Ændringsforslag stillet den 26. maj
2021 uden for betænkningen
Ad b
Ændringsforslag til
det i ændringsforslag nr. 1 i udvalgets betænkning
nævnte lovforslag A.
Til § 12
Af skatteministeren:
16) Stk.
3 affattes således:
»Stk. 3.
§ 1, nr. 3-7, 12, 14, 19, 20, 22 og 23, har virkning fra og
med indkomståret 2023.«
[Ændring af
virkningstidspunkt for den EU-retlige tilpasning af
foreningsbeskatningen]
Bemærkninger
Til nr. 16
Med ændringsforslaget korrigeres
skrivefejl i ændringsforslag nr. 9 i udvalgets
betænkning. Ændringsforslag nr. 9 tages derfor samtidig
tilbage. For en god ordens skyld gentages bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 9.
Det er foreslået i lovforslagets
§ 12, stk. 3, at den foreslåede skattepligt på
udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret
gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2023 eller senere.
Det følger endvidere af
lovforslagets § 12, stk. 1, at den foreslåede
ændring af selskabsskattelovens § 17 og den
foreslåede indsættelse af en ny § 18 i
selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for
investeringsforeninger med minimumsbeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, foreninger m.v.,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og
investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli
2021. For så vidt angår investeringsforeninger med
minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 c, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, er de foreslåede justeringer alene af
lovteknisk karakter.
Uanset at den foreslåede
ændring af selskabsskattelovens § 17 og den
foreslåede indsættelse af en ny § 18 i
selska??bsskatteloven foreslås at skulle træde i kraft
den 1. juli 2021 for foreninger m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har de reelt ikke
nogen effekt, før den foreslåede skattepligt på
udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret
gæld samt royalties, der modtages af sådanne foreninger
m.v., træder i kraft på det foreslåede tidspunkt,
dvs. indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023
eller senere.
Det foreslås med
ændringsforslaget at affatte lovforslagets § 12, stk. 3,
på ny med henblik på at justere virkningstidspunktet
for den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på
udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret
gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
således at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt
får virkning fra og med indkomståret 2023. Det
foreslås endvidere med samme ændringsforslag om at
affatte lovforslagets § 12, stk. 3, på ny at justere
virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede
ændring af selskabsskattelovens § 17 og den
foreslåede indsættelse af en ny § 18 i
selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for
investeringsforeninger med minimumsbeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, foreninger m.v.,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og
investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, således at skattesatserne får virkning fra og
med indkomståret 2023.
Det foreslåede ændringsforslag
indebærer, at den ved lovforslaget foreslåede
skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster af
kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger
m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, den foreslåede ændring af selska???bsskattelovens
§ 17 og den foreslåede indsættelse af en ny §
18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for sådanne
foreninger m.v., får samme virkningstidspunkt. De ved
lovforslaget foreslåede ændringer får
således virkning fra og med indkomståret 2023 og ikke
blot for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023
eller senere.
For foreninger m.v., hvis indkomstår
følger kalenderåret, vil ændringsforslaget ikke
have nogen betydning, da indkomståret 2023 for disse
foreninger m.v. begynder den 1. januar 2023. Derimod vil foreninger
m.v. med et bagudforskudt indkomstår allerede kunne
påbegynde indkomståret 2023 så tidligt som den 2.
april 2022, hvorfor de foreslåede regler for disse foreninger
først vil have virkning fra indkomståret 2024. Med
ændringsforslaget om ændring af virkningstidspunktet
for den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på
udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret
gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v.,
ændring af selskabsskattelovens § 17 og
indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven
omhandlende skattesatser for sådanne foreninger m.v. vil
disse foreslåede ændringer allerede have virkning for
indkomståret 2023 for sådanne foreninger m.v.
Baggrunden for den foreslåede
harmonisering af virkningstidspunktet for den ved lovforslaget
foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og
kursgevinster af kontrolleret gæld samt royalties, der
modtages af foreninger m.v., der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, den ved lovforslaget
foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og
indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven
omhandlende skattesatser for sådanne foreninger m.v., er
implementeringsmæssige hensyn for det offentlige,
således at der ikke skal være forskellige
oplysningsskemaer for indkomståret 2023 for foreninger m.v.,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6.
I øvrigt skal det bemærkes, at
der med ændringsforslaget ikke ændres på de under
lovforslagets § 12, stk. 3, angivne bemærkninger omkring
virkningstidspunktet i forhold til udenlandske foreningers
indkomstår og tidspunktet for, hvornår udbytte, royalty
og renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I relation til lovforslagets § 1, nr.
14, hvorefter udenlandske foreninger kan anses for transparente,
skal det derfor bemærkes, at det i forhold til
virkningstidspunktet er foreningens indkomstår og ikke
deltagernes indkomstår, når foreningen er transparent,
der er afgørende. Det er de danske regler om
indkomstår, der er afgørende for vurderingen.
Retserhvervelsesprincippet er
afgørende for, hvornår udbytte og royalty skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Retserhvervelsesprincippet er den
almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved
indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er
erhvervet endelig ret til den.
Udbytte anses for erhvervet, når det
er endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Det er uden
betydning, at udbyttet først udbetales senere. Det vil sige,
at foreningerne m.v. skal medregne udbytte ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, hvis generalforsamlingens endelige
beslutning om udlodning af udbytte ligger i indkomståret
2023. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede
skattepligt på udbytter kan indtræde så tidligt
som den 2. april 2022, men at det afhænger af, hvornår
indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.
Hvornår royalty anses for erhvervet,
vil i udgangspunktet afhænge af den kontrakt, der er
indgået mellem de pågældende parter, og som
fastlægger de kontraktlige forpligtelser, som partnerne skal
opfylde. Hvis f.eks. royalty skal betales af et løbende
salg, vil royalty som udgangspunkt senest kunne anses for at
være erhvervet på det tidspunkt, hvor den aftalepart,
der har fået rettighederne til at sælge f.eks. musik,
modtager betaling for salg heraf. Det vil sige, at sker salg af
musik på en dag omfattet af foreningens indkomstår
2023, vil den royalty, som skal betales, være omfattet af de
foreslåede ændringer. Det forhold, at der først
på et senere tidspunkt udarbejdes en endelig opgørelse
og betaling, har ikke betydning for erhvervelsen. Det vil sige, at
den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på
royalties kan indtræde så tidligt som den 2. april
2022, men at det afhænger af, hvornår
indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.
Renteindtægter skal som hovedregel
anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor renten forfalder
til betaling - det såkaldte forfaldsprincip. Dette
gælder, uanset om renteindtægterne følger af en
negativ eller en positiv rente. Det vil sige, at i forhold til
renteindtægter af kontrolleret gæld, der forfalder til
betaling på en dag omfattet af indkomståret 2023 for
den enkelte forening, vil renteindtægten skulle medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at
den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på renter
af kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som
den 2. april 2022, men at det afhænger af, hvornår
indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.
Der findes dog en række undtagelser
til forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4,
hvorefter der skal ske en periodisering af renteindtægter og
-udgifter over den periode, som de vedrører. I disse
tilfælde skal foreninger m.v., der skal periodisere
renteindtægter, alene medregne renteindtægter af
kontrolleret gæld til den skattepligtige indkomst,
såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal
anses for erhvervet i indkomståret 2023, hvilket i praksis
kan være så tidligt som den 2. april 2022, men det
afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder
for den enkelte forening m.v.
Kursgevinster anses for erhvervet på
tidspunktet for indfrielse af den underliggende gæld. Det vil
sige, at såfremt indfrielsen er på en dag omfattet af
indkomståret 2023 for den enkelte forening, vil kursgevinsten
skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede
skattepligt på kursgevinster på kontrolleret gæld
kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at
det afhænger af, hvornår indkomståret 2023
begynder for den enkelte forening m.v.