Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 10. december 2020
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at lovforslaget sender et signal om, at sex skal ske med
samtykke fra begge parter. Det burde være en
selvfølge. DF kan dog være bekymret for, om forslaget
er tilstrækkeligt, idet det synes at være en
lovændring, hvor man kan være bekymret for effekten. DF
er ikke overbevist om, at lovændringen vil ændre
retstilstanden, som den er i dag. Efter lovændringen vil det
formentlig fortsat være sådan, at den
voldtægtsanklagede vil kunne påstå, at den
forurettede havde givet samtykke. Derfor vil bevisproblematikken,
der kendes fra voldtægtssager, fortsat være til stede.
DF mener, at der som supplement til indførelsen af en
samtykkebaseret voldtægtslovgivning er brug for en
række tiltag som f.eks. skærpelse af straffen for
voldtægt og prompte udvisning af udlændinge, der
dømmes for voldtægtsforbrydelser i Danmark.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at SF hilser en ny
voldtægtslovgivning baseret på samtykke velkommen. Det
er en retspolitisk milepæl for ofrene. Det er historisk, at
vi ændrer en lov, som i det store og det hele ligner den, der
blev fremsat i 1930 ved straffelovens tilblivelse.
SF har i mange år haft fokus på
voldtægtsofre. I 2010 var fokus på at forbedre og
ensarte behandlingen på voldtægtscentrene. Det skabte
nogle forbedringer.
Dernæst fulgte SF op med flere
forslag om at ændre straffeloven i 2014, 2015 og 2016, fordi
antallet af afsagte domme var - og stadig er - så rystende
lavt. Dengang var omdrejningspunktet en paragraf om uagtsom
voldtægt, og blandt forslagene var der også
idéer til at forbedre ordningen med bistandsadvokater og
sikre videoafhøring af ofrene, så de bl.a. skulle
undgå at genfortælle de modbydelige ting, de har
været udsat for.
Med lovgivningen slås det fast, at er
der ikke samtykke fra begge parter, er det en voldtægt,
også i parforhold og ved passivitet. Samtykke skal foreligge
hver gang.
Samtidig får vi langt om længe
slået fast, at hvis offerets reaktion er at
»fryse« - hvilket er en meget almindelig reaktion for
70 pct. af ofrene - kan der ganske simpelt ikke være tale om
et samtykke. Så er det en voldtægt.
Dermed slår lovgivningen en pæl
igennem forestillingen om »det perfekte offer« som en,
der har forsøgt at bide, sparke eller råbe op. For
sådan er virkeligheden sjældent. Rigtig mange ofre
oplever nemlig at reagere ved at fryse og være ude af stand
til at gøre modstand - og så falder sagen ved
domstolene i dag, fordi der er et krav om, at man skal sige fra.
Det får vi med dette lovforslag ryddet op i. Nu kommer der
nemlig fokus på at sige til i stedet for at sige fra.
Lovgivningen vil forhåbentlig
afværge de mest opsigtsvækkende frifindelser. Det kan
vi se i Sverige, hvor der falder flere domme, efter at de har
ændret loven. Det er vigtigt, at ofre får sat punktum
for deres oplevelse.
Retssikkerheden er intakt. Der skal stadig
løftes et bevis for, at der ikke forelå et samtykke,
hvis der skal kunne dømmes for en voldtægt.
Det er SF's håb, at det kommer til at
ændre befolkningens syn på sex. Forhåbentlig vil
loven få de nuværende og kommende generationer til at
være opmærksomme på, at kun et samtykke er godt
nok. Det vil forhåbentligt skabe en tiltrængt
kulturændring og en generel holdningsændring i
samfundet med større fokus på respekten for andre
menneskers grænser og retten til at bestemme over egen
krop.
Det er SF's holdning, at en så stor
ændring af straffeloven skal følges op med kampagner
om loven. Der bør, som flere organisationer angiver i
høringssvar, oplyses om loven. SF noterer sig, at der netop
med finansloven er afsat penge til seksualundervisning, hvilket
også er en nødvendighed i forhold til at forstå
det nye samtykkebegreb. Sluttelig peger SF på, at den nye
lovgivning ikke kommer til at virke, hvis ikke også politiet
bliver bedre til at møde ofrene og efterforske sagerne,
så de holder i retten. Hvert andet offer føler sig
dårligt mødt af politiet. Det skal der rettes op
på.
Derfor mener SF, at det kommende
politiforlig skal sikre særlige enheder i politiet til
voldtægtssager, fordi det er afgørende, at politiet
bliver dygtigere til at arbejde med dem. I Sverige har man 350
personer beskæftiget i en særlig enhed.
Særlige enheder kan sikre, at dem,
der møder ofrene, f.eks. har viden om traumer, så de
ved, at når et voldtægtsoffer handler ulogisk og f.eks.
bliver i gerningsmandens lejlighed efter voldtægten, så
er det en helt almindelig traumereaktion og ikke
nødvendigvis et tegn på, at det ikke var en
voldtægt eller noget, der svækker offerets
utroværdighed.
Der er desuden behov for gratis
psykologhjælp, bedre bistandsadvokatordning, en særlig
indsats over for personer med kognitive vanskeligheder, så de
også kan få ført deres sager,
videoafhøringsrum til skånsom afhøring og
uddannelse i traumer. SF vil kæmpe for, at politiforliget
retter op på det.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at EL glæder sig over den store opbakning til
forslaget om at ændre straffelovens bestemmelse om
voldtægt til fremover at være defineret ved manglende
samtykke. Enhedslisten mener, at loven er helt nødvendig for
at styrke retssikkerheden for voldtægtsofre. Den nye
definition af voldtægt i straffeloven betyder, at loven
fremover i højere grad vil matche virkelighedens
overgrebssituationer og dermed beskytte langt flere ofre for
voldtægt, end hvad der er tilfældet i dag. Særlig
vil loven betyde en forskel for de ofre, der reagerer ved at
»fryse« i situationen, og ofre, der lever i voldelige
eller kontrollerende forhold, hvor de ulige magtdynamikker
følger med ind i soveværelset. Kravet om samtykke
gælder i alle situationer, og loven fastslår
også, at passivitet altid er en formodning imod samtykke,
hvorfor det påhviler den initiativtagende part at sikre sig,
at der er samtykke til sex. Det vil gøre en konkret forskel
for rigtig mange ofre for voldtægt, men er også et
vigtigt element i den kulturforandring, som EL mener at loven vil
skabe. Med samtykkeloven gør man op med forståelsen
af, at en passiv krop er en krop, der gerne vil have sex, og dermed
afspejler loven et mere nutidigt syn på køn, krop og
seksualitet, hvor det forventes, at alle køn er aktive og
deltagende parter i seksuelt samkvem. EL finder vedtagelsen af
lovforslaget som et historisk skridt i retning mod et samfund
præget af ligestilling og ligeværd og ikke mindst en
mere retfærdig behandling af ofre for voldtægt i
Danmark.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november
2020 og var til 1. behandling den 20. november 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 29. september 2020 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 590 (folketingsåret
2019-20). Den 11. november 2020 sendte justitsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag
på lovforslaget.
Henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus
(S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette
Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (RV) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rosa Lund (EL)
Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja
Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V)
Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V)
Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter
Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina
Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille
Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |