Fremsat den 11. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger og
selskabsskatteloven
(Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra
kontoførende investeringsforeninger, som medfører
ændringer i modtagernes ejerandele, beskatning ved et
selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for
investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster)
§ 1
I lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19. november 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 2, indsættes efter
»medlemmet«: », jf. dog § 14 a«.
2. I
§ 14, stk. 1, indsættes
efter »indskud«: », jf. dog § 14
a«.
3.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Udbetalinger,
som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i
foreningen, anses for udbytte, hvis følgende betingelser er
opfyldt
1) modtageren er
et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet,
2) foreningen
på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. i et selskab, der
er hjemmehørende her i landet, og som er koncernforbundet
med modtageren, og
3) foreningen
på udbetalingstidspunktet har et medlem, som er et selskab,
en fond eller en trust, der er hjemmehørende i Danmark eller
en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er
koncernforbundet med modtageren.
Stk. 2. Stk. 1
finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab m.v. ikke
opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, såfremt det
modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra
foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det selskab,
som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen på
udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v.
Stk. 3. Ved
fastsættelsen af, hvornår der er tale om
koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2
anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en
forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af
selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt.«
§ 2
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 19,
indsættes som 6.- 8. pkt.:
»Endvidere beskattes et selskab, der er
omfattet af 1. pkt., af renter vedrørende gæld, som et
selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringsselskabet.
Tilsvarende gælder kursgevinster på fordringer, der er
stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal
indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien
på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab
m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. 6. og 7. pkt., finder dog kun
anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i
investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er
koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel
4 med det danske debitorselskab.«
2. I
§ 5 F indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Ved overgang fra et selskab m.v. omfattet af § 1 til et
investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, finder
ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2021.
Stk. 2. § 1 har
virkning for udbetalinger, der modtages den 11. november 2020 eller
senere.
Stk. 3. § 2, nr. 1,
har virkning for renter, der erhverves, og kursgevinster, der
oppebæres, den 11. november 2020 eller senere.
Stk. 4. § 2, nr. 2,
har virkning for skift af status til investeringsselskab som
følge af forhold, der indtræffer den 11. november 2020
eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
formål og baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Udbyttebeskatning af
visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger,
som medfører ændringer i modtagernes
ejerandele | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.2. | Beskatning ved
selskaber m.v.'s overgang til investeringsselskab | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.3. | Skattepligt for
investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Klima- og
miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Skattelovgivningen skal være udformet
på en sådan måde, at reglerne er robuste og
fungerer efter hensigten. Det er vigtigt for tilliden til
skattesystemet, at reglerne tilsigtes indrettet på en
sådan måde, at de ikke kan udnyttes i strid med
hensigten.
For regeringen er det således en
prioritet, at der bliver fulgt op med en stramning af reglerne og
efter behov indført særlige værnsregler, hvis
det kan påvises, at det er muligt at udnytte reglerne til at
undgå en ellers tilsigtet skattebetaling.
Et af instrumenterne til at få
eventuelle uhensigtsmæssigheder frem i lyset er
såkaldte early warnings fra Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen har fremsendt tre early
warnings, der omhandler anvendelse af kontoførende
investeringsforeninger og investeringsselskaber til at omgå
reglerne om selskaber m.v.'s begrænsede skattepligt af
udbytter, renter og kursgevinster.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er for det
første at justere reglerne om beskatning af udbetalinger til
medlemmer i kontoførende investeringsforeninger med henblik
på at sikre disse regler mod utilsigtet udnyttelse.
Skatteforvaltningen har i form af en early
warning gjort opmærksom på nogle områder, hvor
reglerne for beskatning ved investering via kontoførende
investeringsforeninger kan udnyttes til at opnå utilsigtede
skattemæssige fordele. Med lovforslaget følges op
på disse indmeldinger.
Det foreslås således at
ændre reglerne for beskatning af udbetalinger fra en dansk
kontoførende investeringsforening til et selskab m.v.
(juridisk person) med hjemsted i udlandet i de tilfælde, hvor
udbetalingen reelt er udtryk for en udlodning af skattepligtigt
udbytte fra selskabet m.v.'s underliggende danske
datterselskab.
Formålet med lovforslaget er for det
andet at justere en række af de skatteregler, som
vedrører investeringsselskaber, med henblik på at
sikre disse regler mod utilsigtet udnyttelse.
Skatteforvaltningen har i form af to early
warnings gjort opmærksom på nogle områder, hvor
reglerne for beskatning ved investering via investeringsselskaber
kan udnyttes til at opnå utilsigtede skattemæssige
fordele. Med lovforslaget følges op på indmeldingerne
fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås således at
ændre reglerne om de skattemæssige konsekvenser ved
ændring af status til et investeringsselskab og at
ændre reglerne om, hvilke typer af indkomst der omfattes af
investeringsselskabers skattepligt.
Den del af lovforslaget, der omhandler
udbetalinger fra en kontoførende investeringsforening, skal
primært forhindre, at der kan flyttes indkomst fra et dansk
selskab til et moderselskab, der er hjemmehørende i en stat
uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, uden dansk udbytteskat.
Den del af lovforslaget, der omhandler skift
af status til investeringsselskab, skal primært forhindre, at
udenlandske investorer, der er hjemmehørende i en stat, som
ikke er medlem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk
kildebeskatning af udbytter ved en ændring af den
skattemæssige status for det danske selskab, de er
aktionærer i.
Den del af lovforslaget, der omhandler
investeringsselskabers skattepligt, skal primært forhindre,
at et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat,
som ikke er medlem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk
kildebeskatning af renter og kursgevinster ved udlån til et
dansk datterselskab ved at lade udlånet ske via et dansk
investeringsselskab.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra
kontoførende investeringsforeninger, som
medfører ændringer i modtagernes ejerandele
2.1.1. Gældende ret
En kontoførende investeringsforening er
en forening, hvor medlemmet for sit indskud erhverver en andel i
foreningen, og hvor det fremgår af foreningens
vedtægter, at medlemmets andel i foreningen ikke kan
afstås til andre end foreningen. Det er en betingelse, at
alle medlemmer er berettigede til samme forholdsmæssige andel
af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i
foreningen. Det forholdsmæssige afkast m.v. opgøres
efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende
af samtlige andele i foreningen.
En kontoførende investeringsforening er
et selvstændigt skattesubjekt omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen vil dermed
kun skulle betale skat, i det omfang den måtte drive
erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder, at
kontoførende investeringsforeninger reelt er skattefri.
Hverken lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger eller
selskabsskatteloven opstiller betingelser for, hvordan og i hvilke
typer af aktiver en kontoførende investeringsforening skal
placere sine midler. Det vil som udgangspunkt sige, at en
kontoførende investeringsforening kan investere i alle typer
af aktiver, herunder f.eks. aktier og fast ejendom.
Medlemmer af en kontoførende
investeringsforening skal opgøre deres indkomst fra
foreningen efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger. En kontoførende
investeringsforening fungerer på den måde, at der
oprettes en konto for hvert medlem, hvorpå medlemmets indskud
samt tilskrevne renter og udbytter m.v. bogføres.
Medlemmerne i den kontoførende investeringsforening
beskattes som udgangspunkt efter et transparensprincip. Dette
betyder helt overordnet, at foreningens indkomst for hvert enkelt
medlem opgøres efter de principper, der gælder for det
enkelte medlem. Er der flere medlemmer, udarbejdes individuelle
opgørelser tilpasset de enkelte medlemmers forhold.
Et medlem, der er hjemmehørende i
udlandet, vil således kun skulle beskattes af de indkomster,
som medlemmet ville have været begrænset skattepligtig
af, hvis indkomsten var oppebåret direkte, dvs. uden den
mellemkommende forening. Transparensprincippet betyder
således for udenlandske medlemmer, at den kontoførende
investeringsforening skal opgøre det udenlandske medlems
indkomst og indeholde skat heraf, som om medlemmet havde investeret
direkte i den kontoførende investeringsforenings
underliggende aktiver. Når der er tale om et udenlandsk
medlem, der investerer i f.eks. danske aktier, er medlemmet alene
skattepligtigt til Danmark af udbytter.
Ved udlodning af aktieudbytte fra danske
aktier til en aktionær (selskab eller person), der er
hjemmehørende i udlandet, skal det danske udloddende selskab
som udgangspunkt indeholde 27 pct. i udbytteskat. Hvis der sker
udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat, hvor
aktionæren er hjemmehørende, via en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale, vil
udbytteskatten skulle nedsættes til typisk 15 pct. Det er en
betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske
udbyttemodtager er rette indkomstmodtager i relation til udbyttet
og den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Sker
der ikke udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede
stat via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale,
udgør den endelige udbytteskat 22 pct., hvor
aktionæren er et selskab. Hvor aktionæren er et
selskab, indeholdes der ikke udbytteskat, hvis der er tale om
udlodning af udbytter fra datterselskabs- eller
koncernselskabsaktier, forudsat at det modtagende selskab er
hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS
eller for så vidt angår datterselskabsaktier i en stat,
som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med.
For den kontoførende
investeringsforening gælder, at foreningen skal indeholde
udbytteskat over for medlemmet på det tidspunkt, hvor
udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet.
Det betyder i praksis, at beskatningen af modtagne udbytter via en
kontoførende investeringsforening svarer til, at medlemmet
havde investeret direkte i de underliggende aktier. Således
er den kontoførende investeringsforening i sig selv fritaget
for beskatning af udbytteudlodninger fra dets underliggende
investeringer. Der er således ingen såkaldt
kædebeskatning.
Af § 8, stk. 2, i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger,
følger derfor også, at reglerne i ligningslovens
§ 16 A om beskatning af udbytter og ligningslovens § 16 B
om beskatning ved afståelse af ejerandele til det udstedende
selskab m.v. ikke finder anvendelse på udbetalinger fra den
kontoførende investeringsforening til medlemmet. Dette er en
konsekvens af transparensbeskatningen, i og med at lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger forudsætter, at medlemmet beskattes
på samme måde, som hvis indtægten var
oppebåret uden den kontoførende investeringsforening
som mellemled. Der er derfor særlige regler om, hvordan
udlodninger i form af f.eks. betalinger for indskud, der
hæves i den kontoførende investeringsforening, skal
beskattes.
Med hævning af indskud forstås
afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag i form
af en udbetaling fra foreningen, således at medlemmet efter
hævningen har en ændret ejerandel, jf. § 14 i lov
om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger. Reglerne om beskatning af hævninger
medfører, at udbetalingen inklusive eventuelle urealiserede
gevinster og tab, anses for realiseret og beskattes som en
avance.
Der er enkelte undtagelser til
transparensprincippet. F.eks. anses optagelsen af nye medlemmer
ikke som en delafståelse, der udløser beskatning hos
de øvrige medlemmer med det samme. I stedet udskydes
beskatningen, idet gevinst eller tab ved optagelse af nye medlemmer
først beskattes hos et medlem på det tidspunkt, hvor
medlemmet indløser ejerandele i foreningen. Optagelsen af
nye medlemmer fører således ikke til, at foreningens
gevinster eller tab bliver betragtet som realiseret hos de
øvrige medlemmer. Disse gevinster eller tab, som kan
opstå på medlemmernes ejerandele, udgør
således fortsat en del af de urealiserede gevinster eller tab
i foreningen, og de beskattes først som en avance, i det
omfang medlemmet hæver sit indskud. Da begrænset
skattepligtige som udgangspunkt ikke beskattes af avancer i
Danmark, er denne skatteudskydelse dog uden betydning for de
medlemmer, der er hjemmehørende i udlandet.
Af selskabsskattelovens § 1, stk. 7,
følger, at en kontoførende investeringsforening skal
have mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv
markedsføring over for offentligheden eller større
dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op.
Det er dog fortsat muligt at være en kontoførende
investeringsforening med et mindre medlemsantal end 8, selv om
kravene om effektiv markedsføring ikke opfyldes. Det vil
være tilfældet, hvis der i overensstemmelse med et
vedtægtsmæssigt krav herom alene kan optages medlemmer,
der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske
personer beskattes direkte af indkomst fra investeringsforeningen
efter reglerne for fysiske personer.
Der er således reelt intet til hinder
for, at et selskab m.v. kan være det eneste medlem i en
kontoførende investeringsforening. Da der desuden ingen
begrænsninger er i forhold til, hvilke aktiver, en
kontoførende investeringsforening kan investere i, kan et
selskab godt oprette en kontoførende investeringsforening,
hvor selskabet er eneste medlem, og hvor den kontoførende
investeringsforening eventuelt udelukkende investerer i aktierne i
dette selskabs datterselskab.
I en koncern bestående af et udenlandsk
moderselskab og et dansk driftsdatterselskab vil de udbytter, som
udloddes fra datterselskabet til moderselskabet med hjemsted i
udlandet, som udgangspunkt være skattepligtige til Danmark
jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Den
begrænsede skattepligt omfatter dog ikke udbytte af
datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A,
når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i
en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Et
udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab, hvor
aktiebesiddelsen opfylder kravene til at være
datterselskabsaktier, skal imidlertid betale dansk skat af modtagne
udbytter, hvis det pågældende selskab er
hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, da Danmark alene
frafalder beskatning af udgående datterselskabsudbytter, hvis
beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter
moder-/datterselskabsdirektivet. Skatten udgør i disse
tilfælde 22 pct.
Hvis et moderselskab, der er
hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, ønsker at
få værdierne i et dansk driftsdatterselskab ud uden
dansk beskatning, kan det stifte en dansk kontoførende
investeringsforening. Som indskud indskyder moderselskabet aktierne
i dets driftsdatterselskab, som således overgår til at
være den kontoførende investeringsforenings (eneste)
aktiv.
Det udenlandske moderselskab kan herefter
stifte et nyt selskab hjemmehørende i Danmark eller en stat,
der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, som reelt
bliver et søsterselskab til det eksisterende danske
driftsdatterselskab. Det udenlandske moderselskab kan
efterfølgende udlåne et beløb til det
nystiftede datterselskab svarende til værdien af det
eksisterende danske driftsdatterselskab. Det er herefter muligt for
det nystiftede selskab at foretage et indskud i den
kontoførende investeringsforening svarende til
størrelsen af lånet fra moderselskabet. For indskuddet
erhverver datterselskabet ret til en andel af de øvrige
medlemmers - her moderselskabets - formue. Denne afståelse
betyder, at der opstår en gevinst på moderselskabets
andel - indskud - i foreningen. Gevinsten medregnes som en
urealiseret gevinst på indskuddet. Moderselskabet kan
herefter hæve sit indskud i den kontoførende
investeringsforening. Udbetalingen fra den kontoførende
investeringsforening som følge af hævningen beskattes
som aktieavance. Da der ikke er begrænset skattepligt af
aktieavancer, er udbetalingen imidlertid skattefri.
Selskabsskattelovens § 2 D er en
værnsregel, der skal forhindre transaktioner, hvor
skattepligtige udbytter transformeres til skattefrie aktieavancer,
samtidig med at aktionæren bevarer ejerskabet til selskabet.
Bestemmelsen skal modvirke, at midler, der ellers er undergivet en
begrænset skattepligt, kan overføres fra et dansk
selskab til udlandet uden beskatning. Bestemmelsen medfører,
at der sker en omkvalificering af aktieavancer til udbytte, hvis en
række betingelser opfyldes, herunder hvor en juridisk person
overdrager ejerandele i et koncernforbundet selskab til et andet
koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget for overdragelsen af
aktierne består helt eller delvist af andet end ejerandele i
koncernforbundne selskaber.
Vederlag for en indløst ejerandel i en
kontoførende investeringsforening er reelt en betaling for
de aktier, der indgår i den kontoførende
investeringsforening. Vederlaget kan imidlertid ikke omkvalificeres
til udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, da lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger gør op med den skattemæssige
behandling af hævning af indskud i den kontoførende
investeringsforening. Gevinsten ved indløsning af
moderselskabets indskud i den kontoførende
investeringsforening udløser således ikke skattepligt
til Danmark.
For at det udenlandske moderselskab kan
få den indskudte lånekapital tilbage fra det nystiftede
selskab, udlodder det danske driftsdatterselskab via den
kontoførende investeringsforening udbytte til det nystiftede
søsterselskab hjemmehørende i Danmark eller i en
stat, der er medlem af EU/EØS. Da der mellem det danske
driftsdatterselskab og det nystiftede søsterselskab til
dette selskab er tale om koncernselskabsaktier, og da
transaktionen skal foregå, som om den kontoførende
investeringsforening ikke eksisterer, modtager det nystiftede
selskab udbyttet skattefrit, jf. selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c. Det nystiftede selskab afdrager herefter på
lånet til det udenlandske moderselskab.
Hvor det nystiftede datterselskab er
hjemmehørende i Danmark, vil situationen være den, at
selskabsskattelovens § 2 D ikke finder anvendelse på
afdraget på lånet, da der ikke foreligger en
overdragelse af aktier i et koncernforbundet selskab, men det
udenlandske moderselskab vil være begrænset
skattepligtig af renterne, såfremt betingelserne i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er opfyldt. Afkast
i form af renter og kursgevinster er således underlagt
værnsregler, når der er tale om kontrolleret
gæld. Fordelene ved at anvende konstruktionen overstiger dog
ulemperne ved eventuelt at skulle betale kildeskat af
rentebetalingerne.
Under de gældende regler er det
således muligt for et udenlandsk selskab, der er
hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå dansk
beskatning af danske aktieudbytter ved brug af reglerne om
kontoførende investeringsforeninger. For en illustration af
konstruktionen se bilag 2.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at ændre lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger, således at der i visse situationer
vil skulle ske udbyttebeskatning af udbetalinger, som
medfører ændringer af modtagerens ejerandel i den
kontoførende investeringsforening, i stedet for
avancebeskatning. Ændringen fra avancebeskatning til
udbyttebeskatning vil omfatte medlemmer, der er et selskab m.v.
(juridisk person) med hjemsted i udlandet.
To yderligere betingelser vil skulle
være opfyldt, for at der vil kunne blive tale om
udbyttebeskatning i stedet for avancebeskatning. For det
første skal den kontoførende investeringsforening
på udbetalingstidspunktet eje aktier m.v. i et dansk selskab,
som er koncernforbundet med det selskab m.v., der som medlem
modtager udbetalingen fra den kontoførende
investeringsforening. For det andet skal der i den
kontoførende investeringsforenings medlemskreds tillige
indgå et selskab, en fond eller en trust, som er
hjemmehørende i en anden stat, der er hjemmehørende i
EU/EØS, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er
koncernforbundet med det selskab m.v., der som medlem modtager
udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening.
Det modtagende selskab m.v. omfattes dog ikke
af den foreslåede bestemmelse, hvis selskabet opfylder
betingelserne for at modtage skattefrit udbytte.
Det foreslås, at skattepligten skal
omfatte alle situationer, hvor modtageren er et selskab m.v. med
hjemsted i udlandet, og hvor de øvrige betingelser om
koncernforbindelse er opfyldt. Begrundelsen herfor er, at den
foreslåede bestemmelse, hvorved der skal ske
udbyttebeskatning i stedet for avancebeskatning, er en
værnsregel. Ved at gøre den generel sikres mod, at den
kan omgås ved f.eks. at lade et koncernforbundet selskab, der
er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, være deltager i
den kontoførende investeringsforening i stedet for det
selskab, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, i en
stat som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med.
Med forslaget sikres det, at lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger ikke kan
anvendes til at omgå dansk kildebeskatning af udbytter, ved
at et udenlandsk moderselskab som ønsker at få
værdierne i et dansk driftsdatterselskab ud, kan stifte en
dansk kontoførende investeringsforening, hvor
moderselskabets indskud består i aktierne i et dansk
driftsdatterselskab.
2.2. Beskatning ved
selskaber m.v.'s overgang til
investeringsselskab
2.2.1. Gældende ret
I en koncern bestående af et dansk
holdingselskab og et eller flere danske driftsdatterselskaber er de
udbytter, som udloddes fra datterselskaberne til holdingselskabet,
skattefrie for holdingselskabet i medfør af reglen i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet der er tale om
udbytter af datterselskabsaktier.
Den skattemæssige behandling af udbytte
fra det danske holdingselskab beror på aktionærens
status, herunder aktionærens skattemæssige
hjemsted.
Hvor aktionæren er et selskab m.v. med
hjemsted i udlandet, er udgangspunktet, at aktionæren er
skattepligtig til Danmark af udbytte, der oppebæres ved
investering i danske aktier, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c.
Den begrænsede skattepligt omfatter dog
ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det
udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Endvidere omfatter den begrænsede
skattepligt ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 B, når det
udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle have
været frafaldet, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et
dansk selskab, hvor aktiebesiddelsen opfylder kravene til at
være datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, skal
således betale dansk kildeskat af modtagne udbytter, hvis det
pågældende selskab er hjemmehørende i en stat
uden for EU/EØS, for så vidt angår
datterselskabsaktier, forudsat at der er tale om en stat, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et
dansk selskab, hvor aktiebesiddelsen har status af
porteføljeaktier, dvs. hverken udgør datterselskabs-
eller koncernselskabsaktier, skal ligeledes betale dansk kildeskat
af modtagne udbytter.
Skatten udgør som udgangspunkt 22 pct.,
idet skatten dog udgør 15 pct., hvis den stat, hvor det
udenlandske selskab er hjemmehørende, skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international
overenskomst eller konvention, herunder en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 3.
Hvor aktionæren er en person, der er
hjemmehørende i udlandet, er aktionæren skattepligtig
til Danmark af udbytte, der oppebæres ved investering i
danske aktier, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Skatten udgør som udgangspunkt 27 pct.,
idet skatten dog under visse betingelser udgør 15 pct., hvis
den stat, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende,
skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international
overenskomst eller konvention, herunder en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager, jf.
kildeskattelovens 2, stk. 6. Nedsættelse af skatten til 15
pct. er betinget af, at personen ejer mindre end 10 pct. af
selskabet, og hvis personen er hjemmehørende i en stat uden
for EU, er det endvidere en betingelse, at personen sammen med
koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af selskabet.
Et selskab m.v., der er omfattet af
skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, kan
ændre status til et investeringsselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
Et investeringsselskab er alene skattepligtigt
af udbytter fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab
betaler en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.
Udenlandske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke
skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselskabet,
jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for
skattefriheden er, at der har været en beskatning af
investeringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.
Selskaber m.v., der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, er bl.a. aktie- og anpartsselskaber,
andre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med
mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner.
Definitionen af et investeringsselskab
følger af aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved et
investeringsselskab forstås bl.a. et selskab m.v., hvis
virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og
hvor andele i selskabet på forlangende kan kræves
tilbagekøbt af selskabet.
Som en undtagelse herfra omfatter denne regel
ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber
hovedsageligt er investeret i andre værdier end
værdipapirer m.v. Et datterselskab er i denne
sammenhæng defineret som et selskab, hvori moderselskabet har
bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås
bestemmende indflydelse som defineret i ligningslovens § 2,
stk. 2. Efter denne bestemmelse forstås ved bestemmende
indflydelse ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne.
Et dansk holdingselskab, hvor formuen
består af aktier i et eller flere datterselskaber, og hvor
aktierne i selskabet ikke kan kræves tilbagekøbt
på forlangende, anses således ikke for et
investeringsselskab. I udgangspunktet forudsætter dette, at
deltagerantallet i holdingselskabet er mindre end 8. Se dog
nedenfor.
Et dansk holdingselskab, hvor aktierne i
selskabet kan kræves tilbagekøbt, anses som
følge af undtagelsen heller ikke for et investeringsselskab,
hvis holdingselskabets ejerandel i datterselskaberne overstiger 50
pct.
Derimod anses et dansk holdingselskab, hvor
aktierne i selskabet kan kræves tilbagekøbt, for et
investeringsselskab, hvis holdingselskabets ejerandel i dets
datterselskaber udgør mindst 10 pct., men samtidig ikke
overstiger 50 pct.
Et dansk holdingselskab, hvor selskabets
ejerandel i det eller de underliggende datterselskaber udgør
mindst 10 pct., men samtidig ikke overstiger 50 pct., kan
således skifte status til et investeringsselskab ved at
ændre selskabets vedtægter og indføre en
tilbagekøbspligt for selskabet.
Definitionen af investeringsselskaber omfatter
også selskaber m.v., hvis virksomhed består i
investering i værdipapirer m.v., men hvor der ikke er en
pligt for selskabet til på forlangende at tilbagekøbe
andele i selskabet, forudsat at selskabet har mindst 8
deltagere.
Som en undtagelse herfra omfatter denne regel
ikke et selskab m.v., hvor mere end 15 pct. af selskabets
regnskabsmæssige aktiver i løbet af
regnskabsåret er placeret i andet end værdipapirer.
Datterselskabsaktier anses ved opgørelsen ikke for et
værdipapir. Hvis der foreligger bestemmende indflydelse, ses
der ved opgørelsen bort fra disse aktier. I stedet medregnes
en andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til
ejerandelen.
Hvis det danske holdingselskab, hvor formuen
består af aktier i et eller flere datterselskaber, og hvor
aktierne i selskabet ikke kan kræves tilbagekøbt
på forlangende, øger antallet af deltagere,
således at deltagerantallet kommer op på 8 eller flere,
vil holdingselskabet i princippet kunne skifte status til
investeringsselskab. Reelt vil det dog ikke være muligt at
skifte status til investeringsselskab blot ved at øge
antallet af deltagere. Dette beror på den undtagelse, der
gælder i forhold til reglen om deltagerantal. Da
holdingselskabets aktiver udelukkende består af
datterselskabsaktier, og disse ikke efter undtagelsen skal anses
for værdipapirer, vil mere end 15 pct. af aktiverne
være placeret i andet end værdipapirer.
Et skifte af status fra et almindeligt
holdingselskab til et investeringsselskab ved at ændre
selskabets vedtægter og indføre en
tilbagekøbspligt for selskabet sidestilles med ophør
af virksomhed og salg til handelsværdien af de aktiver og
passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for
overgangen, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 2. Hvis
holdingselskabets aktivbeholdning udelukkende består af
datterselskabsaktier, vil statusskiftet dog ikke udløse
nogen beskatning af holdingselskabet, da selskaber er skattefri af
avancer ved salg af datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 8.
Hvor der f.eks. foreligger en koncernstruktur
bestående af et dansk holdingselskab ejet af et udenlandsk
selskab (eneaktionær), der er hjemmehørende i en stat
uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, hvor det danske holdingselskab
f.eks. ejer 25 pct. af to driftsdatterselskaber, er udbytte fra
datterselskaberne til holdingselskabet skattefrit for
holdingselskabet. Ved videreudlodning af udbyttet til det
udenlandske selskab skal det udenlandske selskab betale dansk
kildeskat af udbyttet.
Det udenlandske selskab kan imidlertid
undgå dansk kildeskat. Dette kan ske ved først
skattefrit at udlodde udbytte fra datterselskaberne til det danske
holdingselskab. Derefter ændrer det danske holdingselskab
status til investeringsselskab ved at ændre vedtægterne
og indføre en tilbagekøbspligt. Ændringen af
den skattemæssige status udløser ingen beskatning af
holdingselskabet. Efter skift af skattemæssig status
videreudlodder det danske holdingselskab de modtagne
datterselskabsudbytter til det udenlandske ejerselskab. Der skal
ikke betales dansk skat af udbyttet, idet der er tale om udbytte
fra et investeringsselskab.
Under de gældende regler er det
således muligt for f.eks. et udenlandsk selskab, der er
hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå dansk
kildebeskatning af danske aktieudbytter ved brug af reglerne om
investeringsselskaber. Begrundelsen for skattefriheden af udbytter
fra investeringsselskaber, nemlig at investeringsselskabet allerede
har betalt skat af det danske aktieudbytte, er i denne situation
ikke efterlevet, i og med at forudsætningen om en dansk
beskatning hos investeringsselskabet af de danske aktieudbytter,
som investeringsselskabet videreudlodder, ikke er opfyldt.
Et skift af status fra almindeligt selskab til
investeringsselskab anses ikke for at udløse en udlodning af
udbytte. For udenlandske aktionærer vil et sådant
statusskifte ikke få betydning i forhold til deres
aktiebesiddelse, idet der ikke er begrænset skattepligt til
Danmark af aktieavancer. For danske aktionærer vil et
sådant statusskifte derimod betyde, at de anses for at have
afstået og genanskaffet deres aktier til handelsværdien
på tidspunktet for statusskiftet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 33. For danske
personaktionærer og danske selskaber med
porteføljeaktier vil et sådant statusskifte
udløse en avancebeskatning. For danske selskaber vil der dog
ikke være tale om beskatning, hvis deres aktiebesiddelse
består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en
bestemmelse i selskabsskattelovens § 5 F om beskatning af
visse aktionærer, hvor et almindeligt selskab skifter status
til investeringsselskab. Efter forslaget vil de
pågældende aktionærer skulle anses for at have
modtaget et "likvidationsprovenu" som følge af
statusskiftet. Dette "likvidationsprovenu" vil skulle beskattes som
udbytte.
Kredsen af aktionærer, der vil blive
omfattet af den foreslåede udbyttebeskatning, er efter
forslaget afgrænset med en henvisning til reglerne i
ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. De aktionærer, der
vil blive omfattet af den foreslåede beskatning, er:
- Udenlandske moderselskaber, der er
skattepligtige af udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen
ikke skal frafaldes eller nedsættes efter
moder/datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
- Udenlandske selskaber, der ejer mindre end
10 pct. af aktiekapitalen, men som har bestemmende indflydelse i
det selskab, der skifter skattemæssig status. Dog omfattes
ikke udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af EU eller EØS, og hvor udbyttebeskatningen
skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i
moder/datterselskabsdirektivet eller
dobbeltbeskatningsoveren?skomsten med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
- Udenlandske fysiske personer, der er
hjemmehørende uden for EU/EØS, og som har bestemmende
indflydelse i det selskab, der skifter skattemæssig
status.
- Selskaber, der ejer skattefri
porteføljeaktier i det selskab, der skifter
skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det selskab,
der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct.
består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.
Med forslaget modvirkes, at reglerne om
begrænset skattepligt på udbytteudlodninger og reglen
om skattepligt af udbytter af skattefrie porteføljeaktier
kan omgås.
Den foreslåede bestemmelse svarer til
reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 5. Efter denne
bestemmelse finder reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3,
nr. 1, tilsvarende anvendelse, hvis et selskab ophører med
at være fuldt skattepligtigt, eller hvis et selskab efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller
Grønland (f.eks. ved flytning af ledelsens sæde).
For de øvrige aktionærer i det
selskab m.v., der skifter status til investeringsselskab,
foreslås der ikke yderligere skattemæssige konsekvenser
af statusskiftet end, hvad der allerede følger af
gældende ret.
2.3. Skattepligt
for investeringsselskaber af visse renter og
kursgevinster
2.3.1. Gældende ret
Et udenlandsk selskab, der modtager
rentebetalinger ved udlån til et dansk selskab, er
begrænset skattepligtig af renterne i Danmark, hvis der er
tale om renter vedrørende kontrolleret gæld, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Ved kontrolleret
gæld forstås bl.a. gæld, hvor det
långivende selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktiekapital eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i det låntagende selskab.
Der gælder dog en række
undtagelser fra denne skattepligt. Blandt andet omfatter
skattepligten ikke renter, der betales til et selskab m.v., der er
hjemmehørende inden for EU/EØS, og renter, der
betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende i en stat,
som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med. Skattepligten bortfalder også, hvis det udenlandske
selskab m.v., der modtager renterne, godtgør, at den
udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst
¾ af den danske selskabsbeskatning.
Et udenlandsk selskab, der oppebærer
kursgevinster på et udlån (en fordring) til et dansk
selskab, er begrænset skattepligtig af kursgevinsterne i
Danmark, hvis fordringen er stiftet på sådanne
vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat
overkurs i forhold til værdien på
stiftelsestidspunktet, og der er tale om kursgevinster
vedrørende kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra h. Den skattepligtige kursgevinst
opgøres som forskellen mellem fordringens værdi
på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker
indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som
svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen
med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side
indfrielsessummen.
Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra d, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at
skattepligten ikke omfatter kursgevinster, der oppebæres af
et selskab m.v., der er hjemmehørende inden for
EU/EØS, og kursgevinster, der oppebæres af et selskab
m.v., der er hjemmehørende i en stat, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten
bortfalder også, hvis det udenlandske selskab m.v., der
oppebærer kursgevinsterne, godtgør, at den udenlandske
selskabsbeskatning af kursgevinsterne udgør mindst ¾
af den danske selskabsbeskatning.
Ved et udenlandsk selskab m.v. forstås
selskaber og foreninger m.v. af samme karakter, som de selskaber og
foreninger m.v., der er nævnt i selskabsskattelovens §
1, stk. 1. Det drejer sig bl.a. om aktie- og anpartsselskaber,
andre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med
mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner.
Et udenlandsk selskab, der har ydet et
lån til et dansk datterselskab, hvori det ejer mere end 50
pct. af aktierne eller råder over mere 50 pct. af
stemmerettighederne, skal således betale dansk kildeskat af
modtagne renter eller kursgevinster, hvis det
pågældende selskab er hjemmehørende i en stat
uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skatten udgør 22 pct.
jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Der er herved forudsat,
at den udenlandske selskabsbeskatning udgør mindre end
¾ af den danske selskabsbeskatning.
Det udenlandske moderselskab kan imidlertid
undgå dansk kildeskat. Dette kan ske ved at benytte en model,
hvor det udenlandske moderselskab indskyder midler i et dansk
investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 19, hvorefter investeringsselskabet yder et lån til
det danske datterselskab.
Definitionen af et investeringsselskab
følger af aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved et
investeringsselskab forstås bl.a. et selskab m.v., hvis
virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Ved
værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier,
investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordringer,
herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil
sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som
følge af foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne
opnå kvalifikation som investeringsselskab.
Et investeringsselskab er alene skattepligtigt
af udbytter fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab
betaler en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.
Udenlandske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke
skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselskabet,
jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for
skattefriheden er, at der har været en beskatning af
investeringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.
Udgangspunktet er, at et udenlandsk selskab,
der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil
tilføre midler til det danske datterselskab i form af et
lån. I stedet for at yde lånet direkte til det danske
datterselskab investeres midlerne i et dansk investeringsselskab,
hvorefter investeringsselskabet ydet et lån til det danske
datterselskab. Det danske datterselskab betaler renter til
investeringsselskabet. Det danske datterselskab har fradrag for
rentebetalingerne, mens det danske investeringsselskab er
skattefrit af de modtagne renter. Det danske investeringsselskab
udbetaler udbytte, bl.a. baseret på de modtagne renter. Det
udenlandske moderselskab er ikke skattepligtig i Danmark af det
modtagne udbytte.
Under de gældende regler er det
således muligt for et udenlandsk selskab, der er
hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå den
danske beskatning af renter ved brug af de gældende regler om
investeringsselskaber.
2.3.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en
skattepligt for danske investeringsselskaber af visse renter.
Skattepligten vil efter forslaget omfatte renter, der modtages fra
et dansk selskab.
Det foreslås endvidere, at der
indføres en skattepligt for danske investeringsselskaber af
visse kursgevinster. Skattepligten vil efter forslaget omfatte
kursgevinster på udlån til et dansk selskab, hvor
lånet er stiftet på sådanne vilkår, at
lånet skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold
til værdien på stiftelsestidspunktet.
Der vil dog kun være skattepligt i de
situationer, hvor en del af kapitalen i investeringsselskabet er
ejet af et selskab m.v., der samtidig er koncernforbundet med det
danske selskab m.v., som har en gæld til
investeringsselskabet. Koncernforbindelse foreslås defineret
med en henvisning til skattekontrollovens kapitel 4. Det
følger heraf, at der bl.a. vil foreligge en
koncernforbindelse, hvis selskabet direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end
50 pct. af stemmerne i debitorselskabet.
Modsat afgrænsningen i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, om
begrænset skattepligt af renter og kursgevinster
foreslås det, at skattepligten skal omfatte alle situationer,
hvor et selskab m.v., der er koncernforbundet med det danske
debitorselskab, er aktionær i det investeringsselskab, der
har ydet lånet. Begrundelsen herfor er, at den
foreslåede skattepligt for investeringsselskabet er en
værnsregel. Ved at gøre den generel sikres mod at den
kan omgås ved f.eks. at lade et koncernforbundet selskab, der
er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, være deltager i
investeringsselskabet i stedet for det selskab, der er
hjemmehørende uden for EU/EØS, i en stat som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Det foreslås, at investeringsselskabet
skal betale en skat svarende til den almindelige selskabsskattesats
(pt. 22 pct.) af de skattepligtige renter og kursgevinster.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, som omhandler
kontoførende investeringsforeninger, vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det skal ses i
lyset af, at der endnu ikke er indikationer på, at
kontoførende investeringsforeninger i praksis anvendes som
beskrevet ovenfor. En vedtagelse af lovforslaget vil dog
trække i retning af en mere robust dansk skattebase og
understøtter således, at der ikke fremadrettet kan
opstå et utilsigtet mindreprovenu for det offentlige,
såfremt den skitserede anvendelse skulle vinde udbredelse.
Den del af lovforslaget har dermed heller ingen
provenumæssige konsekvenser for kommunerne.
Den del af lovforslaget, som omhandler
investeringsselskaber, vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Med denne del af lovforslaget
justeres reglerne for beskatning af danske investeringsselskaber
for at forhindre, at udenlandske selskaber m.v. i nogle
særlige tilfælde kan undgå dansk kildeskat af
renteindtægter og udbytter gennem anvendelse af et dansk
investeringsselskab. Det vil trække i retning af en mere
robust dansk skattebase og understøtter således, at
der ikke fremadrettet potentielt kan opstå et utilsigtet
mindreprovenu.
Lovforslaget vurderes ikke at have
nævneværdige udgifter til implementering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at principperne for agil,
erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.
Lovforslaget indeholder alene ændringer til den materielle
skattelovgivning, hvilket ikke umiddelbart har konsekvenser for
erhvervslivets muligheder for at teste, udvikle og anvende nye
digitale teknologier og forretningsmodeller.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke klima- og
miljømæssige aspekter.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været i
høring forud for fremsættelsen. Lovforslaget anviser,
hvorledes den gældende lovgivning kan udnyttes i strid med
reglernes hensigt og fremgangsmåden hertil. For at
imødegå, at de beskrevne modeller skal blive anvendt,
foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Dette skal sikre,
at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at
gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden
lovens ikrafttræden. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Lovforslaget er ved fremsættelsen sendt
i høring med frist til den 9. december 2020 hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening,
Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv
Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring
& Pension, FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark,
Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.
| | | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør "Ingen") | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør "Ingen") | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget trækker i retning af en
mere robust dansk skattebase og understøtter således,
at der ikke fremadrettet potentielt kan opstå et utilsigtet
mindreprovenu. | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
§ 8 stk. 2, i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
fastslår, at ligningslovens §§ 16 A og 16 B ikke
finder anvendelse på udbetalinger fra foreningen til
medlemmet. Det vil sige, at udbetalinger fra den
kontoførende investeringsforening til medlemmerne ikke
omfattes af reglerne om beskatning af udbytte eller af reglerne om
udbyttebeskatning ved afståelse af ejerandele til den
udstedende forening.
Det indgår i nærværende
lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at der i lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestemmelse som
§ 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører
ændringer i modtagerens ejerandele i den kontoførende
forening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og
beskattes som sådan.
Det foreslås at der indsættes en
henvisning til § 14 a i § 8, stk. 2, i lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Med
denne henvisning til den foreslåede nye bestemmelse § 14
a i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger tages der forbehold for, at der i visse
situationer dog vil kunne indtræde en beskatning efter
reglerne om beskatning af udbytter.
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring i lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Til nr. 2
§ 14, stk. 1, i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
fastslår, at udbetalinger, som medfører
ændringer af modtagerens (medlemmets) ejerandele i den
kontoførende forening, udgør en hævning af
indskud. Ved hævning af indskud forstås en
afståelse af ejerandele til den kontoførende
investeringsforening, som medfører, at urealiserede
gevinster og tab anses for realiserede. Der vil som følge af
hævningen indtræde en beskatning af den således
realiserede aktieavance. Kun danske medlemmer vil dog blive
beskattet, idet der ikke er begrænset skattepligt af
aktieavancer. Bestemmelsen i § 14 stk. 1, fastslår
således i overensstemmelse med samme lovs § 8, stk. 2,
at udbetalinger ikke skal anses for at være udbytte omfattet
af ligningslovens §§ 16 A og 16 B.
Det indgår i nærværende
lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at der i lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestemmelse som
§ 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører
ændringer af modtagerens ejerandele i den kontoførende
forening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og
beskattes som sådan.
Det foreslås at der indsættes en
henvisning til § 14 a i § 14, stk. 1, i lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Med
denne henvisning til den foreslåede nye bestemmelse § 14
a i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger tages der forbehold for, at der i visse
situationer dog vil kunne indtræde en beskatning efter
reglerne om beskatning af udbytter.
Forslaget er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring i lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Til nr. 3
Ved investering i en kontoførende
investeringsforening beskattes medlemmerne efter reglerne i lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger. Beskatningen sker ud fra det princip, at
medlemmerne skal beskattes på samme måde, som hvis
indtægten havde været oppebåret direkte, dvs.
uden investeringsforeningen som mellemled. Der er således
tale om en beskatning baseret på et transparensprincip.
Hvert medlem skal medregne en andel af
foreningens indtægter og udgifter ved opgørelsen af
sin skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er
knyttet til indskuddet. For at kunne efterleve
transparensprincippet opgøres den kontoførende
investeringsforenings indkomst på tre niveauer.
For det første foretages der en
opgørelse på foreningsniveau. Dvs. at foreningen skal
opgøre sin indkomst efter de principper, der gælder
for medlemmet. Gælder der forskellige regler for medlemmerne,
foretages der, med enkelte begrænsninger,
indkomstopgørelser efter alle de regler, der kan være
tale om. Har den kontoførende investeringsforening f.eks. et
medlem, der er næringsdrivende og anvender lagerprincippet
på sin aktiebeholdning, så skal den kontoførende
investeringsforening udarbejde en opgørelse, hvori
indgår en opgørelse af avancer på foreningens
aktiebeholdning efter lagerprincippet. Har den kontoførende
investeringsforening et medlem, der anvender
realisationsprincippet, skal den kontoførende
investeringsforening også udarbejde en opgørelse
baseret på realisationsprincippet. Indgår der i
medlemskredsen et medlem, der er hjemmehørende i en fremmed
stat, vil den kontoførende investeringsforening skulle
udarbejde en opgørelse baseret på de af foreningens
indtægter, som det pågældende medlem ville have
været begrænset skattepligtig af, hvis
indtægterne havde været oppebåret direkte af
medlemmet.
For det andet skal den kontoførende
investeringsforening udarbejde en opgørelse på
indskudsniveau. Det vil sige, at den kontoførende
investeringsforening skal udarbejde en opgørelse over de
forskellige indskuds andel i foreningens indkomst.
For det tredje skal den kontoførende
investeringsforening udarbejde en opgørelse på
medlemsniveau. Opgørelsen på dette niveau handler om,
hvordan indkomsten fra et indskud overføres til det enkelte
medlem, og betyder, at løbende indtægter fordeles
mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der
er købt for hvert indskud.
Konkret fungerer en kontoførende
investeringsforening på den måde, at der oprettes en
konto for hvert medlem, hvorpå medlemmets indskud, tilskrevne
renter, udbytter m.v. bogføres i overensstemmelse med de tre
opgørelser.
Medlemmerne skal ved deres respektive
indkomstopgørelser medregne deres andel af indkomsten i den
kontoførende investeringsforening som indkomst fra de
kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse.
Som en konsekvens af denne gennemsigtighed i beskatningen, er det
fastsat, at reglerne i ligningslovens § 16 A om beskatning af
udbytteudlodninger og reglerne i ligningslovens § 16 B om
afståelse af andele til det udstedende selskab m.v. ikke
anvendes på udbetalinger fra den kontoførende
investeringsforening til foreningens medlemmer.
Lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger indeholder den afvigelse
fra transparensprincippet, at en optagelse af nye medlemmer ikke
anses for en skattemæssig afståelse. Ved optagelse af
nye medlemmer er situationen i realiteten den, at det nye medlem
betaler for en andel af de eksisterende medlemmers andel af formuen
i foreningen og til gengæld får en andelsret i denne
formue. Dette indebærer reelt, at de eksisterende medlemmer
har afstået en del af deres formue til det nye medlem. Efter
lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger behandles de eksisterende medlemmers gevinst
eller tab ved optagelse af nye medlemmer dog i stedet som
urealiserede gevinster eller tab.
Udbetalinger fra den kontoførende
investeringsforening til foreningens medlemmer, som
indebærer, at der samtidig med udbetalingen indtræder
en ændring af medlemmets ejerandele i foreningen, anses for
hævninger af indskud.
Hævning af et indskud betyder, at
eventuelle urealiserede gevinster, der måtte henstå
på indskuddet, behandles som om, indskuddets andel af de
aktiver, som gevinsterne vedrører, realiseres hos medlemmet.
Medlemmet vil blive beskattet heraf efter de for medlemmet
gældende regler for beskatning af de respektive gevinster. Er
der f.eks. tale om urealiserede gevinster på aktier, vil der
være tale om aktieavance, som skal beskattes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven. For medlemmer, som er begrænset
skattepligtige, vil der som udgangspunkt ikke ske en beskatning.
Der er ikke en begrænset skattepligt til Danmark af
aktieavancer.
Med de gældende regler er det muligt for
et selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for
EU/EØS, og som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå dansk
kildebeskatning af danske aktieudbytter. Dette kan ske gennem
oprettelse af en kontoførende investeringsforening, hvor
indskuddet udgøres af aktier i et koncernforbundet dansk
selskab.
Omgåelsesmuligheden beror på, at
hævninger ikke beskattes som udbytte, men at de derimod anses
for at være en aktieavance. Da der ikke er begrænset
skattepligt af aktieavancer, vil hævningen være
skattefri for det modtagende selskab.
Der foreslås på den baggrund, at
der indsættes en ny bestemmelse som § 14 a i lov om beskatning af medlemmer
af kontoførende investeringsforeninger. Efter den
foreslåede bestemmelse anses udbetalinger, som
medfører ændringer af modtagerens ejerandele i
foreningen, for at udgøre et udbytte, når modtageren
er et selskab m.v., dvs. en juridisk person, med hjemsted i
udlandet. Dette skal gælde, hvis den kontoførende
investeringsforening på udbetalingstidspunktet ejer aktier
m.v. i et dansk selskab, som er koncernforbundet med den juridiske
person, der som medlem modtager udbetalingen fra den
kontoførende investeringsforening, og der i den
kontoførende investeringsforenings medlemskreds tillige
indgå et selskab, en fond eller en trust, som er
hjemmehørende i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat, en
EØS-stat, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er
koncernforbundet med den juridiske person, der som medlem modtager
udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening.
Af det foreslåede § 14 a, stk. 1, fremgår, at tre betingelser
skal være opfyldt, for at udbetalinger, som medfører
ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, anses for
udbytte.
Efter det foreslåede § 14 a, stk.
1, nr. 1, skal modtageren være en
juridisk person hjemmehørende i en stat uden for
EU/EØS, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Begrebet juridisk person omfatter bl.a.
selskaber, foreninger og fonde.
Efter det foreslåede § 14 a, stk.
1, nr. 2, skal foreningen på
udbetalingstidspunktet desuden eje aktier m.v. i et selskab, der er
hjemmehørende her i landet, og som er koncernforbundet med
modtageren.
Ved aktier m.v. skal forstås aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer og derudover tegningsretter til sådanne
værdipapirer. Betingelsen refererer således til den
samme kreds af værdipapirer, som er omfattet af
selskabsskattelovens § 2 D.
Betingelsen er rettet mod den situation, hvor
foreningen har aktier m.v. i et dansk selskab, hvorfra der kan
udloddes udbytte, som er underlagt dansk kildeskat, og at dette
danske selskab er koncernforbundet med modtageren af udbetalingen
fra den kontoførende investeringsforening.
Efter det foreslåede § 14 a, stk.
1, nr. 3, skal foreningen på
udbetalingstidspunktet tillige have et medlem, som er et selskab,
en fond eller en trust, der er hjemmehørende i Danmark eller
i en anden stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som
Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og
som er koncernforbundet med modtageren.
Betingelsen tager således sigte
på, at der udover den i § 14 a, stk. 1, nr. 2,
nævnte koncernforbindelse mellem det udbytteudloddende
selskab og det medlem, som modtager foreningens udbetaling,
tilsvarende skal være koncernforbindelse mellem det medlem,
som modtager foreningens udbetaling, og et tredje selskab, som er
hjemmehørende i Danmark eller en stat, der er medlem af
EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som også bliver medlem
af foreningen.
Betingelsen i § 14 a, stk. 1, nr. 3, skal
ses i lyset af, at omgåelse af udbyttebeskatningen i
nærværende tilfælde kun kan lade sig gøre,
hvis et tredje koncernforbundet selskab optages som medlem i
foreningen via et indskud med midler lånt af det medlem, som
modtager udbetalingen fra foreningen. At det tredje selskab skal
være et selskab, som er hjemmehørende i Danmark eller
i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som
Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med,
beror på, at omgåelse af udbyttebeskatningen yderligere
fordrer, at det udbytteudloddende danske selskab som sidste del af
omgåelsestransaktionen har mulighed for at udlodde udbytte
skattefrit til det tredje koncernforbundne selskab - som også
er medlem af foreningen - via reglerne om koncern- eller
datterselskabsaktier. Det skyldes, at det er en forudsætning
for skattefri udlodning af aktieudbytte, at modtageren af udbyttet
er et selskab hjemmehørende i Danmark, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller at modtageren
af udbyttet er et selskab, som er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Med § 14 a, stk.
2, foreslås det, at stk. 1 kun skal kunne finde
anvendelse, hvis det selskab m.v., som modtager udbetalingen fra
den kontoførende investeringsforening, ikke opfylder
betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt det
modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra
foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det selskab,
som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen på
udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. Det foreslåede §
14 a, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til selskabsskattelovens
§ 2 D, stk. 1, 2. pkt.
Med § 14 a, stk.
3, foreslås det, at det koncernbegreb, der skal
anvendes i den foreslåede bestemmelse, skal være det
samme som i ligningslovens § 2. Ved koncernforbundne juridiske
personer forstås herefter juridiske personer, hvor samme
kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor
der er fælles ledelse. Efter ligningslovens § 2 anses
juridiske personer for at være koncernforbundne, hvis der
direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen
eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Bestemmende
indflydelse indehaves tillige i tilfælde, hvor den
bestemmende indflydelse indehaves via en transparent enhed, samt i
tilfælde hvor der en aftale om fælles bestemmende
indflydelse eller fælles ledelse. Med juridisk person
sidestilles selskaber og foreninger m.v., som er
hjemmehørende i udlandet, der efter danske skatteregler ikke
udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold
er reguleret af selskabsskatteretlige regler, en selskabsaftale
eller en foreningsvedtægt. Den foreslåede bestemmelse
vil således også omfatte tilfælde, hvor flere
udenlandske selskaber deltager i et kommanditselskab, som
overdrager aktierne i et dansk koncernforbundet selskab. Denne
afgrænsning svarer til afgrænsningen i ligningslovens
§ 2, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen omfatter således den
samme type af enheder og koncernforbindelser, som omfattes af
selskabsskattelovens § 2 D.
Er betingelserne i den foreslåede
bestemmelse opfyldt, vil en udbetaling fra en kontoførende
investeringsforening, som medfører ændringer af
modtagerens ejerandele i foreningen, blive anset for at være
udbytte. Udbetalingen vil dermed være skattepligtigt for det
modtagende udenlandske selskab. I det omfang den
kontoførende investeringsforening ud over at investere i
driftsselskabet også investerer i andre aktiver, hvor
afkastet heraf henstår som urealiserede avancer på
indskuddet, vil avancerne, i det omfang avancerne indgår som
en del af en udbetaling i medfør af den foreslåede
§ 14 a, således efter forslaget blive underlagt
begrænset skattepligt i Danmark og beskattet som udbytte.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 a
i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger er en værnsregel, der - på
beslægtet måde som værnsreglen i
selskabsskattelovens § 2 D - skal forhindre transaktioner,
hvor skattepligtige udbytter transformeres til skattefrie
aktieavancer samtidig med, at ejerskabet til selskabet bevares. Den
foreslåede bestemmelse skal således modvirke, at
udbytter, der ellers er undergivet en begrænset skattepligt,
kan overføres fra et dansk selskab til udlandet uden
beskatning.
Til §
2
Til nr. 1
Efter reglerne i selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 19, er et investeringsselskab som udgangspunkt
skattefrit, men skal dog betale en skat på 15 pct. af de
udbytter, som investeringsselskabet modtager fra et dansk selskab
m.v.
Definitionen af et investeringsselskab
følger af aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved et
investeringsselskab forstås bl.a. et selskab m.v., hvis
virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Ved
værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier,
investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordringer,
herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil
sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som
følge at foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne
opnå kvalifikation som investeringsselskab.
Det følger af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, at udbytteudlodninger fra
investeringsselskaber til udenlandske selskabsinvestorer ikke er
omfattet af reglerne om begrænset skattepligt til Danmark af
visse udbytter.
Et udenlandsk selskab, der modtager
rentebetalinger ved udlån til et dansk selskab, er
begrænset skattepligtig af renterne i Danmark, hvis der er
tale om renter vedrørende kontrolleret gæld, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Ved kontrolleret
gæld forstås gæld, hvor det långivende
selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
det låntagende selskab.
Der gælder dog en række
undtagelser fra denne skattepligt. Blandt andet omfatter
skattepligten ikke renter, der betales til et selskab m.v., der er
hjemmehørende inden for EU/EØS, og renter, der
betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende i en stat,
som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med. Skattepligten bortfalder også, hvis det udenlandske
selskab m.v., der modtager renterne, godtgør, at den
udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst
¾ af den danske selskabsbeskatning.
Et udenlandsk selskab, der oppebærer
kursgevinster på et udlån (en fordring) til et dansk
selskab, er begrænset skattepligtig af kursgevinsterne i
Danmark, hvis fordringen er stiftet på sådanne
vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat
overkurs i forhold til værdien på
stiftelsestidspunktet, og der er tale om kursgevinster
vedrørende kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra h. Den skattepligtige kursgevinst
opgøres som forskellen mellem fordringens værdi
på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker
indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som
svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen
med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side
indfrielsessummen.
Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra d, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at
skattepligten ikke omfatter kursgevinster, der oppebæres af
et selskab m.v., der er hjemmehørende inden for
EU/EØS, og kursgevinster, der oppebæres af et selskab
m.v., der er hjemmehørende i en stat, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten
bortfalder også, hvis det udenlandske selskab m.v., der
oppebærer kursgevinsterne, godtgør, at den udenlandske
selskabsbeskatning af kursgevinsterne udgør mindst ¾
af den danske selskabsbeskatning.
Det foreslås at ændre
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, således at investeringsselskaber tillige skal
beskattes af visse rentebetalinger og visse kursgevinster.
Det foreslås, at der indsættes et
nyt 6. pkt., hvorefter
investeringsselskaber vil skulle beskattes af renter
vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1 har til investeringsselskabet. Det
vil sige, at der vil være skattepligt af renter, som
investeringsselskaber modtager fra et danske selskab.
Selskaber m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1 er bl.a. aktie- og anpartsselskaber,
andre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med
mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner.
Det foreslås endvidere, at der
indsættes et nyt 7. pkt.,
således at investeringsselskaber tillige skal beskattes af
kursgevinster på fordringer, der er stiftet på
sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en
forud fastsat overkurs i forhold til værdien på
stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et dansk selskab
m.v.
Efter forslaget skal reglerne i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt.,
finde tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at den skattepligtige
kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens
værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte
indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en
så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene
side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og
på den anden side indfrielsessummen.
Skattepligten vil dog efter forslaget
være undergivet visse begrænsninger.
Der foreslås, at der indsættes et
nyt 8. pkt., hvorefter der kun vil
indtræde skattepligt for investeringsselskabet af modtagne
renter og oppebårne kursgevinster, hvis en del af kapitalen i
investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er
koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4
med det danske debitorselskab.
Der vil bl.a. foreligge en koncernforbindelse,
hvis et selskab, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemme?rne i det danske debitorselskab, er deltager i
investeringsselskabet, hvis samme kreds af selskabsdeltagere har
bestemmende indflydelse i debitorselskabet og det selskab, der er
deltager i investeringsselskabet, eller hvis debitorselskabet og
det selskab, der er deltager i investeringsselskabet, har
fælles ledelse.
Begrundelsen for forslaget er, at der ville
have været en dansk kildebeskatning af renterne eller
kursgevinsterne efter reglerne i selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra d og h, hvis lånet havde været ydet
direkte fra det udenlandske selskab, der er hjemmehørende
uden for EU/EØS i en stat, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, til det danske koncernselskab.
Med lovforslaget sikres, at denne beskatning ikke kan omgås
ved at kanalisere lånet til det danske koncernselskab via et
dansk investeringsselskab.
Til nr. 2
Selskabsskatteloven indeholder regler om de
skattemæssige konsekvenser, når et dansk selskab m.v.
ændrer skattemæssig status. Der kan være tale om
overgang til beskatning efter andre regler eller om overgang fra
skattefrihed til skattepligt eller omvendt. Selskabsskattelovens
§ 5 F regulerer bl.a. de situationer, hvor et almindeligt
selskab m.v. skifter status til et investeringsselskab.
Det følger af selskabsskattelovens
§ 5 F, stk. 1, nr. 1, at når der i løbet af et
indkomstår indtræder et skift af skattemæssig
status, således at et selskab m.v., der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, overgår til at være et
investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 19, så har overgangen virkning for selskabets m.v.
skattepligt fra udløbet af det pågældende
indkomstår.
Selskabsskattelovens § 1 indeholder en
opregning af de danske selskaber og foreninger m.v., der er
omfattet af den danske selskabsskattepligt. Det drejer sig bl.a. om
aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset
ansvar, elselskaber, vandselskaber, andelsforeninger med mindst 10
medlemmer, brugsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger,
investeringsforeninger med minimumsbeskatning og øvrige
foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner.
Overgangen fra at være omfattet af den
fulde skattepligt efter selskabsskattelovens § 1 til at
være omfattet af selska?bsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, hvorefter der alene er skattepligt i forhold til
danske aktieudbytter, sidestilles med ophør af virksomhed og
salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i
behold hos selskabet m.v. på tidspunktet for overgangen.
For et selskab, hvis aktivbeholdning alene
består af datterselskabsaktier, vil et skift af status til
investeringsselskab dog ikke føre til en beskatning af
selskabet. Det beror på, at selskaber er skattefri af avancer
ved salg af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 8.
I en koncernstruktur bestående af et
dansk holdingselskab ejet af et udenlandsk selskab
(eneaktionær), der er hjemmehørende i en stat uden for
EU/EØS, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, hvor det danske holdingselskab
f.eks. ejer 25 pct. af to driftsdatterselskaber, er udbytter fra
datterselskaberne til holdingselskabet skattefrie, og ved
videreudlodning af udbyttet til det udenlandske selskab skal det
udenlandske selskab betale dansk kildeskat af udbyttet.
Det er dog under de gældende regler
muligt at få kanaliseret udbytte fra datterselskaberne til
det udenlandske selskab skattefrit via holdingselskabet via en
efterfølgende skattefri omdannelse af holdingselskabet til
et investeringsselskab. Det beror på to forhold. Når
holdingselskabets aktivmasse alene består af
datterselskabsaktier og opsamlede skattefrie udbytter af disse
datterselskabsaktier, vil holdingselskabets ændring af status
til investeringsselskab ikke udløse nogen beskatning.
Når holdingselskabet, efter at have skiftet status til
investeringsselskab, udlodder udbytte til det udenlandske selskab,
er det udenlandske selskab skattefri af udbytterne. Udbytter fra
investeringsselskaber til udenlandske selskabsinvestorer er
således skattefrie, uanset hvor det udenlandske selskab er
hjemmehørende. Baggrunden herfor er, at
investeringsselskaber er skattepligtige af danske aktieudbytter,
dvs. at det forudsættes, at danske aktieudbytter har
været underlagt beskatning inden udlodningen. I den beskrevne
situation er dette dog ikke nødvendigvis
tilfældet.
Et skift af status fra almindeligt selskab til
investeringsselskab anses ikke for at udløse en udlodning af
udbytte. For udenlandske aktionærer vil et sådant
statusskifte ikke få betydning i forhold til deres
aktiebesiddelse, idet der ikke er begrænset skattepligt til
Danmark af aktieavancer. For danske aktionærer vil et
sådant statusskifte derimod betyde, at de anses for at have
afstået og genanskaffet deres aktier til handelsværdien
på tidspunktet for statusskiftet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 33. For danske
personaktionærer og danske selskaber med
porteføljeaktier vil et sådant statusskifte
udløse en avancebeskatning. For danske selskaber vil der dog
ikke indtræde en avancebeskatning, hvis deres aktiebesiddelse
består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
Det foreslås, at der i
selskabsskattelovens § 5 F efter
stk. 4 indsættes et nyt stykke, hvorefter ligningslovens
§ 16 A, stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved
overgang fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens
§ 1 til et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1,
nr. 19.
Dette betyder, at der foreslås at skulle
indtræde en beskatning af visse aktionærer, hvor et
almindeligt selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1
ændrer status til et investeringsselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
Det fremgår af ligningslovens § 16
A, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal
behandles som udbytte, når betingelserne i ligningslovens
§ 16 A, stk. 3, nr. 1, er opfyldt. Formålet med reglerne
i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er at forhindre en
omgåelse af reglerne om skattepligt af udbytter.
Henvisningen til reglerne i ligningslovens
§ 16 A, stk. 3, nr. 1, betyder, at den pågældende
kreds af aktionærer vil skulle anses for at have modtaget et
"likvidationsprovenu" som følge af statusskiftet, som vil
skulle beskattes som udbytte.
De aktionærer, som vil blive omfattet af
den foreslåede regel om udbyttebeskatning som følge af
at et selskab m.v. skifter status til et investeringsselskab,
er:
- Et udenlandsk moderselskab, der er
skattepligtigt af udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen, som følge af at udbyttebeskatningen
ikke skal frafaldes eller nedsættes efter
moder-/datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udbyttet er skattepligtigt efter
reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
- Et udenlandsk selskab, der ejer mindre end
10 pct. af aktiekapitalen, men har bestemmende indflydelse i det
selskab, der skifter status. Udbyttet er skattepligtigt efter
reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der vil
f.eks. foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte
eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens
§ 2.
Dog omfattes ikke udenlandske selskaber, der
er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, og hvor udbyttebeskatningen skulle være frafaldet
eller nedsat efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet
eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
- Udenlandske fysiske personer, der er
hjemmehørende uden for EU/EØS, og som har bestemmende
indflydelse i det selskab, der skifter skattemæssig status.
Der vil f.eks. foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder, således at der
direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen
eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf.
ligningslovens § 2.
- Selskaber, der ejer skattefri
porteføljeaktier i det selskab, der skifter
skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det selskab,
der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct.
består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.
Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til
aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og
hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Datterselskabs- og
koncernselskabsaktier skal ved opgørelse af 50 pct.'s kravet
indgå med deres handelsværdi. Opgørelsen af 50
pct.'s kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes
bruttoværdi. Udenlandske selskaber er skattepligtige af
udbyttet efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, mens danske selskaber af skattepligtige af udbyttet efter
reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
Med forslaget om, at reglerne i ligningslovens
§ 16 A, stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse,
modvirkes således, at reglerne om skattepligt på
udbytter kan omgås.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. april 2021.
Det foreslås i stk.
2, at lovens § 1, nr. 3, har virkning for udbetalinger,
der modtages den 11. november 2020 eller senere, dvs. fra og med
dagen for lovforslagets fremsættelse.
Baggrunden for forslaget om den tidlige
virkningsdato er, at lovforslaget anviser, hvorledes den
gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes
hensigt og fremgangsmåden hertil. Der er i lovforslagets
bemærkninger redegjort for, hvordan det er muligt at
omgå den danske kildebeskatning af danske aktieudbytter, hvor
der er tale om udbetalinger fra kontoførende
investeringsforeninger, der betales til udenlandske selskaber, der
er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og hvor
udbetalingen reelt er udtryk for en udlodning af skattepligtigt
udbytte fra det udenlandske selskabs underliggende danske
datterselskab.
For at imødegå, at den beskrevne
model skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have
virkning allerede fra tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse. Dette skal sikre, at der ikke sker en
fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de
anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i stk.
3, at lovens § 2, nr. 1, har virkning for renter, der
erhverves, og kursgevinster, der oppebæres, den 11. november
2020 eller senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets
fremsættelse.
Renteindtægter skal som hovedregel anses
for erhvervet på det tidspunkt, hvor renten forfalder til
betaling - det såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder,
uanset om renteindtægterne følger af en negativ eller
positiv rente. Det vil sige, at renteindtægter af gæld,
der forfalder til betaling den 11. november 2020 eller senere, vil
være omfattet af den foreslåede ændring. Der
findes dog en række undtagelser til forfaldsprincippet, jf.
ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal ske en
periodisering af renteindtægter og - udgifter over den
periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal
investeringsselskaber, der skal periodisere renteindtægter,
alene medregne renteindtægter af gæld ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt
disse ifølge periodiseringsprincippet skal anses for
erhvervet den 11. november 2020 eller senere.
Baggrunden for forslaget om den tidlige
virkningsdato er, at lovforslaget anviser, hvorledes den
gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes
hensigt og fremgangsmåden hertil. Der er i lovforslagets
bemærkninger redegjort for, hvordan det er muligt at
omgå den danske kildebeskatning af renter, der betales til
udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat uden
for EU/EØS, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
For at imødegå, at den beskrevne
model skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have
virkning allerede fra fremsættelsestidspunktet. Dette skal
sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at
gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk.
4, at lovens § 2, nr. 2, har virkning for skift af
status til investeringsselskab som følge af forhold, der
indtræffer den 11. november 2020 eller senere.
Baggrunden for forslaget om den tidlige
virkningsdato er, at lovforslaget anviser, hvorledes den
gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes
hensigt og fremgangsmåden hertil. Der er i lovforslagets
bemærkninger redegjort for, hvordan det er muligt at
omgå den danske kildebeskatning af udbytter, der betales til
udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat uden
for EU/EØS, som Danmark ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
For at imødegå, at de beskrevne
modeller skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have
virkning allerede fra fremsættelsestidspunktet. Dette skal
sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at
gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden
lovens ikrafttræden.
Loven gælder hverken for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19. november 2014, foretages
følgende ændringer: | § 8. - | | | Stk. 2
Ligningslovens §§ 16 A og 16 B finder ikke anvendelse
på udbetalinger fra foreningen til medlemmet. | | 1. I § 8, stk. 2, indsættes efter
»medlemmet«: », jf. dog § 14 a«. | | | | § 14.
Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens
ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud. Stk. 2-4. - -
- | | 2. I § 14, stk. 1, indsættes efter
»indskud«: », jf. dog § 14 a«. | | | | | | 3. Efter §
14 indsættes: »§ 14
a. Udbetalinger, som medfører ændringer af
modtagerens ejerandele i foreningen anses for udbytte, hvis
følgende betingelser er opfyldt 1) modtageren er et selskab m.v. (juridisk
person) med hjemsted i udlandet, 2) foreningen på
udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. i et selskab, der er
hjemmehørende her i landet, og som er koncernforbundet med
modtageren, og 3) foreningen på
udbetalingstidspunktet tillige har et medlem, som er et selskab, en
fond eller en trust, der er hjemmehørende i Danmark eller i
en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er
koncernforbundet med modtageren. Stk. 2. Stk. 1
finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab m.v. ikke
opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, såfremt det
modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra
foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det selskab,
som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen på
udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. Stk. 3. Ved
fastsættelsen af, hvornår der er tale om
koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2
anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en
forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af
selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt.« | | | | | | § 2 | | | | | | I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages
følgende ændringer: | § 3. Undtaget
fra skattepligt er: 1-18) - - - | | | 19) Investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra
kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et
selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v.,
der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct.
2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i
investeringsselskabets administrationsselskab, udbytte fra et andet
investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra
et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk.
1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3.
pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det
administrationsselskab, som forestår instituttets
administration. 2. pkt. omfatter endvidere ikke udbytte, som
modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf.
ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer
omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab,
som forestår investeringsinstituttets administration, afledte
finansielle regler herom og beviser i investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende
investerer i aktiver som nævnt i nærværende
punktum. 20-21) - - - Stk. 2-9. - -
- | | 1. I § 3, stk. 1, nr. 19, indsættes som
6.-8. pkt.: »Endvidere beskattes et selskab, der
er omfattet af 1. pkt., af renter vedrørende gæld, som
et selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringsselskabet.
Tilsvarende gælder kursgevinster på fordringer, der er
stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal
indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien
på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab
m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. 6. og 7. pkt., finder dog kun
anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i
investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er
koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4
med det danske debitorselskab.« | | | 2. I § 5 F indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke: »Stk. 5.
Ved overgang fra et selskab m.v. omfattet af § 1 til et
investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, finder
ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende
anvendelse.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7. |
|
Bilag 2
Eksempel på anvendelse af
kontoførende investeringsforeninger til undgåelse af
dansk udbytteskat
Konstruktionens indledende
dispositioner:
Konstruktionens afsluttende
dispositioner: