste) over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, der ikke lever op til internationale skattestandarder og god skattepraksis. Efter den seneste opdatering indgår 12 lande på sortlisten.

Arbejdet i EU har desuden resulteret i, at EU-Rådet i december 2019 besluttede, at alle medlemsstater med virkning fra og med 2021 skal indføre nationale regler om defensive foranstaltninger mod lande på sortlisten. Målet hermed er, at de pågældende lande får et yderligere incitament til at ændre deres nationale lovgivning og praksis i et sådant omfang, at de fremadrettet kan fjernes fra sortlisten. Lovforslaget er en udmøntning heraf.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der indføres to sæt af defensive foranstaltninger mod landene på EU's sortliste.

Regeringen har et højt ambitionsniveau i kampen mod skattely og skatteundgåelse. I den forbindelse ønsker regeringen at sikre, at Danmark også internationalt går forrest, hvilket er baggrunden for forslaget om at implementere ikke blot et, men to af de fire mulige tiltag i form af defensive foranstaltninger, som alle medlemsstater med virkning fra og med 2021 skal indføre mindst et af i national ret.

For det første foreslås en nægtelse af fradrag for visse betalinger, så personer og selskaber mv. som udgangspunkt ikke skal kunne fradrage betalinger til interesseforbundne modtagere i lande på sortlisten, ligesom sådanne betalinger heller ikke på anden måde skal kunne indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For det andet foreslås en skærpelse af udbyttebeskatningen, så personer og selskaber, der er hjemmehørende i lande på sortlisten, og som modtager udbytte af hovedaktionær­aktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, som udgangspunkt skal betale en endelig bruttoskat på 44 pct. af sådanne udbytter, der betales ved indeholdelse.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer, og det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.