Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 27. maj 2021

1. Ændringsforslag

Dansk Folkeparti har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, men mener, at man bør kunne fratage statsborgerskabet fra alle bandekriminelle, der har fået tildelt statsborgerskab, dvs. også fra dem, der kun har et statsborgerskab. Derfor har DF stillet ændringsforslag om dette.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget har to betragtninger, som gør sig gældende: for det første en konventionsmæssig betragtning og for det andet en betragtning om en eventuel erstatningsrisiko ved de ordinære domstole eller Menneskerettighedsdomstolen.

RV minder således om, at man hidtil politisk har ment, at indholdet af lovforslaget ikke kan lade sig gøre. Fratagelse af statsborgerskab kan kun ske ved terrorisme. Konventionsmæssigt er almindelig kriminalitet ikke en trussel mod statens sikkerhed. Det vil derfor ikke være muligt lovgivningsmæssigt at sidestille almindelig kriminalitet med terrorisme, da statsborgerretskonventionen udtømmende fastsætter, i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Som der står: Fortabelse kan kun komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for en stats vitale interesser.

Almindelig kriminalitet rokker jo ikke ved statens sikkerhed. Men som det fremgår af lovforslaget, skal personer, som dømmes for alvorlig bandekriminalitet i forbindelse med straffesagens afgørelse ved dom, kunne frakendes deres danske indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse. Det vil så være - må vi forstå - i de tilfælde, hvor alvorlig bandekriminalitet anses at være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Da alvorlig bandekriminalitet imidlertid ikke konventionsmæssigt er at betragte som landsforræderi, vil området for regeringens lovforslag være uendelig lille. Sagt på en anden måde svarer lovforslaget lidt til at sige: Hvis hooligans er terrorisme, så kan statsborgerskab fratages. Regeringen kan derfor godt strikke sådan en regel sammen, men det vil aldrig føre til en frakendelse ved de danske domstole.

Med hensyn til betragtningen om de ordinære domstole og Menneskerettighedsdomstolen ligger der heri, at det giver rigtig dårlig mening for RV, at vi gennemfører en lovgivning, som indebærer, at vi efterfølgende taber sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Lovforslaget kan altså betyde, at staten ender med at skulle betale erstatning til bandekriminelle.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 8 B, stk. 1, affattes således:

»Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, eller som ifalder straf efter straffelovens § 81 a, kan ved dom frakendes dansk indfødsret.««

[Fratagelse af statsborgerskab fra personer, der alene har dansk statsborgerskab]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller ifalder straf efter straffelovens § 81 a, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, uanset om den pågældende efter frakendelsen af sit danske statsborgerskab ikke er statsborger i nogen stat og heller ikke automatisk kan registrere sig som statsborger i nogen stat.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2021 og var til 1. behandling den 12. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 16. april 2021 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag 120. Den 4. maj 2021 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-3.

Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Susan Kronborg (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL) Fatma Øktem (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V) Marie Krarup (DF) fmd. Morten Messerschmidt (DF) Marcus Knuth (KF) Mette Thiesen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.