Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 20. maj 2021
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten
Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker
følgende:
Ved implementeringen af den nye lovgivning
skal Finanstilsynet genoverveje tilgangen til
værdiansættelse af ejendomme efter
markedsværdiprincippet med henblik på at
imødegå uhensigtsmæssige effekter for industri-
og produktionsvirksomheder, ved at direktivet ikke rummer mulighed
for at fravige kravet om værdiansættelse efter
markedsværdi.
I arbejdet med forenklingen af de
bekendtgørelser, der nærmere fastsætter kravene
til værdiansættelse af fast ejendom, bør
Finanstilsynet tage højde for, at bekendtgørelsen om
SDO'er allerede i dag åbner mulighed for en helhedsorienteret
tilgang til værdiansættelse efter markedsværdi.
Bekendtgørelsen rummer en bestemmelse om, at der for
specielle ejendomstyper, der er særligt indrettede, og som
meget sjældent eller aldrig omsættes eller udlejes, kan
anlægges en værdiansættelse baseret på
genanskaffelsessummen frem for en vurdering alene baseret på
referencer for leje eller ejendomsinvesteringsafkast. Denne
bestemmelse er ikke begrænset til en bestemt ejendomskategori
og kan efter en individuel vurdering anvendes på alle
ejendomstyper, herunder på ejendomme med f.eks. industri- og
produktionsanlæg, hvor der ofte ikke er et marked med
markedsleje, driftsudgifter og afkastprocenter.
I EU-lovgivningen henvises der til, at en
værdiansættelse efter markedsværdi skal ske ud
fra, hvad værdien af ejendommen vil være i en
transaktion mellem en uafhængig og velinformeret køber
og sælger, der hver især handler på normale
markedsvilkår og med forsigtighed. Finanstilsynet vil
overveje, om der er regler i bekendtgørelsen, som kan
præciseres og derved gøres mere operationelle for
realkreditinstitutterne. Det bemærkes i den forbindelse, at
EU-lovgivningen alene på et overordnet niveau forholder sig
til markedsværdi.
Det er afgørende, at industri- og
produktionsvirksomheder fortsat kan have adgang til en solid
basisfinansiering i form af realkreditfinansiering til
understøttelse af vækst og arbejdspladser i Danmark.
Efter lovgivningen er implementeret i 2022, vil erhvervsministeren
inden udgangen af 2023 undersøge, hvorvidt der er sket
forringelser i adgangen til realkreditfinansiering til industri- og
produktionsejendomme.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
1, stk. 2, og § 18, stk. 2, nr.
2, ændres »§§ 20 og 21« til:
»§ 20 og § 21, stk. 5«.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 2
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
1, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 152 a, stk.
2, 2. pkt.« til: »§ 152 a, stk. 4, 2.
pkt.««
[Konsekvensrettelse]
3)
Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»02. I §
152 a, stk. 3 og 4, der bliver
stk. 5 og 6, ændres »stk. 2« til: »stk.
4«.
03. I
§ 152 b, stk. 1, og § 152 g, stk. 7, ændres
»§ 152 a, stk. 2« til: »§ 152 a, stk. 4«.«
[Konsekvensrettelser]
4)
Efter nr. 16 indsættes som nye numre:
»04. I §
247 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 152 a,
stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 152 a, stk. 5, 1.
pkt.«
05. I
§ 247 f, stk. 3, ændres
»§ 152 a, stk. 3« til: »§ 152 a, stk.
5«.«
[Konsekvensrettelser]
5)
Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:
»06. I §
373, stk. 2, ændres »§ 152 a, stk. 2, 1.
pkt.« til: »§ 152 a, stk. 4, 1.
pkt.««
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en
konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
12, hvorefter § 21, stk. 1, bliver § 21, stk. 5.
Til nr. 2-5
Ændringsforslagene er
konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 2, nr.
8, hvorefter § 152 a, stk. 2-4, bliver § 152 a, stk.
4-6.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar
2021 og var til 1. behandling den 9. marts 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 2. december 2020 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 114. Den 24. februar 2021 sendte
erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
11 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Christian
Rabjerg Madsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik
Møller (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S)
Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa (RV)
Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria
Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG) Torsten Schack
Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni Matthiesen (V) fmd. Anne Honoré
Østergaard (V) Thomas Danielsen (V) Heidi Bank (V) Tommy
Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Alex
Vanopslagh (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |