Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 27. maj 2021
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 10
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, RV, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 1-6 og 8 og for ændringsforslag nr.
7, 9 og 10.
Et tredje
mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til
lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance
Der er blandt Socialdemokratiet, Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance enighed om,
at Skatteministeriet senest i andet halvår 2025 skal
oversende en redegørelse til Folketingets Skatteudvalg om
anvendelsen af og kontrollen med den partielle substanstest.
Redegørelsen skal udarbejdes af
Skattestyrelsen og skal indeholde oplysninger om:
1. Antallet af
danske moderselskaber, der har valgt at anvende den partielle
substanstest for et eller flere datterselskaber, og det samlede
antal omfattede datterselskaber.
2. Den
geografiske placering af de omfattede datterselskaber.
3. Antallet af
kontroller, som Skattestyrelsen har udført eller
påbegyndt, vedrørende opfyldelsen af den partielle
substanstest.
4. En fordeling
af de under nr. 3 nævnte sager på (a) sager, som
Skattestyrelsen har afsluttet, herunder ved henlæggelse, i
overensstemmelse med den skattepligtiges valg, (b) sager, hvori
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om
tilsidesættelse af den skattepligtiges valg, (c) sager, hvori
Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse om, at
betingelserne for anvendelse af den partielle substanstest ikke er
opfyldt, og (d) sager, der endnu befinder sig på et
forberedende stade.
5. Oplysninger
om antallet af eventuelle afgørelser om
tilsidesættelse af den skattepligtiges valg af anvendelsen af
den partielle substanstest, der er under påklage.
I redegørelsen skal Skattestyrelsen
endvidere oplyse, om der i praksis er konstateret særlige
udfordringer for styrelsens kontrol af overholdelsen af
regelsættet, og i bekræftende fald, hvori disse
udfordringer har bestået.
Endelig skal Skattestyrelsen
redegøre overordnet for omfanget og karakteren af styrelsens
oplysnings- og vejledningsopgaver i tilknytning til
regelsættet om den partielle substanstest og - på basis
af både styrelsens egne erfaringer og efter forudgående
indhentelse af oplysninger herom fra enkelte større danske
koncerner, der har udtrykt bekymring for konsekvenserne af
lovforslaget - for eventuelle elementer i regelsættet, som i
særlig grad har givet anledning til fortolkningstvivl i
praksis.
Enhedslisten
Enhedslisten er særdeles utilfreds
med, at et flertal i Folketinget nu vil udvande den danske
implementering af skatteundgåelsesdirektivet ved at
indføre en partiel substan?s?test. Folketinget går
på denne måde glip af en gylden mulighed for at lukke
et skattehul, som skatteundgåelsesdirektivet ellers giver
Danmark mulighed for at lukke, og som ville have været lukket
med det oprindelig fremsatte lovforslag fra regeringen.
Enhedslisten vælger dog at stemme for
det samlede lovforslag, da der efter udvandingen af lovforslaget
med indførslen af den partielle substanstest trods alt
tilsyneladende vil være tale om en opstramning og som minimum
status quo i forhold til de gældende danske regler, selv om
ministerens svar på spørgsmål til Skatteudvalget
i forbindelse med behandlingen af lovforslaget kan rejse begrundet
tvivl om, hvilken konkret effekt disse tilsyneladende stramninger
vil få i praksis.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL og Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)):
1) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 32, stk. 1,
indsættes i nr. 1 efter 4. pkt.
som nyt punktum:
»Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes
kun som CFC-indkomst efter 4. pkt., hvis betingelserne for
medregning af anden indkomst efter stk. 5, nr. 3, litra b, er
opfyldt.«
[Indkomst fra immaterielle aktiver
medregnes kun efter bestemmelsen, hvis betingelserne for medregning
af anden indkomst er opfyldt]
2) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 32, stk. 3, 2.
pkt., ændres »4-18« til:
»4-16«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 6]
3) I
den under nr. 6 foreslåede
affattelse af § 32, stk. 5,
affattes nr. 3 således:
»3)
Indkomst fra immaterielle aktiver, jf. litra a og b. Immaterielle
aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært,
kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm,
ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer samt CO2-kvoter og
CO2-kreditter, jf.
afskrivningslovens § 40 A.
a) Betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende immaterielle aktiver, samt fortjeneste og tab
ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog
ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra
selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.
§ 31 C, for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver, som i det væsentligste er foranlediget
af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed.
b) Al anden
indkomst fra immaterielle aktiver. Indkomst omfattet af 1. pkt.
medregnes kun til CFC-indkomsten, hvis datterselskabet ikke
viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet
vedrørende de immaterielle aktiver, der understøttes
af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det fremgår af
de relevante faktiske forhold og omstændigheder. Uanset 2.
pkt. medregnes anden indkomst fra immaterielle aktiver, hvis
datterselskabet varetager ejerskabet og eventuelt salgs- og
distributionsfunktioner i relation til sine immaterielle aktiver,
mens de øvrige væsentlige funktioner vedrørende
aktiverne kun i ubetydeligt omfang er udført eller
udføres i det land, hvor datterselskabet er
skattemæssigt hjemmehørende. 2. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis datterselskabet er skattemæssigt
hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed i
denne stat ikke skal udveksle oplysninger med de danske
skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoveren??skomst eller
en anden international overenskomst eller konvention, herunder en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i
en stat som nævnt i 4. pkt., skal dog ikke medregne anden
indkomst efter 1. pkt., såfremt indkomsten hidrører
fra immaterielle aktiver, som i det væsentligste er
foranlediget af forsknings- og udviklingsvirksomhed udført
af datterselskabet selv eller af koncernforbundne selskaber, jf.
§ 31 C, der er skattemæssigt hjemmehørende i
samme stat. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at
moderselskabet inden for fristen for afgivelse af oplysninger efter
skattekontrollovens § 12 vælger, at bestemmelsen skal
finde anvendelse ved opgørelsen af datterselskabets
CFC-indkomst, og senest 60 dage efter fristen for indgivelse af
oplysningsskemaet indsender oplysninger til told- og
skatteforvaltningen, der godtgør, at datterselskabets anden
indkomst af immaterielle aktiver er omfattet af bestemmelsen. Efter
fristen for afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens
§ 12 kan moderselskabet kun ændre sit valg efter
skatteforvaltningslovens § 30, eller hvis moderselskabet
godtgør, at datterselskabet kun anses for et CFC-selskab som
følge af medregning af indkomst fra immaterielle aktiver,
som moderselskabet ikke inden fristen var bekendt med
datterselskabets ejerskab af. Told- og Skatteforvaltningen kan
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indsendes
efter 6. pkt.«
[Partiel substanstest for anden
indkomst fra immaterielle aktiver]
4) I
den under nr. 9 foreslåede
affattelse af § 32, stk. 10,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes
kun efter 1. pkt., hvis betingelserne for medregning af anden
indkomst efter stk. 5, nr. 3, litra b, er opfyldt.«
[Indkomst fra immaterielle aktiver
medregnes kun efter bestemmelsen, hvis betingelserne for medregning
af anden indkomst er opfyldt]
5) I
den under nr. 9 foreslåede
affattelse af § 32, stk. 10,
ændres i 4. og 6. pkt., der bliver 5. og 7. pkt.,
»1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 4]
6) I
de under nr. 11 foreslåede § 32, stk. 14-18, ændres i den
indledende tekst »stk. 14-18« til: »stk.
14-16«, og stk. 17 og 18 udgår.
[Opkøbsreglen udgår af
lovforslaget]
Til § 3
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
7) I
stk. 1-3 ændres seks steder
»1. januar 2021« til: »1. juli 2021«.
[Udskydelse af
ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL og Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)):
8) I
stk. 3 udgår 2. pkt.
[Overgangsreglen justeres som
konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
9) I
stk. 3 ændres i 8. pkt., der bliver 7. pkt., »5. og 6.
pkt.« til: »6. og 7. pkt.«
[Rettelse af henvisningsfejl]
10) I
stk. 3 ændres i 9. pkt., der bliver 8. pkt., »7.
pkt.« til: »8. pkt.«
[Rettelse af henvisningsfejl]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af den i lovforslaget
foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk.
1, nr. 1, 4. pkt., at der i de tilfælde, hvor moderselskabet
nedbringer sin ejerandel i datterselskabet, ved opgørelsen
af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst skal medregnes den indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis datterselskabet
havde afstået samtlige sine aktiver og passiver. Denne
beskatning betegnes normalt som en fiktiv
afståelsesbeskatning.
Som følge af ændringsforslag
nr. 3 udgår den i lovforslaget foreslåede regel om, at
indkomst fra immaterielle aktiver, der er udviklet af
datterselskabet selv, aldrig medregnes til CFC-indkomsten, idet der
nu i stedet foreslås indført en partiel substanstest
for anden indkomst fra immaterielle aktiver.
Det ville umiddelbart indebære, at
den fulde avance ved en fiktiv afståelse af egenudviklede
immaterielle aktiver ville skulle medregnes til CFC-indkomsten
efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 10.
Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det i givet fald
ville medføre, at egenudviklede immaterielle aktiver ville
blive CFC-beskattet hårdere end erhvervede og flyttede
immaterielle aktiver, hvor der i givet fald er en
fradragsberettiget anskaffelsessum.
Ved ændringsforslaget foreslås
det, at der ved opgørelsen af CFC-indkomsten efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, kun skal ske en
medregning af avancen fra immaterielle aktiver ved den fiktive
afståelsesbeskatning, såfremt betingelserne for
medregning af anden indkomst fra immaterielle aktiver til
CFC-indkomsten er opfyldt, jf. ændringsforslag nr. 3.
Det bemærkes, at der ved
ændringsforslag nr. 4 foreslås en tilsvarende
ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 10.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 6, hvorved det foreslås, at stk. 17
og 18 udgår af den foreslåede indsættelse af stk.
14-18 i selskabsskattelovens § 32.
Det foreslås, at henvisningen i den
foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 32,
stk. 3, 2. pkt., ændres til stk. 4-16 i stedet for stk.
4-18.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås
det at ændre betingelserne for, hvornår indkomst fra
immaterielle aktiver skal medregnes til CFC-indkomsten.
Med ændringsforslaget udgår den
i lovforslagets affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk.
5, nr. 3, foreslåede tilgang, hvorefter royalties og anden
indkomst fra immaterielle aktiver kun skulle medregnes til
CFC-indkomsten, i det omfang aktiverne var erhvervet fra et andet
land end det land, hvor datterselskabet er skattemæssigt
hjemmehørende, eller var oparbejdet ved aktiviteter
udført af tilknyttede personer i et andet land end det land,
hvor datterselskabet er skattemæssigt
hjemmehørende.
Med ændringsforslaget foreslås
det i stedet uændret at videreføre den definition af
indkomst fra immaterielle aktiver, som anvendes i den
gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk.
5, nr. 6, 1. pkt.
Med ændringsforslaget foreslås
det endvidere, at den udvidelse af indkomstbegrebet fra
immaterielle aktiver, der følger af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav, og som her
benævnes som anden indkomst, kun skal medregnes til
CFC-indkomsten under visse betingelser.
Ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, 1. pkt., indeholder
en generel bestemmelse om, at indkomst fra immaterielle aktiver vil
skulle medregnes til CFC-indkomsten, men dog kun i det omfang, det
følger af litra a og b.
Ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, 2. pkt., indeholder
definitionen af, hvilke immaterielle aktiver der er omfattet af
bestemmelsen. Definitionen foreslås ikke ændret i
forhold til den i lovforslaget foreslåede definition.
Ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra a, gentager
den nuværende opregning af de former for indkomst fra
immaterielle aktiver, der skal medregnes til CFC-indkomsten, jf.
den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32,
stk. 5, nr. 6, 3. pkt.
Det følger af
ændringsforslaget, at betalinger af enhver art, der modtages
som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver, samt fortjeneste og tab ved afståelse
af immaterielle aktiver skal medregnes til CFC-indkomsten. Dette
svarer til den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 6, 1. pkt.
Det følger endvidere af
ændringsforslaget, at der dog ikke skal ske medregning af
betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med
datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, for
anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver,
som i det væsentligste er foranlediget af datterselskabets
egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Dette svarer til den
gældende bestemmelse i selskabsska??ttelovens § 32, stk.
5, nr. 6, 1. pkt., med den tilføjelse, at der i den
foreslåede bestemmelse er indsat et
væsentlighedskriterium. Der har i den juridiske litteratur
været rejst tvivl om fortolkningen af den gældende
bestemmelse, hvilket er baggrunden for den foreslåede
ændring af ordlyden.
Det vil med den foreslåede
ændring af ordlyden klart fremgå, at det ikke er et
krav, at alle funktioner vedrørende oparbejdelsen af de
immaterielle aktiver skal være udført af
datterselskabet selv, men at nogle af de relevante aktiviteter kan
have fundet sted i andre selskaber, herunder koncernforbundne
selskaber. Ved bedømmelsen af, om datterselskabet i det
væsentligste selv har oparbejdet de immaterielle aktiver,
regnes aktiviteter, som datterselskabet har købt hos andre
koncernselskaber (f.eks. såkaldt kontraktforskning), ikke med
til datterselskabets egne forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Ved vurderingen af, om de immaterielle
aktiver i det væsentligste er foranlediget af
datterselskabets egen forsknings- og udviklingsaktivitet, er det
den relative værdiskabelse og ikke de afholdte omkostninger
hertil, der er afgørende. Vurderingen foretages ud fra den
samlede værdiskabelse fra starten af udviklingen af de
immaterielle aktiver og frem til vurderingstidspunktet.
Bortset fra indsættelsen af
væsentlighedskriteriet viderefører
ændringsforslaget den gældende bestemmelse i
selskabsska??ttelovens § 32, stk. 5, nr. 6, uændret i
relation til disse former for indkomst fra immaterielle aktiver, og
uden at der foreslås tilføjet yderligere
betingelser.
Ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.,
vedrører den udvidelse af indkomstbegrebet vedrørende
immaterielle aktiver, som følger af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav.
Det foreslås, at al anden indkomst
fra immaterielle aktiver vil skulle henregnes til CFC-indkomsten.
Den samlede indkomst fra immaterielle aktiver vil således
skulle fordeles mellem litra a og b. Litra b vil omfatte al
indkomst fra immaterielle aktiver, der ikke er omfattet af litra a,
og litra b vil dermed skulle fungere som en opsamlingsbestemmelse.
Vil en indkomst, der kan henføres som indkomst fra et
immaterielt aktiv, skulle henregnes til litra a, vil indkomsten
ikke skulle medregnes til litra b.
Hvad angår definitionen og
afgrænsningen af anden indkomst fra immaterielle aktiver,
henvises der til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 6, vedrørende forslaget til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3.
Ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt.,
vedrører forslaget om den såkaldte partielle
substanstest, der er knyttet til den tilsvarende definition i
skatteundgåelsesdirektivets artikel 7.
Det følger af
ændringsforslaget om en partiel substan?s?test, at anden
indkomst fra immaterielle aktiver, der omfattes af litra b, 1.
pkt., kun vil skulle medregnes til CFC-indkomsten, hvis
datterselskabet ikke viderefører en væsentlig
økonomisk aktivitet vedrørende de immaterielle
aktiver, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og
lokaler, som det fremgår af de relevante faktiske forhold og
omstændigheder.
Den foreslåede partielle substanstest
vil skulle fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige
misbrugsbegreb, og det vil således skulle være
afgørende, hvornår datterselskabet efter EU-retten
må anses for at have tilstrækkelig substans. Det vil i
den sammenhæng også skulle tillægges vægt,
om de elementer, der begrunder, at datterselskabet må anses
for at have substans, har den fornødne tilknytning til de
erhvervede indtægter fra selskabets immaterielle aktiver. Et
datterselskab, der udfører en substantiel aktivitet, vil
således ikke kunne anses for at have substans i forhold til
indtægter, der knytter sig til et immaterielt aktiv, hvis det
f.eks. må lægges til grund, at det juridiske ejerskab
til det pågældende aktiv er flyttet til datterselskabet
af rent skattemæssige årsager, og uden at der er nogen
naturlig sammenhæng mellem ejerskabet til det
pågældende aktiv og datterselskabets aktiviteter i
øvrigt.
Det vil efter bestemmelsen, på
baggrund af en konkret vurdering af alle de faktiske forhold og
omstændigheder, skulle afgøres, om datterselskabet
reelt driver en væsentlig økonomisk aktivitet i
relation til de immaterielle aktiver, og om denne aktivitet
understøttes af tilstrækkeligt personale, udstyr,
aktiver og lokaler. Der kan herom bl.a. henvises til EU-Domstolens
dom af 12. september 2006 i sag C-196/04, Cadbury Schweppes,
navnlig præmis 63-68.
Er der tale om misbrug, fordi
datterselskabet ikke opfylder betingelserne i substanstesten, vil
undtagelsen ikke skulle finde anvendelse, hvilket vil
indebære, at anden indkomst fra immaterielle aktiver vil
skulle medregnes til CFC-indkomsten i medfør af
ændringsforslagets forslag til selskabsska?t?telovens §
32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.
Der foreligger efterhånden en ganske
omfangsrig praksis fra EU-Domstolen om det EU-retlige
misbrugsbegreb, men EU-Domstolen har i denne praksis kun angivet,
hvilke overordnede principper der skal anvendes ved vurderingen af,
om der foreligger misbrug. Dette skal ses i lyset af, at
EU-Domstolen kun tager stilling til EU-rettens abstrakte
fortolkning, mens den konkrete anvendelse af EU-retten
(subsumptionen) henhører under de nationale myndigheder og
domstole. Hertil kommer, at der i EU-Domstolens praksis ikke er
taget stilling til anvendelsen af det EU-retlige misbrugsbegreb
specifikt i relation til placeringen af ejerskabet til immaterielle
aktiver inden for en koncern, og at den eneste dom, der specifikt
vedrører nationale CFC-regler, er den ovennævnte dom i
Cadbury Schweppes-sagen.
Det vil i sidste ende henhøre under
de nationale domstole på baggrund af en konkret vurdering af
alle de faktiske forhold og omstændigheder at fastslå,
om der foreligger misbrug efter det EU-retlige misbrugsbegreb, men
der kan dog angives en række momenter, der må anses for
at skulle indgå i vurderingen.
Om der er tilstrækkelig substans i
relation til ejerskabet til bestemte immaterielle aktiver, vil
overordnet afhænge af ejerens egne funktioner, kapital og
kontrol over risici sammenholdt med de immaterielle aktivers
værdi, udviklingsstadie, egenskaber og
anvendelsesområde.
I tilfælde, hvor ejeren selv
varetager eller har varetaget væsentlige funktioner forbundet
med udviklingen eller oparbejdelsen af de immaterielle aktiver, vil
der i almindelighed ikke være tvivl om, at der er
tilstrækkelig substans i relation til ejerskabet til de
pågældende immaterielle aktiver. Det samme vil i
almindelighed være tilfældet, hvis koncernforbundne
selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i samme
land som datterselskabet, varetager eller har varetaget
væsentlige funktioner forbundet med udviklingen eller
oparbejdelsen af de immaterielle aktiver. Det skyldes, at der i
tilfælde af en fordeling på forskellige lokale
selskaber af henholdsvis ejerskabet til og varetagelsen af de
nævnte funktioner i almindelighed blot vil være tale om
en rent forretningsmæssigt begrundet selskabsmæssig
organisering foretaget f.eks. af risikoafgrænsningshensyn. En
sådan rent selskabsmæssig opdeling af funktionerne
mellem selskaber i samme land vil i hvert fald som udgangspunkt
ikke kunne anses for at indebære, at placeringen af
ejerskabet til de immaterielle aktiver i et bestemt lokalt selskab
kan anses for en »kunstig« transaktion foretaget af
rent skattemæssige årsager.
Når de immaterielle aktiver ikke er
oparbejdet af ejeren selv eller af lokale, koncernforbundne
selskaber, men hovedsagelig er erhvervet gennem tilkøb,
herunder eventuelt tilkøb af udviklingsydelser fra
koncernforbundne selskaber i udlandet, vil der ved vurderingen af
substansen i ejerskabet til de immaterielle aktiver bl.a. kunne
lægges vægt på følgende
ikkeudtømmende liste af forhold:
Det første forhold er nettoafkastet
på ejerskabet hos ejeren. Nettoafkastet opgøres som
ejerens indtægter fra ejerskabet til de immaterielle aktiver
fratrukket et markedsmæssigt afkast på ejerens
kapitalbinding samt udgifter til egne aktiviteter i forbindelse med
ejerskabet. Et højt nettoafkast hos ejeren af de
immaterielle aktiver uden tilsvarende værdiskabende
funktioner fra ejeren til den aktivitet, hvori de immaterielle
aktiver anvendes, kan isoleret set være en indikation
på, at ejerskabet ikke har økonomisk substans.
Det andet forhold er ejerens kontrol over
risikoen ved det konkrete ejerskab, idet graden af kontrol over
risikoen vil skulle vurderes i forhold til de konkrete aktiver. Ved
kontrol over risiko forstås indsigt og evne til at
træffe beslutninger vedrørende udvikling og brug af de
immaterielle aktiver samt faktisk udøvelse af disse kontrol-
og beslutningstagerfunktioner. Formel godkendelse af beslutninger,
der er truffet andre steder i koncernen, anses ikke for kontrol
over risiko. Ejerskabet til immaterielle aktiver kræver
typisk betydelige kontrolfunktioner hos ejeren. Har ejeren ikke
reelt udøvet kontrolfunktionerne i forhold til de konkrete
immaterielle aktiver, kan det være udtryk for mangel på
økonomisk substans i forhold til ejerskabet.
Det tredje forhold er ejerens egne
værdiskabende aktiviteter i forhold til de immaterielle
aktiver. I jo højere grad ejeren set over tid selv har
udført de værdiskabende aktiviteter i relation til
videreudvikling, forbedring og driftsmæssig udnyttelse af de
immaterielle aktiver, des mere vil det tale for, at ejerskabet har
økonomisk substans. Antallet af egne ansatte og
lønudgifter forbundet med sådanne værdiskabende
aktiviteter vil typisk være en velegnet og let målbar
indikator for omfanget af ejerens egne værdiskabende
aktiviteter. Ejerens egne værdiskabende aktiviteter i forhold
til de immaterielle aktiver vurderes med udgangspunkt i den samlede
værdiskabelse i hele den periode, hvor de immaterielle
aktiver og platformen til disse er blevet udviklet og anvendt.
Det fjerde forhold er de immaterielle
aktivers eventuelle sammenhæng med andre immaterielle aktiver
og aktiviteter i koncernen. Hvis de immaterielle aktiver bedst kan
udnyttes økonomisk i sammenhæng med andre nært
forbundne immaterielle aktiver, som ejes af koncernforbundne
selskaber, vil en adskillelse af ejerskabet til de
pågældende immaterielle aktiver kunne være
forretningsmæssigt irrationel og kunstig og dermed indikere
mangel på økonomisk substans i ejerskabet. Som
eksempel kan nævnes, at varemærker og brands i
almindelighed vil være mere værd sammen med de
nært tilknyttede patenter og knowhow, end rettighederne er
hver for sig.
Ved substansvurderingen vil der i
almindelighed skulle lægges mindre vægt på
ejerens aktiviteter i forhold til juridisk beskyttelse og
håndhævelse af rettighederne, da sådanne
aktiviteter afspejler det formelle frem for det reelle
økonomiske ejerskab. Der vil typisk også skulle
lægges mindre vægt på rene
vedligeholdelsesaktiviteter, idet betydningen af varetagelsen af
vedligeholdelsesfunktioner dog vil kunne afhænge af, om de
konkrete immaterielle aktiver kræver væsentlig
vedligeholdelse for at bevare deres værdi.
Endelig skal der ved bedømmelsen af,
om der er videreført en væsentlig økonomisk
aktivitet, henses til, om der er proportionalitet mellem
aktiviteterne og værdien af og indtægterne fra de
immaterielle aktiver. Eksempelvis vil et selskab med 20 ansatte og
årlige egenomkostninger til løn og lokaler på 50
mio. kr., som har erhvervet immaterielle aktiver med en værdi
på 10 mia. kr., i almindelighed ikke kunne anses for at have
videreført en væsentlig økonomisk aktivitet
vedrørende de immaterielle aktiver. Et selskab af samme
størrelse, der har erhvervet immaterielle aktiver med en
værdi på 1 mia. kr., vil derimod lettere kunne anses
for at have videreført en væsentlig økonomisk
aktivitet vedrørende de immaterielle aktiver.
Bedømmelsen af proportionaliteten er konkret, og der vil
også skulle tages hensyn til de øvrige indikatorer,
der som nævnt skal tages i betragtning ved
substansvurderingen.
Ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3. pkt.,
indeholder en undtagelse til den partielle substanstest, som
fremgår af ændringsforslagets forslag til § 32,
stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt.
Det foreslås, at uanset om
datterselskabet opfylder den partielle substanstest, jf. forslaget
til 2. pkt., vil anden indkomst fra immaterielle aktiver skulle
medregnes til CFC-indkomsten, hvis datterselskabet varetager
ejerskabet og eventuelt salgs- og distributionsfunktioner i
relation til sine immaterielle aktiver, mens de øvrige
væsentlige funktioner vedrørende aktiverne kun i
ubetydeligt omfang er udført eller udføres i det
land, hvor datterselskabet er skattemæssigt
hjemmehørende.
Den foreslåede undtagelse vil i
praksis formentlig være særlig relevant i relation til
immaterielle aktiver, der lader sig afgrænse og udskille,
typisk registrerbare immaterielle aktiver såsom patenter,
dvs. tilfælde, hvor det er muligt at adskille det juridiske
og økonomiske ejerskab fra de funkti??oner, der
vedrører dels udviklingen af aktivet, dels den kommercielle
udnyttelse heraf. Undtagelsen vil efter de konkrete
omstændigheder dog også kunne finde anvendelse i
forhold til andre immaterielle aktiver, f.eks. knowhow.
Det følger af det foreslåede
første led af bestemmelsen, at bestemmelsen vil kunne finde
anvendelse i situationer, hvor datterselskabet varetager ejerskabet
og eventuelt salgs- og distributionsfunktioner i relation til sine
immaterielle aktiver. Ved varetagelse af ejerskab vil skulle
forstås ikke blot det formelle ejerskab, men også de
hermed forbundne funktioner, der består i beskyttelse og
håndhævelse af rettighederne knyttet til det
immaterielle aktiv. Alle disse funkti?o?ner og de finansielle
ressourcer, der er nødvendige for at udføre
funktionerne, er mobile funktioner, der nemt lader sig flytte, og
som dermed også tilsvarende nemt kan flyttes udelukkende af
skattemæssige årsager. Placering af ejerskabet til og
dermed indtægterne fra immaterielle aktiver i et
datterselskab, der varetager sådanne funktioner, vurderes
således ikke i sig selv at burde indebære, at anden
indkomst fra de immaterielle aktiver ikke anses for
CFC-indkomst.
Det følger af det foreslåede
andet led af bestemmelsen, at undtagelsesbestemmelsen kun vil
skulle finde anvendelse, hvis de øvrige væsentlige
funktioner vedrørende aktiverne kun i ubetydeligt omfang er
udført eller udføres i det land, hvor datterselskabet
er skattemæssigt hjemmehørende.
Er de immaterielle aktiver f.eks. helt
eller delvis blevet udviklet af datterselskabet selv,
forestår datterselskabet helt eller delvis den løbende
videreudvikling, eller anvender datterselskabet aktiverne i sin
løbende forretningsmæssige drift, vil
undtagelsesbestemmelsen som udgangspunkt ikke skulle finde
anvendelse. Det samme vil gælde, hvis de
pågældende funktioner er udført eller
udføres i datterselskabets hjemland af et koncernforbundet
selskab eller en tredjemand.
Undtagelsesbestemmelsen vil som
udgangspunkt heller ikke finde anvendelse, hvis f.eks. den
produktion, som et immaterielt aktiv udnyttes i, udføres i
datterselskabets hjemland, og det er også i den henseende
uden betydning, om det er datterselskabet selv, et koncernforbundet
selskab eller en tredjemand, der varetager produktionen.
Udgangspunktet fraviges dog, hvis der i
datterselskabets hjemland - ud over datterselskabets varetagelse af
ejerskabet og eventuelt salgs- og distributionsfunktioner - kun i
ubetydeligt omfang sker varetagelse af de øvrige
væsentlige funktioner vedrørende datterselskabets
immaterielle aktiver. Det vil bero på en konkret
bedømmelse, hvorvidt varetagelsen af funktionerne
udelukkende er af ubetydeligt omfang, idet vurderingen skal
foretages i forhold til det samlede omfang af de øvrige
væsentlige funktioner vedrørende datterselskabets
immaterielle aktiver.
Ejer datterselskabet eksempelvis et
immaterielt aktiv, som er udviklet af et koncernforbundet selskab i
et andet land, vil datterselskabets udnyttelse af aktivet ved
produktion af varer, der udelukkende omsættes på et
lille lokalt marked, således kunne være af ubetydeligt
omfang, hvis aktivet i øvrigt af koncernforbundne selskaber
i andre lande udnyttes til produktion af varer, der danner grundlag
for en meget betydelig omsætning på verdensplan.
Ved vurderingen af, om de øvrige
væsentlige funktioner vedrørende de immaterielle
aktiver er udført eller udføres i andre lande, vil
det skulle være afgørende, om de funktioner, der
knytter sig til udviklingen, videreudviklingen, produktionen og
anvendelsen af de immaterielle aktiver i den løbende drift,
faktisk udføres uden for det land, hvor datterselskabet er
hjemmehørende. Det vil således ikke være
tilstrækkeligt til at anse datterselskabet for at varetage
sådanne funktioner, at de helt eller delvis udføres
for datterselskabets regning.
Det bemærkes i den henseende, at
finansielle ressourcer er lette at flytte, herunder af rent
skattemæssige grunde. Den finansielle kapacitet, der er
nødvendig for, at datterselskabet vil kunne lade andre
virksomheder forestå den faktiske varetagelse af f.eks.
udviklings- eller produktionsfunktioner (efter kontrakt) i andre
lande, men for datterselskabets regning, vil derfor let kunne
tilføres datterselskabet. Dette vil imidlertid ikke
være udtryk for, at indtægterne fra de immaterielle
aktiver faktisk har en væsentlig tilknytning til det land,
hvor datterselskabet er skattemæssigt
hjemmehørende.
I relation til afgørelsen af, i
hvilket omfang øvrige væsentlige funktioner
udføres uden for det land, hvor datterselskabet er
skattemæssigt hjemmehørende, vil der skulle
lægges vægt på både historiske og
fortløbende funktioner i relation til de immaterielle
aktiver.
Hvis udviklingen af de immaterielle aktiver
helt eller delvis er foretaget af datterselskabet og disse
udviklingsfunktioner ikke må anses for at have haft et
ubetydeligt omfang, vil der således intet være til
hinder for, at datterselskabet efterfølgende alene varetager
ejerskabet til de immaterielle aktiver, som det selv har udviklet
eller været med til at udvikle. De immaterielle aktiver vil i
en sådan situation have en tilstrækkelig tilknytning
til datterselskabet.
Varetager datterselskabet selv eller har
det selv varetaget nogle af de væsentlige funktioner i
relation til sine immaterielle aktiver, vil det således
skulle indebære, at datterselskabet ikke vil være
omfattet af undtagelsen til den partielle substanstest.
Der vil ved vurderingen af, om den
foreslåede undtagelse til den partielle substanstest skal
finde anvendelse, efter den foreslåede bestemmelses
formulering skulle foretages en samlet bedømmelse af de
immaterielle aktiver, som datterselskabet ejer. Det bemærkes,
at placeringen af ejerskabet til immaterielle aktiver ofte
bør ses i den sammenhæng, som de indgår i. Har
et datterselskab f.eks. i ikke ubetydeligt omfang varetaget
funktioner i form af egenudvikling af immaterielle aktiver, vil det
kunne være naturligt, at datterselskabet også varetager
ejerskabet til tilsvarende tilkøbte immaterielle
aktiver.
Det er ikke bestemmelsens formål at
hindre, at datterselskaber skal kunne tilkøbe sig
immaterielle aktiver, så længe aktiverne naturligt
indgår eller anvendes som led i væsentlige funktioner
udført af datterselskabet.
Det bemærkes herved, at vurderingen
efter den foreslåede bestemmelse skal ske på grundlag
af de konkrete faktiske omstændigheder og forhold. Den
generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 vil
således fortsat finde anvendelse, og det vil derfor ikke
være muligt kunstigt at organisere sig således, at
betingelserne for, at undtagelsen fra den partielle substanstest
ikke vil kunne finde anvendelse, formelt er opfyldt, hvis
arrangementerne skal anses for at udgøre omgåelse.
Den foreslåede undtagelse til den
partielle substanstest vil indebære, at det på
forhånd vil være fastlagt, hvordan virksomhederne og
Skatteforvaltningen i relation til anvendelsen af CFC-reglerne vil
skulle bedømme en række tilfælde, man i forvejen
må anse for at kunne give særlig anledning til at
nære tvivl om, hvorvidt ejerskabet til immaterielle aktiver
afspejler en reel økonomisk aktivitet.
I de af undtagelsen omfattede
tilfælde vil det således ikke være
nødvendigt at foretage den komplekse konkrete vurdering af
alle de faktiske forhold og omstændigheder, som efter det
EU-retlige misbrugsprincip skal foretages for at fastslå, om
datterselskabet reelt driver en væsentlig økonomisk
aktivitet i relation til de immaterielle aktiver, og om denne
aktivitet understøttes af tilstrækkeligt personale,
udstyr, aktiver og lokaler.
Ved ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 4. pkt.,
foreslås det, at den partielle substanstest i det i
ændringsforslaget foreslåede 2. pkt. kun skal finde
anvendelse for datterselskaber, der er skattemæssigt
hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed i
denne stat skal udveksle oplysninger med de danske
skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden
international overenskomst eller konvention eller en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager.
Det vil sige, at datterselskaber, der er
skattemæssigt hjemmehørende i en stat, hvor den
kompetente myndighed ikke udveksler oplysninger med
Skatteforvaltningen, ikke kan påberåbe sig den
partielle substanstest. Det vil have den følge, at anden
indkomst fra immaterielle aktiver for sådanne
datterselskabers vedkommende altid vil skulle medregnes til
CFC-indkomsten, jf. hovedreglen i det i ændringsforslaget
foreslåede 1. pkt.
Ved ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 5. pkt.,
foreslås det, at datterselskaber, der er skattemæssigt
hjemmehørende i en stat som nævnt i 4. pkt., dog ikke
skal medregne anden indkomst efter 1. pkt., såfremt
indkomsten hidrører fra immaterielle aktiver, som i det
væsentligste er foranlediget af forsknings- og
udviklingsvirksomhed udført af datterselskabet selv eller af
koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der er
skattemæssigt hjemmehørende i samme stat.
Den foreslåede bestemmelse tager
hensyn til, at der er en række udviklingslande, der ikke har
informationsudvekslingsaftaler med Danmark, hvilket bl.a. kan
skyldes, at de pågældende lande ikke har velfungerende
skatteregler og -administrationer. Der er danske moderselskaber,
der har opkøbt datterselskaber i sådanne lande og har
videreført den aktivitet, som de opkøbte selskaber
har haft i det pågældende udviklingsland. Den
foreslåede bestemmelse har til hensigt at undgå, at
ændringsforslaget i sådanne tilfælde vil
føre til en utilsigtet CFC-beskatning af de
pågældende datterselskabers indkomst.
Ved ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6. pkt.,
foreslås det, at det skal være en betingelse for
anvendelse af substanstesten i den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., at
moderselskabet inden for fristen for afgivelse af oplysninger efter
skattekontrollovens § 12 vælger, at bestemmelsen skal
finde anvendelse ved opgørelsen af datterselskabets
CFC-indkomst, og senest 60 dage efter fristen for indgivelse af
oplysningsskemaet indsender oplysninger til Skatteforvaltningen,
der godtgør, at datterselskabets anden indkomst af
immaterielle aktiver er omfattet af bestemmelsen.
Substanstesten efter den foreslåede
bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra
b, 2. pkt., indebærer, at der skal foretages en vurdering af
alle de faktiske forhold og omstændigheder for at
fastslå, om datterselskabet reelt driver en væsentlig
økonomisk aktivitet i relation til de immaterielle aktiver.
Det er moderselskabet, der - som EU-Domstolen påpeger i
præmis 70 i dommen i sag C-196/04, Cadbury Schweppes - er
bedst egnet til at levere den dokumentation, der er
nødvendig for at foretage bedømmelsen og
muliggøre, at Skatteforvaltningen kan kontrollere
moderselskabets oplysninger.
Ved den foreslåede bestemmelse
foreslås det derfor, at moderselskabet inden for
oplysningsfristen skal træffe et valg, i relation til om
substanstesten skal finde anvendelse ved opgørelsen af
CFC-indkomsten i det pågældende datterselskab, og
senest 60 dage herefter skal indsende oplysninger, der
godtgør, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er
opfyldt.
Hvad angår første led i den
foreslåede bestemmelse om, at moderselskabet skal
træffe et valg om anvendelse af den partielle substanstest,
bemærkes det, at det i en række tilfælde
umiddelbart vil være muligt for moderselskabet at konstatere,
at der ikke er behov for at vælge at anvende den partielle
substanstest ved opgørelsen af et bestemt datterselskabs
CFC-indkomst. Det vil kunne være tilfældet, f.eks. hvis
datterselskabet slet ikke eller kun i meget begrænset omfang
ejer immaterielle aktiver, eller hvis det i øvrigt er
oplagt, at betingelserne for CFC-beskatning af datterselskabet ikke
er opfyldt. I sådanne tilfælde er der ingen grund for
moderselskabet til at vælge at anvende bestemmelsen og dermed
skulle levere oplysninger herom.
Træffer et moderselskab ikke et
positivt valg om, at bestemmelsen finder anvendelse, vil dette
skulle anses for et fravalg af bestemmelsen, og datterselskabets
anden indkomst af immaterielle aktiver vil derfor skulle medregnes
til CFC-indkomsten efter den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.
Der er efter den foreslåede
bestemmelse ikke noget krav om, at moderselskabet skal træffe
samme valg i forhold til samtlige datterselskaber, og valget kan
træffes på ny i hvert enkelt indkomstår.
Da der efter forslaget vil være tale
om et såkaldt selvangivelsesvalg, vil det som udgangspunkt
være bindende for moderselskabet i forhold til det
pågældende indkomstår. Har moderselskabet
fravalgt at anvende den partielle substanstest i forhold til et
bestemt datterselskab, vil moderselskabet derfor ikke kunne
fortryde sit valg, blot fordi det efterfølgende viser sig,
at moderselskabet bliver CFC-beskattet i relation til det
pågældende datterselskab. Der henvises i forhold til
muligheden for omvalg i øvrigt til bemærkningerne
nedenfor om ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6. pkt.
Hvad angår andet led i den
foreslåede bestemmelse om de oplysninger, moderselskabet vil
skulle indsende til Skatteforvaltningen, når bestemmelsen om
den partielle substanstest er tilvalgt, bemærkes det, at
moderselskabet vil skulle indsende oplysninger om, hvilke
immaterielle aktiver den pågældende indkomst
vedrører.
Derudover vil det i høj grad
afhænge af de konkrete forhold, hvilke oplysninger der
må anses for nødvendige for at godtgøre, at
betingelserne for at anvende den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., er
opfyldt. Det bemærkes, at det i den forbindelse også
vil skulle godtgøres, at den undtagelse fra 2. pkt., der
følger af den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3. pkt.,
ikke finder anvendelse.
Det må formodes, at omfanget af den
nødvendige dokumentation i mange tilfælde vil
være ganske begrænset, f.eks. hvis datterselskabet selv
deltager eller har deltaget i udviklingen af de immaterielle
aktiver, eller hvis datterselskabets immaterielle aktiver benyttes
i forbindelse med lokal produktion. I sådanne tilfælde
vil opfyldelsen af betingelserne for anvendelse af substanstesten
formentlig kunne dokumenteres ved indsendelse af forholdsvis
få allerede udarbejdede dokumenter, herunder
årsrapporter med oplysninger om selskabets aktiviteter, antal
ansatte m.v., og eventuelt dokumenter, der indgår i den
allerede udarbejdede transfer pricing-dokumentation. I mere
komplekse og tvivlsomme tilfælde kan der dog være behov
for en mere detaljeret og omfangsrig dokumentation.
Da det kan være relevant at
dokumentere opfyldelsen af betingelserne for anvendelse af
substanstesten ved at henvise til allerede udarbejdet transfer
pricing-dokumentation, foreslås det, at dokumentationen
ligesom transfer pricing-dokumentationen skal indsendes senest 60
dage efter oplysningsfristens udløb.
Når der er indsendt de
nødvendige oplysninger i et enkelt indkomstår, kan
dokumenterne desuden genbruges, således at der kun indsendes
nye oplysninger, hvis der er indtrådt væsentlige
ændringer, der kan have betydning for bedømmelsen,
f.eks. i form af tilkøb af nye immaterielle aktiver eller
ændringer i datterselskabets aktiviteter.
Det vil efter den foreslåede
bestemmelse være moderselskabet, der vil have bevisbyrden og
således vil skulle godtgøre, at betingelserne for at
anvende den partielle substanstest er opfyldt. Hvis den indsendte
dokumentation er mangelfuld eller utilstrækkelig, vil dette
således komme moderselskabet til skade, idet
Skatteforvaltningen i så fald vil kunne lægge til
grund, at betingelserne for at anvende den foreslåede
bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra
b, 2. pkt., ikke er opfyldt. I så fald skal datterselskabets
anden indkomst af immaterielle aktiver medregnes til CFC-indkomsten
efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.
Inden Skatteforvaltningen vil kunne
træffe afgørelse om, at betingelserne for at anvende
reglerne om den partielle substanstest ikke er opfyldt, vil
moderselskabet skulle have mulighed for at tilvejebringe den
manglende dokumentation.
Er den relevante dokumentation indsendt,
vil det bero på en samlet konkret vurdering af de faktiske
omstændigheder som beskrevet heri, om betingelserne for at
anvende den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 2. pkt., må anses for
opfyldt.
Ved ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 7. pkt.,
foreslås det, at moderselskabet efter fristen for afgivelse
af oplysninger efter skattekontrollovens § 12 kun kan
ændre sit valg efter skatteforvaltningslovens § 30,
eller hvis moderselskabet godtgør, at datterselskabet kun
anses for et CFC-selskab som følge af medregning af indkomst
fra immaterielle aktiver, som moderselskabet ikke inden fristen var
bekendt med datterselskabets ejerskab af.
Skatteforvaltningslovens § 30 er den
almindelige regel, der gælder om adgangen til eventuelt
omvalg af såkaldte selvangivelsesvalg. Efter bestemmelsen kan
Skatteforvaltningen tillade, at en skattepligtig ændrer et
selvangivelsesvalg, i det omfang Skatteforvaltningen har foretaget
en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der
har betydning for valget, og valget som følge heraf har
fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Hvis moderselskabet har fravalgt at anvende
den partielle substanstest ud fra en forventning om, at der ikke
vil indtræde CFC-beskatning, og Skatteforvaltningen
efterfølgende foretager en ændring af
skatteansættelsen, hvorved det fastslås, at der skal
ske CFC-beskatning, vil dette ikke kunne begrunde et omvalg efter
skatteforvaltningslovens § 30. Det skyldes, at
ansættelsen om CFC-beskatning i givet fald vil være en
konsekvens af moderselskabets valg, og at CFC-beskatningen af
datterselskabet derfor ikke er en følge af ansættelsen
i skatteforvaltningslovens § 30's forstand, jf. tilsvarende
SKM2021. ????16H.
Der vil derimod være adgang til
omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis
Skatteforvaltningen f.eks. foretager en ansættelse om, at der
er sket overdragelse af immaterielle aktiver til datterselskabet,
og denne ændrede ansættelse har betydning for
opgørelsen af datterselskabets CFC-indkomst og
indebærer, at moderselskabets fravalg af substanstesten viser
sig at få utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Af andet led i den i
ændringsforslaget foreslåede bestemmelse følger,
at moderselskabet også vil skulle have adgang til omvalg af
en beslutning om ikke at anvende den partielle substanstest for et
givent datterselskab, hvis moderselskabet godtgør, at
datterselskabet kun anses for et CFC-selskab som følge af
medregning af indkomst fra immaterielle aktiver, som moderselskabet
ikke inden fristen var bekendt med datterselskabets ejerskab
af.
Det bemærkes, at der kan være
tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at et
udenlandsk datterselskab ejer immaterielle aktiver, uden at det kan
bebrejdes det danske moderselskab, at det ikke var bekendt hermed
ved oplysningsfristens udløb. Et sådant ejerskab kan
f.eks. blive konstateret i forbindelse med en
skatteansættelse foretaget af skattemyndighederne i
datterselskabets hjemland, og hvis denne ansættelse ikke
medfører, at der af Skatteforvaltningen også foretages
en ændring af moderselskabets ansættelse, vil
betingelserne for et omvalg efter skatteforvaltningslovens §
30 ikke være opfyldt.
Der bør ikke kunne spekuleres i
muligheden for at foretage et omvalg i tilfælde, hvor
moderselskabet fortryder sit oprindelige valg, blot fordi det
efterfølgende viser sig, at moderselskabet bliver
CFC-beskattet i relation til det pågældende
datterselskab. Muligheden for omvalg efter den foreslåede
bestemmelses andet led foreslås således at kræve,
at moderselskabet godtgør, både at det ikke inden
oplysningsfristens udløb var bekendt med datterselskabets
ejerskab af de immaterielle aktiver, og at datterselskabet kun
anses for et CFC-selskab netop som følge af medregningen af
CFC-indkomst fra de pågældende immaterielle aktiver
Ved ændringsforslagets forslag til
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 8. pkt.,
foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indsendes
efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil give
Skatteforvaltningen mulighed for at fastsætte regler om
både dokumentationens indhold og form. Regler herom vil kunne
bidrage til at sikre, at det for virksomhederne på
forhånd klart fremgår, hvilke oplysninger der forventes
indsendt, og at de indsendte oplysninger er ensartede. Dette vil
kunne lette administrationen af regelsættet for både
virksomhederne og Skatteforvaltningen.
Reglerne vil skulle udformes, under hensyn
til at virksomhederne efter den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 6. pkt.,
kun vil skulle indsende de oplysninger, der er nødvendige
for at godtgøre, at betingelserne for at anvende den
foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk.
5, nr. 3, litra b, 2. pkt., er opfyldt, og det vil skulle
tilstræbes, at dokumentationskravene udformes således,
at den administrative byrde for virksomhederne begrænses.
Provenumæssige
bemærkninger
Med ændringsforslaget indføres
en partiel substanstest, der indebærer, at »anden
indkomst« fra immaterielle aktiver som udgangspunkt kun skal
medregnes til CFC-indkomsten, hvis datterselskabet er »uden
substans«. En partiel substanstest udgør en alternativ
implementering af den direktivbestemte udvidelse af, hvilke
indkomster der skal medregnes til CFC-indkomsten. Det vurderes, at
den foreslåede udformning af den partielle substanstest
fortsat vil indebære en styrkelse af værnsreglerne,
selv om styrkelsen af værnsreglerne i visse tilfælde
kan være mindre effektiv end den model, der indgår i
det fremsatte lovforslag. De provenumæssige konsekvenser ved
ændringsforslaget lader sig ikke nærmere
kvantificere.
Til nr. 4
Det følger af den i lovforslaget
foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk.
10, 1. pkt., at der i de tilfælde, hvor moderselskabet
nedbringer sin ejerandel i datterselskabet, ved opgørelsen
af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst skal medregnes den indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis datterselskabet
havde afstået samtlige sine aktiver og passiver omfattet af
selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Denne beskatning betegnes
normalt som en fiktiv afståelsesbeskatning.
Som følge af ændringsforslag
nr. 3 udgår den i lovforslaget foreslåede regel om, at
indkomst fra immaterielle aktiver, der er udviklet af
datterselskabet selv, ikke medregnes til CFC-indkomsten, idet der
nu i stedet foreslås indført en partiel substanstest
for anden indkomst fra immaterielle aktiver.
Det ville umiddelbart indebære, at
den fulde avance ved en fiktiv afståelse af egenudviklede
immaterielle aktiver ville skulle medregnes til CFC-indkomsten
efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 10.
Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det i givet fald
ville medføre, at egenudviklede immaterielle aktiver ville
blive CFC-beskattet hårdere end erhvervede og flyttede
immaterielle aktiver, hvor der i givet fald er en
fradragsberettiget anskaffelsessum.
Ved ændringsforslaget foreslås
det, at der ved opgørelsen af CFC-indkomsten efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 10, kun skal ske en medregning
af avancen fra immaterielle aktiver ved den fiktive
afståelsesbeskatning, såfremt betingelserne for
medregning af anden indkomst fra immaterielle aktiver til
CFC-indkomsten er opfyldt, jf. ændringsforslag nr. 3.
Det bemærkes, at der ved
ændringsforslag nr. 1 foreslås en tilsvarende
ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 4, hvorved der foreslås indsat et
nyt punktum i den i lovforslaget foreslåede affattelse af
selskabsskattelovens § 32, stk. 10.
Det foreslås, at henvisningerne i den
foreslåede affattelse af både 4. og 6. pkt., der bliver
5. og 7. pkt., i selskabsskattelovens § 32, stk. 10,
ændres for at tage højde for det foreslåede
indsatte nye punktum. Begge steder foreslås det at
ændre henvisningen, således at der fremover henvises
til 1.-4. pkt. og ikke til 1.-3. pkt., således at
henvisningerne også omfatter det nye punktum.
Det foreslåede nye punktum, jf.
ændringsforslag nr. 4, vil have betydning for
opgørelsen af indkomst ved fiktiv afståelsesbeskatning
ved nedbringelse af ejerandele i datterselskabet.
Konsekvensændringen vil have den betydning, at den
ændrede opgørelse af indkomst også vil skulle
have virkning i relation til bestemmelsens øvrige dele, der
omfatter tilfælde, hvor der undtages fra beskatning, og
tilfælde, hvor der alene skal ske en forholdsmæssig
beskatning.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foreslås
det, at den foreslåede opkøbsregel i
selskabsskattelovens § 32, stk. 17 og 18, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11, udgår.
Med ændringsforslag nr. 3
foreslås nye betingelser for medregning af indkomst fra
immaterielle aktiver, der foreslås som erstatning for den i
lovforslaget foreslåede model, hvis væsentlige
komponenter var en målretning af, hvornår indkomst fra
immaterielle aktiver medregnes til CFC-indkomsten efter den i
lovforslaget foreslåede udformning af selskabsskattelovens
§ 32, stk. 5, nr. 3, kombineret med opkøbsreglen
foreslået i lovforslagets forslag til bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 32, stk. 17 og 18.
Det foreslås, at opkøbsreglen
udgår af lovforslaget, da den ikke harmonerer med
ændringsforslaget om en partiel substanstest.
Til nr. 7
Det følger af lovforslagets §
3, stk. 1-3, at loven træder i kraft den 1. januar 2021 og
har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 2021 eller senere.
Med ændringsforslaget foreslås
det, at lovforslagets § 3, stk. 1-3, ændres, så
loven træder i kraft den 1. juli 2021 og har virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2021 eller
senere. Herved vil det blive sikret, at de ændrede
CFC-regler, der på visse punkter kan være bebyrdende
for virksomhederne, hverken får tilbagevirkende kraft eller
virkning tilbage i tid.
Til nr. 8
Med ændringsforslaget foreslås
det, at lovforslagets § 3, stk. 3, 2. pkt., udgår.
Punktummet henviser til den i lovforslaget foreslåede
målretning af indkomsten fra immaterielle aktiver efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6. Idet målretningen foreslås erstattet
med en anden tilgang med en partiel substanstest, jf.
ændringsforslag nr. 3, foreslås det, at henvisningen
til målretningen udgår af overgangsreglen i
lovforslagets § 3, stk. 3, idet denne ikke længere er
relevant.
Til nr. 9
I lovforslagets § 3, stk. 3, 8. pkt.,
henvises til 5. og 6. pkt. Henvisningen skulle have været til
6. og 7. pkt., og det foreslås at rette denne
henvisningsfejl.
Det bemærkes, at det med
ændringsforslag nr. 8 foreslås, at 2. pkt. udgår,
hvorved de efterfølgende punktummer rykker. Bestemmelsen,
som dette ændringsforslag vedrører, vil derved blive
§ 3, stk. 3, 7. pkt., og henvisningen vil blive til 5. og 6.
pkt.
Til nr. 10
I lovforslagets § 3, stk. 3, 9. pkt.,
henvises til 7. pkt. Henvisningen skulle have været til 8.
pkt., og det foreslås at rette denne henvisningsfejl.
Det bemærkes, at det med
ændringsforslag nr. 8 foreslås, at 2. pkt. udgår,
hvorved de efterfølgende punktummer rykker. Bestemmelsen,
som dette ændringsforslag vedrører, vil derved blive
§ 3, stk. 3, 8. pkt., og henvisningen vil blive til 7.
pkt.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november
2020 og var til 1. behandling den 24. november 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6
møder.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra
Skatteministeriet har den 20. maj 2021 foretaget en teknisk
gennemgang af dele af lovforslaget over for udvalget. Materialet er
omdelt som bilag 17.
Høringssvar
Lovforslaget er en opdateret
genfremsættelse af de dele af lovforslag nr. L 48
(folketingsåret 2019-20), der indeholdt forslag om
ændringer af CFC-reglerne. I lovforslaget er der indarbejdet
de ændringsforslag, som skatteministeren ønskede at
stille til lovforslag nr. L 48, jf. L 48 - bilag 16 og 21
(folketingsåret 2019-20). Et udkast til lovforslag nr. L 48
(folketingsåret 2019-20) har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den
12. september 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del -
bilag 41 (folketingsåret 2018-19, 2. samling). Den 11.
november 2020 sendte skatteministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Høringssvar til
ændringsforslag
Et udkast til ændringsforslag har
været sendt i forkortet høring, og skatteministeren
sendte den 22. april 2021 dette udkast til udvalget, jf. svar
på spørgsmål 12. Den 14. maj 2021 sendte
skatteministeren ændringsforslag, høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget, jf. bilag 15.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 24
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
14 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
30 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) fmd. Jens Joel
(S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag
(RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg
Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria
Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Torsten Schack
Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov
(KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |