Skriftlig fremsættelse (3. marts
2021)
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om urimelig handelspraksis
i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden
(Lovforslag nr. L 184)
Lovforslaget har til formål at
gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/633/EU af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i
relationer mellem virksomheder i landsbrugs- og
fødevareforsyningskæden (herefter direktivet) i dansk
ret. Formålet med direktivet er at bekæmpe urimelig
handelspraksis, der kan sætte aktørernes indtjening og
margener under pres, hvilket kan føre til en
uhensigtsmæssig fordeling af ressourcerne og ende med at
sætte ellers levedygtige og konkurrencedygtige aktører
ud af spil. Lovforslaget skal derfor sikre, at disse aktører
er i stand til at konkurrere på rimelige vilkår og
derved bidrage til at øge landbrugs- og
fødevareforsyningskædens generelle effektivitet.
Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket
giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage eller opretholde
nationale bestemmelser om urimelig handelspraksis, der er mere
vidtrækkende, end hvad direktivet foreskriver.
Med lovforslaget fraviges direktivets
udgangspunkt om, at reguleringen alene skal gælde, når
leverandøren er i en lavere omsætningskategori end
køberen, idet det foreslås, at reglerne skal
gælde i alle handler mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden uafhængigt af
virksomhedernes omsætning og indbyrdes relative
forhandlingsstyrke. Med den foreslåede ordning sikres det
derfor, at alle aktører i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden kan tilbyde samme
vilkår. Dog foreslås visse undtagelser til dette
udgangspunkt for så vidt angår reglerne om maksimale
betalingsfrister. Således foreslås det, at der i
aftaleforhold, hvor leverandøren har en årlig
omsætning på mere end 350 mio. euro, maksimalt må
aftales en betalingsfrist på 60 dage for alle landbrugs- og
fødevarer. I aftaleforhold, hvor køberen har en
årlig omsætning på 2 mio. euro eller mindre,
forslås det, at der ikke fastsættes maksimale
betalingsrister.
Lovforslaget lægger op til, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som
håndhævelsesmyndighed. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen får herved beføjelse til at indlede
og iværksætte undersøgelser på eget
initiativ eller på grundlag af en klage. For at sikre en
effektiv håndhævelse af forbuddene tildeles
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endvidere beføjelse til
at pålægge køber og leverandør at
fremlægge nødvendige oplysninger, ligesom Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen efter indhentet retskendelse og mod
behørig legitimation kan gennemføre uanmeldte
kontrolundersøgelser hos virksomhederne. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan herudover træffe afgørelser,
herunder meddele køberen påbud om at ophøre med
den ulovlige handelspraksis samt offentliggøre
afgørelser truffet i medfør af loven.
En overtrædelse af de i lovforslaget
forbudte former for urimelig handelspraksis eller en
overtrædelse af et allerede meddelt påbud kan endvidere
straffes med bøde.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.