Skriftlig fremsættelse (14. april
2021)
Justitsministeren (Nick Hækkerup):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om beskyttelse af
whistleblowere
(Lovforslag nr. L 213)
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog
den 23. oktober 2019 direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af
personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
Direktivet har til formål at yde en effektiv beskyttelse af
whistleblowere og sikre en effektiv håndhævelse af
EU-retten, idet whistleblowere kan bidrage til at forebygge skader
og afsløre trusler mod eller forhold til skade for
offentlighedens interesser, som ellers ville forblive skjult.
Nærværende lovforslag har bl.a. til formål at
gennemføre direktivet i dansk ret.
Det er afgørende, at det er trygt at
være whistleblower, fordi det er i offentlighedens interesse,
at kritisable forhold på offentlige og private arbejdspladser
kommer frem i lyset.
Regeringen lægger med lovforslaget op
til at indføre en omfattende og sammenhængende ramme
for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Det foreslås
således, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte
indberetninger om overtrædelser af visse områder af
EU-retten som omfattet af direktivet, men også
indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige
lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige
alvorlige forhold.
Det foreslås desuden, at
arbejdsgivere i den private og offentlige sektor med 50 eller flere
ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblowerordning,
hvor dens ansatte kan indberette oplysninger om overtrædelser
omfattet af lovens anvendelsesområde. Regeringen har i videst
muligt omfang udnyttet direktivets muligheder for at mindske
byrderne for danske virksomheder. Med forslaget lægges der
således op til, at private virksomheder med 50-249 ansatte,
skal have mulighed for at dele ressourcer, ligesom det
foreslås, at loven først får virkning for disse
virksomheder den 17. december 2023.
Det foreslås endvidere, at der som
supplement til de interne whistleblowerordninger, etableres en
ekstern whistleblowerordning, der placeres i Datatilsynet.
Det er Justitsministeriets vurdering, at
lovforslaget bør fremsættes og behandles af
Folketinget i indeværende folketingssamling, idet det af
hensyn til direktivets implementeringsfrist, der udløber den
17. december 2021, ikke vil være muligt at udskyde
fremsættelsen til folketingssamlingen 2021-2022.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.